Johnnys Slægtsforskning

Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Match 201 til 250 fra 65,765

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 1316» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
201 (Research):Grevenavneforandringspatent (16-07-1883) Ahlefeldt-Laurvig, Greve Julius Ludvig (I11855)
 
202 (Research):Grevepatent (01-10-1884) Knuth-Knuthenborg, Greve Johan Sigismund Ditlev (I10278)
 
203 (Research):Grevepatent (10-01-1816) von Rantzau, Greve Erhardt af Rosenvold (I9430)
 
204 (Research):Grevepatent (10-01-1816) von Rantzau, Greve Carl Frederik af Rosenvold (I9434)
 
205 (Research):Grevepatent (10-01-1816) von Rantzau, Greve Christian Adolph af Rosenvold (I9436)
 
206 (Research):Grevepatent (10-01-1816) Grevskabet Rantzau (00-00-1822 - 5. Besidder), Rosenvold, Stouby von Rantzau, Lensgreve Christian Jens af Rosenvold (I10156)
 
207 (Research):Grevepatent (16-11-1883) Knuth-Knuthenborg, Greve Adam Vilhelm Frederik (I10235)
 
208 (Research):Grevepatent (25-04-1882) Knuth-Knuthenborg, Greve Frederik Gottschalck (I10276)
 
209 (Research):Grevskabet Knuthenborg (00-00-1856 - 6. Besidder), Knuthenborg, Hunseby Stamhuset Lerchenfeldt (00-00-1xxx - x. Besidder)

 

Eggert Christoffer Knuth var Lehnsgreve af Knuthenborg, Kammerherre, R. St. Ol. pp.

 
Knuth-Knuthenborg, Lensgreve Eggert Christopher (I10300)
 
210 (Research):Grevskabet Langeland (00-00-1856 - 8. Besidder), Trænekær, Tranekær Stamhuset Ahlefeldt (00-00-1xxx - x. Besidder) Stamhus Lundsgaard (00-00-1xxx - x. Besidder) Ahlefeldt-Laurvig, Lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm (I21611)
 
211 (Research):Grevskabet Langeland (00-00-1917 - 9. Besidder), Tranekær, Tranekær Grevskabet Laurvig (00-00-1xxx - x. Besidder) Ahlefeldt-Laurvig, Lensgreve Frederik Ludvig (I73199)
 
212 (Research):Lensfriherrepatent (00-00-17xx) Rosenkrantz, Lensbaron Werner af Villestrup (I9964)
 
213 (Research):Lensfriherrepatent (02-02-1748) Baroniet Rosenlund (00-00-17xx - x. Besidder) Det Rosenkrantzske Fideikommis (00-00-xxxx - Erector) Rosenkrantz, Lensbaron Holger Jørgensen af Rosenholm (I88188)
 
214 (Research):Lensfriherrepatent (15-12-1679) Juul-Rysensteen, Lensbaron Christian (I9403)
 
215 (Research):Lensfriherrepatent (22-04-1773) Baroniet Løvenborg (25-11-1773), Birkholm, Butterup

22. april 1773 optaget i friherrelig Stand

Konferensraad, Gehejmeraad.

til Baroniet Løvenborg og til Holden Jernværk (1750) -, 1738 (12 Maj) Løjtnant reformé i Garden t. F., 1739 (6 Nov.) adlet sammen med Faderen, udenlands, 1743 (13 Dec.) Justitsraad, 1744 (31 Juli) Konferensraad, 1773 (22 April) optaget i friherrelig Stand, 1776 (8 April) Gehejmeraad. - Paabegyndte 1750 Opførelsen af det ene af Palæerne paa Amalienborg (Frederik VI's, senere Christian IX's Palæ), men solgte det 1754 til Enkegrevinde Anna Dorothea Schack; erigerede 1765 (11 Okt.) af Birkholm og Vognserup Stamhuset Løvenborg (1392 Td. Htk.) der 1773 (25 Nov.) ophøjedes til Baroni. 
Løvenskiold, Lensbaron Severin Leopoldus (I10410)
 
216 (Research):Lensfriherrepatent (24-03-1784) Stamhuset Adelersborg (00-00-1757 - 2. Besidder), Dragsholm, Faarevejle Adeler, Lensbaron Conrad Wilhelm (I9378)
 
217 (Research):Lensgrevenavneforandringspatent (18-07-1907) Baroniet Vilhelmsborg (00-00-1920 - 10. Besidder), Vilhelmsborg, Maarslet Gyldenkrone, Lensbaron Holger Emerentz Rysensteen (I9344)
 
218 (Research):Lensgrevenavneforandringspatent (27-03-1867) Baroniet Zeuthen (00-00-1867 - 3. Besidder), Sophienholm, Tølløse Schulin, Greve Christian Frederik Schulin-Zeuthen (I78549)
 
219 (Research):Lensgrevepatent (14-12-1753) Grevskabet Rantzau (10-09-1756 - 1. Besidder), Rosenvold, Stouby von Rantzau, Lensgreve Christian af Rosenvold (I9391)
 
220 (Research):Lensgrevepatent (25-05-1671) Greve, kammerherre, gehejmer d von Rantzau, Lensgreve Otto af Rosenvold (I9388)
 
221 (Research):Lensgrevepatent (26-03-1734) Grevskabet Christiansholm (00-00-17xx - 1. Besidder), Aalholm, Nysted von Raben, Lensgreve Christian af Christiansholm (I82520)
 
222 (Research):Lensgrevepatent (31-03-1750) Grevskabet Bregentved (31-03-1750 - 1. Besidder), Bregentved, Haslev Baroniet Høegholm (00-00-1xxx - x. Besidder), Baroniet Lindenborg (00-00-1xxx - x. Besidder), Moltke, Lensgreve Adam Gottlob af Bregentved (I82489)
 
223 (Research):Lensgrevepatent (31-05-1760) Grevskabet Christiansholm (00-00-1750 - 2. Besidder), Aalholm, Nysted von Raben, Lensgreve Otto Ludvig af Christiansholm (I82521)
 
224 (Research):Name is Ann according to Rick Ingersoll. Many others state unknown. Another source says Sarah Gray, d/o John and Elizabeth (Frost) Gray. Ann (I4260)
 
225 (Research):SOURCES:

1) ORDINANCES: IGI, 1988 Edition, Batch 8601504, SH 70, #1396143.

2) Tax List, 1796, Somerset County, Brothers Valley TWP, PA (SHU)

3) Ancestral File 24 Ja

n 1997, Descendants Simon Schunk (L2NC-GQ)

4) Michael S. Caldwell, E-mail, "Christoffel Schwartz, Descendant Chart". (SCH)

5) LDS film #0193213, "Evangelisch-Reformierte Kirche Walsheim (BA.

Zweibrilcken) Kirchenbuch" shows records from Walsheim, Saarland, West Germany and surrounding locations, beginning in 1704 and encompassing most of the 18th century.

 
Schunck, Johann Simon (I43661)
 
226 (Research):«b»CENSUS:

*1870 Fulton Co, IL census«/b», Union Tp, P.O. Avon, Enum. 8 June, p. 39/261. Fam. #286. In family of Babbitt, James I.: Sanford, age 18, Farm Laborer, b Ill.

«b»*1880 Mills Co, IA census«/b», Center Tp., p. 349C, Fam. #131. S. H. Babbitt, Farmer, age 28, b IL, f b KY [sic], m b KY; Maggie, Keeping House, Wife, age 25, b PA, f b IRE, m b PA; Eva M.,

Dau, age 5, b IA; Geo. Conrad, Farm Hand, Other, widowed, age 29, b PA, f b PA, m b PA. [NOTE:Although his middle initial is different, this seems to be Sanford M. Babbitt; his age is correct, and t

he names of the wife and child are correct. Perhaps the middle initial was miscopied or misread.]

«b»*1900 Census -- Nil. Also nil for William, Margaret, Eva.

*1910 Census -- Nil Trie

d all combinations -- Sanford, S M, Margaret.

*1920 Census -- Nil "

 
Babbitt, Sanford M. (I16981)
 
227 (SMS): Arbejdede først ved Landbruget i nogle Aar. Han mente dog, det var for vanskeligt at komme i Gang ved dette. Saa da det kunde lade sig gøre at komme i Gang med en lille Købmandshandel i Sjæ

lborg, greb de unge Chancen. Det er da ogsaa gaaet godt. Nu har de en Levevej og et rart Hjem. - Huset har de selv ladet bygge før Forretningen begyndtes. Saa kunne det jo indrettes efter Ønske baad

e til Forretning og Beboelse. (Slut SMS)

 
Pedersen, Kristen Elias (I4847)
 
228 (SMS): Gårdmand Nørhede, Lyhne, Hjuleri og mindre Gaard Rottarp. 1899-1905 mindre Ejendom Sædding, Nr. Nebel. - Far var meget interesseret i Historie. Særlig yndede han at fortælle om Chr. den IV

og dennes Sammenstød med Adelen. Gerne saadanne, hvor Kongen kunne straffe Adelsmændenes Overgreb mod Bønder og Borgere og sætte sig i Respekt, saa Adelen kunne forstaa, saadant ikke ustraffet ku

nne passere. I Fars Velmagtstid var Hjuler- og Karetmagerfaget selvfølgeligt, grundet paa Mangel af Maskiner og elektrisk Kraft, et strengt Arbejde. Ege- og Bøgetræet, som jo var det mest anvendte,

købte og hentede han i de første Aaringer i Kolding med Hestekøretøj. Senere gik det med Banen til Varde, men maatte stadig lagres i 2-4 Aar, inden det var anvendeligt til Vogne. I de første Aar

fik han Træet i Planker passende i Tykkelse særlig til Fælge og Eger, senere raat opskaaren til forskelligt Brug. Det var en stor Lettelse i Arbejdet, for Eg og Bøg var jo saa haardt, at det gav

slemt ømme Arme, hvis der savedes meget op ad Gangen. Far lavede selv en Bore- og Slibemaskine til Drejebænken. - Ja den Drejebænk var ikke min gode Ven, ja heller ikke mine Brødres da. Naar der s

kulde arbejdes en Del drejet Træ op eller bores mange Taphuller, blev dette for det meste lagt hen til nogle Aftentimer - da kom der jo ikke saa mange Folk, der kunde forstyrre Arbejdet som om Dagen.

Saa blev det disponible Mandskab anbragt ved Trædebrædtet, og vi fik Besked, at vi bare skulde træde godt til, saa varede Arbejdet kun halvt saa længe, som naar vi "seigtraadte" - og Mester selv

passede saa det, "Kraften" skulde omsættes i. - Vi Drenge kunde levende forestille os tidligere Tiders "Trædemøller". - Nok var vi af gammel Møllerslægt - men selv levere Kraften, det var der ikk

e megen Sjov ved. - I 1876 anlagde og tilplantede Far en ret stor Have med mange Frugtbuske og Frugttræer, Prydbuske og Krydderurter. Jeg har endnu en Fortegnelse over, hvad der plantedes, med baade

danske og latinske Navne korrekt stavede, - ja hvad Far lavede skulde der være Orden i. Den Gang var der ikke mange i Outrup, der havde andet i Retning af Have end en lille Kaalhave med højst nogle

faa Frugtbuske i. Dog varede det ikke længe, inden de blev ret almindelige der. Ar Far fik sin saa tidligt, skyldes maaske, at han i sin Opvækst ret ofte kom til Starbæk Mølle, hvor der i hvert Fa

ld i 1825, ja maaske længe før var Have. - Først i 1870'erne agiterede bl.a. "Jeg er en simpel Bondemand"s Forfatter, Mads Hansen, stærkt for Dybdebehandling af Jorden og anviste, hvorledes det ku

nde gøres. Far har heller ikke været blind for det rigtige heri, og prøvede med nogle korte Agre, der blev kulegravet og behandlet efter Forskriften, mestensdel om Aftenen, ja saa galt ved Lygtelys

. - Saadan noget nyt og uprøvet har der nok ikke maattet ofres af den egentlige Arbejdstid paa. Men Resultatet blev, kan vi jo nu sige, selvfølgelig udmærket godt. Der avledes meget mere end før,

og dette holdt sig i adskillige Aar. De Smaaforsøg, der da udførtes Landet over, kan vel godt tænkes at have givet Stødet til den senere Dybdebehandling - nu helt op til 1 meter i Dybden. - Før F

ars Tid brugtes kun lidt Kunstgødning, om den i det hele taget var i Brug her paa Egnen, i Outrup Sogn kun smaa mængder af den. Han begyndte at udføre smaa Forsøg med den og saa, at det betalte si

g at give kunstig Gødning i visse Mængder. Prisen paa Kvælstofgødning var i 1873 pr. 50 kg ca. 6 3/4 Rdl. for Peru Guano, for Kali i Gennemsnit ca. 2 1/2 Rdl., nye Superfosfat 2 Rdl. 2 Mark. Det e

r jo ikke Smaapriser efter den Tid, men det maa her bemærkes, at Kornpriserne først i Halvfjerserne er ret gode. - Hvad imidlertid for os Brødre var af størst Betydning for vor Fremtid, maa nok si

ges at være dette, at vi tidligt blev vænnet til Arbejde og Orden. Far var blind fra 60 Aars Alderen til hans Død 70 Aar gammel, saa anden Arvepart kunne han ikke give os. Jeg takker ham for den, o

g for det gode Eksempel han gav os, og de gode Sædekorn han nedlagde i de unge Sind. I en af hans Bøger har han skrevet: "Stræbe efter Fred med hver Mand, og efter Hellighed, uden hvilken ingen ska

l se Herren ". Hebræer 12, 14. (Slut SMS)

 
Pedersen, Christen (I4841)
 
229 (SMS): Han har været en anset og dygtig Mand. Herom vidner baade hans forskelleige Bestillinger, samt det, at de fleste af Børnene blev gift med Børn fra store Gaarde. Grindsteddal Kro er nok en ga

mmel Kro. 1732 og adskillige aar fremefter er Vorbasse Marked flyttet hertil. Den fik Kroprivilegium i 1794. Denne fornyedes til Poul Christensen i 1805, afgift 2 Rigsdaler, og udstedes til Dahl Kro i

Grindsted Sogn. Forgængeren i degneembedet, Johannes Villejus, skal have været en "klog Mand" og kunnet nedmane Spøgelser og Gengangere. - - (Slut (SMS)

 
Christensen, Poul (I4793)
 
230 (SMS): Hjulerfamilien stammer fra disse to: N. P. Christensen var Søn af Christen Madsen og Ane Henrichsdatter. De begyndte paa en lille Gaard i Lundager, Lunde Sogn. Her dreves Hjulmageriet sammen m

ed Gaarden i de knap 10 Aar, de boede her. Derefter flyttede de til en større Gaard, nabo til Elses Fødegaard i Nørhede, Lyhne Sogn. Bedstemor døde kun 40 Aar gammel, og Farfar afstod Gaarden til

min Far faa Aar efter, og gav sig, siges der, atter i Lag med Haandværket. De største af Pigerne maatte tage sig af Husholdningen, mens Drengene, saa længe Farfar havde Gaarden, maatte hjælpe baad

e i Værksted og ved Gaarddriften. Der skulle bestilles noget. Farfar var noget ilter. - Min Far afstod Gaarden vistnok i 1869, da kom han i hvert Fald til Outrup, og Farfar har vistnok overtaget den

igen. Han solgte den i hvert Fald senere, men blev boende i Stuehuset til sin Død. (Slut SMS)

 
Christensen, Niels Peder (I4838)
 
231 (SMS): Karetmager Rottarp, Outrup. - Han lærte Hjuler- og Karetmagerriet hos sin Far og i Nr. Nebel og drev dette Haandværk til sin Død i 1916. Hans Kone, Marie, var Datter af Landmand Kristen Jens

en og Hustru Ane Marie i Feldingbjerg pr. Stoholm. Jes Hjuler var ikke alene en dygtig Haandværker, men ogsaa en til det yderste ordholdende Mand. Sønnen Førstelærer Chr. Pedersen skriver: "Af og

til i min tidlige Barndom vaagnede jeg om Natten ved at høre Far arbejde i Værkstedet. Det var naar han havde lovet Vogntøj færdig til bestemt Tid og ikke kunde faa det gjort uden at tage Natten t

il Hjælp. - Paa min Fars Gravsten paa Outrup Kirkegaard staar en Indskrift, som jeg tror passer ogsaa paa andre af den ældre Slægt, og som jeg gerne vilde, ogsaa kunne passe om mit Liv og Virke. De

r staar: Tro i sit Arbejde, stille i Nøden, fredfyldt i Døden. Det var ikke nemt for Marie, da Jes døde, og hun stod ene med 5 Børn i Alderen fra 5-15 Aar. Børnene maatte ud at tjene, saa snart d

e kunde, for at hjælpe til med at holde Hjemmet oppe. Vi havde en god Barndom, siger de. En Søn blev Købmand. De to Piger havde Manufakturhandel nogle Aar. En Søn er Førstelærer og Kirkesanger,

og den yngste er kolonialuddannet, ansat i F.D.B. Det gik altsaa godt, selv om det saa sort ud.

 
Pedersen, Jes Nissen (I4844)
 
232 (spm) Brook Str, Westminster Vessey, Beatrice Charlotte Elizabeth (I635147)
 
233 (Tvilling), til Langholt (Kær H.), død i sin første Barselseng. Skeel, Beate Ottesdatter (I10897)
 
234 (Vaaben: et Hjerte) til Ølmenæs i Halland Krabbe, Laurids Eriksen (I93356)
 
235 (Vielsen ikke indført i Fraugde Kbg.) Familie F21371
 
236 * - til Stamhuset Birkelse (1833), - 1823 (25 Marts) Seklt, á la suite i Livgarden t. F., 1828 (30 Marts) i Nr., 1832 (3 Juni) Premlt., 1833 á la suite, 1838 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1839 kar. Kaptajn, 1841 (10 Juni) Kammerherre, 1842 á la suite, 1841 Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, mødte 1846, 1. Dep. 1847, Medlem af den grundlovgivende Rigsdag.

Navn:
* kaldes i adelsårbogen Jørgen Erik Frederik Skeel, men skrives i kb. 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, opslag 237, nr. 16; Jørgen Erik Frederik de Skeel

 
Skeel, Jørgen Erik Frederik (I43921)
 
237 * 1751 iflg. Ku. 4.Sg.Ols; Sonne, Jens Michael (I8967)
 
238 * aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jørgen Erik Frederik de Skeel 37

gift Stamherre,Kammerjunker,Capitain i Garden til Fods.

Adelaide Charlotte Comtesse af Ahlefeldt Laurvig 29 gift Hans Kone.

Hedevig Claudine Christine Skeel 7 ugift Deres Bør

n.

Sophie Caroline Johanne Skeel 5 ugift Deres Børn.

Sophus Frederik Erik Otto Skeel 4 ugift Deres Børn.

Claudine Caroline Elisabeth Skeel 2 ugift Deres Børn.

Hedevig Amalia Skeel, født Comtesse af Trampe 65 enke Kammerherreinde, Kammerjunkerens Moder.

Palle Bang 51 ugift Particulaie. [5]

* til Stamhuset Birkelse.

FT-1855; Kammerherreinde, Stamhusbesidder, Husmoder Nyborg

 

 
Ahlefeldt-Laurvig, Komtesse Charlotte Adelaide (I43922)
 
239 * fødtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn (Sdr. Broby kirkebog starter ikke før 1814), hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnævntes han til Sekondløjtnant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierløjtnant, men lod sig næste Aar sætte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin Død havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Økonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstændig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturlig Forstand forbandt et medfødt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, særlig paa Kvægavlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de første i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afløst, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sælge sit Bøndergods til Arvefæste.

 
Skeel, Jørgen Erik Frederik (I43921)
 
240 * Mary was removed as a child of Joseph Mozingo and moved to a child of James Mozingo because of the following will entry:

 

James' will, written August 26, 1848 and probated June 2

2, 1849, named his wife Milly, children, Synthe Ann, who received a Horse and bridle and an equal share of the rest of his estate...son, Thornton, daughters, Betsy Ann, Oripa, Sidney, Nancy, Sarah, Pe

rmelia and also said "my daughter Polly [a nickname for Mary], the former wife of John Mozingo, which is now dead, but it is my express will that part that would have been given to Polly is given to A

rmilda Mozingo, daughter of Polly Mozingo."

 

 
Mozingo, Mary Ann (I18547)
 
241 * Military: On page 414, right after his brother, Joseph's, paragraph, in part of a section on military veterans of the county, of Harding's, "History of Decatur County, Indiana" states: "Thomas Mo

zingo, a brother of Joseph, also lived and died in this county. He was a soldier of the War of 1812, went from Virginia, and was an officer in his company. He lived on-half mile south of the village o

f Smyrna, on what is now known as the Martin farm. He is buried in an old cemetery on that farm, on a knoll, southwest of the house. His wife was known as "Aunt Milla" and was buried beside her husban

d. These graves were located by Mr. Martin from personal knowledge of the parties, whom he knew when a young man. There are two rough stones at the heads of these graves without inscriptions.

[new paragraph]

Joseph and Thomas were the sons of Spencer Mozingo, who was a soldier of the War of Independence, and went from Culpeper County, Virginia. Thomas Mazingo's [sic] grave

was decorated on May 30, 1901."

 

Ron Clemons' comments: "We all know that "Milla" [Amelia Clemons] was married to "James" Mozingo. Perhaps he was called Thomas or the descendant

's just got the first name wrong. However, this article does not prove or disprove whether Spencer Mozingo had "another" son named "Thomas" who, some say, died in 1830. Based on his will, James died i

n 1849. However, we also know James was in Bourbon County, Kentucky not Virginia at the War of 1812 time frame. This article may mislead researchers into believing there was a Thomas in Virgina and Jo

seph and James in Kentucky. But, the writer was talking about the husband of "Milla". Unfortunately, no official documentation has been found proving War of 1812 or Revolutionary military service for

these three or four men."

 

Census:

 

1810 - "Mesinger", Bourbon County, Kentucky, page 120.

Under 10 10-16 17-25 26-44 45 & up Total

Males 1 0 0 1 0 2

Females 1 0 1 0 0 2

Total 4

 

1820 - "Monzingo", E. Licking River, Harrison County, Kentucky.

 

 

1830

- "Muzingo", Harrison County, Kentucky, page 130, Males: 1->20 -30 (Thorton?), 1->40-50 (James); Females: 1->under 5 (Amelia age 1), 2->5 -10 (Sarah age 5, Sidney age 10) 2->10-15 (America?, ?), 3->1

5-20 (?, Polly Ann, Elizabeth?), 1->40-50 (Amelia); Total 11.

 

1840 - "Mozinger", Decatur County, Indiana, page 234, Males: 1->5 0-60 (James); Females: 1->10-15 (Amelia), 2->15-

20 (Sarah, Sidney), 3->20- 30(America?, ?, ?), 1-> 50-60 (Mildred); Total 8.

 

Some Tax Records:

 

1814 Bourbon Co, Ky - James Mozingo.

 

1815 Harrison Co, KY - James Musingo - 1 male over 21, 2 horses, 60 acres Raven Creek

1816 Harrison Co, KY - James Musing - 1 male over 21, 3 horses, 60 acres Raven Creek

1

817 Harrison Co, KY - James Monzingo - 1 male over 21, 2 horses, 60 acres Raven Creek

1818 Harrison Co, KY - James Munzingo - 1 male over 21, 6 horses, 60 acres Raven Creek

181

9 Harrison Co, KY - James Monsinger - 1 male over 21, 2 horses, 100 acres Raven Creek

1821 Harrison Co, KY - James Munzingo - 1 male over 21, 2 horses, 200 acres Raven Creek

18

22 Harrison Co, KY - James Munzingo - 1 male over 21, 200 acres Raven Creek

1823 Harrison Co, KY - James Menzingo - 1 male over 21, 2 horses, 200 acres Raven Creek

1824 Harriso

n Co, KY - James Monzingo - 1 male over 21, 2 horses, 200 acres Raven Creek

1825 Harrison Co, KY - James Monzingo - 1 male over 21, 2 horses, 200 acres Raven Creek

1826 Harriso

n Co, KY - James Monzingo - 1 male over 21, 2 horses, 200 acres Raven Creek

1827 Harrison Co, KY - James Mozingo - 1 male over 21, 2 horses, 200 acres Crook Creek

1828 Harrison

Co, KY - James Mozingo - 1 male over 21, 2 horses, 100 acres Crooked Creek

1829 Harrison Co, KY - James Mozingo - 1 male over 21, 2 horses, 100 acres Crooked Creek

1830 Harris

on Co, KY - James Muzingo - 1 male over 21, 2 horses, 100 acres Crook Creek

1833 Harrison Co, KY - James Mozingo - 1 male over 21, 2 horses, 100 acres Crooked Creek

1834 Harris

on Co, KY - James Mosingo - 1 male over 21, 3 horses, 100 acres Raven Creek

1835 Harrison Co, KY - James Mosingo - 1 male over 21, 2 horses, 100 acres C Creek

 

Will

Extract:

 

James' will, written August 26, 1848 and probated June 22, 1849, named his wife Milly, children, Synthe Ann, who received a Horse and bridle and an equal share of the

rest of his estate...son, Thornton, daughters, Betsy Ann, Oripa, Sidney, Nancy, Sarah, Permelia and also said "my daughter Polly, the former wife of John Mozingo, which is now dead, but it is my expre

ss will that part that would have been given to Polly is given to Armilda Mozingo, daughter of Polly Mozingo."

 

 
Mozingo, James (I18545)
 
242 + i første Barselsseng Thott, Beate Axelsdatter (I11471)
 
243 + lille Arenfeldt, Otte (I43453)
 
244 + lille Arenfeldt, Eleonore Christine (I43458)
 
245 + som omlb. betler hos Moelleren i Idelstrup Kisbye, Abraham (I83349)
 
246 + ung Arenfeldt, Karen (I43443)
 
247 + ung Arenfeldt, Axel (I43449)
 
248 +Hans Jenss²n SVANNING

+Mette Jensdatter SVANE

Dorothea Jensdatter SVANNING

 
Svaning, Dorothea Hansdatter (I21254)
 
249 - I forening med broderen Mikkel K. drev han først handel, navnlig med uld og skind, herved samlede de sig nogen kapital, så de blev i stand til at købe Grinderslev Kloster, men - som det i traditionen hedder - på grund af en naboes umedgørlighed solgte de det atter.

( Da det ikke kan have været førend ca. 1790 at de blev ejere af Klosteret, indskrænker det hele sig vist til, at de havde været i underhandling om at købe gården men at handlen er strandet. )

Brødrene købte så kort efter Lerkenfeldt, (i købskontrakten kaldes de " fra Gundestrup ”) og 1802 Mølgård, hvor Peder tog bopæl, hvorimod Mikkel blev boende på Lerkenfeldt.

At brødrene således kunne købe endnu et komplet Gods allerede 10 år efter det første, forklares navnlig ved de rask fremadskridende konjunkturer, der gjorde, at landejendommenes værdi i tidsrummet 1785 - 1807 steg til det tredobbelte, (1807 må Lerkenfeldt og Mølgård have været henved 250.000 Rdl. værd ).

Det hedder da også at i den for landmanden så glimrende periode først i århundredet tjente Mikkel og Peder så brillant, at de, uagtet de forholdsvis høje priser, de betalte for disse to betydelige ejendomme, dog næsten skal have haft dem udbetalt i 1813, men - så kom de elendige år efter Statsbankerotten, hvor det endog siges, at brødrene, trods de således så godt som ingen gæld havde, og trods de levede yderst tarvelig og økonomisk, var det med opbydelsen af al deres dygtighed næppe muligt at blive ved gårdene.

Formuefællesskabet mellem brøderne bestod, så vidt vides, lige til Mikkels død. -- Peder - eller som han kaldtes Peer - var i ingen henseender fornemmere på det, end det tidligere er fortalt om hans Frænder Kristen Kjeldsen og Jens Dinesen, men tilhørende en ældre generation end de, var han i sin levevis i det hele endnu mere hårfør, sej og gammeldags, så at han kan betegnes som en mand af den ægte gamle skole, og børnenes opdragelse foregik derfor også med stor strenghed.

Hele børneflokken fik skoleundervisning i hjemmet, men ved siden af måtte børnene fra små af gøre al den gavn, de formåede, sønnerne med fra den tidlige morgenstund at vogte kreaturer om sommeren og døtrene med husgerning.

Foruden hans egne børn var der også nogle andre drenge af familien. der opdroges på Mølgård, således Mathias Kjeldsen, senere til Lerkenfeldt, Poul Poulsen, senere til Rolsegård og Jens Rigsager Poulsen, senere til Kvelstrup.

Det er betegnende for den tidsalder, at disse herremændsbørn tilbragte en stor del af deres tid med arbejde, som en alm. gårdmand nu om stunder næppe ville sætte sine børn til at udføre. Og det var ikke spøg, om de små fyre forsømte den dem betroede gerning.

Således fik engang den ældste søn af faderen order til en sommermorgen kl. 3 at drive kreaturerne på græs fra en fold, der lå ½ mil fra Mølgård. Iført en af faderens skindtrøjer, drev han dyrene til rette tid af folden, men da varmen tog til, sov han ind og vågnede først, da noget berørte hans hånd. O ve ! en stud havde ædt den del af skindtrøjens ærme, der nåede ud over drengens hånd, og skulle just til at have fat i hans fingre, da han vågnede. Trods den kærlige moders hjælp, kunne tildragelsen ikke skjules for faderen og resultatet blev at sønnen måtte danse for ridepisken. Børnene kendte kun til ubetinget underkastelse for faderens vilje, den gængse tiltale overfor forældrene var " De " eller " I ", når børnene sagde " Godnat " til faderen, måtte de kysse ham på hånden, og forglemtes dette en enkel gang af nogen af dem, plejede følgen at være, et så hårdt slag med bagen af hånden i barnets ansigt, at næsen kom til at bløde. Under en sådan hård disciplin opvoksede børnene på Mølgård, delende tiden mellem nyttegerninger og skolen.

I sidstnævnte lagdes navnlig flid på religion, indenadslæsning og regning, også tysk var et af undervisningsfagene, idet dette sprog skulle benyttes, når de vordende landmænd og handelsmænd kom til Hertugdømmerne for at afsætte kreaturer. - Peder levede så længe, at han for anden gang opnåede at blive en formuende mand.

Om Peder K. fortælles følgende ganske morsomme anekdote, ( men andet en en anekdote er det heller ikke ) Engang havde nogle af døtrene fået nye kåber, men da de havde været temmelig dyre, var de lidt betænkelig ved at præsentere faderen regningen. I denne knibe fandt de på den udvej at vende vrangen ud på kåberne i den formening, at faderen da skulle syntes så godt om dem, at han ikke tog det så nøje med hvad de havde kostet. Foret var nemlig rødt og det vendte de altså udad. Denne geniale ide blev kronet med held. thi kuløren klædte døtrene charmant og stak Peder så stærkt i øjnene, så han trods regningens debet veltilfreds udbrød, " a sæjer, te haar dihæhr kaavver kaast wal møj, saa vehd a Fan'mæ, di æ aasse møj knøw.

( " Afskrift fra V.Fribert's, Stamtavle over den jydske landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup, fra 1890")

Følgende har Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen, Lille Restrup tilskrevet i " Stamtavle over den jydske landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup ", i 1941 :

" Om Peder Kjeldsen fortælles følgende, som min kone Kirstine ( Kis ) Eriksen har fået fortalt af P. Kjeldsen's sønnesøn Christen Kjeldsen til Mølgaard, medens hun var lærerinde på Mølgaard for den yngste søn, Harald K.

" P. Kjeldsen var en meget dygtig mand, men haard og brutal der ikke var sin kone tro. Følgerne udeblev heller ikke, idet hans kone tog sig selv af Dage ved at drukne sig i åen der løber forbi Mølgaard. -- Da P. Kjeldsen i sin tid skulle giftes sendte han sin Broder Mikkel K. til Århus for at fri for han til Abelone Faurschou. - Da Mikkel friede svarede Abelone " Havde det endda været for dig selv bitte Mikkel så havde jeg med Glæde svaret Ja " Dette var så meget strengere for Mikkel for han elskede selv Abelone, men som udsending for den yngre broder måtte han forrette sit Hverv og skjule sine egne føelser.! ". ".

Så det kan ikke have været sjovt for dem at skulle bo under samme tag.

Også fra hende er der bevaret breve skrevet til Mathias Kjeldsen, Lerkenfeldt, da han var på By- og herredskontoret i Hobro.

 
Kieldsen, Peder (I77279)
 
250 - ja 1859- konfirmeret! står som Omøe, Frants Otto Marius (I113491)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ... 1316» Næste»


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe 2001-2019.

Opdateres af Johnny Hansen. | EU-persondataforordningen.