| Notater |
- Frederik 5. (31. marts 1723 i København - 14. januar 1766 i København) var konge af Danmark-Norge af den oldenborgske slægt fra 1746 til sin død. Valgsprog: Prudentia et Constantia ("Ved forsigtighed og bestandighed").
Han var søn af Christian VI og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Hans mor omtalte ham som "Der Dänische Prinz", fordi han ind imellem talte dansk. Den 10. november 1743 blev hans ægteskab med Louise af Storbritannien indgået med brudens bror, hertugen af Cumberland, som stedfortræder i Hannover. Vielsen blev gentaget med brudgommen selv 11. december i København samme år. Parret fik fem børn, mens den sjette graviditet kostede Louise livet, da hun døde i barselsseng. Med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, fik han også fem børn.
Efter dronning Louises død i 1751, blev han gift anden gang 8. juli 1752 i Fredensborg slotskirke med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Parret fik kun en søn.
Frederik voksede op i et strengt pietistisk hjem, men selv blev han en livsnyder, der elskede vin og kvinder. Tiden gik med besøg på byens værtshuse og bordeller, så faderen, den stærkt religiøse Christian VI, overvejede at umyndiggøre ham. Da Frederik selv blev enevældig konge havde hans alkoholproblem udviklet sig i en grad, så han ikke var i stand til at lede en regering. Den reelle magt kom derfor til at ligge i hænderne på gehejmeråd og overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. Til trods for drikkeriet, udskejelserne og de ringe evner nød han og dronning Louise stor folkelig popularitet. Det bidrog til populariteten, at han i modsætning til Christian VI talte dansk. Kunst og videnskab fik gode betingelser. Det var i hans regeringstid at fonden Fonden ad usus publicos blev oprettet. Offentlige teaterforestillinger blev igen tilladt, og i 1748 åbnede "Den nye Skueplads" i Nicolai Eigtveds komediehus på Kongens Nytorv.
Frederik V's regeringsperiode var præget af fremgang for handelen og den spirende industri med krudtværket og kanonstøberiet i Frederiksværk, der blev opført af Johan Frederik Classen, og var den første store danske industrivirksomhed. Krav om landboreformer blev dog ikke imødekommet af Moltke, og bønderne mærkede ikke meget til den økonomiske fremgang. I samme periode oprettedes Det Kgl. Opfostringshus, Frederiks Hospital og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Som aktiv frimurer oprettede han den 24. juni 1749 den første frimurerloge i Norge. Han lod bydelen Frederiksstaden med Amalienborg som knudepunkt bygge. De fire Amalienborgpalæer stod færdige i 1760, mens Salys rytterstatue af Frederik V først kom til i 1771. Kongen skulle ikke selv bo i Frederiksstaden, men han forærede velbeliggende byggegrunde til betydningsfulde borgere, mod at de opførte palæer på grundene.
Efter sin død, kun 42 år gammel, blev han gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgt af sin ældste søn Christian VII.
Børn
Fra første ægteskab:
Christian (7. juli 1745-3. juni 1747), arveprins af Danmark.
Sophie Magdalene (3. juli 1746-21. august 1813), gift i 1766 med Gustav 3. af Sverige, blev mor til Gustav 4. Adolf af Sverige.
Caroline (10. juli 1747-14. januar 1820), gift i 1764 med sin fætter greve af Hanau, fra 1785 regerende landgreve, fra 1803 kurfyrste Wilhelm af Hessen-Kassel.
Christian (29. januar 1749-13. marts 1808), fra 1766 konge af Danmark.
Louise (30. januar 1750-12. februar 1831), gift i 1766 med sin fætter, titulær landgreve Carl af Hessen-Kassel, blev mor til Marie Sophie Frederikke, dronning af Danmark 1808-39.
Fra andet ægteskab:
Frederik (11. oktober 1753-7. december 1805), arveprins af Danmark, blev far til Christian 8.
Uden for ægteskab:
Frederikke Margaretha (1747-26. marts 1802), grevinde af Destinon.
Frederikke Katherina, grevinde af Lützau.
Anna Maria, fru Fehmann, senere fru van Meulengacht.
Sophia Charlotte, grevinde d`Origny.
Ulrik Frederik
|
1723 - 1766 (42 år)
