Johnnys Slægtsforskning

Historien om familierne Hansen, Jensen, Ravnholdt m.m.

Del Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Match 51 til 100 fra 51,133

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 1023» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
51 146/14, Folio 314, 1825-1838 Lejrskov Wiborg, Ellen Kirstine (I588028)
 
52 1492 nævnt som prokurator/fuldmægtig i Courfaivre ved Delémont 30 km SV for Basel Det er 150 km V for Konstanz.
1512 nævnt i Thurgau (kanton hvori Konstanz ligger) og i Neustadt an der Hardt ligger 200 km N for Konstanz).
1528 nævnt i Konstanz. 
Muntprat, Hans Heinrich (Monnerat) (I95914)
 
53 1496 gjorde Lovhævd på Stallerupgaard, var Enke 1514 Rosenkrantz, Anne Timmesdatter (I11555)
 
54 15 børn. Monrad, Anna Elisabeth (I17792)
 
55 15 Feb 1400 vidne for hertugerne af Pommern-Stettin, Hertugelig Raad, nævnes 10 Nov 1403 som Ridder, 19 Jul 1415 sammen med broderen.

Faldet under gadekampene i Angermünde.

 
von Trampe, Peter (I81990)
 
56 15. Januar 1882 Toldkontorist, Volontør paa Nyborg Toldkontor, 29. April 1885 Toldmedhjælper i Spodsbjerg, 12. April 1889 Toldassistent i Helsingør, 19. Juni samme Aar i Aarhus, 7. Marts 1898 i Kolding, 27. Marts i Roskilde, 2. Maj 1901 kongelig udnævnt de Mylius, Sigismund Wolff Veith Christoph (I109388)
 
57 15/12/1826 født på Fødselsstiftelsen i København ? moderen angivet ved nr.
26/8/1829 vac. af Stebuch, Kbh.
19/9/1834 Faderen (Hans Christian Lau) dør af Delerium Tremens. Fangevogter ved Citadellet, Frederikshavn.
29/11/1839 Sendt til Pastor Carstens på Alheden af Foreningen af 1837.....
1840 feb. plejebarn hos Joh. Würtz, Frederiks.
2/10/1842 Konfirmeret i Karup
1844 nov. Afgangsliste: Christian Wilhelm Lau, 16 aar tjenestedreng til: Duelundgaard, Dollerup sogn
14/9/1847 tjener hos degnen Ildsø i Rind, Winkel sogn
4/11/1847 Tilgang til Svostrup sogn fra Winkel s. ? tjener paa Borupgaard, Svostrup
1847 3. Jy. Dist. Landrulle, tilgangsliste - Svostrup sogn.
1848 Hovedrulle, Svostrup sogn
15/5/1849 Indkaldt til soldat
1852 6. Jy. Distr. Vi.A.II, Svostrup sogn
15/10/1854 Viet i Svostrup Kirke til Karen Christensdatter. Christian oph. sig på Grauballe Mark. Karen tjener på Borupholm.
1/1/1855 Hans Christian født (Chr. Vilh. = Indsidder på Grauballe Mk.)
23/2/1856 Niels Kristian født (Chr. Vilh. = Indsidder i Nebel = Grauballe)
1/11/1859 Anton Kristian født (Chr. Vilh. = Indsidder på Grauballe Mk.)
9/81862 Carl Vilhelm ? senere kaldet Ferdinand ? født (Chr. Vilh. =Indsidder på Grauballe Mk.
14/10/1865 Ane Kirstine og Christian født ? død 13/11 og 31/10
11/12/1866 Ane Christine født (Chr. Vilh. = Indsidder på Grauballe Mk.)

6/11/1883 Hans og Anton gift (Chr. Vilh. = husmand, Frederiksdal)
9/8/1884 Carl Ferdinand gift (Chr. Vilh. = husmand, Nedre Frederiksdal)
27/11/1887 Niels gift (Chr.Vilh. = husmand, Frederiksdal)
7/7/1890 Karen dør ( Chr. Vilh. = Aftægtsmand, Kragelund Koloni)
29/7/1909 Christian Vilhelm Lau dør (Aftægtsmand , Frederiksdal, Kragelund sogn)

 
Lau, Christian Vilhelm (I43625)
 
58 1552 må være galt, snarere 1532 eller 1542. Madsen, Erik (I95911)
 
59 1569 immatrikuleret i Rostock.

1576 kapellan hos faderen med lovning på embedet,

1579 præst i Nordborg.

1590 brænder præstegården.

1614 sender han en klage til kongen

over hertug Hans den yngre (1545-1622).

 
Eriksen, Hieronymus (I95946)
 
60 1573—79 Hofjunker, fik 1583 Bestalling som Skibschef, 1584 Lehnsmand paa Lyse Kloster, fik 1606 tre Sønner sat i Sorø Skole, levede 1614, men var død 1617. Skinkel, Lillien, Morten (I125443)
 
61 1582 (30 Nov.) tilsagt til at drage paa Koldinghus til Henrik Belows Bryllup. Sehested, Lisbet Maltesdatter (I11031)
 
62 15´V.p., "Dalshøj" Sonne, Edith Elisabeth (I601031)
 
63 16 børn Trojel, Albertine Christine (I127194)
 
64 16 børn hvoraf Aage er nr.15 Jensen, Nicoline Frederikke (I80412)
 
65 16. Jens er hjemmedøbt d.26. september 1830. Faddere: Karin Christensdatter, husmand Christian Sands hustru maria af Thorup. Anne Cathrine Sand,( gaarsorredr) Datter ... Thorupstrand, Husmand (goteph) ....... ... ....... - husmand Anders L..... Wæver ... Klim Strand. Lars Christian Nielsen J....... ... Thorupstrand.

Kilde: KB. 1814-1860, Torup Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt, OP.

------

Konfirmeret 1845 i Thorup Kirke. Faddere: Karen Christensdatter. Husmand Christen Samsøes hustru af Thorup. Anne Catrine Sand. Jens .....datter ved Thorup Strand. Husmand Joseph Christensen Ved Thorup Strand. Husmand Anders Larsen Wæver. Lars Christen Nielsen, indsidder.

Jens har uden tvivl deltaget i én af de Sønderjyske krige. Han var nok lige i det yngste til, at have deltaget i tre-års krigen 1848-50, men i krigen 1864 har han helt sikkert deltaget i. Sikkert i søværnet, hvad var normalt for fisker og personer der arbejde på havet.

------

Jens Larsen Sand var bådsformand 1860-1902 ved Thorup Strand, redningsvæsnet. Måske var Jens Ridder af Dannebrog? Jeg har ingen bekræftigelse kunne få hos Ordenskapitlet på Amalienborg.

Claus Sand.

--------

Jens var husejer af matr. nr. 3a Thorupstrandhuse.

------

Medaljeekspert Ian Holmberg mener, at det er medalje for druknedes redning og medaljen for deltagelse i krigen 1864, der kan ses på Jens Larsen Sands jakke. Jeg formoder, at Jens har deltaget i Søværnet. C. Sand.

------

Folketælling 1890, Thorup Strand: Et hus. Jens Sand Larsen, 59 år, født Thorup Strand. Kirstine Kristoffersdatter, 55 år, født Hovsør ved Østerild.

------

Kilder: Agnete Larsen, Øsløs. Han Herred Årbog 2010, s.58, 67, 68. 
Sand, Jens (I72427)
 
66 16.10.1791 Viet: 4. Dom 17ma p: Trinit bleve i Kirke ægteviet Christen Olsen Smed af Over Amtrup i Sneiberg Sogn og Ane Thomas Datter her af Sognet. Familie F32634
 
67 1602 blev han sognepræst til Høve og Flakkebjerg og i 1603 til Besser og Onsbjerg. Endvidere var han provst. 8 børn. Mule, Niels Hansen (I90242)
 
68 161. Maren er hjemmedøbt samme dag hun er født den 27. januar 1765. Hun blev fremstillet i kirken den 3. februar 1765, og faddere ved daaben var: Poul Bisgaard, Christian Smed, Rasmus Jensen og Maren Christensdatter, der var gudmor.
Maren Pedersdatter døde som aftægtskone hos sønnen Peder Nielsen Vixøe.
Kilde: Slægten "Vigsø i Øsløs Sogn".
I bogen: "Gårde og huse i Vust Sogn", af Peter Grishauge. heri kan man læse, at Rimmegård var i selveje af Thomas Jensen Seldal i perioden 1790-1808. Thomas døde, herefter gifter enken (det må jo være vores Maren Pedersdatter) sig med Niels Nielsen Vigsøe, der herefter overtager gården. 
Pedersdatter, Maren (I72771)
 
69 1623 hjælpepræst i Oksbøl,

1630 præst dér.

 
Brandt, Peder Clausen (I95963)
 
70 1640 Gesandt i Spanien sammen med Hannibal Sehested Gyldenløve, Hans Ulrik (I546425)
 
71 1643 Kejserlig kaptajn i den nederlandske krig. 1657 oberst for et rytterregiment.1635 danske hofjunker, 1666 gottorpsk landråd og amtmand i Cismar Rantzau, Hans (I78983)
 
72 1656 student Roskilde, 1665 sognepræst til Snoldelev-Tune. Skifte Snoldelev 13 december 1680. Rhud, Johan Jacobsen (I120598)
 
73 1658 den 22. januar Karsten Jacobsen Gardeners Kindt - Hans Buegshlag - gedørftt, der Gefattere var: Pert??? Hansen S???shmidt, Paul Anthoni Gartener, Niels Nielsen, Peter H??? fraue. Hr. Ernsts hausvogts töchter. Carstens, Hans Bugislaus (I17872)
 
74 1659 slotsskriver på Aalborghus. Blev efter kgl. bevilling skødede 1665 til Assesso Thøger Lassen, efter hvis død 1689 sønderne kancelliråd Peder Thøgersen Lassen og Laurits Thøgersen Lassen arvede Rødslet.Thøger Lassen fik ved skøde af 12 maj 1675 også af Besterladegaard. samt tilige Klarupgaard, Refsnæs samt en gaard i Aalborg ved Østeraa. Rødslet blev i 1940 solgt til den tyske værnemagt, hvorefter gårdens bygninger nedbrødes, parken ryddes, grave, voldsted m.v. planeredes; hele arealet indlemmedes i Ålborg lufthavn. KildeTrap Danmark, 5 udgage Ålborg Amt, side 952.Vester Ladegård, der lå tæt uden for Ålborgs Vesterport, var indtil 1674 ladegård til Ålborghus. 1629, efter at Wallensteins tropper havde været på egnen, var den "aldeles borte og øde",men den genopbyggedes snart på ny, og 1631 var både lade og fæhus 30 bindinger lange. 1674 mageskiftede kronen Vester Ladegård (61 tdr. hartk.) med sædegårdsfrihed, men uden gods, til Thøger Lassen til Rødslet, der kompletterede den. Hans svigersøn Hans Sørensen Benzon til Sohngaardsholm udkøbte 1691 -92 sine medarvinger af den. 1737 solgt hans søn kapt. Johannes Benzon den (38, m. gods i alt 256 tdr. hartk.) for 9900 rdl. grov kurant til Thøger Lassen på Høstemark, hvis enke Karen Wraae beholdt den til sin død 1771.

På gårdens plads opførtes 1909-11 Ålborg kommunehospital. Kilde J.P. Trap, femte udgave, Ålborg Amt, side 899. 
Lassen, Tøger (I43208)
 
75 1665 skibspræst på orlogsflåden, 1687 personlig kappellan og 1689 sognepræst til Snostrup. Hvalsøe, Jørgen Pedersen (I120597)
 
76 1669 sekretær i danske kancelli
1671 ordenssekretær

Jytte Bering - 29 november 1671 Vor Frue Kirke, Vor Frue, København Vor Frue, København, Danmark
1672 ceremonimester
1676 assesor i kancellikollegiet
1680 kancelliråd og kammersekretær

Frederikke Amalie Adeler - 2 februar 1685

1688 oversekretær
1691 envoyé , Stockholm, Sverige
12 januar 1699 ?(4 måneder efter død)? Trinitatis, København Vor Frue, København, Danmark 
Luxdorph, Bolle Wilhelm (I43121)
 
77 1674 overtager Thomas den fædrende gaard, nr 3 i Wiemersdorf. Hardebecken, Thomas (I29797)
 
78 1680 Page. Officer ved Fynske Rytterregiment.

Såret i Slaget ved Helsingborg 10 Marts 1710 (Store Nordiske Krig 1700-1720) og døde kort efter. Angiveligt begravet på Valpladsen.

Frederik blev gift med Anna Helene Reedtz, datter af Jørgen Reedtz og Mette Nielsdatter Trolle, før 1700. (Anna Helene Reedtz døde i 1701.) 
Holck, Greve Frederik Christian (I129366)
 
79 1682 den 11. juni Hr. Hans Bugislaus und die ???? ??? und ?????????? f?? jungfrau Elina Brandt Familie F5252
 
80 1684 d. 17. februari Hans Bugislaffs kindt - Karsten - Hr. Karsten Hachgensen von Aapenrade, Hr. Heinrich Übervasser, Mons. Karsten Matzen, Hr. Friedrich Frau ???? von Suvenstrup, Hr. Bürgermeister Petrus Brandts J. Töchter.******|Karsten, døbt den 17. februar 1684, holdt over dåben af Borgmester Karsten Hagensen fra Åbenrå, blandt fadderne desuden: Hr. Hinrich Überwasser, rådmand i Sønderborg, Pastor Frederik Jepsens hustru fra Svenstrup. (Kaalø)

Kilde: Gartner Karsten Jacobsen i Sønderborg og nogle af hans efterkommere: Et bidrag til en sønderjysk handelsslægts historie, Series: Personelhistorisk Tidsskrift, Volume: 12-II-1947
Publikation: 1947
Detaljer for citat: side 71
Kilde: Kirkebog for Sønderborg
Detaljer for citat: 1665-1710 
Carstens, Carsten Bugislaus (I19041)
 
81 1689 ingeniør-volontær, deltog i felttoget 1690-97 i Flandern, ved sin hjemkomst kaptajn, 1702 major, 1709 oberstløjtnant, deltog i felttoget i Skåne 1709-10 og i Tyskland 1712-13, 1710 obersts karakter, 1717 oberst og chef for jyske gev. infantariregiment, deltog i felttoget i Norge 1718, 1720 generalmajor, 1728 kommandant i Citadellet Frederikshavn, 1733 generaldirektør for fortifikationen og generalløjtnant.

Forældre: Joachim Scheel, f 22 Aug. 1632 i Svavsted, Inspektør over Københavns Volde og Citadellet Frederikshavn, død 5 April 1685 i København; g. m. Margrethe Catharine Følchersahm, f. 10 April 1641 i Kiel, død 4 Juni 1683 i København, begge begr. i St. Petri Kirke. 
Skeel, Hans Heinrich (I125350)
 
82 1693 rektor i Kalundborg, 1675 magistergrad, 1676 Spend's efterflg. som sognepræst i Herlufmagle, fra 1681 provst også for tillagte Tybjerg. Fra 1691 til sin død stiftsprovst og sognepræst ved Domkirken i Aarhus, udnævnt til konsistorialassessor i 1691. Lod bekoste det endnu bevarede epitafium i Herlufmagle kirke med maleri af Barbara Bacher, begge hendes mænd og deres børn. Pontoppidan, Ludvig Henriksen (I84801)
 
83 1697 Student (Odense), 1699 baccalaureus, alumne på Walkendorffs Kollegium, hører i Odense, 12. jun 1703 cand. theol. 19. maj 1707 sognepræst i Vissenbjerg, 7. apr. 1728 provst. Stiftede Provst Rosenvinges Legat for Vissenbjerg Sogn med 100 Rdl. - havde ingen børn i 1. ægteskab med Else Kirstine Jacobsdatter Møller. Rosenvinge, Jens Willumsen (I76300)
 
84 1698 var Christopher Rosenørn officer, men fra 1699 helligede han sig sine jordegodser i Himmerland, hvor han fra 1699 var ejer af Hersomgaard i Hersom sogn, hvor familien boede, fra 1705 tillige ejer af Hvolris i Bjerregrav sogn og fra 1721 ejer af Korsøgaard i Simested sogn.

Sønnen Peder Rosenørn overtog godserne Hersom- og Korsøgaarde.

Christopher var født 18. juli på Tvilumgaard i Tvilum sogn, søn af Peder Mathiesen (Madsen), 1672281, senere adlet Rosenørn, og hustru Anne de Hemmer.
Han døde 27. april 1745 på Hersomgaard, hvorom Hersom sogns kirkebog meddeler:
Fredagen den 7. maj blev velbyrdige Christopher Rosenørns afsjælede legeme nedsat i Hersom Kirke i sit alders 73. år.

Børn
Christopher Rosenørn og Karen de Hemmer fik 7 børn:
1. Christopher Rosenørn, 1700-1727, officer, ugift.
2. Anne Rosenørn, født 1701, ane 747.
3. Helene Rosenørn, 1703-1748, ugift.
4. Sidsel Cathrine Rosenørn, 1704-1742, ugift.
5. Anne Elisabeth Rosenørn, 1704-1767, tvilling med, 4, ugift.
6. Peder Rosenørn, 1706-1708.
7. Peder Rosenørn, 1708- 1775. Han var officer - major og sidst oberstløjtnant, overtog 1746 Hersom- og Korsøgaarde, som han ejede til sin død. Gift 1755 med Gertrud Marie de Juulson, 1735-1756, datter af Johannes Friedenreich de Juulson, hospitalsforstander i Aalborg og ejer af Lynderupgaard, og hustru Marie Cathrine Poulson.

Af disse 7 børn lever nu kun efterkommerne efter datteren Annes datter Sidsel eller Cecilie Busch og hendes mand Christen Bertelsen. - Peder Rosenørns eneste barn, en datter, døde 1 år gl.

Christopher Rosenørn
Ved et møde i Danske Kancelli allerede 12. maj 1697 bevilgedes283, at Christopher Rosenørn måtte gifte sig med Karen de Hemmer, som han var beslægtet med i 2.led - fætter og kusine, mod at erlægge 200 rdlr. til Vor Frelsers Kirke i København. - 15. juni samme år udstedtes den kgl. dispensation, men først to år senere i maj 1699 blev parret gift.

Christopher Rosenørn var i sin ungdom tilknyttet Hans Schacks gevorbne Infanteriregiment, hvor hans to år æ1dre bror Poul i 1696 var blevet udnævnt til sekondløjtnant og i 1698 til kaptajn284. - Christopher tjente som menig og senere som underofficer i det nævnte regiment, hvor han i 1698 blev sekondløitnant. Og samme år blev han adjudant ved Det norske gevorbne Regiment, men allerede samme år afskediget.

Umiddelbart efter giftermålet fik velædle og velbyrdige Christopher Rosenørn skøde 20. juli 1699, læst 23. august285, af kancelliråd Herluf Trolle til Eriksholm på hovedgården Hersomgaard med knap 22 tdr. hartkorn hovedgårdstakst og knap 110 tdr. hartkorn bøndergods for 41 rdlr. pr. td. hartkorn. Hersom gaard, som Christopher Rosenørn ejede til sin død, og som i hans ejertid brændte 1731, var kun den første af flere større og mindre erhvervelser, som Rosenørn efterhånden samlede sig i Rinds herred.

Af Christian Frederik Bille fik han skøde 17. december 1705, læst286 25. januar 1706, på hovedgården Hvolris (Neder Hvolris), dengang hørende til Bjerregrav sogn, og Havegaard med henholdsvis 10 og 4½ td. hartkorn (Havegaard var øde - fæsteledig - og blev dyrket under Hvolris), samt dertil 33 tdr. hartkorn bøndergods.

Dengang hørte både over Hvolris og den gamle adelige sædegård (Neder) Hvolris til Bjerre gray sogn, men Christopher Rosenørn fik sidstnævnte underlagt Hersomgaards hovedgårdstakst. Da Hersomgaard inkl. Hvolris -blev udstykket 1810287og Hvolris genskabtes som selvstændigt brug, forblev den under Hersom sogn.

I april 1721, læst288 22. april 1722, fik Christopher Rosenørn skøde af sit næstsøskendebarn ritmester Hans Benzon på hovedgården Korsøgaard i Simested sogn med 13½ td. hartkorn hovedgårdstakst samt mængder af bøndergods.

Fra 1720'erne var han således ejer af to hoved- eller herregårde, der begge var komplette med mere end 200 tdr. hartkorn bøndergods. - Hele godskomplekset Hersom- og Korsøgaarde blev efter Christopher Rosenørn død overtaget af hans eneste søn, officeren Peder Rosenørn, 1708-1775.
På auktionen 1775 efter hans død blev Korsøgaard med 45 tdr. hartkorn kirketiender og 270 tdr. hartkorn bøndergods købt af Conrad Jørgen Friis for 22.500 rdlr.289, mens Hersomgaard for 25.200 rdlr. blev købt af en af arvingerne, major Christian Rosenørn (Teilmann), der i 1797 solgte den for 40.000 rdlr. til Christian Ditlev Lüttichau til stamhuset Tjele290.

Som nævnt ovenfor uddøde Christopher Rosenørn gren af slægten i mandslinjen med sønnen Peder i 1775. - Christophers yngste bror Mathias Rosenørn var farfar til Hersomgaards nye ejer Christian Rosenørn-Teilmann, 1747-1872, ritmester og kammerherre. Han giftede sig 1777 med arvingen til stamhuset Nørholm ved Varde, mens hans søn igen Henrik Christian Rosenørn, 1782-1847, i 1820 giftede sig til baroniet Guldborgland og blev baron Rosenørn-Lehn; han blev altså stamfar til slægtens endnu levende hovedgren, baronerne Rosenørn-Lehn.

Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
Thomas Elkjær.

Noter:
281) Hans og konens fødsels- og dødsdatoer kendes kun fra stamtavlen over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Årbog 1932, 11, s. 147.
282) Hans og konens fødsels- og dødsdatoer kendes kun fra stamtavlen over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Årbog 1932, 11, s. 149.
283) Danske Kancellis protokol, møde 17.5.1697, nr. 35, Danmarks Adels Årbog 1941, 11, s. 115.
284) Hans og konens fødsels- og dødsdatoer kendes kun fra stamtavlen over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Årbog 1932, 11, s. 1 46-47.
285) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1699-1701, B.24-666, fol. 6b.
286) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1706-11, B .24-670, fol.9b.
287) Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 285.
288) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1720-24, B.24-676, fol. 280
289) Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 274
290) Samme, s.285.

 
Rosenørn, Christopher til Hersomgaard (I120290)
 
85 1699 Lærling i Søetaten, 1709 Sekondløitnant, 1714 Kaptainløitnant, ugift. Arenfeldt, Frands Corfitz (I43456)
 
86 17 jan. 1894
William Trautner anmelder, at hans mor Ane Marie Trautner er død i går 89 år gammel 
Fobian, Ane Marie Catrine (I2113)
 
87 17 år som farmer i USA, senere bosat i Nexø Sonne-Hansen, Jochum Christian (I8224)
 
88 17. juni 1885 blev den 34-årige Nicolaus Jacob Schaarup udnævnt til præst i Torslev-Lendum. Det var en fin og nobel mand og i lighed med pastor Wittrup uden særligt partipræg. I hans tid stod Indre Mission og grundtvigianismen skarpt over for hinanden, og især IM var virksom. Det udviklede sig til en åndelig kamp, som kom til at række langt op i tiden, og som snarere kan karakteriseres som en fordømmelsens kamp end som en brydningernes kamp. Fra begge sider bagtalte man i det stille hinanden.
Den tidligere Sæby-arkivar Jørgen Clausager har beskrevet pastor Schaarup som en rank personlighed, en officerstype, stærkt præget af embedsmanden og begavet med sans for administration og orden.
Man mindedes længe hans prædikener, for han havde en sjælden naturlig veltalenhed. ”Jeg er ikke en glathøvl”, beskrev han sig selv, og i prædikenerne anvendte han et kraftigt og farverigt sprog.
Pastor Schaarup kunne godt være noget brysk over for sine sognebørn, men var inderst inde et godmodigt og medfølende menneske. Det viser en episode, der udspillede sig i vinteren 1893. I en artikel i V.T. af tidligere centralbestyrer i Højslev, L. P. Jensen (1880-1853), som stammede fra Tørholm ved Østervrå, omtalte han en hændelse under konfirmationsforberedelsen hos pastor Schaarup i Torslev. Samtidig gav artiklen et indblik i tidens levevilkår for den fattige del af landbefolkningen.
”Jeg kommer fra en beskeden ejendom med 1-2 køer på Vrå hede. Min far gik ud om vinteren og tærskede for 50 øre om dagen, og min mor vævede for folk, hvad der gav ca. 8 øre pr. alen, så der var ikke meget at rutte med. Om foråret lånte far et spand heste om søndagen for at få lidt korn i jorden, men der blev næsten ingen avl.
Da jeg gik til præst i vinteren 1893, var der megen sne, og jeg gik i træsko (de ca. 8-9 km. ud til præstegården). Da præsten opdagede, at jeg ingen støvler havde, gav han mig et par gamle, godt udtrådte, men jeg følte mig stolt, for det var første gang, jeg havde læderfodtøj på mine fødder”.
Det vakte en del kirkelig uro, da baptismen kom til Danmark i 1849. Mange præster vægrede sig ved at adlyde myndighedernes påbud om dåb af baptisters børn, men de fleste præster gjorde dog fælles sag med politiet, og i flere tilfælde blev baptisters udøbte børn tvangsdøbt i kirken eller som hjemmedåb. Trods indførelsen af religionsfrihed med Grundloven af 5. juni 1849 var forholdet mellem folkekirke og baptister stadig meget spændt i 1890’erne og slet ikke som nu.
Et eksempel herpå ser vi i en episode fra 1892, som baptistpræsten, Morten Jørgensen Toldam fortæller om i sin erindringsbog, og som redaktør Carlsen ved Vendsyssel Tidende bringer en harmdirrende artikel om i nr. 167, 1893. Historien er følgende:
Husmand og landpost Christian Peter Nicolajsen, Godthåb ved Østervrå, skulle have et barn begravet på Torslev Kirkegård. Da pastor Schaarup ikke skulle medvirke ved begravelsen, fordi familien var baptister, meddelte han faderen, at klokkerne ikke måtte ringe for hans afdøde barn. Der måtte ikke holdes tale ved graven eller bedes nogen bøn, og han skulle først godkende de salmer, man ønskede at synge.
Nicolajsen opfattede det imidlertid som et forbud mod enhver begravelseshøjtidelighed og klagede til præsten ved baptisternes trossamfund, Morten Jørgensen, Sindal. Som følge af misforståelsen troede denne derfor, at pastor Schaarup også forbød salmesang, og da han ikke mente, at nogen dansk lov påbød, at baptister skulle jordes som dyr, mødte han op på kirkegården den 20. september 1892. Der havde præsten stillet sig på post ved kirkegårdsdiget for at kontrollere, om lovens bestemmelser blev fulgt. Morten Jørgensen hilste på ham og fik besked på, at de intet måtte foretage sig på kirkegården. Hertil svarede baptistpræsten, at han var klar over, at der ikke måtte holdes tale, men han mente, at de var i deres gode ret til at synge en salme og bede en bøn, for ellers var de henvist til at begrave deres døde som dyr.
Mens man sang to salmevers, som således ikke var forhåndsgodkendt, og Morten Jørgensen bad en kort bøn, stod Schaarup bag ham med hænderne dybt begravet i bukselommerne og noget bleg i ansigtet. Efter højtideligheden spurgte Morten Jørgensen præsten, om der var noget stødende i det, de havde foretaget sig. ”Nej, men jeg havde forbudt det, og det er nok”.
Pastor Schaarup anlagde sag mod baptistpræsten, som i 1893 af underretten i Sæby og senere af overretten i Viborg blev dømt til at betale 90 kr. i bøde og omkostninger.
Om dette skrev redaktør Carlsen bl.a.: De præster er nogle underlige mennesker. Deres opgave er at få menneskene til at bede og synge salmer, men når det så endelig lykkes, fører de dem for domstolene for at få dem straffet, som foretager sig noget sådant. Hvad skal man mene om den slags præster?
Redaktør Carlsen havde set sig gal på Torslev-præsten nogen tid i forvejen, og han indledte ovenstående artikel om straffet bøn og salmesang på følgende måde:
Pastor Schaarup, Torslev, nægtede for nogen tid siden i Lendum at komme til en gammel kone, der var blevet syg og ønskede religionens trøst, inden hun skulle transporteres til sygehuset, Den barmhjertige samaritans præstekaldede efterfølger mente ikke, at han burde yde sin kære, syge medkristne den forlangte hjælp, da hun var udensogns. Nu er det galt igen, men denne gang er det med et af hans egne sognebørn……. Og så følger stykket om Chr. Peter Nicolajsens barn.
Karakteristikken af pastor Schaarup som ”en officerstype, stærkt præget af embedsmanden og begavet med sans for administration og orden” er nok ganske passende 
Schaarup, Nicolaus Jakob (I95883)
 
89 1701 kornet ved 2. sjællandske rytter-regiment, da i Holland, 1703 løjtnant, 1706 kaptajn ved hertugen af Würtemberg-Oels' dragon-regiment, 1712 ritmester ved livgarden til hest, 1717 virkl. major og oberstløjtnant af garden samt oberst af kavalleriet, 1723 chef for 1. jyske rytter-regiment, 1728 generalmajor, 1735 generalløjtnant, 1740-1746 overkrigssekretær og deputeret i landetatens generalkommissariat, 1746 virkl. general af kavalleriet, samme år kommandant i København og samme år feltmarskal. von Numsen, Michaël (I10381)
 
90 1701 Løjtnant ved østsjæll. nation. Inf.-Reg. 1709 Kaptajnløjtnant og karakt. Kaptain, 1710 Kaptain, 1726 afsk. med Majors Karakter, ejede og beboede siden en Gaard i St. Jørgensbjerg ved Roskild

e, 1734 ansat ved den gamle Drabantgarde, død 9 April 1745 i Kjøbenhavn som Slægtens sidste Mand.

 
Seefeld, Jørgen Ulrik (I10891)
 
91 1706 Student fra Slagelse, 1707 Baccalaureus, 1708 Alumne paa Walkendorffs Kollegiumm 13 Februar cand. theol., 4. Maj 1712 Magister, Huslærer for Abraham Lehn og 1720-21 udenlands med denne til Tyskland, Østrig og Frankrig, 19. Juli 1723 Sekretær i Danske Kancelli, 3. Marts 1724 Assessor i Hofretten, 10. December 1728 Assessor i Højesteret, 24. Oktober 1732 Landsdommer paa Sjælland og Møen, 27. Marts 1733 virkelig Justitsraad. Af hans historiske Forfatterskab blev kun Cort Adeler udgivet (1740) Mylius, Peter Benzon (I78264)
 
92 1716 Kammerjunker. 1719 Kaptajn i Kruses Nationale Dragonregiment og 1720 ved Jyske Nationale Rytterregiment. Afsked med rang af Oberstløjtnants.

Han var ejer af Kærsgård, Brenderup Sogn [1723-1759] og i Odense-vejviseren for 1761, Skt. Knuds Kirkestræde 42, Manufaktur- og Tugthuset, kan man læse: Mathias Johansen fra Kjærsgård 15 år, indsat 1755 (af Oberst Gersdorff) for at lære, hvad han findes bekvem til iblandt de frie indsatte folk
Kilde: finnholbek.dk 
von Gersdorff, Christian Frederik Malschwitz (I92574)
 
93 1719 i København. kommerceråd, Commerceraad og Assessor i Hofretten, samt i Politi- og Commerce-Collegiet.

Commerceraad og Assessor i Hogretten, samt i Politi- og Commerce-Collegiet 
Munch, Morten Rasmusen (I127506)
 
94 1722 (6. juni) immatr. ved Kbh.s Univ., kadet i Grenadérkorpset, 1725 (26. febr.) fænrik i Eickstedts gev. Infanterireg., s.å. (24. sept.) sekondløjtnant, 1728 (9. febr.) i Grenadérkorpset, 1730 (17. juli) premierløjtnant, 1734 (12. marts) karakt, kaptajn ved Lollandske gev. Infanterireg., deltog 1734-1736 med regimentet i felttoget ved Rhinen, 1736 (31. aug.) karakt, major, 1737 (15. april) i Sjællandske gev. Infanterireg., 1739 (25. sept.) sekondmajor, 1744 (3. febr.) premiermajor og karakt, oberstløjtnant (fra 13. maj 1743 at regne), 1745 (29. marts) virk. oberst og chef for Fynske nat. Infanterireg., 1752 (11. okt.) kammerherre, 1755 (19. juni) generalmajor, 1759 (10. okt.)-1761 (8. juli) kommandant i Nyborg.

Fik 1759 (13. dec.) skøde på borgmester Jakob Lerches gård (hjørnet af Kongegade og Peder Jægers Stræde) og på Revningegaard (Sønder Voldgade) i Nyborg, 1761 (8. juli) afsked fra hæren.

Bisat i det Ulfeldtske kapel i Nyborg K. (kisten fjernet før 1871). 
Vind, Holger Christian (I125267)
 
95 1722 Kadet, 1728 Sekondløjtnant ved 1. smaalehnske nation. Inf.-Reg., 1728 Premierløjtnant, 1742 Kaptajnløjtnant, 1743 Kaptain, 1755 Major, -1761 Sekondmajor, afsk. 1765, - førte de gamle Skarpenberg'ers Vaaben. von Scharffenberg, Ulrich Detlev (I10991)
 
96 1724 oplyses som enke efter Jens Jensen Bircherod død 1720? Lemvig, Ellen Dorothea (I629592)
 
97 1726 (18. marts) fændrik i oldenborgske gev. inf.regt-, 1727 (13. okt.) sek.lt., 1728 (20. dec.) kapt.lt., 1733 (2. dec.) kar. kaptajn, 1737 (28. juni) virkl. kaptajn, 1749 (10. dec.) kar. major, 1754 (19. marts) sekondmajor, 1759 (7. marts) premiermajor, s. a. (3. nov.) oberstløjtnant. von Raben, Daniel Jasper (I82578)
 
98 1727—29 stud. i Tübingen
1732 (Marts)—33 (Maj) i Kbhvn.
1732 Kmjkr. og Auskultant i Tyske Kancelli
1733—37 Envoyé extraordinaire i Sachsen
1735 Etatsraad
1736 Envoyé extraordinaire i Polen, Kmhre. (24 Nov.)
1737 —41 Envoyé i Regensburg
1741 ved Kejservalget i Frankfurt a. M.
1742 Envoyé extraordinaire hos Kejser Carl VII i Frankfurt a. M. og München
1744 (13 Jan.)— 1750 (10 Maj) Envoyé extraordinaire i Paris
1750 (30 Maj) til Kbhvn.
1751 (14 Maj) Geheimeraad i Konseillet
1751 (1 Okt.) Oversekretær i Tyske Kancelli
1752 (18 Febr.) Deputeret i Økonomi og Kommercekollegiet (til 1767)
1753 Præses for Opfostringshuset
1762 (Sept.) Præses for Kommercekollegiet, Præses for de Fattiges Væsen
1763 Patron for St. Petri og Frederiks tyske Kirke
1766 (—1770) Direktør for Øresunds Toldkammer
1767, 14 Dec. dansk Lensgreve
1768—69 udenlands méd Kong Christian VII
1768 Æresmedlem af Videnskabernes Selskab i Qöttingen
1769 —70 Medlem af Vejkommissonen
1770 (14 Jan.) Præses for Landhusholdningsselskabet, Maj—Aug. med Kong Christian VII i Hertugdømmerne, 15 Sept. afsk. fra alle Embeder undtagen Pladsen i Konseillet, afg. herfra 16 Sept
død 18 Febr. 1772 i Hamburg, bgr. 6 Marts i Siebeneichen Kirke i Lauenburg
Gift 27 Dec. 1751 paa Fiurendal m. Charitas Amalie von Buchwald (F.: russisk Geheimeraad Friedrich von Buchwald til Borstel og Trøiborg og Henriette Emilie von Holstein), boede som Enke i og ved Hamborg til 1778, derefter i Weimar t 26 Maj 1820 i Weimar, Dame de l’union parfaite. Barnløs.

 
von Bernstorff, Lensgreve Johann Hartwig Ernst til Wotersen og Lancken, Wedendorf og Rüting (I121183)
 
99 1729 (12 Febr.) Page hos Kongen, s. A. (21 Sept.) Hofjunker og (27 Sept.) Sekretær i Danske Kancelli, 1731 (14 Sept.) Legationssekretær og 1732 (20 Sept.) Chargé d'affaires i London (—1733), 1735 (25 April) Legationssekretær i Paris, s. A. (10 Juni) Kammerjunker, 1738 (17 Marts) Chargé d'affaires smst., 1739 (5 Juni) Ministre chargé d'affaires, 1740 (22 Juli) Etatsraad, 1743 (4 Nov.) rapp. fra Paris, 1744 (13 Marts) —1753 (9 Marts) Envoyé extr. i Stockholm, 1745 (7 Okt.) Kammerherre, 1753 (29 Maj) Deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1754 (19 Febr.) Overhofmester hos Dronningen, 1758 (31 Marts) Geheimeraad, 1763 (25 Marts) Kurator for Vemmetofte Kloster, 1764 (13 Marts) Direktør for Øresunds Toldkammer, 1766 (29 Jan.) gehejmekonferensråd. Ugift. Vind, Niels Krabbe (I125272)
 
100 1730 ritmester, 1747 svensk oberstløjtn., 1753 (17. sept.) dansk generalmajor, s.a.- chef for 2. fynske nation. Rytterreg., garnisonerede da i Odense, havde før 1754 (juli) været i hessisk tjeneste, 1755 (24.sept.)-1759 chef for Livreg. Dragoner, garnisonerede i Slesvig, 1759 (31. marts) generalløjtn., s.å. (20. juni, fra 14. marts s.å.)-f kommandant på Kronborg, købte 1764 (jan.) en gravkrypt i Skt. Marie K. i Helsingør, s.å. (13. jan.) pålagt direktionen og opsynet over Helsingør Toldbods Broes Forbedring og Indretning. Moltke, Johan Georg (I82409)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 1023» Næste»


Hjemmesiden drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 12.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2021.

Opdateres af Johnny Hansen. | EU-persondataforordningen.