Notater |
- Poul Ancher was parish clergyman for Hasle and Rutsker parishes from 1654-97. Dean (landsprovst) of Bornholm from 1685. Owner of Krogholm, 32' Slg. in Rutsker parish from 1688. One of the chief organizers of the 1658 Bornholm liberation from Sverig/Sweden - see under Jens Pedersen Kofoed (1628-1691) for more information. Poul and Karen Jensdatter Sode were betrothed in 1655 on "tredie pinsedag" (June 5) in Hasle; they had 6 children.
His last two years were darkened by a murder case in which a member of his wife's family was implicated. (See "1000 aner til en Skovgårdsslægt" by Edvard Skovgaard, pages 414-415; and "Bornholmske Samlinger", volume 14.)
- Præsten Poul Ancher, Bornholm 1654-1697 (af M.K. Zahrtmann)
- Povl Hansen Ancher udgik 1650 fra Frue Skole i København og indskreves 1/6 i studenternes laug ved universitetet. Mere vides ikke om hans ungdom. Hans fødselsår sættes til noget nær 1630, men hans fødested er ukendt. Ikke blot han men også tre af hans søskende findes senere bosat på Bornholm; heri kunne ses et tegn på, at de var barnefødt her; og at de ere de første kendte bornholmere med slægtsnavnet Ancher, kunne ligge i, at først i århundredets sidste halvdel blev der her gængs skik blandt borgerfolk at tage sig et fast slægtsnavn. Mere taler dog for at søge Anchers fødested i en anden dansk landsdel, Skåne, i Hovby præstegård, hvor Hans Povlsen, også nævnt Anchersen, sad som sognepræst og døde 1655; hans hustru hed Else Olesdatter, og efter navnene at dømme kan dette ægtepar have været Povl Anchers forældre. Kun 4 år havde P.A. til at gennemføre sin teologiske uddannelse ved universitetet, da det store pestår 1654 rundt om i Danmark gjorde mange præstekald tomme. På Bornholm lagde byldepesten 6 af landets 15 sognepræster i mulde.
En af disse Jens Hansen Sode, der født i Skåne, havde siddet nogle år som rektor i Rønne latinskole, inden han 1632 var bleven sognepræst i Hasle og Rutsker og her havde ægtet sin forgængers enke; han døde 13, oktober 1654. Nu blev den unge Povl Ancher hans efterfølger i Præstekaldet. Dette var ringe; købstaden Hasle havde mistet 133 indbyggere i pesten, og dens borgerskab talte kun 60 husstande, i landsognet Rutsker havde pesten bortrevet 2310 mennesker, og af den 56 små, tiendeydende gårde stod nogle øde. Af fiskerlejerne her havde Vang 7, Kås 1 og Helligpeder 1 husstand. Trods kaldets fattigdom forblev P.A. trofast knyttet til det i 43 år, lige til sin død.
Kun et halvt år havde P.A. siddet i Hasle, da han 3. pinsedag 1655 trolovede sig med sin forgængers datter Karen Sode. I årenes løb bragte dette ægteskab ham 5 børn og knyttede ham med talrige bånd til Bornholm præstegårdeog borgerhjem. I øvrigt havde han at dulme sår og skår, som pesten havde slaget.
Ved Roskildefreden 26, februar 1658 blev Bornholm afstået til Sverige. Budskabet nåede pga. havisen først til øen 20. April. Brev fra biskoppen i Lund foreskrev bøn i kirken for det svenske kongehus. Dette var meget svært for P.A. så han nøjedes med at bede for "landets rette konge og øvrighed", så kunne tilhørerne selv lægge navne til. Han skal herved have pådraget sig en truende formaning fra svenskerne.
Først 29 april steg den svenske landshøvding Johan Printzenskjöld i land i Sandvig med 120 mand og tog øen i besiddelse for kong Karl 10 Gustav.Den svenske regering lod udførselsforbud, toldpålæg, udskrivninger af mandskab, gods og penge hagle ned over Bornholm. Der krævedes mange soldater af de knap 8000 Bornholmere til den svenske hær. Ca 450 sendtes til Stettin, Riga og Helsingborg. Da Karl Gustav brød Roskildefreden og angreb København i efteråret samledes Povl Ancher i Hasle med borgere fra Rønne og Hasle for at danne en oprørsbevægelse (borgmester Peder Olsen, byfoged Stadskaptajn Niels Gumløs, ridefoged Jens Lavridsen Risom, Købmand Jens Pedersen Kofoed. I Rønne stadskaptajn Claus Kames med borgerskabet) Kong Frederik d. 3. Anerkendte bevægelsen og opfordrede i to breve befolkningen til at fri sig fra det svenske åg og ruinere garnisonen og Printzenskjöld på Hammershus.
Printzenskjöld red den 8. December fra Hammershus igennem Hasle til Rønne for derfra at afsende skib til at hente undsætningsstyrke, som han frygtede ville komme for sent. De sammensvorne greb øjeblikke og opstanden brøød ud. Så snart landshøvdingen havde forladt Hasle kørte Ancher i sin slæde sammen med Kofoed til til præsten Jakob Tresløv i Nyker. Hvad der her blev aftalt vides ikke; Ancher drog herfra til Rutsker præstegård, rmeligvis for at våge over, at den svenske styrke,pa Hammershus holdtes afspærret fra omverdenen; Kofoed red bevæbnet til Rønne, rimeligvis for at hjælpe Kames med at tage Printzenskjöld tilfange. Undervej stødte de andre sammensvorne sig til. I Rønne overrumplede de Printzenskjöld i borgmester Peder Lavridsen Møllers gård og kun med nød afværgede besindige mænd hans drab. Som fange førte de ham ud på Storegade, og her nær udenfor Rådstuefængslets port faldt da fra Villum Clausens pistol det skud, som strakte Printzenskjöld død til stenbroen. Kofoed og Gumløs gav den faldne, hver sit skud for at vise, at de stod last og brast med drabsmanden. Det lykkedes borgmester Kames at føre fem svenske officerer og en knægt som fanger til sin gård.
Umiddelbart efter drabet red Kofoed og Gumløs til Rutsker præstegård og meldte Ancher tildragelserne i Rønne. Efter rådslagningen med Ancher blev bønderne i Klemensker, Nyker og Vestermarker sogne samlede ved klokkeklemten med kirkernes klokker og stævnede til i nattens løb at møde væbnede frem ved Ruts kirke. Selve denne lå for tæt på Hammershus til, at her turde klemtes alarm. Fra Ancher red Kofoed videre til Rutsker sandemand, Mads Høg på Højegård, hvor en svensk artilleriløjtnant blev greben og ført til Ancher, mens Kofoed red videre. I Allinge blev en svensk kvartermester, som ikke ville overgive sig slået ned. Her samlede Kofoed om sig ungt mandskab fra denne by og fra Sandvig; her styrkede de sig med en tønde øl og drog så samme nat til Hammershus Vejrmølle, hvor en svensk soldat blev dræbt. Her lagde Kofoed sig og sit mandskab på vagt bag en bakke på højderne øst for slotsbroen.
Næste morgen, 9. December, i det svage dagskær - man havde kun tre dage til vintersolhverv - rykkede bondehæren frem over de snelagte klippehøjder fra Ruts kirkebakke med Povl Ancher i spidsen sammen med borgerskabet fra Hasle under kaptajn Gumløs og Peder Olsen, og sidst Rønne borgerkompagni under sin kaptajn Claus Kames. Spørgende øjne spejdede ind mod slotsmurene og ud fra dem, uvisse om hvad denne korte vinterdag skulle bringe. Kun ved krigslist kom slottet i Bornholmernes hænder. Kames udklædte sig i Printzenskjölds dragt og viste sig på hans hest foran slotsbroen; samtidig truede man med at dræbe ham, hvis slottet ikke overgav sig. Hen imod aften overgav svenskerne sig. Svenskerne, knap 100 mand sattes ind i fangetarnene, og efter krigsskik udplyndredes den vundne fæstning, så vildt, at opstandens sindige førere måtte værge Printzenskjölds enke, fru Anne Hård, og de tre små sønner mod at lide overlast på livet.
Peder Olsen sendtes med 10 mand til kongen i København 21, december. De fik foretræde for Kong Frederik den tredje den 29. december og overgav på Købehavns slot bornholmernes gavebrev på deres genvundne land til kongens eje. Samtidigt overlod de en liste med 22 bornholmere, som havde den fornemste del i landets befrielse, og på denne liste nævnte de først Hr. Poffuel Ancker Sougnepræst til Rydskier och Hasle Sougner haffer Værit baade i Raad och Daad til all denne hans Kongl. May:tts tienneste med Toug, Vagt Reystning, och endnu flittig besøger land Vagterne.
Dette bornholmske lysglimt i det for Danmark så mørke vintersolhverv var til styrke for håbet og modstandsvilje bag hovedstadens svage volde, da svenskerne løb storm mod byen. Bornholm blev fra nu af det belejrede Københavns fede forrådskammer. Ved præsten Povl Anchers og hans modige hjælpere knyttedes Bornholm fast til Danmark for al fremtid, i onde som i gode dage.
Da P.A. i 1684 mistede Karen Jensdatter Sode, følte han sig gammel og søgte om at få tilladelse til at få sin søn Hans Ancher som kappelan, hvilket kongen tillod. Sønnen overtog faderens gerning i Rutsker sogn. Men samme år 1685 tiltrådte han dog stillingen som provst for hele Bornholm, da valget faldt på ham efter svogerens Hans Jensen Sodes død. Og hans alderdom hindrede ham heller ikke i at indgå et nyt ægteskab med Lene Nielsdatter. Hun fødte ham to sønner Key og Guris samt to døtre. Dette ægteskab førte den uhyggeligste slægtsaga i Bornholms historie med sig, hvilket formørkede Poul Anchers livsaften.
Kilde: Bornholmske Samlinger bind 14., Hovedbibl. Rønne
- Thue Larsen (Lyster) kirkebogsoptegnelse, 1697: " 5. Nov. bleff vælærværdige hr. Povl Ancher, sognepræst til Hasle og Ruts kirke og provst over Bornholm samt canik til Aakirke begravet udi Hasle kirke.
- Ham sucercede hans søn Hr. Hans Povlsen udi embedet, som en tid lang havde været visepastor. Men i provsteembedet residerede Hr. Jens Sørensen Morsing, sognepræst til Nocolaj sogn, som da i nogen tid havde været viseprovst."
- This database researched and compiled by Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, copyright 1990-2001.
|