| Notater |
- 4 marts 1595 Biskop I Ribe, Biskop i Ribe, Bishop, Writer, Poet, Educator, Bisp, Borgmester i Viborg 1550-89, Sogneprest, rektor, forfatter, biskop, Rektor og Biskop i Ribe. Forfatter af skolekomedier. Læs om ham i litteraturhistorier og på nettet.
- http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0133.html
Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.
Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.
Han var gift 3 gange. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.
Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.
- Peder Jensen Hegelund attended school in Ribe, and in 1558, at only sixteen years old, he became an assistant teacher there. In 1561 he was admitted to København's University, along with his close friend AndersSørensen Vedel. During Peder's two year stay in København, he stayed at the home of Niels Hemmingsen. From 1564 to 1565 he studied in Leipzig, and from 1655 to 1568 in Wittenberg ?(Deutschland)?, where he obtained his Candidate Magister ?(a degree somewhat equivalent to a Bachelor of Arts)? on August 25, 1568.
In 1569 he returned home to become the Rector at Ribe Cathedral school.During his 11 years there he wrote several papers which became very wellknown, especially his school plays. A school comedy called "Susanne" is considered his principal poetic work, it was written in 1576 when he was 34 years old. An other work called "Calumnia" depicts calumny - a slanderous, false accusation. He also re-worked and translated some German plays by the Augsburg school-master Sixtus Birck. He isconsidered to be the time's most eminent teacher.
Tragedy struck early in Peder's married life when his first wife AnneJensdatter Holm died, at 19 years old from complications resulting from childbirth. She died a week after giving birth to their son Jens. They had only been married for a year and a half.
On May 12, 1580, after a close race with his competitor and friend Anders Sørensen Vedel, he was awarded a professorship in theology in Ribe, and as well the position of clergyman for Vester Vedsted parish. On March 8, 1588 Peder Hegelund became a pastor at Ribe Cathedral ?(Vor Frue parish)?. And on March 30, 1595, after a difficult election process, he was chozen to be Bishop for Ribe county. His friend Anders Vedel had also been up for the position of Bishop.
In 1591 his wife Margrethe Jørgensdatter died of "sprinkelsyge" ?(probably typhoid fever)?. Sorrow overwhelmed him after the death of Margrethe. An expression of this can be seen in a hymn, nr. 636 in "Den DanskeSalmebog", in which he wrote: "Med sorgen og klagen hold måde. Guds ord lad dig trøste og råde."
During most of his life he made almost daily entries of his personal observations. In 1976 the Ribe Historical Society edited "Peder Hegelunds almanakoptegnelser" from a manuscript written by Bue Kaaes.These notations are an important source of information about public happenings, both in Ribe and the rest of Denmark.
Peder Jensen Hegelund fostered the growth of schools in Denmark, and is known as an exponent of Philippism, which means that he was a follower of Philip Melanchthon; the founder of a movement called "Philipsmen", which became embroiled in a religious controversy. Unhappily for Peder Hegelund, one of his dearly beloved former students, Hans Poulsen Reesen, violently attacked Philip Melanchthon. This is thought to have brought him much heart-ache and possibly contributed to his death.
His second wife Anne Andersdatter Klyn is said to have been left a very wealthy widow; she owned and lived in a house on the western corner of Sønderportsgade and Puggardsgade in Ribe. She died early in 1640 in Ribe.
Sources include: "Ribe Bispesæde 948-1948" by Hans Lund; "Ribe BysHistorie og Dansk Biografisk Leksikon", J. Kinch; and "Slægtebog across Afkommet of Christjern Nielsen, Borgmster in Varde o.1500", J. Vahl,København, 1879.
- Biskop i Ribe
1561 Student, Ribe Katedralskole.1569 Skolemester i Ribe
Studerede 1564-69 i Leipzig og Wittenberg.,var rektor ved Ribe domskole(katedralskole) 1569-1580
1580 Lektor Teologi i Ribe
1580 Sognepræst V. Vedsted
1581 Kannikedømme Ribe Domskapitel
1588-95 Sognepræst i Ribe Domkirke
Fra Dansk Biografisk Leksikon, netudgaven:
Peder Jensen Hegelund født 9/6-1542 i Ribe og døde samme sted 18/2- 1614. Han skrev de kjente "Almanakoptegnelser 1565-1613".
Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakkhefter i
lommeboksformat, 10x7cm, det ble ialt 49 almanakker.
Opptegnelsene ble utgitt med oversettelser og kommentarer av Bue Kaae for Historisk Samfund for Ribe Amt i 1976.
Portettet er av Peder Jensen Hegelund malt på eiketre. Det henger i den antikvariske samling i Ribe.
Oversettelse av inskripsjonen: Bilde av mag. Peder Hegelund, superintendent i Ribe, som døde i det Herrens år 1614 den 18. februar, i sin alders 72. år.
Peder Jensen Hegelund tilhørte såvel på fedrene som på mødrene side det 16. århundredes danske borgerpatriciat.
Hans far var fra Viborg og invandret vel til Ribe i 1530-årene.
Trolig i slutten av 1540-årene ble Peder Jensen Hegelund elev i Ribe katedralskole, der nettopp under den fremragende Jens Pedersen Grundet var blitt en utmerket skole, ledet etter en ny tids tarv; Peder Jensen Hegelund kom i kraft av sin dyktighet og flid til å stå i et særlig nært forhold til en av Grundets etterfølgere som rektor, salmedikteren Hans Thomesen, der nærte store forventninger til sin unge elev, der forøvrig 1558 sin unge alder til tross ble knyttet til skolen som hører.
Den dyktige yngling skrev i anledning av Christian III's død et langt latinsk minnedikt, som ble funnet verdig til å bli trykt som tillegg til den talen: Oratio de Christiano, som Hans Thomasen i sin egenskap av rektor 21.12.1559 holdt på skolen til minne om kongen, og som utkom i trykken 1560.
Da Hans Thomasen 1561 søkte til København, bragte han sine to yndlingselever Peder Jensen Hegelund og Anders Sørensen Vedel med seg; de to unge elevene var knyttet sammen i et varmt vennskap, som først skulle lide skår, da de 1580 rivaliseret om stillingen som teologisk lektor i Ribe, og gikk helt i stykker ved bispevalget 1595.
Hegelund, Peder Jensen, 1542-1614, Biskop og Forfatter, fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universitetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et kort Ophold i Hjemmet 1565-66) i Wittenberg, hvor han var Hovmester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemesterembedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift. Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17. H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der røgtede sin Gjerning med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en betydeligere Interesse. Han udgav - til Dels paa Latin - flere mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger, flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende Indhold. Af disse kunne nævnes: ±Argumenta resurrectionis cor-porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstandelse» (1578), ±Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig» (1587, baade Vers og Prosa) og ±Elogia mulierum, Om ypperlige Kvindfolk» (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H. haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en overordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begivenheder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker ere trykte (bl. a. i ±Mag. til den danske Adels Historie» I.), bære Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion. Man kjender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s ±ABC af bibelske Ordsprog», 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litteraturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran nævnte, nemlig hans danske Skuespil ±Susanna» med det tilhørende Mellemspil ±Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske. Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil ±Susanna», som opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med ±Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve ved mange træffende og kjærnefulde Vendinger, oftest i det danske Ordsprogs folkelige Form. Det med ±Susanna» forbundne Mellemspil ±Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprogmindesmærke har dog ±Calumnia» næppe mindre Interesse end ±Susanna» selv, og Mellemspillet har det Fortrin for ±Susanna», at det er originalt. - H. nævnes endnu som Forfatter til eller Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt, om Angivelsen er rigtig. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr. om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 ff. P. H.s Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888-90, Indledn.
Hegelund er vist den første der bruger ordet "mulm" på skrift. Kilde: Radioudsendelsen Spørgehjørnet, 15.4.2005
Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.
Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.
Han var gift 3 gange, men det er hans 3. hustru vi nedstammer fra. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.
Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.
Se J. Kinch: Ribe Bys Historie og Dansk Biografisk Leksikon.
Elev i Ribe skole, studerede i 2 år ved Kbh's universitet. Hører i Ribe 1558, Student i Ribe 1561, udenlands 1563-65, i Tyskland til efteråret 1565 og igen udenlands 1565-68. Mag. i Wittenberg 25 Aug 1568, Rektor i Ribe Katedralskole 15 Nov 1569 - 1580, Sognepræst V.Bedsted 1880, Cannik 1584, sognepræst Ribe 1588-95. Biskop i Ribe stift 04 Mar 1595, Ordineret 30 Mar. Døde som Jubellærer. Var nidkær og dygtig, bekendt af sine almanakoptegnelser.[2] Var forfatter til adskillelige pædagogiske, teologiske og digteriske skrifter, hvoraf skolekomedien "Sussana" stadig kendes sidst optrykt 1972[1] "Bryllup sikret:Trolovelse. Forpligtende overenskomst og højtideligt løfte om ægteskab mellem mig og Ane" i nærværelse af Mag.Thomas Knudsen, Mag Jacob Madsen Vejle, Mag.Laurids Gødesen, Bagge Jensen, Peder Mortensen Hegelund, Bedstemoderen Anne Ibsen, Mosteren Cæcilie Pedersdtr Jensen, Stedmoderen Marine Klyne, Karenm mag.Jacob Madsen Vejles Karen, Trolovedes moder Margrethe, hendes bedstemoder og trolovedes søstre. I første ægteskab en søn hvoraf hustruen døde. I andet ægteskab 3 sønner og fire døtre heraf døde tre ganske små, i tredie ægteskab 8 børn og en dødfødsel, 5 sønner og 3 døtre. Flyttede ind i bispeboligen 14/7-1596
Med lykkelig forventning om at blive gift med Anne Klyne skrev han til sin egen fornøjelse: Hvo, der sår verling (vårrug) og ægter kærling og fisker efter sterling den haver hverken korn, børn eller fisk.
Hans bryllupsdigt lyder således i regelret oversættelse: Må hun - i lighed med Eva - frygte Gud! Må hun - i lighed med Sara - frygte sin mand *Må hun være af milde og snilde sædvaner - ligesom Rebekka var forstandig, og Rakel var elskelig! Må hun eje Leas frugtbarhed, Abigaels overtalelsesevne, Deboras kampberedthed, Hannas **) tålmod, Ruths føjelige menneskelighed, Enken i Sareptas beredvillighed til at være rundhåndet over for de fattige, Sussannas ubøjelige kyskhed, Judiths triumf over fjenderne, og den tro, som henfører sin kraft til gud! *) Her skifter rytmen De to første verslinier lægger op til sapfisk strofe (Mægtigste Kriste!) Resten af versene er jambiske dimetre. **)Hanna: Samuels moder (1. Sam. 1.)
Anbragte en altertavle over sine 2 første hustruer i vor Frue kirke 15 Nov 1591 formodentlig Ribe Vor Frue. =Jfr. Heg.Kal. 21/10-1591.
- Forfatter, rektor og biskop i Ribe. Kilde: nermo.org
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro...
http://stromsnes.info/en/h/hegelund/peder-jensen-hegelund.html
- 1561 Student, Ribe Katedralskole.1569 Skolemester i Ribe
Studerede 1564-69 i Leipzig og Wittenberg.,var rektor ved Ribe domskole(katedralskole) 1569-1580
1580 Lektor Teologi i Ribe
1580 Sognepræst V. Vedsted
1581 Kannikedømme Ribe Domskapitel
1588-95 Sognepræst i Ribe Domkirke
- Fra Dansk Biografisk Leksikon, netudgaven:
Peder Jensen Hegelund født 9/6-1542 i Ribe og døde samme sted 18/2- 1614. Han skrev de kjente "Almanakoptegnelser 1565-1613".
Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakkhefter i lommeboksformat, 10x7cm, det ble ialt 49 almanakker.
Opptegnelsene ble utgitt med oversettelser og kommentarer av Bue Kaae for Historisk Samfund for Ribe Amt i 1976.
Portettet er av Peder Jensen Hegelund malt på eiketre. Det henger i den antikvariske samling i Ribe.
Oversettelse av inskripsjonen: Bilde av mag. Peder Hegelund, superintendent i Ribe, som døde i det Herrens år 1614 den 18. februar, i sin alders 72. år.
Peder Jensen Hegelund tilhørte såvel på fedrene som på mødrene side det 16. århundredes danske borgerpatriciat.
Hans far var fra Viborg og invandret vel til Ribe i 1530-årene.
Trolig i slutten av 1540-årene ble Peder Jensen Hegelund elev i Ribe katedralskole, der nettopp under den fremragende Jens Pedersen Grundet var blitt en utmerket skole, ledet etter en ny tids tarv; Peder Jensen Hegelund kom i kraft av sin dyktighet og flid til å stå i et særlig nært forhold til en av Grundets etterfølgere som rektor, salmedikteren Hans Thomesen, der nærte store forventninger til sin unge elev, der forøvrig 1558 sin unge alder til tross ble knyttet til skolen som hører.
Den dyktige yngling skrev i anledning av Christian III's død et langt latinsk minnedikt, som ble funnet verdig til å bli tryk som tillegg til den talen: Oratio de Christiano, som Hans Thomasen i sin egenskap av rektor 21.12.1559 holdt på skolen til minne om kongen, og som utkom i trykken 1560.
Da Hans Thomasen 1561 søkte til København, bragte han sine to yndlingselever Peder Jensen Hegelund og Anders Sørensen Vedel med seg; de to unge elevene var knyttet sammen i et varmt vennskap, som først skulle lide skår, da de 1580 rivaliseret om stillingen som teologisk lektor i Ribe, og gikk helt i stykker ved bispevalget 1595.
Hegelund, Peder Jensen, 1542-1614, Biskop og Forfatter, fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universitetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et kort Ophold i Hjemmet 1565-66) i Wittenberg, hvor han var Hovmester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemesterembedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift. Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17. H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der røgtede sin Gjerning med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en betydeligere Interesse. Han udgav - til Dels paa Latin - flere mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger, flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende Indhold. Af disse kunne nævnes: ±Argumenta resurrectionis cor-porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstandelse» (1578), ±Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig» (1587, baade Vers og Prosa) og ±Elogia mulierum, Om ypperlige Kvindfolk» (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H. haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en overordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begivenheder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker ere trykte (bl. a. i ±Mag. til den danske Adels Historie» I.), bære Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion. Man kjender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s ±ABC af bibelske Ordsprog», 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litteraturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran nævnte, nemlig hans danske Skuespil ±Susanna» med det tilhørende Mellemspil ±Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske. Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil ±Susanna», som opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med ±Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve ved mange træffende og kjærnefulde Vendinger, oftest i det danske Ordsprogs folkelige Form. Det med ±Susanna» forbundne Mellemspil ±Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprogmindesmærke har dog ±Calumnia» næppe mindre Interesse end ±Susanna» selv, og Mellemspillet har det Fortrin for ±Susanna», at det er originalt. - H. nævnes endnu som Forfatter til eller Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt, om Angivelsen er rigtig. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr. om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 ff. P. H.s Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888-90, Indledn.
- Biskop i Ribe Peder Jensen Hegelund
Også kendt som: "Peder Jensen Hegel"
Fødselsdag: 09. juni 1542
Fødselssted: Ribe Købstad, Ribe, Ribe, Ribe, Danmark
Død 18. februar 1614 (71)
Ribe, Ribe, Danmark
Begravet i: Ribe Domsogn, Ribe, Ribe, Danmark
Immediate Family:
Søn af Jens Christensen Rasmussen Wærn og Anne Marine Rasmussen Wærn
Gift med Anne Jensdatter Holm; Margrethe Jørgensdatter Petræus og Anna Andersdatter Klyne
Far til Jens Pedersen Hegelund; Anna Pedersdatter Hegelund; Jørgen Pedersen Hegelund; Marine Pedersdatter Hegelund, 5 S., 7 D.; Bispedatter Sara Pedersdatter Hegelund og 11 andre
Bror til Marie Jensdatter Hegelund; Christen Jensen Rasmussen Wærn; Jørgen Jensen Hegelund; Iver Jensen Hegelund; Agnete Jensdatter Hegelund og 3 andre
Beskæftigelse 4 marts 1595 Biskop I Ribe, Biskop i Ribe, Bishop, Writer, Poet, Educator, Bisp, Borgmester i Viborg 1550-89, Sogneprest, rektor, forfatter, biskop, Rektor og Biskop i Ribe. Forfatter af skolekomedier. Læs om ham i litteraturhistorier og på nettet.
- About Biskop i Ribe Peder Jensen Hegelund
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0133.html
Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.
Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.
Han var gift 3 gange. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.
Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.
- Peder Jensen Hegelund attended school in Ribe, and in 1558, at only sixteen years old, he became an assistant teacher there. In 1561 he was admitted to København's University, along with his close friend Anders Sørensen Vedel. During Peder's two year stay in København, he stayed at the home of Niels Hemmingsen. From 1564 to 1565 he studied in Leipzig, and from 1655 to 1568 in Wittenberg ?(Deutschland)?, where he obtained his Candidate Magister ?(a degree somewhat equivalent to a Bachelor of Arts)? on August 25, 1568.
In 1569 he returned home to become the Rector at Ribe Cathedral school.During his 11 years there he wrote several papers which became very wellknown, especially his school plays. A school comedy called "Susanne" is considered his principal poetic work, it was written in 1576 when he was 34 years old. An other work called "Calumnia" depicts calumny - a slanderous, false accusation. He also re-worked and translated some German plays by the Augsburg school-master Sixtus Birck. He isconsidered to be the time's most eminent teacher.
Tragedy struck early in Peder's married life when his first wife AnneJensdatter Holm died, at 19 years old from complications resulting from childbirth. She died a week after giving birth to their son Jens. They had only been married for a year and a half.
On May 12, 1580, after a close race with his competitor and friend Anders Sørensen Vedel, he was awarded a professorship in theology in Ribe, and as well the position of clergyman for Vester Vedsted parish. On March 8, 1588 Peder Hegelund became a pastor at Ribe Cathedral ?(Vor Frue parish)?. And on March 30, 1595, after a difficult election process, he was chozen to be Bishop for Ribe county. His friend Anders Vedel had also been up for the position of Bishop.
In 1591 his wife Margrethe Jørgensdatter died of "sprinkelsyge" ?(probably typhoid fever)?. Sorrow overwhelmed him after the death of Margrethe. An expression of this can be seen in a hymn, nr. 636 in "Den DanskeSalmebog", in which he wrote: "Med sorgen og klagen hold måde. Guds ord lad dig trøste og råde."
During most of his life he made almost daily entries of his personal observations. In 1976 the Ribe Historical Society edited "Peder Hegelunds almanakoptegnelser" from a manuscript written by Bue Kaaes.These notations are an important source of information about public happenings, both in Ribe and the rest of Denmark.
Peder Jensen Hegelund fostered the growth of schools in Denmark, and is known as an exponent of Philippism, which means that he was a follower of Philip Melanchthon; the founder of a movement called "Philipsmen", which became embroiled in a religious controversy. Unhappily for Peder Hegelund, one of his dearly beloved former students, Hans Poulsen Reesen, violently attacked Philip Melanchthon. This is thought to have brought him much heart-ache and possibly contributed to his death.
His second wife Anne Andersdatter Klyn is said to have been left a very wealthy widow; she owned and lived in a house on the western corner of Sønderportsgade and Puggardsgade in Ribe. She died early in 1640 in Ribe.
Sources include: "Ribe Bispesæde 948-1948" by Hans Lund; "Ribe BysHistorie og Dansk Biografisk Leksikon", J. Kinch; and "Slægtebog across Afkommet of Christjern Nielsen, Borgmster in Varde o.1500", J. Vahl,København, 1879.
- Biskop i Ribe
1561 Student, Ribe Katedralskole.1569 Skolemester i Ribe
Studerede 1564-69 i Leipzig og Wittenberg.,var rektor ved Ribe domskole(katedralskole) 1569-1580
1580 Lektor Teologi i Ribe
1580 Sognepræst V. Vedsted
1581 Kannikedømme Ribe Domskapitel
1588-95 Sognepræst i Ribe Domkirke
- Fra Dansk Biografisk Leksikon, netudgaven:
Peder Jensen Hegelund født 9/6-1542 i Ribe og døde samme sted 18/2- 1614. Han skrev de kjente "Almanakoptegnelser 1565-1613".
Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakkhefter i
lommeboksformat, 10x7cm, det ble ialt 49 almanakker.
Opptegnelsene ble utgitt med oversettelser og kommentarer av Bue Kaae for Historisk Samfund for Ribe Amt i 1976.
Portettet er av Peder Jensen Hegelund malt på eiketre. Det henger i den antikvariske samling i Ribe.
Oversettelse av inskripsjonen: Bilde av mag. Peder Hegelund, superintendent i Ribe, som døde i det Herrens år 1614 den 18. februar, i sin alders 72. år.
Peder Jensen Hegelund tilhørte såvel på fedrene som på mødrene side det 16. århundredes danske borgerpatriciat.
Hans far var fra Viborg og invandret vel til Ribe i 1530-årene.
Trolig i slutten av 1540-årene ble Peder Jensen Hegelund elev i Ribe katedralskole, der nettopp under den fremragende Jens Pedersen Grundet var blitt en utmerket skole, ledet etter en ny tids tarv; Peder Jensen Hegelund kom i kraft av sin dyktighet og flid til å stå i et særlig nært forhold til en av Grundets etterfølgere som rektor, salmedikteren Hans Thomesen, der nærte store forventninger til sin unge elev, der forøvrig 1558 sin unge alder til tross ble knyttet til skolen som hører.
Den dyktige yngling skrev i anledning av Christian III's død et langt latinsk minnedikt, som ble funnet verdig til å bli trykt som tillegg til den talen: Oratio de Christiano, som Hans Thomasen i sin egenskap av rektor 21.12.1559 holdt på skolen til minne om kongen, og som utkom i trykken 1560.
Da Hans Thomasen 1561 søkte til København, bragte han sine to yndlingselever Peder Jensen Hegelund og Anders Sørensen Vedel med seg; de to unge elevene var knyttet sammen i et varmt vennskap, som først skulle lide skår, da de 1580 rivaliseret om stillingen som teologisk lektor i Ribe, og gikk helt i stykker ved bispevalget 1595.
- Hegelund, Peder Jensen, 1542-1614, Biskop og Forfatter, fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universitetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et kort Ophold i Hjemmet 1565-66) i Wittenberg, hvor han var Hovmester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemesterembedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift. Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17. H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der røgtede sin Gjerning med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en betydeligere Interesse. Han udgav - til Dels paa Latin - flere mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger, flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende Indhold. Af disse kunne nævnes: ±Argumenta resurrectionis cor-porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstandelse» (1578), ±Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig» (1587, baade Vers og Prosa) og ±Elogia mulierum, Om ypperlige Kvindfolk» (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H. haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en overordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begivenheder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker ere trykte (bl. a. i ±Mag. til den danske Adels Historie» I.), bære Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion. Man kjender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s ±ABC af bibelske Ordsprog», 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litteraturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran nævnte, nemlig hans danske Skuespil ±Susanna» med det tilhørende Mellemspil ±Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske. Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil ±Susanna», som opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med ±Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve ved mange træffende og kjærnefulde Vendinger, oftest i det danske Ordsprogs folkelige Form. Det med ±Susanna» forbundne Mellemspil ±Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprogmindesmærke har dog ±Calumnia» næppe mindre Interesse end ±Susanna» selv, og Mellemspillet har det Fortrin for ±Susanna», at det er originalt. - H. nævnes endnu som Forfatter til eller Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt, om Angivelsen er rigtig. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr. om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 ff. P. H.s Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888-90, Indledn.
- Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.
Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.
Han var gift 3 gange, men det er hans 3. hustru vi nedstammer fra. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.
Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.
- Se J. Kinch: Ribe Bys Historie og Dansk Biografisk Leksikon.
Elev i Ribe skole, studerede i 2 år ved Kbh's universitet. Hører i Ribe 1558, Student i Ribe 1561, udenlands 1563-65, i Tyskland til efteråret 1565 og igen udenlands 1565-68. Mag. i Wittenberg 25 Aug 1568, Rektor i Ribe Katedralskole 15 Nov 1569 - 1580, Sognepræst V.Bedsted 1880, Cannik 1584, sognepræst Ribe 1588-95. Biskop i Ribe stift 04 Mar 1595, Ordineret 30 Mar. Døde som Jubellærer. Var nidkær og dygtig, bekendt af sine almanakoptegnelser.[2] Var forfatter til adskillelige pædagogiske, teologiske og digteriske skrifter, hvoraf skolekomedien "Sussana" stadig kendes sidst optrykt 1972[1] "Bryllup sikret:Trolovelse. Forpligtende overenskomst og højtideligt løfte om ægteskab mellem mig og Ane" i nærværelse af Mag.Thomas Knudsen, Mag Jacob Madsen Vejle, Mag.Laurids Gødesen, Bagge Jensen, Peder Mortensen Hegelund, Bedstemoderen Anne Ibsen, Mosteren Cæcilie Pedersdtr Jensen, Stedmoderen Marine Klyne, Karenm mag.Jacob Madsen Vejles Karen, Trolovedes moder Margrethe, hendes bedstemoder og trolovedes søstre. I første ægteskab en søn hvoraf hustruen døde. I andet ægteskab 3 sønner og fire døtre heraf døde tre ganske små, i tredie ægteskab 8 børn og en dødfødsel, 5 sønner og 3 døtre. Flyttede ind i bispeboligen 14/7-1596
Med lykkelig forventning om at blive gift med Anne Klyne skrev han til sin egen fornøjelse: Hvo, der sår verling (vårrug) og ægter kærling og fisker efter sterling den haver hverken korn, børn eller fisk.
Hans bryllupsdigt lyder således i regelret oversættelse: Må hun - i lighed med Eva - frygte Gud! Må hun - i lighed med Sara - frygte sin mand *Må hun være af milde og snilde sædvaner - ligesom Rebekka var forstandig, og Rakel var elskelig! Må hun eje Leas frugtbarhed, Abigaels overtalelsesevne, Deboras kampberedthed, Hannas **) tålmod, Ruths føjelige menneskelighed, Enken i Sareptas beredvillighed til at være rundhåndet over for de fattige, Sussannas ubøjelige kyskhed, Judiths triumf over fjenderne, og den tro, som henfører sin kraft til gud! *) Her skifter rytmen De to første verslinier lægger op til sapfisk strofe (Mægtigste Kriste!) Resten af versene er jambiske dimetre. **)Hanna: Samuels moder (1. Sam. 1.)
Anbragte en altertavle over sine 2 første hustruer i vor Frue kirke 15 Nov 1591 formodentlig Ribe Vor Frue. =Jfr. Heg.Kal. 21/10-1591.
- Forfatter, rektor og biskop i Ribe. Kilde: nermo.org
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro...
http://stromsnes.info/en/h/hegelund/peder-jensen-hegelund.html
1561 Student, Ribe Katedralskole.1569 Skolemester i Ribe
Studerede 1564-69 i Leipzig og Wittenberg.,var rektor ved Ribe domskole(katedralskole) 1569-1580
1580 Lektor Teologi i Ribe
1580 Sognepræst V. Vedsted
1581 Kannikedømme Ribe Domskapitel
1588-95 Sognepræst i Ribe Domkirke
Fra Dansk Biografisk Leksikon, netudgaven:
Peder Jensen Hegelund født 9/6-1542 i Ribe og døde samme sted 18/2- 1614. Han skrev de kjente "Almanakoptegnelser 1565-1613".
Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakkhefter i
lommeboksformat, 10x7cm, det ble ialt 49 almanakker.
Opptegnelsene ble utgitt med oversettelser og kommentarer av Bue Kaae for Historisk Samfund for Ribe Amt i 1976.
Portettet er av Peder Jensen Hegelund malt på eiketre. Det henger i den antikvariske samling i Ribe.
Oversettelse av inskripsjonen: Bilde av mag. Peder Hegelund, superintendent i Ribe, som døde i det Herrens år 1614 den 18. februar, i sin alders 72. år.
Peder Jensen Hegelund tilhørte såvel på fedrene som på mødrene side det 16. århundredes danske borgerpatriciat.
Hans far var fra Viborg og invandret vel til Ribe i 1530-årene.
Trolig i slutten av 1540-årene ble Peder Jensen Hegelund elev i Ribe katedralskole, der nettopp under den fremragende Jens Pedersen Grundet var blitt en utmerket skole, ledet etter en ny tids tarv; Peder Jensen Hegelund kom i kraft av sin dyktighet og flid til å stå i et særlig nært forhold til en av Grundets etterfølgere som rektor, salmedikteren Hans Thomesen, der nærte store forventninger til sin unge elev, der forøvrig 1558 sin unge alder til tross ble knyttet til skolen som hører.
Den dyktige yngling skrev i anledning av Christian III's død et langt latinsk minnedikt, som ble funnet verdig til å bli trykt som tillegg til den talen: Oratio de Christiano, som Hans Thomasen i sin egenskap av rektor 21.12.1559 holdt på skolen til minne om kongen, og som utkom i trykken 1560.
Da Hans Thomasen 1561 søkte til København, bragte han sine to yndlingselever Peder Jensen Hegelund og Anders Sørensen Vedel med seg; de to unge elevene var knyttet sammen i et varmt vennskap, som først skulle lide skår, da de 1580 rivaliseret om stillingen som teologisk lektor i Ribe, og gikk helt i stykker ved bispevalget 1595.
- Hegelund, Peder Jensen, 1542-1614, Biskop og Forfatter, fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universitetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et kort Ophold i Hjemmet 1565-66) i Wittenberg, hvor han var Hovmester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemesterembedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift. Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17. H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der røgtede sin Gjerning med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en betydeligere Interesse. Han udgav - til Dels paa Latin - flere mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger, flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende Indhold. Af disse kunne nævnes: ±Argumenta resurrectionis cor-porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstandelse» (1578), ±Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig» (1587, baade Vers og Prosa) og ±Elogia mulierum, Om ypperlige Kvindfolk» (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H. haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en overordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begivenheder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker ere trykte (bl. a. i ±Mag. til den danske Adels Historie» I.), bære Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion. Man kjender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s ±ABC af bibelske Ordsprog», 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litteraturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran nævnte, nemlig hans danske Skuespil ±Susanna» med det tilhørende Mellemspil ±Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske. Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil ±Susanna», som opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med ±Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve ved mange træffende og kjærnefulde Vendinger, oftest i det danske Ordsprogs folkelige Form. Det med ±Susanna» forbundne Mellemspil ±Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprogmindesmærke har dog ±Calumnia» næppe mindre Interesse end ±Susanna» selv, og Mellemspillet har det Fortrin for ±Susanna», at det er originalt. - H. nævnes endnu som Forfatter til eller Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt, om Angivelsen er rigtig. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr. om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 ff. P. H.s Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888-90, Indledn.
- Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.
Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.
Han var gift 3 gange, men det er hans 3. hustru vi nedstammer fra. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.
Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.
- Se J. Kinch: Ribe Bys Historie og Dansk Biografisk Leksikon.
Elev i Ribe skole, studerede i 2 år ved Kbh's universitet. Hører i Ribe 1558, Student i Ribe 1561, udenlands 1563-65, i Tyskland til efteråret 1565 og igen udenlands 1565-68. Mag. i Wittenberg 25 Aug 1568, Rektor i Ribe Katedralskole 15 Nov 1569 - 1580, Sognepræst V.Bedsted 1880, Cannik 1584, sognepræst Ribe 1588-95. Biskop i Ribe stift 04 Mar 1595, Ordineret 30 Mar. Døde som Jubellærer. Var nidkær og dygtig, bekendt af sine almanakoptegnelser.[2] Var forfatter til adskillelige pædagogiske, teologiske og digteriske skrifter, hvoraf skolekomedien "Sussana" stadig kendes sidst optrykt 1972[1] "Bryllup sikret:Trolovelse. Forpligtende overenskomst og højtideligt løfte om ægteskab mellem mig og Ane" i nærværelse af Mag.Thomas Knudsen, Mag Jacob Madsen Vejle, Mag.Laurids Gødesen, Bagge Jensen, Peder Mortensen Hegelund, Bedstemoderen Anne Ibsen, Mosteren Cæcilie Pedersdtr Jensen, Stedmoderen Marine Klyne, Karenm mag.Jacob Madsen Vejles Karen, Trolovedes moder Margrethe, hendes bedstemoder og trolovedes søstre. I første ægteskab en søn hvoraf hustruen døde. I andet ægteskab 3 sønner og fire døtre heraf døde tre ganske små, i tredie ægteskab 8 børn og en dødfødsel, 5 sønner og 3 døtre. Flyttede ind i bispeboligen 14/7-1596
Med lykkelig forventning om at blive gift med Anne Klyne skrev han til sin egen fornøjelse: Hvo, der sår verling (vårrug) og ægter kærling og fisker efter sterling den haver hverken korn, børn eller fisk.
Hans bryllupsdigt lyder således i regelret oversættelse: Må hun - i lighed med Eva - frygte Gud! Må hun - i lighed med Sara - frygte sin mand *Må hun være af milde og snilde sædvaner - ligesom Rebekka var forstandig, og Rakel var elskelig! Må hun eje Leas frugtbarhed, Abigaels overtalelsesevne, Deboras kampberedthed, Hannas **) tålmod, Ruths føjelige menneskelighed, Enken i Sareptas beredvillighed til at være rundhåndet over for de fattige, Sussannas ubøjelige kyskhed, Judiths triumf over fjenderne, og den tro, som henfører sin kraft til gud! *) Her skifter rytmen De to første verslinier lægger op til sapfisk strofe (Mægtigste Kriste!) Resten af versene er jambiske dimetre. **)Hanna: Samuels moder (1. Sam. 1.)
Anbragte en altertavle over sine 2 første hustruer i vor Frue kirke 15 Nov 1591 formodentlig Ribe Vor Frue. =Jfr. Heg.Kal. 21/10-1591.
J. Kinck Ribe bys historie bind 2. p. 203-214
- M, Peder Jensen Hegelund var født d. 9de Juni 1542 og en Søn af Borgmester Jens Kristensen Hegelund. Slutningen at hans Skolegang i Ribe Domskole faldt under M. Hans Thomissens Rektorat,af hvem han allerede i en Alder af 16 år blev gjort til Hører, Da Hans Thomissen 1561 drog til Kjøbenhavn, fulgte Hegelund (og And. Sør. Vedel) ham derover for at begynde sine Studier ved Universitetet. I 2 år bode han i Dr. Niels Hemmingsens Hus og benyttede hans Undervisning; men i Foråret 1564 tiltrådte han en Rejse til Tydskland, hvor han i omtrent 2 år studerede ved forskjellige Universiteter, især i Leipzig. Derpå blev han af Niels Hemmingsen anmodet om at være Hovmester for dennes Søn, med hvem han så endvidere opholdt sig 3 År i Tydskland, nu mest i Wittenberg, hvor han i Avgust 1568 tog Magistergraden. Næste Forår vendte han tilbage til sit Fædreneland og blev d. 15de Novbr. samme år ansat som Skolemester i sin Fædreneby. 1 Maj 1580 blev han Lektor sammesteds efter M. Lavr. Ægidiussen og 1588 Sognepræst ved Domkirken efter M. Jakob Madsen Vejle. I disse forskjellige Æmbeder udviste han efter Terpagers Dom, som bestyrkes ved, hvad vi af andre Kilder viden om ham, stor Dygtighed og Virksomhed.
Allerede 1573 (d. 15de Marts) havde han af Kongen fået Løfte om det første ledige Kannikdømme ved Ribe Domkirke; men da det trak ud hermed, fordi Andre havde Væntebreve af ældre Datum, skjænkede Kongen ham netop 6 Ar senere (15de Marts 1579) Konge- Korntienden af Ølgod og Horne Sogne indtil videre. Da endelig et Kannikdømme blev ledigt ved Domprovst M. Kasper Mules Død, fik han dette ved Kongebrev af 19de Juli 1581. De 2 Kongetiender beholdt han dog (rimeligvis ved en Forglemmelse) indtil d. 6te Marts 1584.
Bispestolen beklædte Peder Hegelund i omtrent 19 År. indtil sin Død d. 18de Febr. 1614. Han havde 3 Gange været gift. Hans første Hustru var Anna Jensdatter, en Datter af M. Jens Knudsen Holm, forhen Lektor i Ribe (se S. 35). Deres Bryllup stod d. 11 te Novbr. 1571; men hun døde allerede d. 27de Juli 1573 i sit 19de Ar, i sin første Barsel
- Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.
Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.
Han var gift 3 gange. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.
Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.
|
1542 - 1614 (71 år)