| Notater |
- J. Abildtrup:
Det vides ikke, hvornaar han har overtaget Trabjerg efter Faderen, Christen Ibsen. Første Gang, vi træffer ham, er i Sale Kirke d. 26. April 1492, hvor han var med til at afsige en Dom i Anledning af en Strid om noget Gods i Malt og Gørding Herreder. Hans Meddommere var Biskop Niels i Viborg, Væbnerne Peder Nielsen i Tim, Albert Skeel i Hegnet, Oluf Pedersen i Spøttrup, Erik Juel i Svenstrup Hovgaard, Ejler Tun i Galtrup, Christiern Hvas i Kaas, Jens Kaas i Volstrup, Peder Brokkenhus i Lerbæk og Bønderne Nis Sale i Nittrup og Svenning Tygesen i Trandum. At vi træffer Jep Christensen som Meddommer blandt saa mange fornemme Adelsmænd viser, at han har været en betydelig og anset Mand. Hans Moder var en Datter af Adelsmanden Povl Qwie i Kviesgaard i Fabjerg Sogn. Hendes Broder Jes Qwie, der en Tid var Lensmand paa Riberhus, havde ejet Kviesgaard. Ved hans Død afgav Jep Christensen og hans Broder Chr. Christensen i Skave i et Brev af 25. April 1493 den Erklæring, at de ingen Del havde i Kviesgaard.
Endnu i 2 Breve fra samme Aar finder vi Jep Christensen omtalt. I det første, der er dateret 13. April 1493, hedder det, "at Jep Cristiernsszen og Christiern Persszen, som kaldes Cristiern Aal, forligtes i Viborg i Niels Scriffueres Stue om det Gods, hæderlig og velbaaren Kvinde, Fru Margret Cristiernsdotter havde af forskrevne Cristiern Persszen og hans Fader, og som Jep Cristiernszen havde delt i saa Maade, at Fru Margret skulde beholde samme Gods sin Tid efter det Brev, hun havde af Per Aal og Cristiern Aal, men give dem hvert Aar 8 Tdr. Korn og Jep Cristiernsszen 4 Tdr". Bag paa Dokumentet staar: "Fru Margret Qwies Brev, som Per Aal og Jep Cristiernsszen i Trabjerg have undt hende paa det Gods i Bølling 1493". Det andet Brev er dateret die bti Johannis ante portam latinam (6. Mai), og deri "kjende Per Jensszen Aal og Cristiern Persszen Aal sig skyldige at være til Jep Cristiernsszen i Trabiergh og Cristiern Cristiernsszen 2 Tdr. Byg aarlig af den Broderdel, som Brevudstederne arvede efter Jes Qwie i Gods i Bølling Herred, i hvilket Gods Jep og Cristiern Cristiernsszen have en Søsterdel af ret Arvedel, for det Gods, Jes Qwie udsatte, og hvori deres Fader have ret Arvedel; bherfor gives nu Vederlag i en Gaard i Staffningh".
Omkring 1494 døde Adelsmanden, Hr. Niels Eriksen (Gyldenstjerne). Straks efter hans Død opstod det Rygte i Ginding Herred, at hans Signet skulde være "gravet igen". Ved dette Udtryk kan enten være ment, at det var bleven eftergjort, eller at det var bleven opgravet af Jorden. Da Fru Inger til Landting, Niels Eriksens Datter, hørte, at hendes Faders Signet skulde være gravet igen og blive brugt til at forfalske Breve med, - blev hun meget foruroliget. Hun lod derfor sin Foged optage Vidne herom ved Ginding Herredsting d. 8. Maj 1494 og fordrede alle Breve fremlagte, som var beseglede med hendes Faders Signet med Tilsagn om at ville staa ved dem, dersom Seglet var rettelig anbragt. Der meldte sig imidlertid ingen andre med Breve med Hr. Niels Eriksens Segl end Jep Christensen i Trabjerg, der havde eet, og Seglet for det fandtes at være rettelig anbragt. Signetet blev derpaa paa Tinge kendt dødt og magtesløst. Derefter finder vi Jep Christensen nævnt i et Vidne af Viborg Landsting dateret 2. Juli 1496. I Vidnet hedder det, at Anders Jull, Foged paa Bjørnholm, paa Hr. Erik Ottesens (Rosenkrantz) Vegne æskede og fik et Thingsvidne af 8 Dannemænd, Jep Christensen i Trabjerg . . . (derefter følger Navnene paa de 7 andre Dannemænd), at de samme Dag paa fornævnte Landsthing saa og hørte, at Anders Juul var der med 2 Lov- og Lavhævdshøringe, der vidnede, at de havde set og hørt, at Anders Jull 3 Gange havde været paa Sønder Herredsthing og paa Hr. Erik Ottesens (Rosenkrantz) Vegne budt Lavhævd paa alt det Gods og Ejendom, som ligger til Biørnholm i Sønder H inden og uden Birket, og at Fogden og Herredsmændene derefter var funden til sin Lavhævd paa bte Gods, samt at de vare nærværende paa Drammelstrup Gaard, da Anders Jull lovtime Dag selv tolvte med Riddersmændsmænd og gode jordegne Bønder "indvordede" Bjørnholm med Ladegaardene Drammelstrup og Obdrup og øvrige Tilliggende.
Jep Christensen og hans Broder, Christen Christensen i Skave, ejede foruden Trabjerg, Hoager i Borbjerg og 1 Gaard i Stendis i Ryde Sogn, som forhen havde hørt til Stubber Kloster. Ved et Brev af 1515 bekræfter Kongen deres Ejendomsret til nævnte Gaarde.
Sidste Gang, vi møder Jep Christensen, er 1517, da han sammen med Broderen i Skave lod læse deres Lavhævd paa Trabjerg Gaard, Gaardsted og Bolsted med tilliggende Marker. Under Grevens Fejde blev Jep Christensens Gods forbrudt; men i Følge kongeligt Brev af l. Decbr. (Fredag efter S. Andree Dag) 1542 til Mester Mads Ibsen Hvid, Sognepræst i Holstebro, som havde været i Kongens Minde for sit, sin Moders og sine Medarvingers Bondegods i Hardsyssel, fik Jep Christensens Arvinger Lov til at beholde deres Bondegods ligesaa frit og for samme Landgilde som før Fejden.
Jep Christensen havde sandsynligvis 2 børn, nemlig:
1. Anders Jepsen Hvid. Ejer af Trabjerg og Abildtrup m. m.
2. sandsynligvis en datter gifte med Ib/Jep Hvid Dette pars søn skulle så være: Mads Ibsen Hvid, Sognepræst i Holstebro 1543. Tog antagelig Magistergraden i Wittenberg. Gift med Lene Olufsdatter (Gyldenstjerne), Datter af Adelsmanden Hr. Oluf Pedersen (Gyldenstjerne) til Estvadgaard og Fru Anna Ludvigsdatter (Rosenkrands). Blev Ejer af Estvadgaard. Laa stadig i Strid med sin Hustrus Slægt. Se nærmere om ham hos J. Kinch: M. Mads Hvid i "Jydske Samlinger", 9 Bind, 1. Hefte 1882 og 9. B., 4. Hefte 1883.
Fra Viggo Bjærres slægtsbog "Andreas Bjærre 1857-1928" - revideret udgave 1991
Christen Jepsen.
N.N. Enevoldsdatter.
Anførte Christen Jepsen antages at være søn af Jep Christensen i Trabjerg, Borbjerg sogn. Christen Jepsen skal så være gift med N.N. Enevoldsdatter, en datter af selvejerbonden Enevold i Quiesgaard i Borbjerg sogn. Så stemmer det med at provsten Enevold Christensen er født i Trabjerg (Enevold Christensen er født i Trabjerg iflg. præstetavlen i Borbjerg kirke og var præst ved Borbjerg kirke i 33 år, fra 1554 til 1587).
L.P.Borberg skriver i sin slægtsbog, side 37:
"Christen Jepsen omtales ganske vist ikke i kilderne, men det må efter tidens ubrydelige skik anses utvivlsomt, at Jep ikke kan have undladt at opkalde en søn efter faderen Christen. Når denne søn, Christen Jepsen, der må have levet i begyndelsen af 1500-tallet, ikke omtales, er det rimeligvis fordi han er død ung, måske i Clementfejden, hvor Johan Rantzaus landsknægte alene ved stormen på Aalborg 18. december 1534, slagtede henved 2000 borgere og bønder - de jydske bondeætters ypperste mænd. Trabjergslægten deltog jo i denne fejde under skipper Clements faner."
Borberg siger godt nok, at omtalte Christen Jepsen ikke omtales i kilderne, men mon ikke den "Christiern Jebsen af Bøgyldh", der omtales under en dom om Vejrum præstebords ejendom den 28. april 1486 skulle være vores Christen Jepsen? Jeg mener, Bøgild i Borbjerg sogn hørte ind under Trabjergs ejendomme. Og når den yngre bror, Anders Jepsen, i sine yngre dage var i Abildtrup (i 1487), så er det vel ikke så underligt, om den ældre bror, Christen Jepsen, er på slægtens ejendom i Bøgyldh, i 1486.
Væsentlige datoer og årstal
- 6. maj 1486
Jep Christiernß var blandt de 13 sandemænd, der besegler et sandemandstov om Vejrum Præstebords ejendom (Repertorium 5878)
- 26. apr 1492
Jep Christiernß i Trobere var vidne i Sale kirke (Repertorium 7116)
- 13. apr. 1493
Jep Christensen i Trabjerg har delt gods med Per Aal og hans søn Christjern Pedersen Aal (Repertorium 7392)
- 6. maj 1493
Per Jensen og Christjern Pedersen Aal kundgør, at de skylder Jep Christjernsen i Trabjerg og Christjern Christjernsen 2 tdr. byg årlig af den Broderlod, som de har i det Gods, som de arvede efter Jes Quie.
- 8. maj 1494
Jep Christiernsen var vidne i en sag om Niels Eriksens Gyldenstjernes segl (Repertorium 7654)
- 28 maj 1517
Jep Christensen i Trabjerg og Christen Christensen får en lovhævd på hver deres gårde i Trabjerg.
Teksten er gengivet i Hjerm og Ginding herreders justitsprotokol 1716-26, fol. 810a-11a
-
-
død før 1543
Enken Marine Jepskone får det år skøde på gods i Hammerum herred (1562-400)
|
, d. okt. 1770 (Alder ~ 0 år)