Faddere : Madam Jørgensen - Bromme mølle,jomfru Pedersen - ibid,Jørgensen - Bromme mølle,grovsmed Møller - Sorø,fisker P.Jappe - Sorø.
Galle bogen: Efter faderens død i 1817 gif
tede moderen sig med fiskemester Blum, og Jensine hom til sin mormoder, jordemoder Ane Møller i Sorø, hun omtalte senere bedstemoderen som vel streng, men dog hjertensgod og omhyggelig for, at hende
s børnebørn lærte alt hvad tid og omstændigheder tillod. (Grosserer C. F. L. Galle har senere til Galle bogens forfatter udtalt at bedstemoderen var for stræng, og navnlig stillede hun langt stø
rre fordringer til Jensine end til hendes egen datter.) Her forblev hun til sit 17. år, og kom da til at tjene hos gehejmerådinde Urne i København. Her var hun i 6 år, og hun skriver, at det still
e rolige liv i dette hus var ganske efter hendes smag.
Om hendes senere virke som husmoder har hendes ældste søn, grosserer C.F.L. Galle meddelt blandt andet følgende: "Min elskelige moder pa
ssede butikken, "numrede" tøjet til farvning (d.v.s. nummererede det) sammen med fader,- også når det var farvet.- smurte al maden, lavede smør og ost, solgte den mælk, der blev tilovers, syede o
m til os børn i aftentimerne, i den første tid ved lys (tarvelige talglys, der skulle pudses hvert øjeblik)- senere dog ved stearinlys. I mørkningen sad hun ved vinduet og strikkede, og enten sang
hun for os, (hun havde en god sangstemme) eller hun fortalte os historier. Aldrig så man at hun havde travlt, og dog fik hun altid udrettet, hvad der skulle i den husholdning, der nu ikke var så li
lle. Symaskine kendte man ikke den gang, alt skulle sys i hånden. Hun var blid og god, men sørgede for, at vi gjorde vor pligt, og måtte også besørge afstraffelsen når vi havde forsyndet os. Vi
havde en vældig respekt for hende men hang dog ved hendemed inderlig kærlighed."
Kort efter mandens død den 18. september 1872 fik datteren Anna Typhus, og Jensine flyttede med hende ind til
Kommunehospitalet i København. Imedens blev farveriet afviklet af sønnen Ludvig, og ejendommen samt løsøret solgt. Efter at Anna var kommet ud af hospitalet flyttede Jensine med hende og sønnen
Ludvig til Ravnsborg Tværgade nr 5 2þsal, hvor sønnen Chr Fred. havde boet en tid. Imidlertid købte hun en grund på H.C.Ørstedsvej og lod der opføre en nu nedrevet villa, nr 21, indflytningen s
kete den 29. juli 1873. Efter de forannævnte to børns giftermål i 1877 og 1885 levede hun her alene til sin død den 20. maj 1902. Hun havde et stort og kærligt hjerte og hang med stor hengivenhed
ved hele familien. Derhos var hun en god kristen. Hendes sorg over sønnen Georg Christophers død, har hun udtrykt i sine optegnelser på en smuk og rørende måde.
Hendes karakter var fast, o
g hun havde en god forstand. Hendesstrenge barndom havde udviklet hendes flid og hårdførhed i høj grad. Hvad hun endnu i sin høje alder formåede at strikke og sy til sine mange børnebørn græns
ede til det utrolige.
Flere år før sin død fik hun et lettere slagtilfælde. Da hendes sønner næste dag fik det at vide og ilede til hende, fandt de hende stående på en trappestige ifærd
med at hænge gardiner op. Men hendes mund var endnu noget skæv.
I sine sidste år led hun af kræft i leveren. Tilsidst fik hun også kræft i spiserøret, så at der måtte indsættes en kan
yle. Hun blev kun lokalt bedøved, da hun ikke kunne tåle total bedøvelse, og hun led derfor meget under operationen, men hun klagede sig ikke. Da en af hendes sønner bagefter spurgte hende, om det
ikke havde gjort meget ondt svarede hun blot: "Jo min dreng, det var meget strengt". Dagen efter døde hun.
Af ydre var hun temmelig lille, ansigtet var uregelmæssigt, men meget karakteristisk
, klogt, fast og venligt.
Forlovere ved bryllup : fiskeforpagter P.D.Blum i Sorø , urmager F.W.Galle i
Næstved.
Efter mandens død flyttede hun, 29 juli 1873, med børnene Anna og
Ludvig til
et nybygget hus i Østergade 21 i København. Her boede hun til sin død, altid
med unge familiemedlemmer som pensionærer.