| Notater |
- til Nørlund.
Hørte til Slægten med 3 Roser i Vaabenet. Faderen, der ogsaa hed Ludvig M., døde samme Aar, Sønnen blev født, formodentlig forinden, i alt Fald før Sønnens Daab, siden denne blev opkaldt efter ham. Moderen hed Kirstine Lykke. 24 Aar gammel tog han Tjeneste som Hofjunker, men i 1564 var han om Bord paa den af Herluf Trolle anførte Flaade. I Dec. s. A. fik han Ordre til at skulle møde med Heste og Harnisk ved Hæren i Skaane, men da Foraaret kom, maatte han atter til Søs, dog kun for en kortere Tid, thi i Avg. 1565 ses han at have ført svenske Fanger fra Dragsholm til Nyborg, og siden var han ved Hæren i Skaane og deltog under Rendefanen i det berømte Svarteraaslag, i hvilket han angives at være bleven fangen. Han blev dog snart udløst, og i 1567 ledsagede han som Hofjunker de danske Afsendinger til Mødet i Stralsund. 1568 blev han Hofmarskal og fik Pederstrup paa Laaland i Pant af Kongen.
- Ludvig Munk, 1537-1602, til Nørlund, hørte til slægten med 3 roser i vaabenet. Faderen, der ogsaa hed Ludvig Munk, døde samme aar, sønnen blev født, formodentlig forinden, i alt fald før sønnens daab, siden denne blev opkaldt efter ham. Moderen hed Kirstine Lykke.
24 aar gammel tog han tjeneste som hofjunker, men i 1564 var han om bord paa den af Herluf Trolle anførte flaade. I december samme aar fik han ordre til at skulle møde med heste og harnisk ved hæren i Skaane, men da foraaret kom, maatte han atter til søs, dog kun for en kortere tid, thi i august 1565 ses han at have ført svenske fanger fra Dragsholm til Nyborg, og siden var han ved hæren i Skaane og deltog under rendefanen i det berømte Svarteråslag, i hvilket han angives at være bleven fangen. Han blev dog snart udløst, og i 1567 ledsagede han som hofjunker de danske afsendinger til mødet i Stralsund. 1568 blev han hofmarskal og fik Pederstrup paa Lolland i pant af kongen for ydede for strækninger til krigsfolkets betaling; dette pant blev atter indløst 1578. 1571 fik han Trondhjem med Hærjedalen og Jæmteland i forlening og fratraadte da sin stilling ved hove, og fra Trondhjem forflyttedes han 1577 til Akershus og blev altsaa statholder i Norge. Endvidere erholdt han Helgeland kvit og frit, men det blev 1582 ændret til et afgiftslen, som han mistede 1586. Alt forinden, 1583, var han fratraadt Akershus og statholdertjenesten. Han havde saa i 1587 en kort tid Hedemarken og Østerdalen i forlening og fra 1588-89 Lister Len, hvorefter han paa ny erholdt sit første len, Trondhjem med Hærjedalen og Jæmteland. Medens han var lensmand her, blev han 1593 beordret til at tage del i en sendefærd til Rusland.
Ludvig Munk havde oftere, f.eks. i 1578 og 1580, siddet retterting sammen med de i den anledning til Norge opsendte medlemmer af Rigsraadet, men ellers synes rigtignok haandhævelsen af lov og ret ikke at have ligget ham særlig paa sinde, tvært imod! Alt fra hans første lensmandstid haves der klager over, at han besværede beboerne med usædvanlige paalæg, og værre blev det med aarene, især da hans fogeder i retning af udsugelser trolig fulgte i deres herres fodspor. Omsider blev klagerne saa stærke, at kongen 1596 fratog ham hans len, og aaret efter maatte Ludvig Munk give møde i Trondhjem for en til bedømmelse af hans forhold nedsat kommission. Hans eftermand i lenet, Jacob Trolle, førte anklagen imod ham. Kommissionen indankede imidlertid sagen for Kongen, der fradømte Ludvig Munk hans len og tilpligtede ham at erstatte den skade, han havde foraarsaget ved sin slette lensstyrelse. Faa aar efter, 8. april 1602, døde han paa Lundegaard. Foruden denne gaard ejede Ludvig Munk Nørlund, hvor han opførte den endnu bevarede, smukke hovedbygning. Sagnet bringer, dog med urette, denne bygnings opførelse i forbindelse med den 50-aarige mands frieri til den l7-årige jomfru Ellen Marsvin, hvem han ægtede 29. juni 1589. Hun fødte ham datteren Kirsten og ægtede efter hans død Knud Eriksen Rud til Sandholt.
|
eft. 1537 - 1602 (< 64 år)
