Det vedhæftede avisnotits siger følgende.
Guldbryllup
Gamle maler C. Lorenzen og hustru, Holbæk, højtideligholder i dag deres 50 aars bryllupsdag under megen opmærksomhed fra slægt og venner og almindelig flagning i byen.
De gamle agtværdige ægtefolk vækkedes i morges ved musikens toner, og de fandt indgangen til deres hjem smykket med grønt og flag. Op på formiddagen strømmede lykønskningerne in. Bl. a. mødte Vaabenbrødreafdelingens bestyrelse og overbragte en sølvkageske. De indløbende telegrammer og andre skriftlige hilsner samlede sig på bordet i det lille hyggelige hjem til en hel stabel, og blomster og gaver fyldte op allevegne.
Maler Lorenzen, der er 77 aar er barnefødt i Holbæk, medens hans 72 aar gl. hustru er født ovre paa Tudse Næs. Malerhaandværket studerede Lorenzen hos daværende maler Bjergaard i Bølfekrogen, og i 1873 overtor han efter maler Conradsen den forretning i Studiestræde, som han driver den dag i dag.
LOrenzen er veteran fra 64. Han laa i skanse nr. 4, da Dybbølstillingen blev taget, og han var 16 uger i fangenskab i det tyske.
Begge ægtefolk kan glæde sig ved et i forhold til deres alder ualmindelig godt helbred. De var meget rørte og taknemlige over al den velvilje, de i dagens anledning mødte.
(Udklippet er fundet blandt Johan Frederik Madsens efterladte fotoalbums)