Notater |
- Danmarks Rytterkonge, eftersom at han var en ualmindelig god rytter, og det var ogsaa Christian der formaaede at nedlægge flest dyr under parforcejagtene i al sin levetid.
Christian 5., ældste søn af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødtes paa Duborg Slot i 1646. Enevoldskonge af konge af Danmark-Norge fra 1670-99. I 1655 hyldedes han som tronfølger, 9 aar gammel. Først som 18-aarig fik han sæde i statsraadet, og med stor indflydelse - kongen var jo enevældig. Ved Frederik 3.'s død i 1670 traadte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24-aarige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men blev i stedet salvet. Det skete i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire aar senere indlagde han sin 16-aarige frille, den officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og elskerinden fem børn, som han aabent vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansleren mistede efter at være blevet styrtet.
I 1675 erklærede kongen krig mod Sverige, den saakaldte "Skaanske Krig" for at tilbagevinde de gamle danske landomraader, som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kom til voldsomme kampe i Skaane, og kongen deltog selv i flere slag, men nogen militær afgørelse paa krigen kom der aldrig, trods Niels Juels sejre i Køge Bugt. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 foreskrev en fred, hvorefter stillingen var som før krigens udbrud.
Den mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham mange fjender. Svenskerne var paa dette tidspunkt forbundsfæller med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgaa sammenstød med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene blev afsløret, lod kongen ham fængsle og anklage for højforræderi. Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongen, mod at begunstige egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til retterstedet. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsonedes paa en ø ud for Trondheim, indtil Griffenfeld døde i 1698. Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde forbundet sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange, men ved afslutningen af Den skaanske Krig maatte den danske krone efter fransk krav slippe Gottorp igen. I 1684 søgte kongen paa ny at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 maatte han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen.
Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, skaffe sig grevetitlen. Hvis man havde knap saa megen jord, maatte man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløstes efterfølgende af titlen baron. Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov".
Den 19. oktober 1698 afholdte Kong Christian 5. en kæmpe parforcejagt i Dyrehaven, omkring ved middagstid holdte Kongen, hans halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve og Kongens to sønner en pause i Hubertushuset. Men der kom hurtigt nys om at der var en hjort i nærheden som havde overlevet mange skud og som nu var omringet af jagthundene. Kongen drog af sted med det samme for at give dyret dødsstødet, men Kongen ramte ikke og hjorten sparkede Kongen saa haardt at han aldrig kom sig over sparket. Kongen afholdte sin sidste parforcejagt i august 1699, hvor han i svagelige tilstand blev kvæstet til døde af en anskudt hjort. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.
|