| Notater |
- til Tvilumgaard (1673) -, blev 1676 medlem (assessor) af kammerkollegiet, var afg. 1680, benådet med våbenbrev af 20. marts 1679 med navnet Rosenørn, kommissær ved ryttergodset og matriklens indretning, 1689 kancelliråd.
- Peder Mathiesen boede fra giftermålet 1664 i Randers - vel som købmand, hvorpå han 1676 blev medlem (assessor) af Kammerkollegiet eller rettere assessor i Kommercekollegiet. Senest 1679 overtog han hovedparten af faderens gods Tvilumgaard i Tvilum sogn mellem Viborg og Århus. - Samtidig blev han 1679 adlet med våbenbrev med navnet Rosenørn; - i 1689 blev han kancelliråd. Godset Tvilumgaard blev overtaget af sønnen Poul Rosenørn.
Peder Mathiesen (egl. Madsen) blev født 10. oktober 1635(1) i Randers, søn af Mads Poulsen, senere rådmand og borgmester i Randers samt ejer af Tvilumgaard, og hustru Anne Nielsdatter.
Han døde 26. august 1706 på Tvilumgaard (2), 70 år gl. - Han blev begravet i Tvilum Kirke, hvor der endnu findes gravminder over ham, men kirkebogen meddeler intet om hans død og begravelse.
Han - Peder Madtzen af Randers - blev gift 20. november 1664 (Dom. 24. Trinit.) i Aalborg Budolfi Kirke uden foregående trolovelse og lysning efter hans kgl. majestæts brev, dateret 5. april, med Anne Christophersdatter de Hemmer.
Anne blev født 23. februar 1637(3) i Aalborg Budolfi sogn, døbt 26. februar i Budolfi Kirke, datter af (borgmester) Christopher de Hemmer og hustru Karen Lauritsdatter (Sur). - Faddere ved hendes dåb var Jens Hansen, Thomas Lauritsen, hr. Jacob Hansens hustru og Gregers Thomsens hustru.
Hun døde 5. april 1703 på Tvilumgaard(4), 66 år gl. - ligeledes begravet i Tvilum Kirke, men kirkebogen oplyser intet herom.
Børn
Peder Mathiesen, senere Rosenørn og Anne de Hemmer fik 6 børn(5):
1. Christopher Pedersen, 1665-1671.
2. Anne Pedersdatter Rosenørn, 1667-1714, ugift.
3. Poul Rosenørn, 1670-1737, officer - oberst, brigader og sidst generalmajor, ejede Tvilumgaard 1706-20, derpå Mejlgaard og Katholm på Djursland fra henholdsvis 1720 og 24 til sin død. Gift 1708 med sit næstsøskendebarn Mette Benzon, 1693-1752, datter af kancelliråd Peder Benzon til Havnø og Korsøgaard og hustru Margrethe Rantzau. - Mettes far Peder Benzon var dattersøn af Poul Rosenørns farfars far Poul Nielsen i Randers.
4. Christopher Rosenørn, født 1672, ane 294.
5. Niels Pedersen, født 1673-75, død 1676.
6. Mathias Rosenørn, 1676-1725, officer - oberst og oberstløjtnant i tjeneste hos den tysk-romerske kejser 1700-09, derpå oberst i dansk tjeneste 1710-15, ejer af Damsgaard på Mors og Aakjær ved Odder fra henholdsvis 1709 og 18 til sin død. Gift første gang 1704 med Antoinette Lisbeth Friis, 1676-1716, datter af Otto Friis til Astrup og hustru Birgitte Lykke. Gift anden gang 1718 med Hedevig Margrethe Bornemann, 1679-1749, datter af biskop Henrik Bornemann i Aalborg og hustru Johanne Würger; hun var enke efter etatsråd Bendix Lassen til Aakjær, død 1717.
Mens Poul Rosenørns gren af slægten uddøde på mandssiden efter nogle generationer, blev Mathias Rosenørns søn af første ægteskab konferensråd Peder Otto Rosenørn, 1708-1751, stamfar til slægtens endnu levende hovedlinje, som stammer fra sønnesønnen Henrik Christian Rosenørn, 1782-1847, der i 1820 giftede sig med arvingen til baroniet Guldborgland og i 1826 fik friherre-patent med navnet baron Rosenørn Lehn; slægtens nuværende overhoved ejer godserne Oreby og Berritsgaard på Lolland.
Peder Mathiesen, senere Rosenørn
Han blev efter at have modtaget privatundervisning indskrevet eller immatrikuleret ved Københavns Universitet 1656 med det latiniserede navn Petrus Matthiæ Rhandrusius(6). - Hvor meget han fik ud af sine studier ved universitetet er ukendt, men på grund af disse studier benævnes han senere i de mange pantebreve og skøder vellærd - og en enkelt gang i 1673 høj Lærd.
Ifølge gravmindet i Tvilum Kirke beså han i sin ungdom før 1663 "de fornemste Steder udi Europa", hvilket passer med at en dansk student Petrus Matthison, Peter Matthiesen eller Petrus Mathiesen 1. januar 1660, 7. november 1660 og 28. januar 1662 blev indskrevet ved de tyske universiteter i henholdsvis Heidelberg, Tübingen og Strassburg(7).
I 1660erne og -70erne boede Peder Mathiesen i Randers, hvor han som velhavende købmand kunne låne penge ud til fattige adelsmænd med pant i jordegods.
Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgaard udstedte 29. januar 1667, læst 4. februar(8), to pantebreve hverpå 1000 erkende rdlr. in specie til hæderlig og vellærd mand Peder Mathiesen udi Randers med pant i, seks bønder gårde i Salling; pantet blev udslettet 13. marts 1672.
Peder Mathiesen underskrev sammen med sine to søstres mænd Clement Clementsen og Jens Poulsen (Kolding) faderen Mads Poulsens overdragelsesdokument af 25. januar 1668, læst 31. januar(9), på godset Oksholm på Øland i Limfjorden til Hans Friderich Levetzau.
Frederik Gjedde til Skivehus udstedte 29. januar 1671, læst 1. marts (10), et pantebrev til Peder Mathiesen udi Randers på 300 rdlr. med pant i gods i Oddense sogn i Salling. - Og 3. marts 1672, læst 13. marts (11), udstedte Jacob Lindenov til Hundslund Kloster (Dronninglund) et pantebrev på 400 rdlr. i kroner med pant i gårde i Allerup i Hellevad sogn til Peder Mathiesen udi Randers, stadig tituleret hæderlig og vellærd mand.
11. august 1672, læst 6. nouember(12), udstedte Hans Brochmann i Århus et pantebrev på 200 rdlr. til hæderlig og højlærde mand Peder Mathiesen af Randers med pant i gods i Ørsted by og sogn ved Randers. -
Og 5. maj 1673, læst 7. maj(13) udstedte Christence Lindenov til Ørslevkloster, salig Claus Sehesteds efterleverske, et pantebrev på 900 rdlr. med pant i gods i Granslev sogn i Hovlbjerg herred til hæderlig og vellærde mand Peder Mathiesen af Randers.
Mens Peder Mathiesen endnu i marts 1672 nævnes "udi Randers", anføres han i august samme år og året efter med betegnelsen "af Randers". Sønnen Poul, født 1670, angives i stamtavlen i adelsårbogen at være født på Tvilumgaard, hvor sønnen Christopher angives født 1672. -
Tvilum sogns kirkebog går ikke så langt tilbage, ligesom kirkebogen for Randers er meget mangelfuld for disse år. Men Poul er tydeligt nok født i Randers 1670, hvor Christopher vel også blev født 1672.
Ifølge et dokument af 7. april 1674, læst 20. maj(14), havde Peder Mathiesen 900 rdlr. til gode hos jomfru Maren Seefeld til Refsnæs ifølge en obligation udstedt af hendes far Viffert Seefeld. - Peder Mathiesens svoger Christopher de Hemmer, se ane 78-79, fik i 1679 hele godset Refsnæs udlagt til dækning for sine tilgodehavender hos jomfru Maren.
I 16761(15) skal Peder Mathiesen være blevet medlem af eller assessor i Kammerkollegiet - eller rettere Kommercekollegiet. - Han afgik fra denne bestilling senest 1680. Men om betegnelsen kun var en tom titel er uklart - også efter 1680 nævnes han som assessor.
11. marts 1677, læst 11 april(16), udstedte Jørgen Due til Halkær et pantebrev til hans kgl. majestæts assessor udi Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 500 rdlr. in specie med pant i Hedegaarde i Bislev sogn ved Nibe. - Og 22. september 1677, læst 13. marts 1678(17), udstedte Peder Mathiesen, hans kgl. majestæts til betroede assessor Kommercekollegiet, til Ejler Ejlersen Holm på Stensbæk et skøde, dateret i Randers, på ejendommen Skarvad i Ø. Brønderslev sogn.
21. november 1677 læst 22. november(18), udstedte hr. Peder Ægidisen, sognepræst for Ø. og V. Hassing menigheder, en obligation til sin højtærede fætter, hans kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 350 rdlr. med pant i halvdelen af Hassing Hovgaard i V. Hassing. - Og 26. marts 1678, læst 12. oktober(19), nævnes Peder Mathiesens tilgodehavende på 1200 rdlr. hos Otto Pogwisch. Efter faderen Mads Poulsens død 1677-78 overtog Peder Mathiesen godset Tvilumgaard i Tvilum sogn ved Faarvang. -Og omtrent ved tiltrædelsen af godset blev han og søsteren Kirsten, gift med landsdommer Peder Lerche, af kong Christian V benådet med våbenbrev af 20. marts 1679 med navnet Rosenørn.
Det tildelte slægtsvåben er firdelt, 1. og 4. felt er blåt, deri en med en rød rose belagt sølvbjælke, 2. og 3. felt er sort, deri en kronet guld-ørn. - På den kronede hjelm en busk hvide hejrefjer mellem to røde strudsfjer og yderst to sorte strudsefjer(20).
Peder Rosenørns efterslægt blev anset som adelige, ligesom familien da også selv betragtede sig som sådanne - jfr. gravminderne i Tvilum Kirke. Men spørgsmålet er, om de af Christian V tildelte våbenbreve også indebar adelskab(21).
I al fald måtte Peder Rosenørn ved kgl. resolution af 14. oktober 1682 have sædegårdsfrihed 28. oktober(22) for Tvilum Ladegaard med 50½ td. hartkorn, skovene til samme gård 14 tdr. og Aalegaarden 22 tdr., ialt 86 tdr. 6 skpr. hartkorn, som betaltes med 2826 rdlr. 1 mk. 6 sk.
Jægermester Hans Arenfeldt til Rugaard udstedte 29. oktober 1679, læst 19. november(23), et pantebrev på 2602 rdlr. til hans kgl. Majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle Peder Mathiesen til Tvilum med pant i Rugaard. - Pantet slettedes 16. marts 1688.
19. marts 1680, læst 24. marts(24), udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, og Jens Poulsen Colding til Søbygaard (på sin hustru Maren Madsdatters vegne) skøde til deres højtærede kære broder (og svoger), ædle og velbårne mand Peder Mathiesen til Tvilumgaard, hans kgl. majestæts assessor i Komercekollegiet, på dele af skoven vest for vejen fra Tvilum til Sminge Bro i Gjern Skov og Søkilde, som de havde arvet efter deres gode far (og svigerfar), borgmester Mads Poulsen til Tvilum.
Peder Mathiesen lod 22. marts 1680, læst 24. marts(25), sin gæld på 600 rdlr. indmane hos Axel Sehested til Timgaard. - Og 14. april 1681(26) lod Peder Rosenørn til Tvilum tinglæse sin indførsel i Jørgen Dues ejendomme Hedegaarde i Bislev sogn.
Den 11. marts 1682, læst 18 marts(27), udstedte Niels Ægidisen til Torp et pantebrev til (fætteren) kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle og velbårne Peder Rosenørn til Tvilum på 700 rdlr. med pant i gods i Malle sogn. - 11. marts 1683, læst 28. marts(28), udstedte Henrik Nielsen Holst i København et pantebrev på 200 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Davgaard by og sogn; pantet blev udslettet 16. marts 1696.
Landsdommer Peder Lerche udstedte 12. september 1684, læst 1. oktober(29), skøde til "min kære broder" (svoger) Peder Rosenørn på Kongensbro i Grønbæk sogn med tilhørende hus, der var købt af kongen. -
Den 20. september 1684, læst 1. oktober(30), udstedte Niels Gregersen i Gjern, herredsfoged i Gjern herred og Tvilum birk, skøde til assessor Peder Rosenørn på en enghave ved Gjern, kaldet Simmens Have.
Til Tvilumgaard var knyttet Tvilum Klosters gamle birk, der i 1650 var blevet forenet med Vejerslev birk, idet de to birker skulle betjenes på een dag i ugen med fælles tingsted(31). - 20. december 1687 blev forenet med Gjern og Framlev herreder samt to sogne af Sabro herred.
6. december 1684, læst 12. december(32), udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, skøde til sin bror assessor Peder Rosenørn på to stykker eng ved Gjern by, kaldet Møllekær og Studehave, som hun havde arvet efter faderen Mads Poulsen til Tvilum.
Steen Bille til Jungetgaard udstedte 18. marts 1685, læst 26. marts(33) et pantebrev på 1000 rdlr. til assessor Peder Rosenørn med pant i gods i Salling. - Og 11. marts 1686, læst 24. marts(34), udstedte han endnu et pantebrev på 500 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; begge pante blev først udslettede 14. juli 1724.
16. marts 1686, læst 24. marts (35), udstedte Karen Reedtz til Krabbesholm, salig Jens Kaas ' efterleverske, et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 300 rdlr. med pant i gods i Salling. - Og 17. marts 1687, læst 30. marts(36), udstedte amtmand Henrik Müller til Lønborggaard et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 1 200 rdlr. med pant i vestjysk gods. - Pantet blev udslettet 27. marts 1692.
Niels Ægidisen til Vansted udstedte 30. august 1687, læst 19. oktober(37), et pantebrev på 142 rdlr. til (fætteren) assessor Peder Rosenørn med pant i Østergaard i Malle sogn. - Og 14. november 1687, læst 14. december(38), udstedte Frederik Carisius til Palstrup skøde til Peder Rosenørn på gods i Jetsmark sogn, der var arv efter Peder Rosenørns moster Maren Nielsdatter.
Den 16. marts 1688, læst 21. marts(39), udstedte Steen Bille til Jungetgaard et pantebrev til Peder Rosenørn på 1200 rdlr. med pant i gods i Salling. Samtidig udstedte han endnu et pantebrev på 3000 rdlr. til Peder Rosenørn; begge panter blev udslettet 14. juli 1724.
Otto Friis til Astrup, der i 1704 blev svigerfar til Mathias Rosenørn, udstedte 16. marts 1688, læst 21. marts (40), et pantebrev på 300 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; pantet blev udslettet 5. december 1702.
Den 19. marts 1688, læst 8. april (41), udstedte Niels Benzon til Vaar og Mørkegaard skøde til (fætteren) assessor Peder Rosenørn til Tvilumgaard på halvgården Sdr. Risager i Jetsmark sogn.
Peder Rosenørn interesserede sig også for kirkerne omkring Tvilumgaard. - 7. maj 1689, læst 15. maj (42), udstedte Caspar Schøller til Lellinge- og Spanagergaarde skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus til Grønbæk og Svostrup kirker, og 25. maj 1689, læst 7. august (43), udstedte kong Christian V skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus et vocatus samt tiender til Hinge Kirke.
Samme år - altså 1689 - blev Peder Rosenørn udnævnt til kancelliråd. I årene forud havde han været kommissær ved ryttergodset og matriklens indretning.
I 1691 lod han altertavlen i Tvilum Kirke restaurere, hvor han bl.a. lod baldakinen ovenover udsmykke med våbener for sig og sin hustru, - disse blev igen fremdraget 1942 (44. Til kirken i annekssognet Skorup skal han have skænket både kalk og disk; men den nuværende alterkalk i Skorup er identisk med den, som hans forældre i 1667 skænkede til kirken i Tvilum (45).
Den 26. oktober 1695 (46) fik kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard skøde af Kronen - kongen eller staten - på jus patronatus et vocatus samt tiender til Gassum Kirke ved Randers. Og til denne kirke skænkede Peder Rosenørn den endnu eksisterende udskårne barok-altertavle (47).
Med sine mange pengetransaktioner ved landstinget i Viborg var det praktisk med en bolig der i byen, så 17. februar 1697, læst 22. februar (48), udstedte Herman Rafn i København skøde til kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard på sin kone Abel Cathrine Jacobsdatters andel af hendes fader, salig borgmester Jacob Sørensen i Århus hans gård i Viborg - nemlig et hjørnehus i Sct. Hansgade, hvor borgmester Henrik Jen sen tidligere havde boet.
Selv efter en snes års forløb på Tvilumgaard var Peder Rosenørn ikke eneejer af godset. - 30. november 1701, læst 8. december (49), udstedte Oluf Lassen, søn af salig Peder Lassen (Madsen), skøde til sin kære farbror Peder Rosenørn på sin del af Tvilum, nemlig 22½ td. hartkorn hovedgårdstakst.
De boligmæssige forhold på Tvilumgaard synes ikke at have været imponerende i Peder Rosenørns tid. - Efter krigen 1658-60 var gårdens huse ganske brøstfældige på tømmer og tag (50). Hverken Mads Poulsen eller senere sønnen Peder Rosenørn synes at have opført nye, solide bygninger, men må have nøjedes med at lappe på de gamle, for i 1720, da gården atter var overtaget af Kronen og udlagt til rytterhærens underholdning, var anlægget så brøstfældigt, at man opgav at indrette barakker i bygningerne, der nogle år efter delvis blæste omkuld.
I Tvilum Kirke findes gravminder over familien Rosenørn - nemlig et stenepitafium og et par kisteplader på korets nordvæg. Epitafiet bærer en svulstig indskrift om "Rosenørns Stamme fik adelig Ære o.s.v."
Pladen fra Anne de Hemmers kiste oplyser bl.a., at ærlig og velbyrdig frue Anne Hemmer var født 1637 den 23. februar, gift 1664 den 20. november og død 1703 den 5. april. - Hun døde på sin gård Tvilum træt af dage med længsel til Himmelen, da hun havde levet i Verden 66 år 13 dage, i ægteskab 38 år 4 måneder 16 dage. - Hendes fader var ærlig og velbyrdig Christopher Hemmer til Refsnæs, hendes moder ærlig og velbyrdig Karen Sur.
Over Peder Rosenørn findes den mere fyldige og oplysende tekst:
Her under hviler ærlig og velbyrdig Peder Rosenørn til Tvilum, fordum hans kgl. majestæts kancelliråd, som efter at han havde beset de fornemste steder udi Europa, hjemkom år 1663, blev siden brugt adskillige kgl. kommissioner landet til tjeneste, indtil han af svaghed hindret sig måtte til stilhed begive.
Den salig mands fødselstid varden 10. oktober år 1635 af ærlige og velbyrdige forældre, faderen Mads Poulsen von Rosenørn, herre til Tvilum, moderen Anne Vestenie Nielsdatter. Under deres direktion han sine ungdomsår fuldbragte, begav sig i ægteskab med hans forhen i Herren hensovede salig frue Anna Hemmers år 1664 og levede med hende et kærligt ægteskab 38 år 16 dage, efter den tid han måtte se hende bortkaldes, da de havde avlet sammen seks børn, en datter, fem sønner, deraf de to sønner alt forhen med deres salig fru moder har beredt ham indgangen til Himmelen de igen levende må tage mod den hårde skilsmisse som en erindring om deres egen dødelighed.
Han beskikkede sit hus, forrettede selv skifte og deling mellem sine efterladte børn og overgav enhver sin del, satte så alt verdsligt til side og med betragtning over det himmelske forventede Guds time, som så påfulgte fire uger derefter, da det behagede Gud efter tre dages sengeleje at forflytte ham fra dette jordiske til sin himmelske herlighed og overgav han med god fornuft og velberedt sin ånd i sin Frelsers hånd år 1706 torsdagen den 26. august ved middagstid, efter at han havde levet i Verden et og halvfjerdssindstyve år mindre seks uger og tre dage.
I forbindelse med stamtavlen over slægten Rosenørn 1932 bringer adelsårbogen gengivelser af malerier af kancelliråd Peder Rosenørn og hustru Anne de Hemmer.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
Noter (xx):
1 Fødselsdato på gravmindet i Tvilum Kirke, Heilskovs afskrift Landsarkivets håndskriftsamling, H.1(9)-18, hæfte V, s.15 og 19-20, samt Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 146.
2 Samme kilde.
3 Gravmindet.
4 Samme kilde.
5 Adelsaarbogen i kilde 1.
6 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket Smith, bd. 1,1611-67, 1890, s. 266.
7 Kirkehistoriske Samlinger 5-5, 1909-11, s. 151 og 252, Personalhistorisk Tidsskrift 5-6, 1909, s. 154. - Studenten i Tübingen og Strassburg kunne måske være Peder Madsen Lerche, 1642-1699, student 1660 - jfr. Friis-Petersens studentersamling, H.1(12) - 29.
8 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1667, B.24-639, fol.28b og 29.
9 Samme 1667-68, B.24-640, fol.269b.
10 Viborg landstings protokollerede breve 1671A, B.24-637.
11 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1671-73, B.24-642, afd.2, fol.41 b.
12 Samme, fol.141b.
13 Samme, fol.258.
14 Samme 1674, B.24-643, fol.102.
15 Stamtavlen i note 1.
16 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1677-78, B.24-645, fol.45.
17 Samme, fol.124b.
18 Samme, fol.98.
19 Samme 1678-79, B.24-646, fol.156b
20 Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener - En heraldisk nøgle, 1973, 21, s.503
21 P.B. Grandjean: Vaabenbrev, Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., bd. 24, 1928, s. 368.
22 Kronens Skøder, 2. bd., 1648-88, 1908, s.510.
23 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1679-81, B.24-647, fol. 156 og 157b.
24 Samme, fol.246.
25 Samme, f ol.240b.
26 Samme 1681-82, B.24-648, fol.89b
27 Samme, fol.321.
28 Samme 1683-84, B.24-649, fol. 135b.
29 Samme, fol.506b
30 Samme, fol.507.
31 Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 568.
32 Kilde 28, fol.550.
33 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1684-86, B.24-650, fol. 87.
34 Samme, fol.354.
35 Samme, fol.355.
36 Samme 1686-87, B.24-651, fol.242b.
37 Samme 1687-89, B.24-652, fol.61b.
38 Samme, fol.83b.
39 Samme, fol.132 og 132b.
40 Samme, fol.133b.
41 Samme, fol.167b.
42 Samme 1689-90, 8.24-653, fol.67b.
43 Samme, fol.110.
44 Kilde 31, s. 566.
45 Samme, s. 564.
46 Kronens Skøder, bd. 3, 1689-1719, 1941, s. 179.
47 Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt, 1963, s. 758.
48 Viborg købstads skøde- og panteprot. 1696-1740, B.45-SP .2, fol. 8.
49 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1699-1701, B.24-666, fol. 468.
50 Kilde 31. [1]
|
1635 - 1706 (70 år)