Kjeld Petersen var søn af direktionssekretær John B. Petersen. Han læste hos skuespillerne Hans Egede Budtz og Albert Luther og forsøgte forgæves at blive optaget på Det kongelige Teaters elevsk ole. Han gik et års tid på Niels Brocks Handelsskole og medvirkede i Niels Brock Revyen 1939. Han debuterede som skuespiller i det seriøse rollefag i efteråret 1939 som Tom i "Johnson over Jordan"
på Betty Nansen Teatret. I en periode var han repræsentant i modebranchen. Efter i 1942 at have spillet roller på Vennelyst Teater i Aarhus og i to roller på Harald Stabehls turné - "Min kone fr
a Paris" og "Den nøgne sandhed" kom han til Frederiksberg Teater, hvor han bl.a. spillede den unge løjtnant Axel i "Jul på Ravnsholt" og sønnen Simon Bliss i "Høfeber". Kjeld Petersen fik sit gen
nembrud i sommeren 1943 i rollen som Joe i "Livet er jo dejligt" på Riddersalen og tog derefter til Aarhus Teater, hvor han fik en god sæson 1943-44. I årene op til 1950 fortsatte Kjeld Petersen me
d at spille karakterroller på Erik Winthers turné, Nygade Teatret og på Riddersalen, fx. spillede han Fred i "I anstændighedens navn", Jim D O'Connor i "Glasmenageriet" og Andrej Prosorof i "Tre s
østre". Han fik i 1948 en stor personlig sejr med viserne "Svigermor" og "En mand på 48" i Manja og Paul Mouriers kabaret-revy i Hornbæk. I 1952 fik han sit farcegennembrud i "Solstik" på Apollo T
eatret i Axelborg og havde året efter et utroligt samspil med Birgitte Reimer i "Legetøjskarusellen". Repertoiret nu var blandet, men overvejende lystspil, revy og revyfarcer. I Fiffer-revyen på AB
C-teatret i 1949 spillede han for første gang sammen med Dirch Passer -et makkerskab, der senere kom til at udfolde sig i Stig Lommers revyer på ABC Teatret 1955-58 og resulterede i det crazykomiske
projekt Kellerdirk Bros., der anses som et af de absolutte højdepunkter i dansk revyhistorie. På ABC Teatret udfoldede de sig i forestillinger som "Knaldperler", "ABC for viderekomne", "På slap li
ne", "Skal vi sofa eller hva", "Carmen Jensen" og "Spræl, sprællemand, spræl". De supplerede hinansen i klassiske sketches som "Brdr. Tapetersen", "Tømmerflåden" og "Skolekammerater". Meget ofte
fortsatte de morskaben efter teatertid på natlige soldeture rundt om på værtshuse i det indre København. Kjeld Petersens stigende alkoholforbrug udviklede sig til et problem, når han enten udeble
v eller mødte stærkt beruset op til prøver og teaterforestillinger. I slutningen af 1958 ophørte samarbejdet med Dirch Passer. Kjeld Petersen ønskede selv at prøve kræfter med den egentlige kom
edie og havde i slutningen af 50'erne og begyndelsen af 60'erne succes i flere forestillinger, bl.a. på Det Ny Scala som Napoleon i "Madama Sans Géne", på Allé-Scenen i "Harvey" og på Riddersalen
, hvor han i 1961 spillede Mr. Grimaldi i "Tchin Tchin". Samme år fik han vel nok sit livs rolle som Bertrand Barnier i "Oscar" på Folketeatret. Hovedrollen som den mere og mere berusede magister Bi
lly Bartlett i "Den grønne elevator" på Aveny Teatret i 1959 blev en af hans største teatersucceser, som han året efter også spillede på Herman Gellins turné. Kjeld Petersen sås ofte i roller
som den rolige joviale dansker, der under overfladen rummede et rablende temperament. I oktober 1960 kom det til et brud mellem Kjeld Petersen og Stig Lommer og Kjeld Petersen blev løst fra sin kontr
akt mod at lægge 50.000 kr. på bordet, hvorefter han "flygtede" til Mallorca. I maj 1962 fik Kjeld Petersen og Dirch Passer et come-back i forestillingen "Holder De af Brams, Passer og Petersen" som
genoplivede Kellerdirk-duoen med Ingeborg Brams som tredie hjul. Men natten efter premieren døde Kjeld Petersen af et hjerteslag. Han blev fundet død i sin lejlighed i Smallegade på Frederiksberg
få timer efter at han havde haft en overvældende succes på Stig Lommers ABC-Teater. Kjeld Petersen medvirkede i mange film, bl.a. "Den usynlige hær" fra 1945, der var hans første, "Sønnen fra Am
erika" fra 1957 - "Færgekroen", "Lykkens musikanter", "Det tossede paradis", "Sømænd og svigermødre" og "Det var på Rundetårn", hvor han i filmen sang "Vognen og mig". Størst ros høstede Kjeld
Petersen for udfoldelsen af hele sit komiske register I "Vi er alle sammen tossede" fra 1959 som den skatteplagede dansker, der indlægges som bindegal. En rolle som han iøvrigt modtog en Bodil for.
Kjeld Petersen medvirkede også i den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn" fra 1957. Kjeld Petersen indspillede flere grammofonplader bl.a. "Bare Græd" fra 1953. Han var bror til filmkritik
er og manuskriptforfatter Bent Grasten (02-01-1925 - 08-10-2004). Kjeld Petersen blev den 2. maj 1953 gift i Birkerød Kirke med Ulla Krohn (05-06-1926), men ægteskabet varede kun nogle få år.