Notater |
- fødtes den 31. Juli 1836 i Schwartzenbeck i Lauenborg og var Søn af Amtmand, Kammerjunker, Dr. juris Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis Dirckinck, Friherre af Holmfeld til Maglekilde ved Roskilde og Hustru Anna Susanna Kinckel.
Han gik i Roskilde Kathedralskole, hvorfra han 1855 blev Student. Aaret efter tog han Philosophicum ved Universitetet i København. 1856—57 opholdt han sig i Udlandet, hvorefter han studerede Retsvidenskab ved Københavns Universitet i
den Hensigt at underkaste sig den fuldstændige juridiske Embedseksamen. Det lykkedes ham ikke at afslutte sine Studier, inden han skulde aftjene sin Værnepligt.
Han havde taget Udsættelse med denne til sit 25. Aar og var paa Sessionen for 1862 behandlet og udskreven til Infanterist.
Han ønskede nu at blive Reserveofficer og kom paa Aspirantskolen paa Landkadetakademiet fra den 10. December 1861 til den 14. August 1862. Sin Eksamen her bestod han som Nr. 3 af 102 Elever.
Den 14. August 1862 udnævntes han til Sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve og ansattes den 18. Oktober samme Aar ved 1. Infanteri Bataillon, ved hvilken han ved sin Død var Adjutant.
Under Kampen ved Sankelmark den 6. Februar ramtes han i Ansigtet af en Granatstump. Han blev funden døende paa Valpladsen og bragt til Bilskov Kro, hvor han udaandede. Han fremhæves i 3. Arme Divisions Rapport med Udmærkelse for sit Forhold under Kampen paa Tilbagegangen fra Dannevirke.
Hans Lig begravedes den 8. Februar i Kromand H. P. Clausens Have ved Oversø.
Kammerater, der deltoge i denne Kamp, omtale hans Forhold i høj Grad rosende, og for dem, som kendte ham nærmere, er det utvivlsomt, at han har udmærket sig i Kampen, indtil han blev saaret. En Kammerat, der havde været sammen med ham paa Aspirantskolen, udtaler: "at der var faa, der vare saa afholdte, baade af Lærere og Kammerater, som han, hvortil ikke mindst hans gode Humør bidrog. Naar de andre Kammerater paa de besværlige Felttjenesteture midt om Vinteren vadede i Pløjemarker og i deres stille Sind bandede Besværlighederne og Felttjenesten, hvor der ingen Fjende var, kunde man altid se Dirckinck-Holmfeld med et Smil om Munden og en Vittighed paa Læben. Han var en brav Karl og en flink Soldat."
Mindeskrift over de i 1864 faldne Officerer
|