| Notater |
- 1901 elev ved Det kgl. Teater, hvor hans lærere bl.a. var Jerndorff, Olaf Poulsen og Karl Mantzius, af hvem han lærte grundelementerne i sin gennemarbejdede sceniske teknik. R. debuterede, vejledet af William Bloch, 16. febr. 1902 i det engelske lystspil Da vi var enogtyve -.1902-08 havde han rige læreaar ved Folketeatret, 1908-11 var han karakterskuespiller og operetteelsker ved Det Ny Teater (Fredy i den store succes Dollarprinsessen). 1911-18 skabte R. paa Nationalscenen ypperlige og vidt forskellige figurer som Meyer i Indenfor Murene, Direktør Løve i Det store Forlis, Mascarille i De ziirlige Damer, Steensen i Lazarus, Peer Gynt og Dr. Stockmann i En Folkefjende, Pierre i Jean de France, Henrik i Mascarade og i uforglemmeligt sammenspil med Bodil Ipsen Baronen i Baandet. Som Johannes Poulsens samtidige, men af en ganske anden psyke end han, erhvervede R. sig i disse aar navn bl. de første i ung dansk skuespilkunst. 1919-22 skabte Bodil Ipsen og R. paa Skaarups og Rooses Dagmarteater en række lødige forestillinger (Florian, Dødedansen, Blaaræven). 1922-30 og siden 1937 knyttet til Det kgl. Teater (i mellemtiden ved Dagmarteatret og paa turneer). R. er en rigt udrustet begavelse med reflekteret fantasi, lune og en levende, nuanceret replik; hans styrke er den psykologisk begrundede karakteristik og en aldrig svigtende scenisk veloplagthed. Det patetiske ligger ham fjernt (Hakon Jarl, Gustaf Vasa, Macbeth); betydeligst virker han, hvor han med ironi og klarhed behersker tilbage trængt lidenskab (Redaktøren i Dr. Wahl, Overretssagføreren i Fru Beates Regnskab. Han har spillet omkring 400 roller. Blandt hans klassiske hovedroller kan nævnes titelfigurerne i Volpone, Misanthropen, Tartuffe (hvoraf han 1925 som eneste dansker paa fransk spillede en akt paa Theatre Francais; 1923 spillede han paa Odéon titelrollen i skuespillet Le Professeur Klenow), endvidere Løjtnant v. Buddinge, Don Ranudo, Daniel Hejre i De Unges Forbund, hvortil han gjorde studier efter hejren i Zoologisk Have, Faderen i Swedenliiel?ns, P. A. Heiberg i Spotterens Hus, Jean i Frøken Julie, kæmpepræstationen Herodes i En Idealist og for at nævne et ydel-punkt, den elegante Eisenstein i operetten Flagermusen, Fra de seneste aar: Burrows i Familiealbit?n, Gamle Levin i Indenfor Murene, 111 i Den gamle Dame besøger Byen og Corfitz i Barselstuen,. 60 aars jubilæum i febr. 1962. Ved talrige oplæsningsaftener har han fremført Kaj Munks værker og (s.m. Bodil Ipsen) Strindhergs Dødedansen. R : har givet gæstespil i alle nordiske lande samt i Paris og Belgien og udført betydelige filmsroller (første gang i Afgrunden 1910, senere bl.a. Aflæren Birthe og i de svenske films Swedenhielms og Døbeln). Ved sin eminente teknik og sin viljefaste spændkraft staar R. nu som den førende skikkelse i dansk skuespilkunst. R. har udg. erindringsbogen Masker og Mennesker (1940) samt Teatrets kunst (1963). 1937 blev han Studenterforeningens Æreskunstner. Gift 1932-63 med skuespillerinde ved Det kgl. Teater Anna Borg (s.d.). J.N.
- Han var elev på Gammelholms latin- og realskole. Efter en periode som lærling på orlogsskibet Helgoland blev han student i 1901 fra Borgerdydskolen i København og året efter cand.phil. Han blev i 1901 optaget på Det kgl. Teaters elevskole, hvor han fik Olaf Poulsen, Peter Jerndorff og Karl Mantzius som lærere. Året efter fik han sin debut på Det Kgl. Teater som Herbert Corrie i "Da vi var enogtyve". Derefter var han tilknyttet Folketeatret 1902-1908, hvor han bl.a. gjorde sig bemærket som en rask Nicolai og Jens Woller, men først på Det Ny Teater mellem 1908 og 1911 kom han frem i første række og med stor succes her var operettehelt i "Zigøjnerblod" og i "Dollarprinsessen", hvor han havde Else Frölich som partnerske. Fra 1911 til 1918 var han ansat på Det Kongelige Teater. Han gjorde sig på få sæsoner gældende på en måde der oversteg teatrets største forventninger. Hans skuespilkunst favnede umådelig bredt og han blev en gribende karakterskuespiller med utallige roller som han gav nyt liv. I 1914 indledte han sit legendariske samspil med Bodil Ipsen. Han spillede den unge Meyer i førsteopførelsen af "Indenfor Murene". Sammen med filminstruktøren Carl Th. Dreyer arrangerede Poul Reumert omkring 1919 en friluftsforestilling i Dyrehaven med en Offenbach-operette. I årene fra 1919 til 1922 var han på Dagmarteatret, hvor han i 1921 bl.a. spillede den gamle i "Posthuset" og titelrollen i "Tartuffe" inden han igen fra 1922 til 1930 var på Det Kongelige Teater og her bl.a. udførte rollen som Alceste i "Misantropen". Poul Reumert var også på forskellige gæstespil i udlandet, bl.a. i 1925 i Paris på La Comédie Francaise og Théâtre National de l'Odéon, hvor han høstede stor anerkendelse og efterfølgende tilmed fik tilbud fra både franske og engelske teatre og filmselskaber. Da Adam Poulsen i 1930 blev teaterdirektør og ved sin tiltræden holdt en diktatorisk tale tog han og en række skuespillere deres afsked fra teatret og gik til Dagmarteatret og gav teatret en rekordsæson. Han var på Dagmarteatret fra 1931 til 1937 og havde bl.a. i 1933 hovedrollen i "Før solnedgang". Fra 1937 og til sin død var Poul Reumert igen knyttet til Det kgl. Teater. Han var lærer ved elevskolen 1916-18, 1922-27 og 1956. Poul Reumert spillede et utal af roller, bl.a. "En Idealist", "Elverhøj", "Nøddebo Præstegård", "Swedenhielm", "De unges forbund", "Flagermusen", "Påske" og "Den politiske Kandestøber". Ikke at forglemme rollen som Gamle Levin i "Indenfor Murene", som han også spillede i en tv-version i 1963. Helt op til 80-års alderen spillede han rollen som løjtnant von Buddinge i "Genboerne" for fuld komisk udblæsning. Poul Reumert spillede sidste gang på Det kgl. Teater den 31. maj 1967 ved forestillingen i anledning af tronfølgeren prinsesse Margrethes bryllup. Han fik sin filmdebut i "Afgrunden" (1910), der blev en verdenssucces. I filmen havde han en berygtet dansescene med Asta Nielsen. Senere fik han enkelte mere ærværdige roller, bl.a. i "Den gamle præst" (1939), "Søren Søndervold" (1943), "Otte Akkorder" (1944),"Det ender med bryllup" (1944)´og så er der også indsneget sig en enkelt komedie med Marguerite Viby: "Frøken Kirkemus" (1941). Med den udprægede teaterpersonlighed han var lykkedes det ham ikke helt at afpasse og neddæmpe sine virkemidler til de levende billeders krav. Han optrådte i en lang række radio- og TV-spil. Klassisk er hans indtaling af "Guldhornene" og sammen med Osvald Helmuth sang han "Gluntarne". Poul Reumert blev gift 30. juni 1906 i Ordrup Kirke med Helga Ingeborg Meyer (09-11-1886). Ægteskabet blev opløst i 1918 og 2. maj 1919 blev han gift i Sankt Johannes Kirke i København med skuespillerinden Rigmor Emmy Julie Reumert, født Dinesen (03-09-1893 - 15-02-1978). Ægteskabet blev opløst i 1930, da Poul Reumert og den islandske skuespillerinde Anna Borg havde hovedrollerne i "Galgemanden" og forelskede sig i hinanden. Poul Reumert og Anna Borg giftede sig den 5. august 1932 i Reykjavik. I 1963 omkom Anna Borg ved en flyveulykke på vej til Island. Han er far til skuespillerinden Vibeke Reumert (03-10-1909) og til højesteretssagfører Michael Reumert (05-01-1914). Poul Reumert var dekoreret med en række inden og udenlandske ordener. Han var æresmedlem af Dansk Skuespillerforbund, Solistforbundet, Svenska Teaterförbundet og Finlands Skådespelarförbund samt af Studenterforeningen i København. Han blev Studenternes første æreskunstner i 1937 og modtog medaljen Ingenio et arti i 1933, Henri Nathansens mindelegat 1955, Kaj Munks mindelegat 1962, Dansk Skuespillerforbunds æresnål i guld 1962 og fortjenstmedaljen i guld 1967. Poul Reumert skrev "Masker og mennesker" i 1940.
|
1883 - 1968 (85 år)
[2] 
