Kong Christian l., af Danmark, Norge og Sverige
1426 - 1481 (55 år)-
Navn Christian l. Titel Kong Suffiks af Danmark, Norge og Sverige Født 1 feb. 1426 Niedersachsen, Tyskland 
- Oldenburg
Køn Mand Dekoration Elefantordenen Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt. Død 21 maj 1481 København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Begravet Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark - Roskilde Domkirke
Person-ID I11126 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 7 sep. 2018
Far Greve Dietrich, af Oldenburg-Delmenhorst, f. ca. 1399, d. 31 jan. 1440 (Alder ~ 41 år) Mor Grevinde Hedevig, af Slesvig-Holstein, f. 1380, d. ca. 1436 (Alder 56 år) Familie-ID F3491 Gruppeskema | Familietavle
Familie Markgrevinde Dorothea, af Brandenburg, f. 25 nov. 1430, Brandenburg, Tyskland , d. 25 nov. 1495, Kalundborg Vor Frue Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 65 år) Gift 6 nov. 1449 Københavns Slot, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Børn 1. Prins Olaf, af Danmark & Norge, f. 29 sep. 1450, d. 1451 (Alder 0 år) 2. Prins Knud, af Danmark og Norge, f. 1451, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 1455, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 4 år)3. Prins Johan, af Danmark, f. 1455, d. 1513 (Alder 58 år) + 4. Kong Hans I., af Danmark, Norge og Sverige, f. 2 feb. 1455, Aalborg-, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark , d. 20 feb. 1513, Aalborg-, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark (Alder 58 år)+ 5. Prinsesse Margrethe, af Danmark & Norge, f. 23 jun. 1456, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 14 jul. 1486, Stirlingshire, Skotland (Alder 30 år)+ 6. Kong Frederik I., af Danmark og Norge, f. 7 okt. 1471, Seest Sogn, Anst Herred, Ribe Amt, Danmark , d. 10 apr. 1533, Schleswig-Holstein, Tyskland (Alder 61 år)Sidst ændret 1 aug. 2018 Familie-ID F3166 Gruppeskema | Familietavle
-
Begivenhedskort 
Død - 21 maj 1481 - København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark 
= Link til Google Earth
-
Heraldik 
Kongehuset
-
Notater - Christian I., (1426 - 21. maj 1481) den første konge af den oldenborgske slægt. Han var konge af Danmark fra 1448-1481 og Norge fra 1450-1481 og af Sverige fra 1457-1464.
Efter Christoffer 3. af Bayerns pludselige død stod Norden uden konge og uden naturlige arvinger til tronen, da Christoffer døde barnløs. Det danske Rigsraad tilbød tronen til hertug Adolf 1. af Slesvig (eller Adolf 8. af Holsten). Han var gennem sin oldemor, Sofie af Werle, datterdatter af Erik Klipping, en efterkommer af Valdemar Sejr. Men Adolf takkede trods kun 47 aar gammel nej og pegede i stedet paa sin søstersøn, grev Christian af Oldenburg. Christian maatte imidlertid forinden udtrykkeligt love sin morbror at overholde bestemmelsen i Valdemar 3.'s haandfæstning, den saakaldte Constitutio Valdemariana fra 1326, om, at Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig, og kongeriget aldrig maatte forenes under samme regent. Det danske rigsraad havde problemer med at faa godkendt Christian som konge i Norge, og Sverige sprængte Kalmarunionen i 1448 ved at vælge Karl Knutsson til konge. Efter at have underskrevet en haandfæstning udstedt af det danske rigsraad, hvoraf fremgik, at ingen udlænding maatte faa len eller optages i rigsraadet, samt at der ikke maatte træffes nogen vigtige foranstaltninger uden om Rigsraadet, blev Christian kongehyldet paa Viborg Landsting den 28. september 1448 og aaret efter den 28. oktober 1449 kronet i Københavns Vor Frue Kirke. Samtidig blev Christian gift med Christoffer af Bayerns 18-aarige enke, Dorothea af Brandenburg.
Et af de første problemer, som Christian mødte, var spærgsmaalet om Gotland, hvorfra den tidligere konge, Erik 7. af Pommern, drev sin sørøvervirksomhed. Karl VIII Knutsson krævede Gotland tilbage og sendte en hærstyrke derover. Erik rettede hemmeligt henvendelse til det danske Rigsraad og tilbød, at Danmark kunne faa Gotland. I slutningen af 1449 sendtes en dansk hærstyrke til Visby, hvorefter svenskerne trak sig tilbage. Det endte dog med, at Erik fortrak til Pommern, hvor han forholdt sig roligt indtil sin død.
I 1449 kronede den norske ærkebiskop, Aslak Bolt, Karl Knutsson til konge af Norge, selv om det norske Rigsraad havde valgt Christian 1. Paa Halmstadmødet i 1450 blev man enige om, at Christian skulle anerkende Karl Knutssons krav paa Sverige mod tilgengæld at blive konge af Norge. Desuden aftaltes, at den længst levende skulle overtage den andens trone. Dette var en diplomatisk sejr for Christian, som uden modstand kunne drage til Trondheim for at blive kronet i domkirken 2. august 1450
Karl Knutsson, som paa den maade mistede Norge, indledte i 1452 krig mod Danmark og angreb Skaane. Efter fem aars krig, hvor krigslykken flere gange skiftede, blev Christian i 1457 kronet i Uppsala. Christians søn, Hans, anerkendtes i 1458 som tronfølger og arving til baade Sverige og Norge. Karl Knutsson blev afsat og maatte flygte til Danzig.
Hertugdømmerne
Den 4. december 1459 døde hertug Adolf 1. af Slesvig (ogsaa Adolf 8. af Holsten) uden at efterlade sig børn. Christian øjnede en chance for at hjemføre Slesvig til riget. Paa trods af, at der var flere andre arveberettigede til hertugdømmerne, lykkedes det for ham sammen med rigsraadet, at formaa det slesvig-holstenske ridderskab til under mødet i Ribe den 2. marts 1460 at hylde ham til hertug af Slesvig og greve af Holsten og Stormarn. Tre dage senere bekræfter Christian og rigsraaderne med deres segl i Ribebrevet at Christian vil anerkende de slesvig-holstenske stormænds rettigheder og at de to omraader altid skulle høre sammen, samt indkalde stormændene til raad én gang om aaret. Christian satte et raad paa 12 stormænd til at forvalte hertugdømmerne. Kongen maatte betale kompensationer for denne udvidelse af riget, hvilket oversteg hans økonomiske formaaen. Størsteparten af de len, som udgjorde Christians besiddelser, ejedes af nogle faa magtfulde adelsslægter, der ikke betalte skat til kongen. Christian blev tvunget til at øge skattetrykket, og han blev nødt til at pantsætte en del af sine len til at finansiere dette, og han kom snart i en bundløs gæld. Men nu traadte hans fornuftige kone til. Hun havde arvet en pæn formue fra sin fader. Desuden pantsatte hun sine smykker og købte lenene tilbage. Hun gav dem fornuftigvis ikke til kongen, men beholdt dem selv.
Christian maatte føre flere krige mod de andre arveberettigede til hertugdømmet Slesvig, og for at finansiere disse maatte han baade tage laan og udskrive nye skatter i Skaane, og i 1464 udbrød der oprør i Sverige. Svenskerne kaldte Karl Knutsson tilbage, og han blev igen kronet til konge. Efter Karl Knutssons død i 1470 forsøgte Christian igen at vinde Sverige, men led et knusende nederlag den 10. oktober 1471 i Slaget ved Brunkebjerg. Christian var selv paa nippet til at blive hugget ned. Ved den efterfølgende fredsslutning blev det bestemt, at man ved voldgift skulle finde ud af, hvorledes Christian 1. kunne genindsættes som svensk konge. Det skete dog aldrig, og i stedet valgte det svenske rigsraad Sten Sture som rigsforstander.
Christian 1. deltog i 1473 i et tysk møde i Wilsnach. Her blev han forlenet med bonderepublikken Ditmarsken. Den 9. januar 1474 drog Christian med et stort følge til Rom. Han indgik en aftale med pave Sixtus IV, der gav ham tilladelse til at besætte de højeste kirkeembeder i Danmark og Sverige samt aabne et universitet i København (dette blev indviet i 1479). Efter hjemkomsten lykkedes det Christian at faa styr paa den holstenske adel og faa eftergivet en del af den gæld, han havde til hertugdømmerne. Han udbyggede og forstærkede embedsapparatet og lod de fleste poster besætte med borgerlige. Til afløsning for danehoffet, der ikke havde fungeret i længere tid, oprettede han en rigsrepræsentation, og i 1468 sammenkaldte Christian til det første stændermøde nogensinde.
Christian 1. døde den 21. maj 1481 paa Københavns Slot. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sønnerne Hans og Frederik, der begge blev konger, samt datteren Margrete, som blev gift med Jakob 3. af Skotland.
Valgsprog: "Dyden viser vej". - konge af Danmark (1448 - 21 May 1481)
kong av Norge (May 1450-1481)
konung av Sverige (1457-1464)
Herzog von Schleswig(1460)
Graf von Holstein (1460)
Burial:http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian1
Wikipedia:
English: http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_I_of_
Denmark
Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_1.
King of Denmark Norway and Sweden
http://trees.ancestry.com/rd?f=document&guid=10fdc1b0-0951-4e23-98fe-530cd3c45074&tid=82267
3&pid=-1378530807
Christian 1. blev født i 1426 og døde i 1481.
I 1448 døde Christoffer af Bayern og da han ikke efterlod sig nogen børn benyttede det svenske r
igsråd lejligheden til at vælge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge i Sverige, ligesom det lykkedes dem også at få ham anbragt i den norske trone.
Kalmarunionen Îâ
€œÃ‡Ã´ den nordiske union fra Christoffer af Bayerns tidvar i realiteten gσet i opl°sning, for var der noget danskerne ikke°nskede, var det at fmen hele Slesvig-Holsten til riget ΓÃ
‡Ã´ menden 47-σrige hertug mente hanvar for gammel, betakkede sig og pegedei stedet pσ sin nev°, den unge grev Christian af Oldenborg.
Efter at hertug Adolf fik Christi
an til at forpligte sig til aldrig atforene Danmark og S°nderjylland under Θn herre, og rigsrσdet fikden 18-σrige enke til Christoffer, Dorothea af Brandenburg, gift medden kun fire σr
µldre Christian af Oldenborg, var vejen banet for athan kunne hyldes som konge. Christian 1. blev valgt pσ Viborglandsting den 28. september 1448 og σret efter kunne han ogenkedronning Doroth
ea lade sig krone i Frue Kirke i K°benhavn.
Ved et stort dansk-svensk rigsrσdsm°de i Halmstad i 1450 omgenoprettelse af unionen, gik Christian 1. ind pσ de betingelserad
elen stillede. Aftalen blev at Karl Knutsson fortsat skulle vµrekonge i Sverige, men mσtte opgive kravet pσ Norge. Christian 1.skulle vµre konge i Danmark og Norge ΓÇô og den l
i 1457 nok. KongKarl blev afsat, mσtte flygte til Danzig og Christian 1. blev hyldetsom konge i den genopstσede union.
I 1459 d°de hertug Adolf 8. og adelen i Slesvig-Holst
en pegede pσChristian 1. som efterf°lger mod et l°fte om, at hertugd°mmerneskulle forblive sammen evig udelte. Den kompensation kongen mσtteudrede for udvidelsen af riget, oversteg lang
t hans °konomiskeformσen. St°rsteparten af de len Christian 1.s riger bestod af,ejedes af nogle fσ magtfulde adelsslµgter der ikke betalte kongenskat. Den °konomiske n°dsituation
i hertugd°mmerne tvang denefterhσnden noget fattige Christian 1. til at optage store lσn og°ge skattetrykket i de len der skulle aflevere indtµgter til kongen.
I 1464
kom det til endnu et opr°r i Sverige. Denne gang var detChristian 1.s tur til at blive afsat. Den landflygtige Knut Knutssonvar var ikke sen til at gribe chancen og vendte i 1467 tilbage til densv
enske trone. Samtidige hjemlige problemer med h°jadelen kom tiludtryk ved, at kongen i nogle tilfµlde rettede hσrde slag modadelen.
Den mµgtige Thott adelsslµgt fik konfiskeret de
res godser, dagotlandske og skσnske dele af slµgten allierede sig med svenskerne.Konfiskationerne rettede lidt op pσ Christian 1.s skrantende °konomiog var med til at befµste kongemagte
n.
Som en f°lge af disse begivenheder sammenkalder Christian 1. i 1468danmarkshistoriens f°rste stµnderm°de.
I 1470 d°de Karl Knutsson og Christian
1. °jnede straks en mulighedfor atter at blive svensk konge. ┼ret efter fik han, trods sindσrlige °konomi, samlet en flσdestyrke pσ 70 skibe, og sejlede med3.000 mand ombord mod
Stockholm. I slaget ved Brunkeberg uden forStockholm den 10. oktober led han et knusende nederlag og undgik medn°d og nµppe selv at blive hugget ned. Ved den efterf°lgendefredsslutning blev d
et bestemt, at man ved voldgift skulle finde ud afhvordan Christian 1. kunne genindsµttes som svensk konge. Det sketealdrig ΓÇô i stedet valgte det svenske rigsrσd Sten Sture somrigsf
orstander.
I et fors°g pσ yderlige at underminere adelens magt, rejsteChristian 1. 1474 til Rom, hvor han indgik en aftale med Paven, dergav ham ret til at besµtte de h°
jeste kirkeembeder i Danmark ogSverige samt σbne et universitet i K°benhavn. Det lykkedes ham ogsσsenere at fσ sat skik pσ den holstenske adel og fσ eftergivet enst°rre del af den
gµld han havde til hertugd°mmerne, sσ modslutningen af hans regeringsperiode stod kongemagten forholdsvisstµrkt.
Christian 1. d°de i 1481 og blev begravet i Roskilde
Domkirke. Hanefterfulgtes af sin s°n, Hans.
Christian I (1426-81), king of Denmark (1448-81), Norway (1450-81),and
Sweden (1457-64). Christian founded the Oldenburg dynasty in Denmark,
succeeding Christopher III of Bavaria (1418-48) as king. The Union of
Kalmar, formulated in 1397, had united Denmark, Norway, and Swedenunder
one sovereign. This union was practical
ly dissolved when Christian I
became king of Denmark. Denmark and Norway were reunited, however,when he
ascended the Norwegian throne. Christian seized the Swedish throne in1457
but
was able to enforce his authority in Sweden only intermittentlyuntil
his final expulsion in 1471. In 1479 he founded the University of
Copenhagen in the Danish capital.
KING OF DENMA
RK, NORWAY & SWEDEN
konge af Danmark (1448 - 21. maj 1481), kong av Norge (maj 1450-1481),konung av Sverige (1457-1464), Herzog von Schleswig (1460), Graf vonHolstein (1460) (Christian von Olden
burg)
Greve af Oldenborg. Danmarks Konge 1448 - 1481, Norges Konge 1449 -1464, Sveriges Konge 1457 - 1464. Christian 1. blev f°dt i 1426og d°de i 1481. I 1448 d°de Christoffer af
Bayern og da han ikkeefterlod sig nogen b°rn benyttede det svenske rigsrσd lejlighedentil at vµlge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge iSverige, ligesom det lykkedes dem ogsÃ
ƒ at fσ ham anbragt i dennorske trone. Kalmarunionen ? den nordiske union fra Christoffer afBayerns tid var i realiteten gσet i opl°sning, for var der nogetdanskerne ikke °nskede, var d
et at fσ en svensker som konge. Fradansk side var man mere interesserede i at fσ S°nderjyllandgenforenet med kongeriget. Ved at pege pσ Adolf 8., hertugen afSlesvig-Holsten, som konge, v
ar der udsigt til at knytte, ikke blotS°nderjylland, men hele Slesvig-Holsten til riget ? men den 47-σrigehertug mente han var for gammel, betakkede sig og pegede i stedet pσsin nev°, den
unge grev Christian af
Christian I (da. Christian I eller Christiern I), född 1426, död 21maj 1481, kung av Danmark från 1448, kung av Norge från 1450 samtkung av Sverige 1457-1464,
hertig av Slesvig och greve av Holstein1460. Son till greve Didrik den lycklige avOldenburg och Hedvig avHolstein. Systerson till Adolf VIII av Holstein. Gift 26 oktober 1450med Dorotea av Brandenburg
. Stamfader för oldenburgska kungahuset iDanmark, för den 1751-1818 i Sverige regerande holstein-gottorpskaätten och för detfram till 1917 regerande ryskakejsarhuset.Barn:Olaf (1450-1451)
Knut (1451-1455) Hans (1455 - 1513),kung av Danmark, Norge och Sverige Margareta (1456-1486), gift medJakob III av Skottland FredrikI av Danmark (1471-1533), kung avDanmark och Norge Biografi Kristian
I föddes 1426 som son till greveDidrik den lycklige av Oldenburg och Hedvig av Holstein. Efter fadernsdöd 1440 ärvde Christian jämte sina bröder Morits och GerhardOldenburg och Delmenh
orst samt utsågs av sin morbror Adolf VIIIavHolstein till hans arvinge och blev efter hans önskan avridderskapet i Slesvig hyllad som efterträdare. Då Kristofer avBayern dött i januari
1448, vände sig danska riksrådet till Adolfoch erbjöd honom kronan, men han undanbad sig densamma ochgavanvisning på Christian, sedan han likväl förut (28 juni) låtithonom undersk
riva en förklaring, i vilken han lovade att stå fastvid hertig Valdemars av Slesvig löfte 1326 (den annars okända"Constitutio Valdemariana"), att hertigdömet Slesvigaldrig skulleföre
nas med konungariket Danmark under en härskare.Kung av Danmark,Norge och Sverige Kristian valdes därför 1 september i Haderslev avriksrådet, hyllades 28 september på Viborgs landsting o
ch kröntes28 oktober 1449 i Köpenhamn. Samma dag ingick han trolovning medKristofers av Bayern änka, Dorotea; bilägret firades 26 oktober1450.Även i södra delen av Norge valdes Chri
stian i juni 1449, under detatt det nordanfjällska valde Karl Knutsson (Bonde), som 20 november1449 kröntes av ärkebiskopen i Trondheim. Den 13 maj 1450 enadesemellertid 12 danska och 12 sven
skariksråd i Halmstad om attKalmarunionen skulle förnyas och att den av de båda kungarna, somlevde längst, skulle vara regent i alla tre rikena, samt att KarlKnutsson skulle överlämn
a Norge till Christian, som 2 augusti s.å.kröntes i Trondheim.Därutöver ingick Danmarks och Norges riksråd29 augusti en överenskommelse i Bergen, "Bergens recess", att de tvåriken
a alltid skulle vara förenade under samma konung (vilket desedan förblev i 364 år).Men Christian var inte nöjd med det som handärmed hade vunnit. År 1451 bröt han med Sverige med
anledning avfrågan om vilket av de två länderna Gotland skulle tillhöra.Därefter uppstod ett blodigt krig, i vilket Christian förlorade detöverlägehan tidigare vunnit. 1457 ka
llades dock Christian tillSverige, efter det att Karl Knutsson blivit bortjagad, och kröntestill svensk kung i Uppsala 29 juni, då också hans son Hans koradestill Kristians efterträdare.He
rtig av Slesvig och greve av HolsteinÃ…r 1459 dog hertig Adolf, och Christian lyckades att av ridderskapetbli vald (i Ribe, 2 mars 1460) till hertig i Slesvig och greve iHolstein. I gengäld mÃÂ
¥ste han 5 mars utfärda "landesprivilegien",som sedermera blev grundvalen för deslesvig-holsteinska Ã¥sikterna omhertigdömenas förhÃ¥llande till danska riket och bekräftades genomde
n "tappere verbeteringe" i Kiel 4 april. I dessa privilegier lovadenämligen Christian att betrakta sig som vald arvinge till de bådaländerna ochinte som kung av Danmark, samt gav de båda l
ändernasinbyggare rätt att efter hans död välja en av hans söner ellerrättmätiga arvingar till härskare. Därutöver skulle varjeland haen självständig styrelse och d
e båda för all framtidförbliodelade tillsammans. Med senare tiders händelser för ögonenoch med avseende på nyare föreställningar har man skarpt klandratChristian och danska
riksrådet, för att de inte höll fast vidSlesvigs indragande under danska kronan som ett hemfalletlän,Sverige, utan tvärtom lossade på bandet mellan Danmark och Slesvigför att brin
ga Holstein i förbindelse med konungariket. På dentiden sågs det som klok politik, eftersom man hoppades att på dettasätt försäkra sig mot återupptagandet av delångvariga kr
igen medHolstein, och från tysk sida tillvitade man till och medholsteinarna, att "de blev danskar". Christian befarade särskilt attförlora sitt nyvunna välde i Sverige, om han på samma
sätt somErik av Pommern skulle tagit uppstriden med Holstein.Ekonomiskaproblem och uppror Fram tills detta hade Kristians regeringstid varitframgångsrik, men för att få pengar till den r
ätte arvingen avHolstein, greve Otto av Schauenburg, och till sina båda bröder ochtill annat, fick han på hårda villkor ta lån, samt instiftanyaskatter, vilket retade upp svenskarna.
Svenskarna ska ha kallathonom "riksförödaren", och den svenska allmogen ville inte ösapengar i hans "bottenlösa, tomma pung".Ett uppror bröt ut 1463, ochdå ärkebiskop Jöns Ben
gtsson i kungens namn efterskänkteskatterna, lät Christian fängsla honom och föra honom till Danmarksamt slog bönderna på Helgeandsholmen. Då bröt upproret ut påallvar, och
Karl Knutsson, somtidigare blivit avsatt av svenskarna,kunde återvända hem igen 1464. Christian frigav då ärkebiskopen,som såg till att jaga bort Karl Knutsson, men som också behö
llmakten i sina egna händer. Efter Karl Knutssons död 1470 försökteChristian medvåld tillskansa sig makten i Sverige, men han blevbesegrad av riksföreståndaren Sten Sture den ä
ldre i slaget vidBrunkeberg den 10 oktober 1471, där Christian såradespersonligen.Kriget mot Sverige gjorde unionen omöjlig, och gjordeockså Christian ännu mer beroende av hansestäde
rna. Han fick storafriheter i handeln med Danmark och Norge, samt av sina kreditorerbland adelsmännen i Slesvig och Holstein, vilkas hjälp fickköpatill dyra räntor. Däremot lyckades han
1470 avlägsna sinbångstyrige bror Gerhard som ståthållare i Slesvig och Holstein(sedan 1466) och 1472 fördriva honom ur landet. Kristians dåligaekonomiska situation visade sig tydli
gt när han 1469gifte bort sindotter Margareta med kung Jakob III av Skottland. Han hade inte rådatt betala den utlovadehemgiften, utan fick sätta Orkneyöarna ochShetlandsöarna i pant ti
ll Skottland, vilket innebar förlusten avdessa länder för Norge.Diplomatiska resor Trots den ekonomisktansträngda situationen begav sig Christian år 1474 av påtvåkostsamma resor
utomlands. Först drog han i januari med stort följetill kejsar Fredrik III i Rothenburg, som förenade grevskapenHolstein och Stormarn till etthertigdöme, och därmed förenade detfö
rut fria landet Dithmarschen. DärifrÃ¥n reste Christian vidareöver Milano i april till Rom, där pÃ¥ven Sixtus IV ägnade honomstora hedersbetygelser, sedan tillbaka till kejsaren i NÃÂ
¼rnberg ochdärifrÃ¥n hemtill Holstein. PÃ¥ hösten gav han sig av pÃ¥ denandraresan, till hertig Karl den djärve av Burgund för att medlamellan honom och kejsaren. Han tillbringade fl
era månader hoshertigen, och återvände först i juni 1475 via Nederländerna.Hanutvecklade på bägge resorna stor prakt och spred även en vissglans över sitt kungadöme, men
stort resultat för hans riken vannsinte. Hans drottning, som följde med till Rom, såg till att påven1475 gav tillstånd att upprätta ett universitet iKöpenhamn (somgrundlades 1478-
[[1479
79). Hans sista regeringshandling var attpantsätta Slesvig och Holstein till drottning Dorotea, som varbättre på att hushålla med resurserna. Christian dog den 21 maj1481 och
begravdes i ett kapell iRoskilde domkyrka, som han självbyggt 1464.Kristian I som person Kristian var en ovanligt högväxtoch stark man samt utmärkt i alla ridderliga idrotter. Han var djÃ
ƒ¤rvoch eldig, alltid verksam, men saknade sans och sinne förrealiteterna.
Christian I of Denmark
From Wikipedia, the free encyclopedia.
Christian I
Reign From September 28
, 1448
to May 21, 1481 in Denmark
From 1450
to May 21, 1481 in Norway
1457 - 1464 in Sweden
Coronation 1449 in Denmark
1457 in Sweden
Royal House Oldenburg
Consorts Dorothea of Brandenburg
Predecessors Christopher of Bavaria in Denmark
Carl I in Norway
Regents Jöns Bengtsson Oxenstierna
and Erik Axelsson Tott in Sweden
Successors John in Denmark and Norway
Regent Kettil Karlsson Vasa in Sweden
Date of Birth 1426
Place of Birth Oldenburg
Date of Death May 21, 1481
Place of Death Copenh
agen, Denmark
Christian I of Denmark (1426 – 1481), Danish monarch and union kingof Denmark (1448 – 1481), Norway (1450 – 1481) and Sweden (1457– 1464), under the Kal
mar Union. In Sweden his short tenure asmonarch was preceded by regents, Jöns Bengtsson Oxenstierna and ErikAxelsson Tott and succeeded by regent Kettil Karlsson Vasa. Also Dukeof Schleswig and Hol
stein 1460-81.
He was born in February 1426 in Oldenburg. His father was CountDietrich of Oldenburg (died 1444) whom he succeeded as Count ofOldenburg and Delmenhorst. His mother was his father'
s second wife,Hedwig of Schleswig and Holstein (Helvig of Schauenburg) (died 1436).Christian had two brothers, Count Moritz V of Delmenhorst (1428 -1464) and Count Gerhard VI of Oldenburg and Delmenho
rst (1430 - 1500),and one sister Adelheid.
In 1448 Christian was elected to the vacant Danish throne, as acognatic descendant of King Eric V of Denmark. The throne was firstoffered by the Statsr
aad to the most prominent feudal lord of Danishdominions, i.e Duke Adolf VIII of Schleswig-Holstein, but (beingrelatively old and childless) he declined and recommended his nephew.
Christian soo
n married Dorothea of Brandenburg (1430 - November 25,1495), the widow of his predecessor King Christopher (of Bavaria) andthus dowager queen, on October 28, 1449 in Copenhagen. Dorothea andChristian
had five children:
Olaf (1450-1451)
Knud (1451-1455)
John (Kong Hans) (1455 - 1513), Duke of Schleswig and Holstein, Kingof Denmark, Norway and Sweden
Margarete of Denmark (145
6-1486), 13 years old married to the 17 yearsold King James III of Scotland
Frederick (1471-1533), Duke of Schleswig and Holstein, in Gottorp,later also King of Denmark and Norway
In 1450
Christian was also recognised to succeed to the hereditarythrone of Norway as a cognatic descendant of King Haakon V of Norway.The throne had originally been left vacant at the death of Christian'spre
decessor as union king of the three countries, King Christopher ofNorway, but was briefly occupied in 1449 by a Swedish rival CharlesKnutsson (Charles I of Norway). Knutsson was not a blood relative o
fthe Norwegian kings, and was deposed as kingof Norway in 1450. At thetime, Norway was the only Scandinavian kingdom which was hereditary.However, beginning from the 14th century, it had become so wea
k thatits hereditary succession tended to follow the monarch-elections inDenmark and Sweden.
Charles Knutsson had been elected King of Sweden in 1448, but becameincreasingly unpopular and was dr
iven into exile in 1457. Christianwas finally elected to the Swedish part of the Kalmar Union, receivingpower from temporary Swedish regents archbishop Jöns BengtssonOxenstierna and lord Erik Axels
son Tott. However, Sweden beingvolatile and split by factions (benefits of union being againstnationalistic benefits), his reign there ended in 1464 when bishopKettil Karlsson Vasa was installed as th
e next regent. CharlesKnutsson was recalled as King of Sweden, although he was later exileda second time, recalled again and died during his third term as king.Christian's final attempt at regaining S
weden ended in a totalmilitary failure at Brunkeberg (outside Stockholm) October 1471 wherehe was defeated by the Swedish regent Sten Sture the Elder who wassupported by the Danish-Swedish nobleman's
clan theThott family.Christian maintained his claim to the swedish kingdom up to his deathin 1481.
In 1460 King Christian also became Duke of Schleswig and Count ofHolstein (in 1474 Holstein was
elevated to a Duchy by the Holy RomanEmperor). Christian inherited Schleswig-Holstein after a short"interregnum" as the eldest sonof the sister of late Duke Adolf VIII,Duke of Schleswig (Southern Jut
land) and Count of Holstein, of theSchauenburg fürst clan, who died 4 December 1459, without children.There would have been several genealogically senior claimants ofHolstein, but Christian was nep
hew of the incumbent, the closestrelative to that very branch which had lived longest and acquired mostfiefs. Christian's succession was confirmed by the Estates (nobilityand representatives) of these
provinces in Ribe 5 March 1460.
Christian's personal territory was at its largest in 1460-64, beforethe loss of Sweden. However, many parts of his realm wanted to governthemselves locally, and
there were constant struggles. Denmark was hismost important center of power. The hereditary Kingdom of Norwayprovided a bulwark for his heirs, requiring the other electivemonarchies to choose them as
kings, in order to preserve the union.
[edit]
Family Tree
Christian's mother Hedwig of Schauenburg was a descendant, and in herissue the heiress-general, of Ingeborg of Mecklenburg
(Countessconsort of Holstein and Schauenburg), a daughter of Euphemia of Sweden(Duchess Consort of Mecklenburg), herself the only daughter ofIngeborg of Norway, Duchess Consort of Sudermannia, who was
the onlydaughter and sole surviving child of Haakon V of Norway and Euphemiaof Rugen.
Euphemia of Sweden herself was the sister of King Magnus II of Sweden(King Magnus Eriksson) and daughter of
Duke Eric of Sudermannia, thesecond son of Magnus I of Sweden (King Magnus Ladislaus Birgersson).In addition to the families of Holstein, Lauenburg, Wolgast, andMecklenburg, Christian of Oldenburg wa
s one of the few survivingdescendants of ancient Swedish kings.
King Christian died in Copenhagen on May 21, 1481, at the age of 55.He is interred at Roskilde Cathedral. Through his fourth and f
ifthchildren respectively, he was an ancestor to James VI, of Scotland andEngland, and his wife,Anne of Denmark. He is therefore an ancestor tothe present-day British royal family, including Elizabeth
II, Queen ofGreat Britain and Northern Ireland. Through his eldest surviving son,he is ancestor of Dukes of Lorraine (later Emperors of Austria) andalso of Electors of Brandenburg-Prussia. Through hi
s youngest son, heis ancestor of kings of Denmark, Greece, Norway, some kings of Sweden,as well as Tsars of Russia.
Preceded by:
Christopher III King of Denmark Succeeded by:
John
Preceded by:
Carl I King of Norway
Preceded by:
Regents
Jöns Oxenstierna and Erik Tott
King of Sweden Succeeded by:
Charles VIII
From Wikipedia, the fr
ee encyclopedia.
Christian I of Denmark (1426-1481), Danish monarch and union kingofDenmark (1448-1481), Norway (1450-1481) and Sweden (1457-1464),underthe Kalmar Union. In Sweden his short tenu
re as regent waspreceded byviceroys, Jöns Bengtsson Oxenstierna and Erik AxelssonTott andsucceeded by viceroy Kettil Karlsson Vasa.
Kristian I Reign From September 28, 1448
- until May
21, 1481 in Denmark
From 1450
- until May 21, 1481 in Norway
1457 - 1464 in Sweden
Coronation 1449 in Denmark
1457 in Sweden
Royal House Oldenburg
Consorts Do
rothea of Brandenburg
Predecessors Christopher of Bavaria in Denmark
Carl I in Norway
Jöns Bengtsson Oxenstierna and
Erik Axelsson Tott in Sweden
Successors John in De
nmark and Norway
Kettil Karlsson Vasa in Sweden
Date of Birth 1426
Place of Birth Oldenburg
Date of Death May 21, 1481
Place of Death Copenhagen, Denmark
He was bor
n in February 1426 in Oldenburg. His father wasCountDietrich of Oldenburg (died 1444). His mother was his father'ssecondwife, Hedwig of Schleswig and Holstein (died 1436). Christianhad twobrothers, Co
unt Moritz V of Delmenhorst (1428 - 1464) andCountGerhard VI of Oldenburg and Delmenhorst (1430 - 1500), and onesisterAdelheid.
Christian married Dorothea of Brandenburg (1430 - November 25,1495
),the widow of King Christopher of Bavaria and thus dowager queen,onOctober 28, 1449 in Copenhagen. Dorothea and Christian hadfivechildren:
Olaf (1450-1451)
Knut (1451-1455)
John (Ku
ng Hans) (1455 - 1513), Duke of Schleswig and Holstein, KingofDenmark, Norway and Sweden
Margarete of Denmark (1456-1486), 13 years old married to the 17yearsold King James III of Scotland
Frederick (1471-1533), Duke of Schleswig and Holstein, King ofDenmarkand Norway
King Christian died in Copenhagen on May 21, 1481, at the age of55.Through his fourth and fifth children respectivel
y, he was anancestorto James VI, of Scotland and England, and his wife, Anne ofDenmark.He is therefore an ancestor to the present-day British royalfamily,including Elizabeth II, Queen of Great Britain
and NorthernIreland.
- Christian I., (1426 - 21. maj 1481) den første konge af den oldenborgske slægt. Han var konge af Danmark fra 1448-1481 og Norge fra 1450-1481 og af Sverige fra 1457-1464.
