Notater |
- ”Paa en af de førte Forelæsninger traf jeg i Auditoriet en yngre Student fra 1817... havde jeg ikke truffet Christian Holten der, saa var dog nok mit hele Liv kommet til at see ganske anderledes ud i Fremtiden.”
Just Mathias Thiele: Af mit Livs Aarbøger
----------
”Af Christian Holten’s Venner var vistnok Just Mathias Thiele, der senere blev han Svoger, den tidligste: dertil kom Brødrene Frits Storck – der blev gift med min Moders ældre Søster Margrethe – og Johan Storck, henholdsvis Præster i Skibby og Sæby”
Livet i Skuldelev præstegård
”Efter mine Forældres Bryllup flyttede de ind i Skuldeløv Præstegaard, en ussel og forfalden Bolig, der snarest muligt maatte erstattes af en ny... som de beboede indtil Foraaret 1841, da den 2den Pintsedag afbrændte tilligemed flere andre Gaarde i Byen... deres tredje Hjem blev bygget... stateligt og smukt, men næppe ret praktisk... Ret kostbart var det vel ogsaa, da det – af naturlig Frygt for Ild – blev forsynet med Tegltag paa alle fire Længer.”
Anna Linde: Danske Riddere, Provst Hans Christian Holten
----------
Hans Christian Holtens studieven Sophus Zahle
”Den deilige Præstegaard i Skuldeløv... der er alle mulige Bequemmeligheder der, baade for den gode Præstemand og for Huusmoderen... Deres deilige Hauge ligger nedenfor en Skraaning, og den smukke Præstegaard presenterer sig nydeligt derfra.”
Om Chr. Holtens søndagsgudstjeneste i Skuldelev
”Hans Prædiken lignede i Godhed min Sophus’s. Kjærligheden var denne Gang Hovedemnet, ligesom da vi... hørte ham i Helliggeistes Kirke, og med samme Livlighed og Kraft blev det behandlet.”
Wilhelmine Zahle: Brev d. 5. august 1831
Wilhelmines mand var Sophus Zahle (1797)
----------
N A Holten lod sønnens præstegård ombygge
Nicolai Abraham Holten lod Skuldelev præstegård ombygge, da hans eneste søn fik dette kald i 1827.
Huset blev meget stateligt, og sønnen kørte da også, som han selv, med firspand og førte stort hus i forhold til andre sognepræster. Senere lod N A Holten brødrene Storck indsætte som præster i de to pastorater, der hørte til hans gods.
Eksamensgaven
”Der var nok at se på alle vegne, store smukke familieportrætter af Oldefar og Oldemor og mange andre, men mest af alt interesserede dog billederne fra Italien – store kolorerede kobberstik hang i spisestuen på første sal. Da han 23 år gammel havde taget sin fine teologiske embedseksamen, gav oldefar ham et køretøj, hvor med han kørte lige fra København til Rom.”
Højkirkelig præst
”At Bedstefader valgte at blive præst, og det netop en beskeden Landsbypræst, skyldtes formentlig den Indflydelse i kristelig Henseende, hans tidligere Lærer, Christian Sundbye havde paa ham. Pastor Sundbye hørte til de Mænd, som stod den grundtvigske Retning nær; det kom Bedstefar aldrig til at gøre, hans religiøse Standpunkt blev nærmest det højkirkelige, fjernt fra den Rationalismens Aand, der prægede flere af hans samtidige, bl.a. hans Ungdomsven og Svoger, Præsten Fritz Storck i Skibby.”
Sophie Holten: Lindegaarden
Der er bevaret en meget inderlig brevveksling mellem N A Holten og pastor Sundbye, der tilsyneladende både var sjælesørger for fader og søn. Pastor Sundbye døde i slutningen af 1820’erne, nervesvækket efter at have mistet sin unge hustru.
---------
”Samme Efteraar [1827] ægtede jeg mit Sødskendebarn Anna, født Holten, med hvem jeg levede et lykkeligt huusligt Liv i lidt over 24 Aar, indtil Herren hjemkaldte hende i Begyndelsen af 1852. Af 7 Børn har Gud ladet mig beholde de 5: 3 Sønner og 2 Døttre, af hvilke de 4 – Døttrene og de to ældste Sønner – ere gifte.”
Hans Christian Holten: Selvbiografi til Ordenskapitlet
|