| Notater |
- Jeg er født 5. marts 1859 i Frederiksværk, hvor min far, der var artilleriofficer, bestyrede krudtværket. Min mor var datter af provst Bentzien. 1866 flyttede vi til København, hvor jeg kom i skole i det v. Westenske Institut, og jeg blev student derfra i 1875.
Mine interesser gik nærmest i sproglig retning: allerede i skolen havde jeg læst spansk og russisk, og jeg ville gerne have studeret filologi, men økonomiske grunde gjorde, at jeg gik til handelen.
Som det dengang var ret almindeligt kom jeg først til en forretning i provinsen, til H.M. og F. Plum i Assens. Det var en af disse forretninger, som handlede med alt muligt: smør, æg, kolonialvarer, jern, tømmer etc., hvor bønder tit langvejs fra kom kørende ind og spændte fra for hele dagen og blev beværtet i skænkestuen. De talrige karle og daglejere stillede hver morgen og fik deres pægl brændevin, som hørte til deres daglige kost. Der var meget at lære, men det var hårdt arbejde fra 6 morgen til 10 aften.
Efter 3 års forløb kom jeg derfra til T. og S. Plum, som havde smøreksport-forretning i København. Jeg fik snart prokura og blev 1889 optaget som kompagnon, men udtrådte 1894, da samarbejdet ikke var godt. Derefter overtog jeg Peter C. F. Hansens smøreksport-forretning, som først førtes under firma Hansen og Holbek, men efter et par års forløb kom til at hedde "Carl Holbek".
I 1896 blev min interesse vendt mod Rusland, hvor den sibiriske bane var under anlæg. Jeg sendte en ung mand derover på undersøgelsesrejse, og da der viste sig at vare store muligheder, lejede jeg et kontor i Kurgan og begyndte opkøb af smør. Kvaliteten var ikke god, og snart sendte jeg en dansk mejerist over, som rejste rundt og underviste bønderne. Efterhånden begyndte jeg også at forsyne dem med mejeriartikler, staver, smørfarve etc., og jeg rejste selv over og undersøgte forskellige pladser længere østpå og anlagde et par nye filialer.
Tempoet var stærkt i disse år, den transsibiriske bane var ved at vare fuldført. Banen løb hundreder af mile gennem frugtbar muldjord, landsbyer voksede frem i massevis og enorme arealer toges under ploven. Bønderne var glade ved os fremmede købmænd, da vi for dem betød regelmæssige kontante aftagere af deres produkter, og min forretning gik hurtigt fremad.
Der var naturligvis mange vanskeligheder: f.eks. måtte jeg oftest sende unge mennesker derover, som ikke kendte sproget, ligesom forskellige viste sig upålidelige. Tyske kunne jeg have faet nok af, men det gjaldt at bevare handelen på danske hænder. - I begyndelsen blev vi langs jernbanen, men efterhånden søgte vi længere sydpå, helt ned til Altasbjergene. Ofte måtte jeg selv lade anlægge mejerier, og det var ikke få danske mejerister, der var ledere af ret store mejerier.
I 1904 blev min forretning slået sammen med det største af de andre danske firmaer, E.E. Esmann, under navn af Det Sibiriske Kompagni, og dette blev et stort foretagende. I 1918 udvidedes det til også at omfatte Japan, Amerika etc. og fik navnet Det Alm. Handelskompagni. - Krisen i 1920 ramte selskabet hårdt, og derefter røvede bolsjevikkerne alt hvad vi havde i Rusland og Sibirien. Sibirisk Kompagni har derefter kun arbejdet i mindre format og med store vanskeligheder.
I 1891 blev jeg gift med Marie Dorph, datter af den kendte skolemand, prof. Poul Dorph, og vi har 5 børn.
I 1899 medvirkede jeg ved starten af et genforsikringsselskab, "Skandinavia" og har siden været i dets repræsentantskab, senere også i dets forretningsudvalg. I mange år var jeg medlem af den københavnske smørnotering.
I 1912 blev jeg medlem af Sø- og Handelsretten og har siddet der siden. - I 4 år var jeg medlem af Søllerød Sogneråd.
Ved krigens udbrud 1914 blev jeg valgt til civilkommissær og skulle sørge for øernes forsyning med smør under krigen. Men som forholdene udviklede sig, fik jeg ikke meget at gøre dermed.
I 1917 blev min ældste datter gift med Erik Plum, søn af min tidligere kompagnon. Erik Plum er indehaver af den oversøiske smørpakke-forretning, som jeg over 30 år tidligere havde været med til at oparbejde, og da forretningen blev omdannet til et aktieselskab, kom jeg ind i bestyrelsen.
Udover forretningen har jeg stadig bevaret mine sproglige interesser og har tillige i mange ar varet en ivrig skiløber i Norge, og har herhjemme dyrket sejlsporten.
Var også i nogle år medlem af Kgl. Dansk Yachtklubs bestyrelse.
X 1925 fik jeg ridderkorset.
Kbh. febr. 1927.
Carl Holbek
|
1859 - 1942 (83 år)
