Rigsgreve Corfitz Ulfeldt
1606 - 1664 (57 år)-
Navn Corfitz Ulfeldt Titel Rigsgreve Født 10 jul. 1606 Sønderby Sogn, Baag Herred, Odense Amt, Danmark 
- Hagenskov (Frederiksgave)
Køn Mand Beskæftigelse 1637 Statholder på Københavns Slot Alder: 30-31 Beskæftigelse 1643 Rigshofmester Alder: 36-37 Død 26 feb. 1664 Rhinen mellem Basel og Neuenburg Person-ID I11089 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 1 aug. 2018
Far Jacob Ulfeldt, f. 25 jun. 1567, Bavelse Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark , d. 25 jun. 1630, Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark (Alder 63 år) Mor Birgitte Lauridsdatter Brockenhuus, f. 9 aug. 1580, d. 24 dec. 1656 (Alder 76 år) Familie-ID F12100 Gruppeskema | Familietavle
Familie Grevinde Leonora Christine, af Slesvig og Holsten, f. 8 jul. 1621, Frederiksborg Slot, Frederiksborg Slotssogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark , d. 16 mar. 1698, Maribo Kloster, Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 76 år) Gift 9 okt. 1636 Københavns Slot, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Børn 1. Christian Ulfeldt, f. 5 dec. 1637, d. 29 jul. 1688, Rom, Santa Maria in Monterone (Alder 50 år)2. Anne Cathrine Ulfeldt, f. 18 mar. 1639, d. 27 maj 1707 (Alder 68 år) 3. Ellen Kirstine Ulfeldt, f. okt. 1643, d. 11 dec. 1677 (Alder ~ 34 år) 4. Ludvig Ulfeldt, f. 1644, d. 1668 (Alder 24 år) 5. Corfitz Ulfeldt, f. 1644, d. 1688 (Alder 44 år) 6. Grevinde Leonora Sophie Ulfeldt, f. 1647, Zuid-Holland, Nederlandene , d. 15 aug. 1698 (Alder 51 år)7. Greve Leo Ulfeldt, f. 22 mar. 1651, d. 11 apr. 1716, Wien, Niederösterreich, Østrig (Alder 65 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F3157 Gruppeskema | Familietavle
-
Heraldik 
Ulfeldt
-
Notater - til Saltø (1646), Bavelse (-1664), Torup, Bara H. (1647), Bosjø Kloster, Frosta H. (1658) og Herschmanitz og Gratlitz i Bøhmen (1636-41), f. 10 juli 1606 på, Hagenskov, besøgte indtil 1617 Herluf
sholms skole, derefter udenlands, 1618 immatrikuleret i Orléans, studerede 1628 i Padua, 1629 hofjunker hos Kong Christian IV, 1630 kammerjunker, 1632 lensmand på Baahus, 1634 på Møen, s.å. ridde
r af Elefanten, 1636 medlem af rigsrådet, 1637 statholder i København, 1640 sendebud i England, ophøøjet 1641 i rigsgrevestanden, s.å. gesandt i Regensburg, 1642 atter i England, 1643 (1. april)
rigshofmester, 1646 sendebud i Nederlandene, marts 1647 i Frankrig, hjem i Juli, 1649 (febr.) gesandt i Haag, forlod København hemmeligt 14. juli 1651, foranlediget ved forskellige mod ham rejste kla
ger for egenmægtig embedsførelse og forbindelser med Leverandørerne, gik til Holland, var vinteren 1651-52 i Stralsund, trådte juli 1657 i svensk tjeneste som gehejmeraad, fulgte kong Gustav på h
ans tog mod Danmark og udvirkede Nakskovs overgivelse i febr. 1658, hvorefter han fik tildelt Langeland, modtog 27. maj s.å. med friherre Sparre Bornholmernes troskabsed til Kong Gustav, fredsunderha
ndler på svensk side ved underhandlingerne i Taastrup og Roskilde, fra maj 1659 under bevogtning i sin gård i Malmø og i juli s.å. sat under anklage for landsforræderisk forbindelse med den dansk
e regering, dømt i december fra liv og gods; frigivet juli 1660 af formynderregeringen, men flygtede forinden med sin hustru til København, ført med sin gemalinde til Hammershus som statsfanger, mÃ
¥tte, for at blive løsladt, ved et underskrivelses-dokument af 14 Dec. 1661 give afkald på Saltø, Bavelse og Lellinge, frasige sig de ved Roskildefreden erhvervede rettigheder og med gemalinde forp
ligte sig til at tage ophold på Ellensborg med Løfte om aldrig at komme til Sjælland eller kongens hof, ikke rejse ud af Riget, og sværge kongen og kongehuset troskabsed, som han knælende aflagde
for Kong Frederik III i København, forlod med kgl. tilladelse Ellensborg i juni 1662 og begav sig til Amsterdam, førte i Brügge med kurfyrsten af Brandenborgs tillidsmand forhandlinger om at skaff
e ham Danmarks krone, anklaget for højesteret 224 juli dømtes han og hans børn til at miste deres adelige værdighed, deres gods at konfiskeres, en af hans gårde jævnes med jorden, og en skamstø
tte rejses på dens grund og han selv til efter pågribelsen at halshugges, hovedet sættes på en stage og kroppen parteres; dommen udført in effigie: flygtet fra Brügge kom han i 1664 til Basel, d
ød i en båd på Rhinen vist nok 20 febr., begr. i et kloster i Neuenburg under et falsk navn.
- til Saltø (1646), Bavelse (-1664), Torup, Bara H. (1647), Bosjø Kloster, Frosta H. (1658) og Herschmanitz og Gratlitz i Bøhmen (1636-41), f. 10 juli 1606 på, Hagenskov, besøgte indtil 1617 Herluf
sholms skole, derefter udenlands, 1618 immatrikuleret i Orléans, studerede 1628 i Padua, 1629 hofjunker hos Kong Christian IV, 1630 kammerjunker, 1632 lensmand på Baahus, 1634 på Møen, s.å. ridde
r af Elefanten, 1636 medlem af rigsrådet, 1637 statholder i København, 1640 sendebud i England, ophøjet 1641 i rigsgrevestanden, s.å. gesandt i Regensburg, 1642 atter i England, 1643 (1. april) ri
gshofmester, 1646 sendebud i Nederlandene, marts 1647 i Frankrig, hjem i Juli, 1649 (febr.) gesandt i Haag, forlod København hemmeligt 14. juli 1651, foranlediget ved forskellige mod ham rejste klage
r for egenmægtig embedsførelse og forbindelser med Leverandørerne, gik til Holland, var vinteren 1651-52 i Stralsund, trådte juli 1657 i svensk tjeneste som gehejmeraad, fulgte kong Gustav på han
s tog mod Danmark og udvirkede Nakskovs overgivelse i febr. 1658, hvorefter han fik tildelt Langeland, modtog 27. maj s.å. med friherre Sparre Bornholmernes troskabsed til Kong Gustav, fredsunderhand
ler på svensk side ved underhandlingerne i Taastrup og Roskilde, fra maj 1659 under bevogtning i sin gård i Malmø og i juli s.å. sat under anklage for landsforræderisk forbindelse med den danske
regering, dømt i december fra liv og gods; frigivet juli 1660 af formynderregeringen, men flygtede forinden med sin hustru til København, ført med sin gemalinde til Hammershus som statsfanger, måt
te, for at blive løsladt, ved et underskrivelses-dokument af 14 Dec. 1661 give afkald på Saltø, Bavelse og Lellinge, frasige sig de ved Roskildefreden erhvervede rettigheder og med gemalinde forpli
gte sig til at tage ophold på Ellensborg med Løfte om aldrig at komme til Sjælland eller kongens hof, ikke rejse ud af Riget, og sværge kongen og kongehuset troskabsed, som han knælende aflagde f
or Kong Frederik III i København, forlod med kgl. tilladelse Ellensborg i juni 1662 og begav sig til Amsterdam, førte i Brügge med kurfyrsten af Brandenborgs tillidsmand forhandlinger om at skaffe
ham Danmarks krone, anklaget for højesteret 24 juli dømtes han og hans børn til at miste deres adelige værdighed, deres gods at konfiskeres, en af hans gårde jævnes med jorden, og en skamstøtte
rejses på dens grund og han selv til efter pågribelsen at halshugges, hovedet sættes på en stage og kroppen parteres; dommen udført in effigie: flygtet fra Brügge kom han i 1664 til Basel, død
i en båd på Rhinen vist nok 20 febr., begr. i et kloster i Neuenburg under et falsk navn.
- til Saltø (1646), Bavelse (-1664), Torup, Bara H. (1647), Bosjø Kloster, Frosta H. (1658) og Herschmanitz og Gratlitz i Bøhmen (1636-41), f. 10 juli 1606 på, Hagenskov, besøgte indtil 1617 Herluf