Notater |
- Prominente personer
Man må sige, at det er prominente personer der har haft ejendommen. Bruun’erne er kendte i Fredericia, bl.a. for etableringen af havnen.
Generalmajor Frederik Gotthold Müller (1795-1882) boede til leje på første sal i et års tid, 1856-1857. Han spillede en vis rolle i Treårskrigen 1848-1851, og blev hædret i 1851 med at blive udnævnt til kommandør af Dannebrog.
F. Müller, Frederik Gotthold Müller (Møller), 17.6.1795-9.1.1882, officer. Født i Fjellerup ved Grenå, død i skovridergården Stenderupstrand, begravet i Århus. 1861 på Louisenhøj ved Århus, d. af generalmajor Caspar Friedrich v. G. (1737-97) og Elisabeth Lucia Christina v. Oertz(en) (1758-1943). M. gennemgik 1808-11 frikorporalskolen og blev 1811 sekondløjtnant i rytteriet (ane. 1810), var 1816-18 ved besættelseskorpset i Frankrig, blev 1817 kar., 1820 virkelig premierløjtnant, fik 1827 forbeholdt ritmesters anciennitet, blev 1833 kar. ritmester og sekondritmester og ansattes som adjudant hos sin regimentschef, arveprins Ferdinand. Han var ikke særlig begavet, men en fin karakter, var pligtopfyldende, havde gode militære anlæg, var almindeligt agtet, og hans giftermål havde bidraget meget til at skaffe ham en position. 1839 fik han majors karakter, 1841 majors anciennitet, men var endnu 1842 sekondritmester, blev 1848 oberstløjtnant à la suite, n.å. kar., 1852 virkelig oberst. 1856 trådt han fra som adjudant og fungerende stabschef hos prinsen, blev generalmajor og brigadekommandør i Fredericia, derefter i Slesvig. Han havde gentagne gange overværet manøvrer i udlandet. I treårskrigen deltog han 1849, bl.a. som leder af fægtningen ved Århus, og 1850 var han stabschef ved reservekavaleriet. 1860 afskedigedes han da krigsministeren mente at han ikke var de vanskelige politiske forhold i hertugdømmerne voksen. – 1834 havde han fået præmie for et arbejde om undervisningen i felttjeneste ved rytteriet, og i Milit. Repertorium IV, 1838 har han givet beretning om en troppesamling i Rusland 1837. I Tidsskrift for Krigsvæsen 1856 søgte han at imødegå en kritik af C. Hegermann-Lindencrone af det danske rytteri i treårskrigen. På grundlag af M.s udførlige, elskværdige og diskrete dagbogsoptegnelser har E. Bodenhoff i Museum, 1894 II udgivet En Officers Optegnelser og senere bøgerne Svundne Tider, Den gamle General, Hofliv under trende Konger og Kongesorger, af hvilke de to sidstnævnte bringer ikke lidt af interesse og havde fortjent en mere omhyggelig udgivelse.
Familie
Forældre: sognepræst Thomas Høeg Christophersen Møller (1755-1802) og Dorothea Kallager (1764-1839, gift 2. gang 1803 med sukker-huskontrollør Hans Severin Engelbrecht Bentzon, ca. 1760-1822). Gift 21.4.1818 på Oppy, Pas de Caiais, med Maria Carolina Ferdinanda Augusta v. Gähler, født 5.6.1791 i Randers, død 16.11.
Udnævnelser
R. 1836. DM. 1844. K. 1851.
Ikonografi
Mal. ca. 1817. Litografi 1853. Fremstillet på mal. af slaget ved Isted af Jørgen Sonne, 1875. Mal. af O. Müller.
|