Notater |
- Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgningsbog 1570-75, fol 69b-70b. Peder Muncks forfølgning..
Heri nævnes: ... Mester Mads Hvid tog genbrev i samme forfølgning til laas. Actum Tryggevælde, 24 die septembris 1574.
og senere: ... Peder Munck tog stævning over fru Ane Madsdatter, afgangne Albrit Høgs efterleverske, og hendes lavværge, om hun havde noget mod samme forfølgning til laas at sige, thi hendes fader Mester Mads Hvid var død. Actum Tryggevælde, 6 die novembris 1574. [OBK afskrift]
- Hvid, Mads Ibsen, --o.1575, Præst og Herremand.
Han forekommer som Vicarius ved et Alter i St. Mikkels Kirke i Ribe,inden han 1535 drog til Wittenberg for at studere. Her tog han sikkert Magistergraden. Nogen Tid efter sin Hjemkomst blev han Præst i Holstebro (senest 1543). Vikariatet i Ribe beholdt han fremdeles. 1544 ægtede han en adelig Dame, Lene Olufsdatter (Gyldenstjerne), der boede paa Estvadgaard, som hun ejede en Part af. Et saadant Ægteskab hørte i hin Tid til det usædvanlige og førte i Regelen til, at vedkommende adelige Kvinde blev forstødt af sin Slægt og mistede baade Gods og Arveret. M. H. var imidlertid saa heldig at vinde Forsvar hos Kongen, og siden forstod han med megen Snildhed, om end gjennem fast utallige Processer, i det væsentlige at hævde sin Hustrus Rettigheder, saa han ikke blot paa hendes Vegne en Tid var Medejer af Estvadgaard, men ogsaa ved en hende tilfalden Arv blev Ejer af Nørgaard i Bælum Sogn og fik Part i Sostrup (nu Benzon). Præstekaldet l Estvad og Rønbjærg maa han have besiddet samtidig med det i Holstebro, skjønt det ikke lod sig gjøre, at én Mand kunde betjene begge Embeder, og han altsaa maa have holdt Kapellan til Besørgelse af det ene Embede. Men 1569 gav M. H. Afkald paa Præstekaldet i Holstebro.
Endnu i sit sidste Leveaar (1574-75) havde han fuldt op af Processer. Med sin ovennævnte Hustru, der døde før ham, havde
han kun ét Barn, Ane Madsdatter, der skrev sig til Nørgaard og blev gift med Adelsmanden Albert Høg, men var Enke inden Faderens Død.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. IX, 57 ff. 372 f.
H. F. Rørdam.
|