Notater |
- Frederik 7. (6. oktober 1808 - 15. november 1863), dansk konge af den oldenborgske slægt fra 1848 indtil sin død.
Valgsprog: Folkets kærlighed min styrke.
Frederik 7., søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin fødes den 6. oktober 1808. Han bliver den første konge efter enevældets fald, og regerede Danmark fra 1848-1863.
Opvækst
Frederik 7.s forældre blev skilt et år efter hans fødsel pga. Charlotte Frederikkes affære med komponisten Edouard du Puy. Hun blev forvist til Horsens og fik aldrig mere lov til at se sin søn. Drengens opvækst blev præget af en nødtørftig opdragelse af diverse tanter og onkler. I 1820'erne blev han derfor af Frederik 6. (onkel) sendt på en udenlandsrejse til Frankrig, Italien og Schweiz. Her skulle han lære sprog og statskundskab og danne sig et indblik i de militære forhold, men i stedet blev hans ophold centreret omkring Genève, hvor han fik tildelt den flotte titel af æresborger, fordi han under opholdet havde gjort sig populær ved byens skyttefester. I året 1828, som 20-årig, giftede han sig med sin kusine, Frederik 6.'s yngste datter, Vilhelmine Marie. Ved brylluppet uropførtes Elverhøj. Ægteskabet vakte dog utilfredshed hos Frederik 6. da det med tiden blev præget af Frederiks udskejelser og hensynsløshed over for hustruen. Til sidst blev det for meget for Frederik 6., der i 1834 forviste ham til Fredericia og forlangte skilsmisse for datteren. Under opholdet i Fredericia mødte han den kvinde, der fik størst betydning for ham, danserinden og senere modehandlerske Louise Rasmussen. Først den 8. december 1839, da faderen blev konge under navnet Christian VIII, og Frederik blev kronprins, ophævedes eksilet og han overtog faderens hidtidige stilling som guvernør på Fyn. Frederik måtte gifte sig igen, dog denne gang en smule imod hans egen vililje, og i 1841 giftede han sig standsmæssigt med Marianne af Mecklenburg-Strelitz. Dette ægteskab holdt dog kun til 1846, hvor parret lod sig skille. Marianne flyttede allerede i 1844, og det blev Louise Rasmussen, der i stedet kom til at optage prinsen.
Enevældens fald
Da Christian 8. døde den 20. januar 1848, var det med bange anelser at offentligheden tog imod den uerfarne 39-årige Frederik 7. Han havde været medlem af statsrådet siden 1841, men ikke vist interesse for politik. Når han alligevel blev en af de mest populære konger i danmarkshistorien, skyldes det først og fremmest, at han opgav enevælden og gav Danmark en fri forfatning med Junigrundloven.
|