Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 1628 - 20. februar 1685) var den ældste datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonore af Hessen-Darmstadt. I slutningen
af 1630'erne blev Sophie, trolovet med Prins Frederik, senere Frederik 3. Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Sophie fyldte 15 år. Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod de
r en magtkrig mellem Rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, kongedatteren Leonora Christina og Frederik 3. og Sophie Amalie. Frederik og Sophie gik af med sejren i denne magtkamp, og de blev kron
et i 1648.
I ægteskabet blev født 8 børn: Christian, tronfølger og senere Christian 5., Anne Sophie, senere gift med kurfyrst Johan Georg 3. af Sachsen, Frederikke Amalie senere gift med her
tug Christian Albrecht af Gottorp, Vilhelmine Ernestine, senere gift med kurfyrst Karl af Pfalz, Frederik (1651-52), Jørgen, som under navnet George blev gift med prinsesse og senere dronning Anne af
England, Ulrikke Eleonora som blev gift med Karl 11. af Sverige, endvidere til Dorthea Juliane (1657-58).
I 1650'erne fik Dronning Sophie Amalie indført tyske fester i det danske Rige og hun b
lev særdeles kendt for at have kastet glans over den danske kongemagt. Hun havde i tidens løb ladet sig male adskillige gange af bl.a. Abraham Wuchters, Wolfgang Heimbach og Karel van Mander. Med Fr
ederik fik hun bl.a. arving til Danmark, Christian 5., som hun forgudede mere end noget andet af sine børn. Under svenskekrigene 1658-1660 spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hu
n var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men beskyldes samtidigt for at have opbrugt Danmarks økonomiske reserver under krigen med svenskerne.
Imellem 1669-1673 byggede hun S
ophie Amalienborg (som brændte i 1689 og derved gav plads for det nuværende Amalienborg). Her opholdt hun sig ofte efter at hun i 1670 var blevet enke. Det der især kendetegnede Sophie Amalie var h
endes lyst for jagt som hun oftest udlevede i Jungshoved skov sammen med sine to beundrere og kavalerer Kai Lykke, Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt Johan Christoffer Kørbitz, Amtmand af Roskilde
og Ridder af Elefanten. Den gamle Dronning døde på Sophie Amalienborg i 1685, ensom og forladt af sine beundrere.
Sofie Amalie var datter af en tysk hertug og blev som 15 årig gift med den 34 årige Frederik III. Frederik III var søn af Christian IV. Da hans far døde fem år efter brylluppet, blev Frederik konge, idet hans storebror på det tidspunkt også var død (af druk). Sofie Amalie blev Dronning og var ifølge nogle kilder magtsyg og ikke sjov at komme i vejen for - i tiden inden Frederik blev ko
nge var der en magtkamp om tronen i kongefamilien mellem Frederik III's søster og mand på den ene side og Sofie Amalie og Frederik III på den anden. Sofie Amalie og Frederik III vandt, og taberen,
Christian IV's yndlingsdatter og Frederik III's søster, Leonora Christina, blev siden sat i fængsel i næsten 22 år uden dom af den hadske Sofie Amalie. Til Sofie Amalies fordel skal siges, at Leon
ora Christinas mand, Corfitz Ulfeldt, havde stået på svenskernes side i krigen, mens svenskerne lidt paradoksalt også anklagede ham for forræderi. Frederik III var kongen som tabte Skåne, Bornhol
m, Halland, Belkinge, samt Bohuslän og Trondheim Len i Norge i svenskekrigene. Sofie Amalie og Frederik III fik også ganske paradoksalt på baggrund af krigene en stor popularitet og gennemførte, h
vad nogle vil kalde et statskup, hvor kongehusets magt blev udvidet ved at indførsel af kongens enevælde.
 
Dronning Sofie Amalie elskede jagt og hun var centrum for et overdådigt hofl
iv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten, selv om riget økonomisk var på fallittens rand. Hendes mand var hende ikke helt tro og fik en søn med elskerin
den, adelsfrøkenen Margrethe Pape. Dronning Sophie Amalie blev mor til 8 børn og var nok heller ikke selv helt fin i kanten og udlevede ofte sin lyst for jagt sammen med bl.a. sine to beundrere og k
avalerer Kai Lykke, Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt Johan Christoffer Kørbitz, Amtmand af Roskilde. I 1661 byggede den magtfulde Dronning Sophie Amalie derfor meget belejligt for hendes jagt- og
fest-interesse Dronninggård på bredden af Furesøen og dertil et jagthus, forløberen til Kaningården. Her var der plads til jagt og andre fornøjelser, samtidig med at Dronninggård fungerede som
et mønster landbrug.