Notater |
- til Grevskabet Laurvig, tildeltes 1660 Vordingborg len.
Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.
20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.
Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.
Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.
Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.
Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.
- til grevskabet Laurvig. Var i august 1650 i Frankrig, fik 1652 (14 august) pas til Frankrig, Italien og Spanien, 1654 (23. november) immatrikuleret i Siena.
1655 (21. august) naturaliseret som dansk adelsmand.
1657 (11. februar) oberst over prinsens livregiment til hest og oberst til fods, deltog samme år i forsvaret af Holsten under Anders Bille, samme år forlenet med Utsteen Kloster og Alle Helgens gods i Norge, begav sig 1658 i henhold til kgl. ordre af 19. juni til kong Gustav med det Brockenhuusiske regiment, udnævntes af den svenske konge til oberst og fik af ham tillagt indtægten af Lindholm og Børring Kloster samt 4000 rigsdaler rente af Malmøs told, flygtede ved fredsbruddet til Danmark og havde under Hans Schack en kommando på toget til Fyn og i slaget ved Nyborg (14. november), 1660 (27. januar) forlenet med Vordingborg len og tillige bevilling på at beholde Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods »indtil Fjenden Landet kvitterer«, fik samme år (11. oktober) kommandoen over rytteriet på Sjælland; deltog 18. oktober i arvehyldingen.
1661 (1. februar) bestalling som rigens jægermester, samme år (1. august) skøde på Kalø Slot og Ladegaard; samme år (13. december) orlov til at rejse en tid lang udenlands, samt tilladelse til at måtte i 6 år fra 1662 at regne beholde Vordingborg len og Ladegaard samt Beltring og Lekkende godser; var i de to følgende år i fremmed krigstjeneste i Braband, Frankrig og Spanien, og skal være bleven udnævnt til spansk general og grande; 1663, 11. oktober ridder af elefanten, 1664 (20. januar) statholder i Norge samt (til 1671) befalingsmand over Aggershus amt og etatsråd, samme år (16. marts) overinspektør over kommissariatsvæsenet samt militsens og fæstningers underhold.
1666 (14. marts) præsident for den samtidig oprettede Overhofret i Norge, mageskiftede 1670 Herzhorner Wildnis med Sommerland og Grönland mod Kalø amt, fik samme år tilskødet Fritsø hovedgård og Jernværk, Halsen og Brunlas amt i Norge og kgl. bevilling på at drive Fritsø Jernværk; samme år tilforordnet i Admiralitetskollegiet, købte samme år landsbyen Østrup i Asminderød sogn (afstået 1678 til kongen), samme år (27. december) præsident i Kommercekollegiet (-1680), samme år medlem af Gehejmekonseillet; 1671 (maj. eller juni) overkammerherre og (25. maj) tildelt rang som nr. 1 umiddelbart efter kongehusets medlemmer, samt (14. september) tillagt prædikat af »Høje Excellence« og fik samme dag af sine godser i Brunla amt (Fritsø Hovedgård og Jernværk og Halsen og Brunla Hovedgårde) erigeret grevskabet Laurvig.
Fik 1672 tilskødet Mørup gård og gods i Fjenneslev S. (afhændet 1678), Tybjerggaard (afhændet 1678) og Christiansholm i Gentofte s., købte 1674 Turø i Svendborg amt (afhændet 1702); ledede 1676 i den skånske krig felttoget i Norge (Gyldenløvesfejden) og erobrede Uddevalla og Venersborg samt i 1677 Marstrand og Karlsteen; 1677 (8. juni) direktør for det norske postvæsen og feltmarskal (13. november), fik 1678 (28. marts) skøde på grevskabet Tønsberg (forhen Griffenfeld kaldet), hvis hovedgård Semb 1681 fik navnet Jarlsberg, flyttede 1679 til København i sit nyopførte palæ på Charlottenborg.
Fik 1683 skøde på Skjoldnæsholm i Valsølille S., var 1686 øverstkommanderende over de danske tropper under belejringen af Hamborg; 1691 medlem af kommissionen i rådhuset for slottet og befaledes at deltage i højesterets møder; flyttede i 1700 til Hamborg og købte godset Ovelgönne i Holsten.
Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredje gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.
20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt historisk korrekt.
Deltog i svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i slaget ved Nyborg 14. november 1659.
Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den skånske krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.
Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.
Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.
|