- Kære alle.
Vores far og husbond, kunstfyrværkeren, Lars Hoffmann Barfod, sov stille ind i nat. Et langt og spændende liv er kommet til en ende, et liv som havde stor indflydelse på mange andres. Både i vores egenskab af at have Fyrværkerifabrikken, som tiltrak mange forskellige personligheder (!), men også fars meget meget stærke Hoffmannske karakter.
I Tune blev man sat i arbejde, en metode som ifølge min far kunne løse de fleste problemer, alt i medens vi blev orienteret om historiens vingesus indenfor mange forskellige emner.
For museumsbesøg, kildevandring i Roskilde, den lange vandring langs Mølleøen (med krudtmøllerne), pilgrimsrejser til Rom, gourmetmadlavning, ølpakkekalender op ad trappen, irriterende gravhunde og tusindvis af historiske rariteter, kobberstik og meget gamle bøger, 2. verdenskrigs og Napoleonssamlinger, bondeting fra Vallensbæk, våbenvæggen fra hele verden og ikke mindst middelalderborgen med indlagte torturelementer, eget laboratorium i kælderen, hvor man så på gamle oste i mikroskop/leg med fluorescerende væsker og grundstofsamlingen OP til de radioaktive, eget observatorie med stjernekikkert og vejrstation, ja listen er en uendelig, var og er en del af den Barfodske arv til verden.
Mange familier over flere generationer hænger tæt sammen med vores: Hele Valeurklanen, Schultz (svigerdatteren til tvillingegårdene i Vallensbæk med døtre), hele den islandske fyrværkerfamilie med Bryndís Þórarinsdóttir i spidsen, krudtleverandørerne v/Lis Sørensen, Esbensen og så fremdeles.
I en tidlig alder kom man på "dødsruten" i København. Mange restaurationer skulle frekventeres, smukkeMarie, sporvognen mm. og det skulle selvfølgelig afsluttes på Langelinie med en Århusianer for enden af molen.
Når man vokser op, som 7. generationsfyrværkerdøtre, med et evigt historisk vingesus hængende over hovedet (ALT blev sat i perspektiv!), hvad er resultatet så?
1) Et kendskab til samtlige baghaver i nordsjælland, hvor vi har brændt af til bryllupper, fødselsdage og begravelser, Sølyst hvor man altid blev serveret det lækreste mad og desserter, efter at man havde stået der i mørket og frosset måsen af, og ikke mindst de fantastiske parterrefyrværkerier i Tivoli, store fødselsdagsfyrværkerier fra taget af koncertsalen, og det smukke smukke meget poetiske fyrværkeri på Tivolisøen, med en yderst komplicerede rækkefølge - der skulle erfarne folk til! Og min personlige favorit renæssancefyrværkeri på Fredensborg slot under en helt mørkeblå efterårshimmel, hvor det hele gik op i en højere enhed med guldtourbilloner - en helt fantastisk aften.
2) En virkelig stærk familiefølelse, der dyrkes på søsterture, og fætter/kusine weekender.
3) Cirkusværdier og overtro. Vi startede som cirkusfamilie, men da jernbanen kom, blev det mere og mere pyroteknikpræget. Vi har levet med forgængeres åndedrag lige i nakken "hvordan ville oldefar Adolph have gjort? Hvad ville Elnor have brølet til en af verdens uretfærdigheder?". Vi ligger stadig ikke knivene over kors, vi ønsker ikke held og lykke, vi har ikke en hortensiablomst i huset og så fremdeles. Vi er dybest set temmelig besværlige på den konto!
4) At vi som døtre var vidner til en stærk kærlighed mellem vores forældre i hele deres 57½ år lange ægteskab (manganbryllup!). I går sad min mor og genlæste deres kærestebreve fra 1965, hvori far beskriver at han er igang med at lave et blomsterstel til Plænen i Tivoli.
5) En kærlighed til at give gaver til andre, nøje udtænkt og forkælende.
6) At vi voksede op som håndværkere. Vi har arbejdet med træ og papir, klistret bomber over i utallige timer, renset stel, lavet bombetter og klistret over ect.ect.ect.
Hvor er vi heldige, at have haft en historieinteresseret fyrværker som far og husbond. Hans værdier og historier lever videre gennem alle dem, der var i berøring med ham. Og tak til alle, der har været i berøring med vores familie gennem mange generationer.
Æret være Lars Hoffmann Barfods minde.
Begravelsen er tirsdag den 1. april kl.10.00 fra Helligtrekongerskirken i Vallensbæk. Alle er velkomne. Der er gravkaffe efterfølgende i Sognegården.
Og ja... det er en begravelse. For som han sagde, hvis han undgik at blive brændt af i levende live, ville han sguitte ikke brændes som død.
|
1943 - 2025 (82 år)
