| Tekst |
Hver person i en husstand på folketællingsdagen, hvad enten det var familie, gæster eller ansatte, blev optalt på Hovedlisten. Personer, som var fraværende fra deres sædvanlige bopæl på folketællingsdagen, blev også optalt på Tillægsliste på den lokalitet, hvor de sædvanligvis boede.Bemærk: Hvis Tillægslisten findes, står den umiddelbart efter Hovedlistens sider. Sørg for at klikke frem gennem billederne for at se, om der er en Tillægsliste-side og undersøg, om der var nogen fra din familie, som var fraværende på folketællingsdagen. Der var krav om oplysninger om personers midlertidige ophold, hvis de var oplistet på Tillægslisten. Ved købstæder (købstad) er folketællingen opdelt efter amt (amt), købstad (købstad) og gade (gade). I landdistrikter er folketællingen opdelt efter amt (amt), herred (herred), og sogn (sogn). For kommunerne (kommune) København og Frederiksberg er folketællingen talt efter kommune, derefter gade (gade). Brugeren skal også være opmærksom på, at de geopolitiske grænser i Danmark er blevet ændret betydeligt siden folketællingen i 1901 blev foretaget. Mellem 1970 og 1974 faldt antallet af kommuner kommune fra 1.098 til 275 og derefter ned til 98 i 2007. Denne samling repræsenterer lokaliteterne i retskredsene som de var på folketællingstidspunktet.Tip: Personer havde ofte flere fornavne. I folketællingerne kan du finde personer, som er registreret med kun ét af deres fornavne - normalt det, som personen oftest blev kaldt - eller endda med deres kaldenavn. Hvis en person ikke kan findes under et bestemt fornavn, kan man forsøge at finde vedkommende under et andet fornavn eller den alle.Denne samling er stillet til rådighed i samarbejde med Rigsarkivet (Rigsarkivet). |
