Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Olaf Conrad Ussing (28. april 1907 på Frederiksberg - 4. januar 1990) var en dansk skuespiller med sans for de mere obskure roller.
Han blev uddannet på Svend Methlings elevskole på Komediehuset og debuterede i 1929 som Søren Torp i Genboerne. I årene 1931-1936 var han dels på Odense Teater og Århus Teater, og dels på turne. Fra 1936 var København hans faste holdepunkt. I perioden 1950-1966 var han engageret på Det Ny Teater og fra 1966 på Det kongelige Teater.
Han havde tidligt success med at spille roller som ældre mænd.
Sin storhedstid som skuespiller fik Olaf Ussing hos Peer Gregaard, først på Det Ny Teater og derefter på Det kongelige Teater.
Han fik Teaterpokalen i 1977.
Olaf Ussing udgav erindringsbogen Jeg vidste uden at vide. Han var privat en stor gastronom og skrev kogebogen Lad os gå i køkkenet og slappe af.
Olaf Ussing døde få dage efter premieren på Tartuffe på Betty Nansen Teatret, hvor han derfor kun ganske få gange nåede at spille den store monolog som den nederdrægtige Hr. Loyal. Han ligger begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.
I Politikens At tænke sig-rubrik optrådte han under navnet mad- og plasticskuespilleren Ola Fussing.
Fra www.danskefilm.dk Olaf Conrad Ussing var søn af fabrikant Regnar Albert Ussing og hustru Bertha Kirstine, født Nielsen. Han læste hos Hugo Bruun og udgik fra Det ny Teaters elevskole. Han spillede derefter hos Svend Methling på Komediehuset 1928-30 og debuterede i 1929 som Søren Torp i "Genboerne" og 17. marts 1930 på Komediehuset som Aubert i "Ansgar". Efter turné hos Arne Jensen og Gerda Christophersen i 1931 fik han engagement 1932-34 ved Aarhus Teater og derefter ved Odense Teater 1935-36 og 1938-39. Olaf Ussing var volontør ved Theatre Odeon i Paris 1937-38. Men fra 1936 spillede han på vekslende teatre i København, bl.a. Riddersalen, Frederiksberg Teater, Dansk Skolescene, Betty Nansen Teatret, Nygade-Teatret og Folketeatret. Han fik et mindre gennembrud i kriminaldramaet "Der kommer en dag" i 1942 og var i 1948 engageret ved Open Air Comedie (Summerstock) i USA. Sin store tid som skuespiller fik Olaf Ussing hos Peer Gregaard først på Det Ny Teater fra 1950-66 og derefter på Det Kongelige Teater med særligt talent for det groteske rollefag. På Det ny Teater slog han sit navn fast som lystskuespiller og som karakterskuespiller i rollen som dommer Danforth i "Heksejagt". Desuden var han med i forestillinger som "Retten på vrangen" og "Udsigt fra broen". På Det kgl. Teater havde han roller i bl.a. "Fangerne i Altona", "Den poetiske raptus", "De hårde drenge", "Den herskende klasse" og "Lørdag, søndag, mandag". På Aalborg Teater spillede han i "Storhertugindens afsked" sammen med Bodil Udsen og på Amager Scenen i "Generalinden". I TV nåede han et højdepunkt som abemennesket i "Beretning for et akademi". I radioen huskes han for sin medvirken i "Kardinalernes middag", hvor han var fast gæst sammen med Ole Vinding, Svend Kragh-Jacobsen og Hans Bendix og fortalte muntre københavnerminder. På film medvirkede han i "Vredens dag", "Peter von Scholten", "Rend mig i traditionerne" og "Epidemic". Olaf Ussing medvirkede også i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit" fra 1958 og den dansk/amerikanske film "Skarpe skud i Nyhavn" fra 1957. Olaf Ussing udgav erindringsbogen: Jeg vidste uden at vide. Han var privat en stor gastronom og skrev kogebogen "Lad os gå i køkkenet og slappe af". Olaf Ussing døde få dage efter premieren på "Tartuffe" på Betty Nansen Teatret, hvor han derfor kun ganske få dage nåede at spille den store monolog som den nederdrægtige Hr. Loyal. Han blev i 1977 hædret med Teaterpokalen. Olaf Ussing blev den 13. marts 1948 gift pro forma med den ungarskfødte skuespillerinde Olly Giza Kemény (27-03-1904). Ægteskabet kom til at vare i 11 år før det blev ophævet ved en domstol i Basel.