| Notater |
- I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718 havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi.
Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg.
Christen Speitzer var død 2. maj 1767, og arvingerne gjorde ingen indsigelser mod stamhuset. Men da sønnen mads ville overtage godset, gjorde de øvrige arvinger vrøvl og krævede stamhusoprettelsen omstødt med henvisning til , at familien ikke var adelig, og at oprettelsen ikke var godkendt af kongen. Det blev til retssag, der endte for højesteret, der gav arvingerne ret og omstødte oprettelsen af stamhus. Mads Speitzer købte de andre arvinger ud med 36.500 rdl.
Mads Speitzer blev som 32-årig gift med den 28-årige Anne Margrethe Gleerup, men det ubehagelige indtryk, som samtiden havde af ham, viste sig også her. Allerede i 1780 blev han skilt fra konen, fordi "han viste sig hård mod hende, som han begegnede med hug og slag samt foragtede hende og holdt sig til andre, ligesom han også skal have besvangret en af deres tjenestepiger". Hans skudsmål som herremand er lige så dårligt.
Hans brutale optræden fik bønderne til en sen nat, da han var på vej til gården Ørndrup, at møde op maskerede og overfalde ham. Han blev gennempryglet og senere slæbt hen til en stor sten, hvor man knuste den højre hånd, der så ofte havde gennempryglet dem uden nævneværdig grund. Han blev læsset på sig vogn, som så ved hestenes egen hjælp måtte finde hjem. De skyldige forsvandt til udlandet!
Der går en mængde sang om Speitzer, bl.a. at han spillede kort med fanden og tabte, men reddede sig ved at køre om kap med ham til Aggersborg, hvor han lige nåede at smække porten i.
Hans forhold til andre var lige så dårligt. Det gælder også fiskerettighederne ved Aggersborg, som Løgstørfiskerne "af alders tid har brugt dette fiskerie imod en årlig afgift til Aggersborggårds ejere." Denne mulighed for at fiske som sædvanlig blev nægtet, fordi Speitzer selv ville fiske.
Da fiskeriet var Løgstørs hovederhverv var det noget af en katastrofe, ikke mindst, da Speitzer heller ikke fiskede. Sagen gik til staten, som meddelte, at den ejede retten, men havde givet koncession til Aggersborggård mod behørig afgift. I 1781 udtog Speitzer stævning mod Løgstørfiskerne. Sagen endte i Højesteret, men Løgstørfiskerne vandt.
Mads Speitzer solgte gården i 1803 go flyttede til en mindre gård ved Farstrup, hvor han døde fire år senere.
- Aggerborg KB 1746, 15. Født.
FT-1787, Hjørring, Øster Han, Aggersborg, Aggersborg Bye, , 1, B3983
1. Mads Speitzer 41 Gift hosbonde cancellie raad og proprietair
2. Peder Bredal 42 Ugift tieneste folk foget ved Aggersborggaards gods
3. Jørgen Bruun 60 Ugift tieneste folk
4. Laurs Møller 28 Ugift tieneste folk møller svend
5. Anders Christensen 30 Ugift tieneste folk ladefoget ved Aggersborggaard
6. Mickel Esbensen 56 Ugift tieneste folk lade karl
7. Paul Bødkier 32 Gift tieneste folk stald karl
8. Nils Himmeriig 60 Gift tieneste folk rygter ved gaard
9. Else Nilsdatter 24 Ugift tieneste folk
FT-1801, Hjørring, Øster Han, Aggersborg, , Aggerborggaard hovedgaard, 1, B4713
1. Mads Speitzer 55 Gift huusbonde cancelieråd og jordgodsejer
2. Magrethe Gleerup 52 Gift hans kone *)
3. Johanne Marie Speitzer 22 Ugift deres datter
4. Christoper Gensager Bredal 56 Ugift foged
5. Balther Frederik Wrotmann 77 Enke(mand) gartner
6. Kresten Pedersen 27 Ugift møllersvend
7. Jacob Sørensen 24 Ugift staldkarl
8. Niels Pedersen 20 Ugift dreng
9. Anders Jensen Fars 15 Ugift dreng
10. Ingvard Krestensen 25 Ugift staldkarl
11. Maren Nielsdatter 21 Ugift stuepige
12. Ane Kirstin Pedersdatter 33, Ugift, kokkepige
13. Magrethe Madsdatter, 20 Ugift bryggerspige
14. Jørgen Bruun, 73 Ugift en gl tiener faar naadsens brød
*) Hun bor i en anden bolig på Aggersborg.
Nedenstående fra: http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=5617
Da Hans Benzon til Korsøgaard 1718 solgte Aggersborggaard til Mads Gregersen Speitzer, kom den første gang i borgerlig besiddelse.
Sønnen Christen Madsen Speitzer og hans kone Anne Margrethe Lund søgte 1767 kgl. konfirmation på Aggers-borggaard og gods og tiender, ialt godt 600 tdr. htk., som et stamhus. Nogen egentlig stadfæstelse kom imidlertid ikke til at foreligge, og det havde til sin tid følger.
Efter mandens død allerede samme år over-tog enken ganske vist stamhuset på skifte i 1770 uden protest fra bør-nenes side, men da sønnen Mads Speitzer efter moderens død i 1777 ville gøre sin eneret til godset gældende i overensstemmelse med erek-tionsbrevet, gjorde de andre søskende indsigelse.
Sagen kom for en kommissionsdomstol, der kendte oprettelsen magtesløs, og en højeste-retsdom af 1779 stadfæstede denne afgørelse. Mads Speitzer måtte udkøbe sine medarvinger for at komme i besiddelse af godset.
Han var afgjort ikke nogen fremskridtsmand, hvad hans indberetning 1785 tydeligt viser. I de 6 år, han da havde besiddet godset, havde han ikke kunnet gennemføre nogen udskiftning eller udflytning >på grund af mange gyldige raisons<. Dels ville der gå sædeland til spilde, dels >ville jorden ved denne lejlighed bringes af lave og sættes ud af sædebar stand i nogle mænds tid, hvorved jordbrugerne vurder bragt udi yder-ste fattigdom!< Det ville i det hele taget være umuligt at gennemføre de forskellige forbedringer på grund af landbrugernes elendige tilstand, de ville >ingenlunde formå at udrede de store og betydelige bekost-ninger eller at lide det tab deres ejer- og levetid, som forbemeldte ind-retninger udisputerlig medtager i de fleste tilfælde<.
Også en anden kendelse af landets øverste domstol gik Mads Speit-zer imod. Hans ægtefælle Margrethe Gleerup blev skilt fra ham ved højesteretsdom >formedelst mandens hårde og ufordragelige omgang<. Hvilket imidlertid ikke forhindrede, at de siden atter levede sammen. (FT1801 - begge på Aggersborggaard).
Nogle år før sin død solgte Mads Speitzer 1803 Aggersborggaard til Jakob Kjellerup, der atter 1808 afhændede til generalauditør Hans Jakob Lindahl til Aunsbjerg, og dermed var godsets skæbne beseglet.
1718 Mads Gregersen Speitzer
1753 Chr. Madsen Speitzer
1756 - 58 Hovedbygningen opført i bindingsværk
1803 - 52 Forskellige ejere
Mads Speitzer køber i 1803 Hornskovgaard i nærheden af Sebber Kloster af Casper Peder Svint, der i 1797 blev skilt fra ejeren af Sebber Kloster, Marie Baggesdatter Gleerup.
- SPEITZER-SLÆGTEN
I midten af 1600-årene, mens Erik Kaas var ejer, brændte gården to gange, men efter den tid levede herregården videre med skiftende ejere. Blandt de mere kende var Speitzer-slægten. Indtil 1718 havde gården haft adelige ejere, men nu fik Mads Gregersen Speitzer skøde. Han var en driftig landmand, der opkøbte ejendomme og forøgede gårdens værdi.
Christen Speitzer følte sig så vel ved magt, at han ville oprette gården til stamhus, så den ikke skulle deles, men gå i arv til ældste søn. Han var ganske vist ikke adelig, men gårde over 400 tdr. hartkorn kunne blive stamhuse. Oprettelsen blev tinglyst 12. oktober 1768 ved Landstinget i Viborg.
BONDEPLAGERNE
Christen Speitzer var død 2. maj 1767, og arvingerne gjorde ingen indsigelser mod stamhuset. Men da sønnen mads ville overtage godset, gjorde de øvrige arvinger vrøvl og krævede stamhusoprettelsen omstødt med henvisning til , at familien ikke var adelig, go at oprettelsen ikke var godkendt af kongen. Det blev til retssag, der endte for højesteret, der gav arvingerne ret og omstødte oprettelsen af stamhus. Mads Speitzer købte de andre arvinger ud med 36.500 rdl.
Mads Speitzer blev som 32-årig gift med den 28-årige Anne Margrethe Gleerup, men det ubehagelige indtryk, som samtiden havde af ham, viste sig også her. Allerede i 1780 blev han skilt fra konen, fordi "han viste sig hård mod hende, som han begegnede med hug og slag samt foragtede hende og holdt sig til andre, ligesom han også skal have besvangret en af deres tjenestepiger". Hans skudsmål som herremand er lige så dårligt.
Hans brutale optræden fik bønderne til en sen nat, da han var på vej til gården Ørndrup, at møde op maskerede og overfalde ham. Han blev gennempryglet og senere slæbt hen til en stor sten, hvor man knuste den højre hånd, der så ofte havde gennempryglet dem uden nævneværdig grund. Han blev læsset på sig vogn, som så ved hestenes egen hjælp måtte finde hjem. De skyldige forsvandt til udlandet!
Der går en mængde sang om Speitzer, bl.a. at han spillede kort med fanden og tabte, men reddede sig ved at køre om kap med ham til Aggersborg, hvor han lige nåede at smække porten i.
Hans forhold til andre var lige så dårligt. Det gælder også fiskerettighederne ved Aggersborg, som Løgstørfiskerne "af alders tid har brugt dette fiskerie imod en årlig afgift til Aggersborggårds ejere." Denne mulighed for at fiske som sædvanlig blev nægtet, fordi Speitzer selv ville fiske.
Da fiskeriet var Løgstørs hovederhverv var det noget af en katastrofe, ikke mindst, da Speitzer heller ikke fiskede. Sagen gik til staten, som meddelte, at den ejede retten, men havde givet koncession til Aggersborggård mod behørig afgift. I 1781 udtog Speitzer stævning mod Løgstørfiskerne. Sagen endte i Højesteret, men Løgstørfiskerne vandt.
Mads Speitzer solgte gården i 1803 go flyttede til en mindre gård ved Farstrup, hvor han døde fire år senere.
I de følgende 50 år havde godset fem ejere, hvoraf nogle udstykkede og solgte fra, men fra salget i 1852 kom der en stabilisering. Den nye ejer Jacob Nørgaard blev den første i en række, der omdannede gården til en slægtsgård. Deres mange børn blev anbragt på store gårde rundt omkring.
Efter Jacob Nørgaards død drev hustruen, Ane Cathrine, gården videre indtil sønnen Hans købte den i 1903. Han blev gift med Anne Nørgaard, som døde i 1934. Hans døde i 1936.
Så blev gåden overtaget af søskendeparret Jacob og Inger Marie drev gården videre med bestyrer lige til sin død i marts 1990. Hun blev mere eller mindre tvunget til at frede området, hvor vikingeborgen lå med henblik på en delvis restaurering af volden. Inger Marie Nørgaard døde i marts 1990 i en alder af 93 år. Hun havde bestemt, at familien Nørgaard ville skænke en klokke til kirken. Den blev indviet 6. februar 1992, og bærer følgende indskrift: Til Guds ære i glæde og sorg jeg ringer for sjæle i Aggersborg.
Den sidste ejer fra 1990 af Aggersborggård er Regitze Johnsen, som har omdannet gården til et A/S. Hun driver fåreavl i stor stil og er i gang med at restaurere bygningerne, hvilket bl.a. har indbragt en præmie for smukt byggeri. Også gamle håndværk med tilknytning til gården er blevet genoplivet, og er blevet en attraktion, ikke mindst i turistsæsonen.
Der er ved kirken indrettet et lille museum, der viser tilblivelsen af fæstningen.
|
1746 - 1807 (60 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
