| Notater |
- KRISTELIGT DAGBLAD
AF CHARLOTTE BACH
27. juli 1999 01:00
På Saltholm bor syv sjæle, 800 køer og 100 får. Øen, der er fredet, er et paradis for fugle. Engang var der gårde med nøjsomt landbrug, og endnu tidligere fungerede øen som en del af Københavns Sø- og Landbefæstning. I dag vidner et museum om
»Henvendelse over vejen« står der på skiltet til museet på Saltholm, som i denne sommer går sin anden sæson i møde. Over vejen bor museets stifter, den 80-årige Hans Christian Zimling, der er barnefødt på øen. Han bor i sommerhalvåret på en gård, som han de sidste 15 år har restaureret på. Den fædrene gård ligger længere inde på øen og bebos af broren Georg Zimling, der er fjerde generation på gården. Han er fåreavler og har boet på Saltholm i 79 år. Hans datter er klar til at overtage gården som femte generation.
Ideen til museet på Saltholm opstod, da Hans Christian Zimling fandt et stykke gammelt jern, der ragede op af jorden ikke langt fra gården. Han var nysgerrig og gravede det op. Det viste sig at være en gammel benzinmotor fra 1920. Den blev første genstand på museet, der nu er fyldt op med vidnesbyrd fra livet på øen gennem flere hundrede år.
Selve museumsbygningen har tilhørt militæret, som havde forlægning på Saltholm, der udgjorde en del af Københavns Sø- og Landbefæstning med batteriet midt på øen bygget i 1910. Zimling har selv istandsat bygningen. Efter fundet af benzinmotoren gik Hans Christian Zimling i gang med samle ting til museet, der kunne belyse livsvilkårene gennem tiderne på øen. Gamle markredskaber som roerasper, kartoffeloptager, kornvalse og stentang.
Og sten er der nok af på den flade 16 kvadratkilometer store ø, som er otte kilometer lang og godt to kilometer bred. Jorden er kalkholdig med kun lidt muld og masser af sten. Siden middelalderen er Saltholms kalk blevet udnyttet, og i 1700-tallet var flere hundrede mennesker beskæftiget med kalkbrydning, som først ophørte midt i 1930'erne.
Under pesten i begyndelsen af 1700-tallet var Saltholm karantænestation med barakker og sygehus. Nøjsomt landbrug Store dele af øen oversvømmes hver vinter, og en egentlig landbrugsdrift har været umulig. Ikke desto mindre søgte Hans Christian Zimlings forældre at dyrke deres 18 tønder land med nøjsomme grøntsager som roer, kålrabi og kartofler. Og dyr var der masser af - som det hørte sig til i et traditionelt landbrug: heste, køer, grise, får, høns, gæs, ænder osv. Man var stort set selvforsynende. Og familien supplerede med måger, mågeæg, svaner og vilde kaniner samt fisk.
Saltholm har intet fersk vand. Man samlede regnvand til at drikke og vaskede sig i øens brak-vand. Der var ni børn, men et af børnene døde som spæd. De otte søskende gik i skole på Saltholm og kom kun sjældent til fastlandet. Øens mange vandhuller var fabelagtige legepladser for børnene, der stagede sig rundt på hjemmelavede tømmerflåder. - Vi havde intet egentligt legetøj, fortæller Hans Christian Zimling, men det savnede vi faktisk heller ikke. Vi havde hinanden, og hvad vi kunne flikke sammen af træ og strandingsgods.
Vi gik i træsko året rundt. Sko og strømper kendte vi ikke. Om vinteren var fod-tøjet et problem, når vi skulle gennem de mange vådområder til og fra skole. Min far fandt på at lave stylter til os, og vi blev ret gode til at gå på dem. Men selvfølgelig gik der sport i det, og vi arrangerede væddeløb og skubbede til hinanden, så egentlig blev vi mere våde med stylter end uden.
Børnene fandt også på at bruge den gamle militære jernbane, anlagt i 1920'erne, som transport til skole. De satte sejl på tipvognen og kom somme tider op på en fart af 90 km i timen.
Eksamen med rød sodavand
Saltholms lærerinde boede på skolen, der bestod af tre små værelser: skolestuen, lærerindens rum og et lille køkken. Hans Christian Zimling husker, at skolestuen var så lille, at en af eleverne måtte sidde i et bogskab. Der var bare den ene lærerinde, og hun måtte så undervise i alt - fra håndarbejde til regning. Det lå i luften, at hun skulle være ugift. Når der var eksamen, ankom en censor og en præst fra fastlandet for at overhøre børnene.
- Eksamen var en herlig tid, fortæller Hans Christian Zimling, for så fik vi en rød sodavand.
Børnene ejede ikke en tandbørste, og de fire søskende, der er tilbage af de otte, har endnu deres egne tænder. Ifølge Hans Christian Zimling skyldes det de mange roer og kålrabi, som gennem barndommen har fungeret som tandrensere. grød og kartofler. Enkelte gange suppleret med vild kanin, and eller fisk. På skolemaden fik vi fire stykker rugbrød med puddersukker. Hvis vi havde slagtet, vankede der kødpålæg. Og om foråret stod den på brød og mågeæg i madpakken. Når far havde skudt en svane, blev svanekødet sammen med en god del spæk kørt gennem kødhakkemaskinen. Uden spæk var det alt for tørt. Skroget og indmaden blev der kogt kråsesuppe på, beretter Hans Christian Zimling. Flygtningetransporter Skolen gik til 7. klasse. Enkelte fortsatte skolegangen på fastlandet, men de fleste kom i lære eller ud at tjene. Ingen af Zimling-børnene fortsatte skolegangen. En kom i lære som grovsmed, en som gartner og en som landmand (Georg, der siden overtog gården). Hans Christian Zimling tog arbejde på en anden gård på Saltholm og blev siden karl på en gård i Nordsjælland. Han sejlede også en overgang med kreaturbåden mellem Kastrup og Saltholm. Det var under krigen. En snes tyske soldater lå i barak ved Holme-gården for at holde øje med trafikken i Øresund. Alligevel fungerede Saltholm som mellemstation for flygtningetransporter til Sverige, og Hans Christian Zimling måtte blive i Sverige i krigens sidste år, da han havde været aktiv i transporten. Han meldte sig til den danske brigade i Sverige og kom hjem som soldat i 1945. På museet kan man se bådbyggerværktøj, vandkikkert til ålestangning, gamle fiskeredskaber, håndsmedet stegepande, håndkraftsdrevet vaskemaskine, Zimlings fars træskostøvler med pigge til isvandring, gamle træski, sandormefanger, tysk kikkert (stjålet af Hans Christian Zimling under krigen), fåresaks og meget meget mere. Dertil en anselig samling udklip og fotografier, bl.a. et foto fra 1940 af Hans Christian Zimling og fem-seks andre mænd, der i isvinteren gik til fastlandet med 22 heste, som manglede foder på øen. På et tidspunkt skulle hestene springe over en stor våge, og alle vidste, at det var knald eller fald for dem. De ville aldrig kunne komme op, hvis de faldt i. Samtlige heste klarede springet. Efter krigen blev Hans Christian Zimling udstyrsforvalter hos SAS, hvor han arbejdede til 1985. Da blev han pensioneret og drog for sommerhalvåret tilbage til sin fødeø. Saltholm er fredet, og øen er en af landets vigtigste yngleområder for fugle. Omkring 20.000 kystfugle yngler på øen, der også fungerer som spisekammer for mere end 70.000 trækfugle. Siden 1873 har øen været ejet af Saltholm Ejerlaug, der består af ca. 200 ejere bosat på Amager. Driften er nu som før kreaturgræsning. Fra maj til oktober sendes kvæg, heste, får og gæs på sommergræsning på Saltholms strandenge. Oprindelig fik hollænderne i 1521 særret til græsning af kreaturer på øen. Også amagerkanere fik del i græsningsretten. opsynsmanden, der ser efter de 7-800 køer fra hele Danmark, navnlig kvier, som fedes op sommeren igennem, og Hans Christian Zimlings bror Georg Zimling med datter og svigersøn samt ca. 100 får. Ingen ejer jorden. Alle, også de ni sommerhusejere er forpagtere. Øen må ikke bebos om vinteren, bortset fra de to fastboende familier på i alt syv personer. Indtil for få år siden var skolen i brug til opsynsmandens børn. I dag sejler opsynsmanden sine børn til og fra skole hver dag. Da den amerikanske præsident Bill Clinton for to år siden besøgte Danmark, og Air Force One landede i Kastrup Lufthavn, blev fire styk motor-cykelbetjente samt motorcykler landsat på øen via helikopter. Deres terrængående maskiner finkæmmede øen for terrorister, og ude på vandet blev alle sejlere standset af patruljebåde. Og øens historie er bestemt ikke slut. Hans Christian Zimling er en travl mand, der sommeren igennem modtager turister til en rundvisning på øen og museet og en snak om gamle dage på Saltholm. Såvel grupper af svenske pensionister som Tårnby Politi på skovtur bliver beriget med den flade natur, som minder en del om den sønderjyske marsk. Og skoler, biblioteker og lokalforeninger har bud efter Hans Christian Zimling, der gerne holder foredrag om sin opvækst på øen. Vil man til Saltholm som turist, kan man tage med postbåden, der sejler fra Kastrup Lystbådehavn kl. 10 tirsdag, torsdag og lørdag. Man kan også selv sejle til øen, men besejlingsforholdene er noget vanskelige. Det er nok en god idé at tage en stor madpakke med, for kroen lukkede for et par år siden. Det koster ikke noget at besøge museet. En mælkejunge er stillet op til bidrag til museets drift. Hans Christian Zimling har allerede planer om at udvide. Åbningstiden er fra maj til september, og man henvender sig »over vejen« - dog helst ikke midt i middagsluren.
|
1919 - 2010 (90 år)
[1] 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
