Emma Johanne Emilie Hellerung

1852 - 1924  (71 år)

• Navn	Emma Johanne Emilie Hellerung
  Fødsel	27 jun. 1852	Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København-
  Køn	Kvinde
  Beskæftigelse	Etatsraadinde
  Død	1924
  Person-ID	I104318	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	18 okt. 2021

  
  

  Familie	Augustin Cyrille Vilhelm Victor Gamél,   f. 10 mar. 1839, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- d. 16 jun. 1904, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- (Alder 65 år)
  Ægteskab	15 nov. 1876
  Børn	+ 1. Marie Djimphna Johanne Emma de Pasqualin Gamél,   f. 14 okt. 1877, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- d. 17 sep. 1911, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- (Alder 33 år)   2. Antoine Cyrille Johannes de Pasqualino Gamél,   f. 2 mar. 1879, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- d. 1924 (Alder 44 år)   3. Margueritta Isabella de Pasqualin Gamél
  Familie-ID	F29360	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	1 aug. 2018

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 27 jun. 1852 - Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København-  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  1852-1924, filantrop. *24.6.1852 i Kbh., †29.2.1924 smst. Forældre: jernstøber Johannes Henrik Hellerung (1818-93) og Johanne Marie Nielsen (1821-93). ~15.11.1876 med grosserer Augustin Cyrille Victor Vilhelm G., *10.3.1839 i Kbh., †16.6.1904 smst., s. af urtekræmmer ?Antoine Cyrille Frederik G. og Maria Dijmphna Ververs. Børn: Marie Dijmphana Johanne Emma (1877), Antoine Cyrille Johannes (1879), Marguerita Isabella (1880). Da EG i 1876 giftede sig med den nyrige pengearistokrat Augustin G., kom hun ind i en slægt med stærke filantropiske traditioner. Hun befæstede svigerfamiliens særlige tilknytning til Frederik VIs Asyl, der var et af byens ældste fra 1840, og drog siden en datter og sin svigerdatter med ind i asylets damekreds. Her som ved andre asyler var netop damekredse involveret i at skaffe pengedonationer eller naturalier til disse privatdrevne foretagender, der frem for alt tog sig af “hæderværdige” fattiges førskolebørn. EGs filantropiske interesse fik endnu et råderum, da hun 1887-88 medvirkede til oprettelsen af Dronning Louises Asylselskab. Selskabet ville etablere flere førskoleinstitutioner på Nørrebro og andre hovedstadsforstæder og ønskede også at starte fortsættelsesasyler som en slags fritidshjem for skolebørn. EG kom ind i hovedkomitéen for Kvindernes Udstilling, der blev afholdt i 1895. Sammen med komitémedlemmerne brugte EG overskuddet fra udstillingen til i 1899 at lancere Kvindernes Køkken (KK). KK, der kom til at ligge i Vimmelskaftet, skulle tilgodese enlige og erhvervsaktive kvinders behov for at indtage billig restaurationsmad. Betjeningen var kvindelig og uden drikkepenge, og mænd blev kun budt indenfor i ledsagelse med en kvindelig gæst. EG var ikke at finde i kvindesagens rækker. Hun identificerede sig helt med filantropien. 1906-24 blev hun et trofast bestyrelsesmedlem af Louiseforeningens kbh.ske moderafdeling under Mimi Carstensens auspicier. Foreningen var oprettet til hjælp for enlige kvinder af kategorien “pauvres honteuses”. Ægteparret G. dyrkede både den diskrete og den spektakulære filantropi. Augustin G. sikrede Hellig Kors Kirkens opførelse på Nørrebro og finansierede 1888 nordmanden Fridtjof Nansens dristige skifærd over Grønlands indlandsis. Med sin skønhed, elegance og sine favorable formueforhold var EG et plus for den kbh.ske velgørenhed, der var i skarp konkurrence om opmærksomhed. Hendes mange filantropiske aktiviteter var desuden en personlig og familiemæssig statusmarkering, tidstypisk for mange kvinder i socialt opadstræbende og nyrige familier. I den Gamélske slægt var det en tradition, at firmajubilæer, kongehusbegivenheder eller bryllup i familien udløste filantropiske donationer til benefice for fattiglemmer i de kommunale stiftelser. Ægteskabet med den bryske og vittige partner endte tragisk på grund af hans uhelbredelige sindssyge, der overskyggede samlivet i flere af hans sidste leveår. Helga Schwede: Dronning Louises Asyl 100 År, 1988. Louiseforeningens Blad 3/1924. Medlemsblad for Louiseforeningen 5/1916.