Alexander Bonaventura Mazanti
1796 - 1856 (59 år)-
Navn Alexander Bonaventura Mazanti Født 4 dec. 1796 Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark 
Døbt 4 dec. 1798 Odense Vor Frue Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark Køn Mand Beskæftigelse til 1856 Hammer Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt, Danmark Miller Død 28 aug. 1856 Hammer Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt, Danmark - Hammer Mølle
Begravet 4 sep. 1856 Hammer Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt, Danmark - Hammer Kirke. KB 1814-1867(N) Opslag 76 Nr 2
Person-ID I108320 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 1 aug. 2018
Far Giuseppe Antonio Mazanti, f. 24 mar. 1767, Livorno, Toscana, Italien , d. før 1805 (Alder < 37 år) Mor Anna Dorothea Snechac, f. ca. 1768, Polen , d. apr. 1810, Odense Skt. Knud Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark (Alder ~ 42 år) Gift til 1789 Familie-ID F30404 Gruppeskema | Familietavle
Familie Elizabeth Thornton, f. 1795, Hamburg, Tyskland , d. 24 jun. 1866, Hammer Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt, Danmark (Alder 71 år) Gift ml. 1834 og 1840 Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F30408 Gruppeskema | Familietavle
-
Notater Alexander Bonaventura Mazanti (1796-1856)
Mølleren fra Hammer
Kirkegængerne i Odenses Frue Kirke har nok undret sig, da italienerens næstældste søn blev døbt i december 1796, for barnets fulde navn var Alessandrio Bonaventura Mazanti. I praksis blev det første navn dog fordansket til Alexander. Bonaventura, som egentlig er navnet på en middelalderlig, italiensk helgen, gik i arv, indtil en lille Odensedreng, Erik Bonaventura Mazanti, fik det i 1908 som den sidste i slægten. Erik, min morfar, kunne ikke fordrage sit mellemnavn, så han sparede sine børn for samme skæbne!
Alexander klarede sig godt ligesom sin syv år ældre bror Ferdinand, som nok har hjulpet ham på vej. Han har vel været landvæsenselev, for i 1824 var han forvalter hos Ferdinand på Stovgård. Han var der stadig ved folketællingen 1834, men ved næste tælling i 1840 var han blevet sin egen herre. Han var møller på Hammer Mølle ikke langt fra Stovgård. En jævnaldrende kone havde han også. Hun hed Elizabeth Thornton, kaldt Betty (eller Betzy), og kom fra Hamborg. De fik ingen børn. Men fra 1841 og nogle år frem i tiden havde de en af Alexanders fattige nevøer boende, nemlig Carl Ferdinand Mazanti, som var betjent ved møllen. Sidst i 1840'erne blev mølleriet forpagtet bort, men Alexander havde alligevel fem tjenestefolk i 1850, så han har nok stadigvæk drevet møllens landbrug.
I 1853 skrev ægteparret på møllen testamente. Det viser noget om, hvilke af deres mange slægtninge de følte sig tættest knyttet til. Når de begge var døde, skulle boet først udbetale:
- til "min brodersøn", møllersvend Carl Mazanti, for tiden Grejs Mølle: 100 rigsdaler
- til Bettys søster, enkemadam Hofmann ved Aarhus: 200 rigsdaler
- møllerens brodersøn, kasserer Ferdinand Anthon Mazanti i Horsens: 400 rigsdaler
- "Min rejsevogn" skulle gives til proprietær Ingwersen til Stovgård
Af den resterende formue skulle det halve, som blev angivet til 2500 rigsdaler, fordeles ligeligt mellem Bettys 11 søskende, og den anden halvdel skulle deles i tre lige store dele:
- en til Alexanders søster Theresia Giørtz i Rødding
- en til hans bror Carl Mazanti i Odense
- og en til hans afdøde bror Ferdinand Mazantis børn; dog skulle broderens enke i Vejle "nyde renterne af denne del" så længe hun levede. F. A. Mazanti, Horsens, skulle have samme andel som sine søskende, selv om han i forvejen havde fået 400 rigsdaler
Alexander havde ikke stor tiltro til, at hans fattige slægtninge i Odense var i stand til at administrere en eventuel arv. Hans bror og svigerinde fik fattighjælp, så det det gjaldt også om at sikre, at pengene ikke gik i myndighedernes kasse. Det blev derfor bestemt, at Carl og Johanne Mazanti måtte nøjes med renterne af arven, og først når begge var døde, ville børnene få kapitalen udbetalt. Det blev pålagt Alexanders juridisk uddannede brorsøn F. A. Mazanti i Horsens "at drage omsorg for, at denne arvdel tilsikres og gjøres frugtbringende på bedste måde."
Alexander døde 1856, og Betty overlevede ham i 10 år. Den store familie var sikkert glad for arven, men den nulevende slægt kan også være godt tilfreds med møllerparrets testamente. Dette dokument beviser nemlig, at Ferdinand Mazanti var bror til Alexander og dermed søn af den italienske barometermager Joseph. Det havde ellers været svært, eftersom Ferdinand er født på et ukendt sted og ikke boede hjemme ved folketællingen i 1801. Men alle danske Mazantier er altså i familie med hinanden!
En berygtet familie
Betty Thornton var af engelsk afstamning og født i Hamborg, men i 1834 boede hun i Danmark på hovedgården Skerrildgård. Hun var 39 år gammel, ugift og i huset hos søsteren Mary Thornton og svogeren Johann Heinrich Hofmann. Mary er identisk med den enkemadam Hofmann, som i 1853 blev nævnt i møllerparrets testamente. Thornton-søstrenes slægtninge, den engelske købmandsfamilie Smith fra Hamborg-Altona, huserede i en årrække på det østjyske gods Gyllingnæs. Det var en familie, som levede stærkt, holdt vilde fester og satte penge over alt andet. Gennem 40 år førte de en lang række retssager mod hinanden, hvoraf seks nåede frem til Højesteret. Den ene skandale afløste den anden. Der var megen mystik omkring "englænderne på Gyllingnæs", som inspirerede digterpræsten Steen Steensen Blicher til en af hans mindre kendte noveller, "Den hule eg". Og i den sidste ende sørgede de altså for, at Alexander Mazantis kommende hustru kom til Danmark.
Alexander Mazantis svigerinde Mary Thornton og hendes brutale mand, J. H. Hofmann
Det hele var begyndt i 1801, da købmanden John Smith fra Altona købte ejendommen Gyllingnæs i Gylling Sogn. Han havde i 1793 mistet en datter, Barbara, som var gift med John Thornton, en anset engelsk købmand i Hamborg. Barbara og John Thornton havde to børn, Mary (født 1788) og John (født 1791), som begge endte i Danmark. Fem måneder efter Barbaras død giftede Thornton sig med Maria Elisabeth Dorothea Grupen; de fik 16 børn sammen, bl.a. Elizabeth (født 1795), den senere Betty Mazanti. John Thornton var velhavende og ejede et landsted ved Elben, men senere gik det tilbage for ham, så datteren Betty har ikke været "et godt parti" rent økonomisk.
John Smith døde i 1813. Han havde bl.a. ejet herregården Agersbøl, som hans datter Jane skulle arve, men gården blev i 1816 solgt til major J. P. Ingwersen fra Viuf, Ferdinand Mazantis svigerfar. Det er den første kendte forbindelse mellem "englænderne" og Ferdinands familie. Gyllingnæs blev købt af John Smiths bror George, som gjorde Johann Heinrich Hofmann, gift med broderens barnebarn Mary Thornton, til medejer. George Smith blev i Tyskland, og ægteparret Hofmann flyttede ind på gården. Men Hofmann var en hensynsløs og brutal type, som pryglede sine folk og skejede voldsomt ud med kvinder og druk. Hans blide hustru måtte gå meget igennem. Hun beskrev selv sin hårde skæbne i nogle optegnelser:
Ensom, glædesløs, sjælden elsket saaledes, som mit varme Hjerte ønskede det, er mit Liv henrundet, saa længe jeg kan huske. Den, for hvem mit Væsen syntes skabt, blev revet fra mig af Skæbnen; den, hvem jeg tilhører, har ingen Sans for, hvad jeg er, og hvad jeg kunne sige ham. Saaledes svinder min Tilværelse hen uden Maal og Med. Stille, forglemt og ubegrædt vil den engang udslukkes, og ingen vil spørge eller kende til, at der engang var en ulykkelig...
Hofmann, Betty Thorntons ubehagelige svoger, skabte sig mange fjender og blev indblandet i nye retssager. Han havde mishandlet godsets skove og fik en dom for ulovlig skovhugst. Til sidst lykkedes det George Smith at få ham smidt på porten. Hofmann købte i stedet Skerrildgård øst for Vejle, hvor han døde i 1836. Købet skete ved hjælp af en stråmand, Mary Hofmanns evnesvage eller psykisk syge bror John Thornton, som boede hos sin søster i mange år. Hun var som gammel en mild og elskelig dame og døde først 1867. Hun endte sine dage hos en plejedatter i Brabrand men har sikkert ofte været gæst hos sin søster Betty i Hammer Mølle.
Eigil Petersen oplyste, at testamentet findes i Tyrsting-Vrads Herreds skøde- og panteprotokol 1856-58, s. 690 b (B. 64-112). Otto Vilh. Sommer har oplyst Elizabeth Thorntons dåbsdag (og flere andre datoer i Mazanti-slægten). H. L. Møller skrev om "Englænderne paa Gyllingnæs" i Aarhus Stifts Aarbøger 1922 (hvor billederne af Hofmann-ægteparret er taget fra).