Matthias Moth, 27.3.1649-19.3.1719, oversekretær, leksikograf. Født i Odense, begravet i Frue k. i Kbh. Dimitteret til Kbh.s universitet 1665 begyndte M. at studere medicin under Thomas Bartholin og blev 1666 baccalaureus. Fra 1668 studerede han medicin i udlandet, bl.a. i Leiden og Paris, tog hjem derfra 1670 i anledning af faderens død, men rejste ud igen. Da hans søster 1671 blev Christian Vs maitresse åbnedes der imidlertid en anden løbebane end lægens for hamT an. 1675 blev han assessor i skatkammerkollegiet, juni s.å. tillige stempelpapirforvalter, maj 1676 assessor i danske og tyske kancelli, april 1680 kancelliråd og kammersekretær for de norske sager. Det var danske kancelli M. viede sin hovedkraft, og belønningen kom da han aug. 1688 blev oversekretær for dets norske og 1690, efter Bolle Luxdorphs afgang, for de danske sager. Han blev herved faktisk landets indenrigs- og justitsminister hvortil kom at han som medlem af en række kommissioner (den permanente finanskommission af juli 1690 der fungerede som et slags "overrentekammer", den okt. 1690 oprettede gehejme finanskommission (til maj 1691), kommissionerne angående handelens fremme af 1690 og 1693, og den store kommission i rådstuen af febr. 1691 ang. bortforpagtning af tolden) øvede en betydelig indflydelse i finanssager og økonomisk politik. 1693 blev han endvidere deputeret ved hofetaten, 1694 i generalkommissariatet for land- og søetaten, 1696 i politikommissionen. Svarende til den hermed følgende magtposition fik han marts 1679 ret til at føre adeligt våben og blev 1684 virkelig etatsråd, 1692 justitsråd, med ordre til efter tilsigelse at møde i højesteret, og patron for det kgl. ridderakademi, 1695 gehejmeråd. 1694 blev han en af direktørerne for Kbh.s vandvæsen, 1696 medlem af inspektionen med byens brand- og belysningsvæsen, 1697 meddirektør for Børnehuset. Som direktør for det danske postvæsen, som 1685 var blevet overdraget hans søstersøn Chr. Gyldenløve (1674-1703), fungerede han 1688-90 sammen med Jens Rosenheim, 1690-99 alene.
M. er unægtelig en af de største samlere af "ben" der har levet i Danmark. Hans karriere var i sin start betinget af andet end personlige kvalifikationer, men inden længe lagde den unge embedsmand, hvis universitetsstudier synes at have været noget slentrende, meget stor dygtighed for dagen. I kancelliet blev han den ledende sjæl, i de forskellige kommissioner var hans indlæg altid velovervejede og blev ofte bestemmende (som da han ved udarbejdelsen af kammerinstruksen 1690 fik ophævet alle "benådninger" til stor gavn for statskassen og senere med held modsatte sig bortforpagtning af statsindtægter), i postvæsenet gennemførte han flere reformer og holdt udmærket orden. Hans arbejdsevne må have været enorm. Helt sig selv blev den travle mand imidlertid først når han smed dagens byrde fra sig og igen var studenten. "Her i dette lille Kammer/ er jeg fri for Larm og Klammer/ her betænkes, hvad jeg er/ hvad jeg ved, det prøves her". Således lød et lille vers som efter hans død blev fundet i hans bibliotek. Han oversatte Ovids metamorfoser på danske aleksandrinere og lod stikke kobbere til dem. Det lykkedes dog hverken ham eller hans dattersøn, Matthias Güldencrone, at få oversættelsen trykt. Håndskriftet findes nu i Det kgl. bibliotek; ca. en femtedel af oversættelsen blev udgivet i 1979 (Publius Ovidius Naso: Forvandlingerne, udg. Poul Lindegård Hjorth). Varmt støttede han ældre og yngre lærde (Peder Syv, Thomas Bartholin d. y., T. Torfæus,Arni Magnússon, Peder Kylling, J. B. Winsløw) og viste i omgangen med dem sin "innata animi bonitas" (Torfæus). Stærkest hang hans hjerte dog ved arbejdet med den danske ordbog der blev hans livs hovedbedrift. Med Christian Vs død var M.s politiske rolle udspillet. Kort efter tronskiftet 1699 fik han sin afsked og kunne nu leve helt for ordbogen.
M. planlagde værket allerede 1680, og da han 1690 blev oversekretær udsendte han en opfordring til biskopperne om at skaffe ham meddelere, især blandt præsterne, der kunne indsende ord og talemåder til brug ved ordbogen. En stor del af disse bidrag er endnu bevaret, og M.s bemærkninger på manuskripterne viser at han omhyggeligt har gennemgået dem. Deres bidrag til kundskab om dialekterne i datiden er endnu langt fra udnyttet. Redaktionen af ordbogen, som M. personlig besørgede, var vist allerede vidt fremme inden hans afsked. Sine sidste tyve år ofrede han næsten helt på en ny og endelig redaktion af ordbogen, delt i en almindelig og en faglig del. Den første (foreløbige) redaktion er fuldstændig bevaret, af den sidste mangler nu bogstaverne P og R (Q brugte M. ikke, lige så lidt som C, X og Z) der er brændt. Af den sidste redaktion lod M. selv trykke et par små prøver, men hele samlingen, oprindelig 60 foliobind, blev af hans arvinger 1753 solgt til kongen som lod den hensætte i gehejmearkivet; herfra blev den 1784 overført til Det kgl. bibliotek hvor den nu findes. Den har været en vigtig kilde for senere ordbogsforfattere. M.s ordbog er, som det også fremgår af hans instruks til bidragyderne, ikke en ordbog over det godkendte skriftsprog, men tilstræber i størst muligt omfang at medtage fagord af alle slags og ord som kun er i brug hos almuen. Da han også havde norske medarbejdere findes der en del særnorske (ja endog islandske) ord som ikke vides at have været i brug i Danmark. Heller ikke hans former af ordene er altid som de på hans tid var almindelige i danske bøger, selv bortset fra hans ejendommelige retskrivning som var temmelig radikal. Det ulitterære præg forstærkes derved at de oplysende eksempler væsentlig stammer fra daglig tale og kun i ringe omfang fra litteraturen. Benyttet med forsigtighed giver ordbogen derfor et usædvanligt billede af det talte sprog på en tid hvorfra man ellers næsten kun kender litterært dansk. -M. ejede en gård ved Stormbroen, opført 1682; i Søllerød kirke lod han 1703 bygge en lukket stol.
Familie
Forældre: kgl. livlæge Poul M. (1601-70) og Ida D. Bureneus (1624-84). Gift 23.1.1676 i Kbh. (Frue) med Kirstine Aagaard, født 6.2.1698 i Kbh., begr. i Frue k., d. af sognepræst i Ørum, Viskum og Vejrum Anders Lauridsen A. (1609-61) og Mette Pedersdatter Ostenfeld (død 1689, gift 2. gang med sognepræst i Ørum Niels Olufsen Mariager, død 1679). – Bror til Sophie Amalie M.