Grevinde Elisabeth Davidia Margrethe Ahlefeldt-Laurvig
1788 - 1855 (66 år)
-
Navn Elisabeth Davidia Margrethe Ahlefeldt-Laurvig Præfiks Grevinde Kælenavn Elise Født 17 nov. 1788 Tranekær Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark 
Adresse:
Tranekær SlotKøn Kvinde Beskæftigelse Opnåede tysk berømmelse og anerkendelse for medvirken i modstanden mod Napoleon Død 20 mar. 1855 Brandenburg, Tyskland Adresse:
BerlinPerson-ID I109201 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 12 dec. 2023
Far Lensgreve Frederik Christian Ahlefeldt-Laurvig, f. 17 nov. 1760, Bjørnemose Gods, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark , d. 18 mar. 1832, Tranekær Slot, Tranekær Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 71 år) Mor Charlotte Louise von Hedemann, f. 21 maj 1762, Schleswig-Holstein, Tyskland , d. 30 mar. 1812, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 49 år) Skilt Ja, dato ukendt Familie-ID F30657 Gruppeskema | Familietavle
Familie Ludwig Adolf Wilhelm von Lützow, f. 10 maj 1782, Brandenburg, Tyskland , d. 6 dec. 1834 (Alder 52 år) Gift 20 mar. 1810 Tranekær Sogn, Langeland Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark Adresse:
Tranekær SlotSkilt 1824 Børn 1. Georgine Adolphine Wilhelmine von Lützow, f. 21 nov. 1807 Sidst ændret 26 jul. 2023 Familie-ID F30658 Gruppeskema | Familietavle
-
Billeder 
Ahlefeldt-Laurvig, Elisabeth Davidia Margrethe
Heraldik Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.
-
Notater - Ahlefeldt-Laurvigen, Elise Davidia Margarethe Grevinde, 1788-1855, Datter af Grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen, født paa Tranekjær Slot 17. Nov. 1788. Hendes Moder, som var af tysk Familie, blev allerede i hendes Barndom skilt fra sin Gemal, og derved kom hun til at føre en underlig adsplittet Tilværelse, snart hos Moderen i dennes ensomme, bedrøvelige Hjem, snart i de glimrende Sale paa Tranekjær. Hun havde et stærkt Hang til det poetiske og romantiske, var let henrevet til glødende Begejstring og manglede Evnen til rolig og kritisk at vurdere Forhold og Personer; samtidig var hun en yndefuld og fornem Skikkelse, da hun i en ung Alder indtraadte i Verden som den rige Arving. Uden Tvivl i Følge Moderens Paavirkning, hvem hun havde forgudet, følte hun sig aldeles tysk i Sind og Tanke, og da hun ved et Badested i Tyskland (1808) traf den senere saa bekjendte Friskarefører Adolf v. Lützow («Lützows wilde Jagd»), overførte hun sin Begejstring for Tysklands nationale Sag paa dennes kjække Forkæmper og ægtede ham i 1810 til Trods for sin Faders Modstand. I Begyndelsen syntes dette Ægteskab at skulle blive meget lykkeligt; hun deltog i alle sin Mands Arbejder med at hverve et Frikorps (1813), sluttede Venskab med hans Venner, bl.a. Theodor Kørner, og indgød sine Omgivelser sin egen Begejstring. Under Krigen fulgte og plejede hun sin Mand over alt med det største Mod og med opofrende Hengivenhed; men efter Krigen kølnedes Forholdet mellem Ægtefællerne stærkt, og da hun (1821) lærte den unge Digter Karl Immermann at kjende, opstod der imellem dem et Forhold, som efterhaanden fra hendes Side udviklede sig fra begejstret Deltagelse i hans voxende Digterberømmelse til lidenskabelig Kjærlighed. Forholdet til hendes Mand opløstes nu ved fælles Overenskomst (1825), hun antog igjen Navn af Grevinde Ahlefeldt og rejste med Immermann til Magdeburg, senere til Düsseldorf; men da han giftede sig med en anden i Aaret 1839, flyttede hun til Berlin, hvor hun døde 20. Marts 1855 af en langvarig Sygdom efter et Liv, rigt paa forgængelig Lykke, bristede Idealer og skuffede Forventninger.
L. Assing, Gräfin Elisa v. Ahlefeldt, Berlin 1857. Allg. deutsche Biographie I, 160 f.
- ?fødte et uægteskabeligt barn, som blev 'bortadopteret' til tyske forældre. Elise Ahlefeldts fortrolige omgang med tronfølgeren Prins Christian førte derfor både til rygtet om, at denne var barnets fader, og til et rygte om at parret var det egentlige forældrepar til eventyrdigteren H.C. Andersen.
Elise Ahlefeldt blev i 1810 gift med den tyske krigshelt Ludvig Lützow og opnåede tysk berømmelse og anerkendelse for medvirken i modstanden mod Napoleon. Parret blev siden skilt, og Elise plejede en del år omgang med den berømte tyske digter Immermann. Denne skrev som forfatter "Die Epigon" om livet på Tranekær Slot. - https://da.wikipedia.org/wiki/Elise_Ahlefeldt-Laurvig
- Ahlefeldt-Laurvigen, Elise Davidia Margarethe Grevinde, 1788-1855, Datter af Grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen, født paa Tranekjær Slot 17. Nov. 1788. Hendes Moder, som var af tysk Familie, blev allerede i hendes Barndom skilt fra sin Gemal, og derved kom hun til at føre en underlig adsplittet Tilværelse, snart hos Moderen i dennes ensomme, bedrøvelige Hjem, snart i de glimrende Sale paa Tranekjær. Hun havde et stærkt Hang til det poetiske og romantiske, var let henrevet til glødende Begejstring og manglede Evnen til rolig og kritisk at vurdere Forhold og Personer; samtidig var hun en yndefuld og fornem Skikkelse, da hun i en ung Alder indtraadte i Verden som den rige Arving. Uden Tvivl i Følge Moderens Paavirkning, hvem hun havde forgudet, følte hun sig aldeles tysk i Sind og Tanke, og da hun ved et Badested i Tyskland (1808) traf den senere saa bekjendte Friskarefører Adolf v. Lützow («Lützows wilde Jagd»), overførte hun sin Begejstring for Tysklands nationale Sag paa dennes kjække Forkæmper og ægtede ham i 1810 til Trods for sin Faders Modstand. I Begyndelsen syntes dette Ægteskab at skulle blive meget lykkeligt; hun deltog i alle sin Mands Arbejder med at hverve et Frikorps (1813), sluttede Venskab med hans Venner, bl.a. Theodor Kørner, og indgød sine Omgivelser sin egen Begejstring. Under Krigen fulgte og plejede hun sin Mand over alt med det største Mod og med opofrende Hengivenhed; men efter Krigen kølnedes Forholdet mellem Ægtefællerne stærkt, og da hun (1821) lærte den unge Digter Karl Immermann at kjende, opstod der imellem dem et Forhold, som efterhaanden fra hendes Side udviklede sig fra begejstret Deltagelse i hans voxende Digterberømmelse til lidenskabelig Kjærlighed. Forholdet til hendes Mand opløstes nu ved fælles Overenskomst (1825), hun antog igjen Navn af Grevinde Ahlefeldt og rejste med Immermann til Magdeburg, senere til Düsseldorf; men da han giftede sig med en anden i Aaret 1839, flyttede hun til Berlin, hvor hun døde 20. Marts 1855 af en langvarig Sygdom efter et Liv, rigt paa forgængelig Lykke, bristede Idealer og skuffede Forventninger.
