| Notater |
- Holger Henrik Herholdt Drachmann (9. oktober 1846 - 14. januar 1908) var en dansk digter og kunstmaler. Han betragtes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd.
Han blev født i København, som fætter til politikeren Viggo Hørup. Han blev uddannet maler, men digtekunsten vandt. Han fik sit gennembrud med digtsamlingen Digte (1872), min Ven Georg Brandes tilegnet. I den viste han revolutionære interesser (digtene Engelske Socialister, Den 28. november 1871 og King Mob). Han var kendt for de mange kvinder, som inspirerede hans digtning, men som ofte vakte skandale. Efter sin første skilsmisse indledte han et lidenskabeligt forhold til en gift kvinde, Polly. Han fik et barn med hende, men hun flygtede fra ham.
I Hamburg mødte han en ung pige, Emmy, som han betroede sig til om sin hjertesorg. Emmy forelskede sig i ham uden at ane, at det var hendes egen søster Polly, han talte om. Det fortalte han hende i et brev, og hun flygtede til England. De blev alligevel gift og adopterede hans datter med Polly. Selv fik de fire børn. Ægteskabet var vanskeligt, også på grund af dårlig økonomi, men de to stod hinanden nær. I 1887 blev Emmy syg under sin sidste fødsel.
Samme år døde det ene barn af difteritis, og måske som en flugt forelskede Drachmann sig i syngepigen Amanda Nielsen, som han kaldte "Edith". Hun blev den mest betydningsfulde af hans mange muser. Emmy skrev fem år efter Drachmanns død historien ned i et kladdehefte og på nogle løse ark. Titelbladet til første udgaven af Holger Drachmanns roman Forskrevet fra 1890.
I "Edith" fortæller Emmy, hvordan hun vidste, at Drachmann ville forlade hende, skønt han intet sagde, og hvordan hun knapt kunne få sig til at følge ham til Hovedbanegården. Der udbrød han: "Emmy, tro mig, når jeg siger, at jeg kommer igen. Hører du - måske vil der gå et, måske to år. Men da vil jeg på en langt smukkere måde end før kunne sige: Jeg elsker dig". Det skete aldrig. Familien skænkede manuskriptet til "Edith" til Det Kongelige Bibliotek i 1990.
Han foretrak Amanda Nielsen trods hendes fattige herkomst, gadesprog og tvivlsomme erhverv. Skilles fra Emmy ville han ikke: han holdt af sin familie og ville skåne den og sig selv for skandalen. Senere brød Amanda med ham; for at gifte sig med en rig pølsemager, og fordi Drachmann havde fundet den norske visesangerinde Bokken Lasson, søster til Oda Krohg.
Men hurtigt blev han fanget ind af Bokkens anden søster, den lunefulde og dominerende Soffi. Nu adlød han, da hun forlangte, at han skilte sig fra Emmy (1903).
Emmy overlevede Drachmann med tyve år. Hun blev 74 år. "Edith", som var 12 år yngre end Emmy, døde først 87 år gammel i 1953. Hun fik ingen børn med Drachmann og misundte Emmy hendes.
Soffi blev Drachmanns sidste kone, men langtfra hans sidste muse. Emmy bebrejdede sig, at hun havde trættet Drachmann med sin sorg: "Jeg har grædt bitre og mange tårer for hans skyld, altfor mange ubeherskede - nu jeg er gammel og tårernes væld er tørknet - ser jeg min uforstand. Men så siger jeg dog: Begyndte livet forfra, jeg handlede på ganske samme måde - jeg lagde min hånd i hans og sagde, jeg tror på dig. Velsignet du, velsignet alle dage."
- Holger Drachmanns hus "Villa Pax", Skagen Han gæstede i en årrække Helsingør og Hornbæk, hvor han var en farverig person både i borgerskabets selskabsliv og blandt fiskere, da han fra barnsben fattede interesse for søfart. Skagen var et andet af hans foretrukne opholdssteder. Skagen er i eftertiden særlig knyttet til hans navn.
I 1883 brød Drachmann voldsomt med Brandes-bevægelsen, nærmede sig de konservative og optrådte den næste halve snes år som national, traditionel og forsvarsvenlig skribent. Fra denne periode stammer nogle af hans populæreste dramaer, især Der var engang (1887). Fra begyndelsen af 1890'erne sluttede han sig atter til det Moderne Gennembrud uden dog at ændre sine emner stort.
Drachmann døde i Hornbæk og ligger begravet i Skagen.
- Nogle af Drachmanns værker:
Med Kul og Kridt (1872)
Digte (1872)
Østen for Sol og Vesten for Måne (1880); syngespil
- an var gift tre gange. Første gang med barnebruden Vilhelmine Erichsen (1852-1935), som han traf på Bornholm. De blev gift 3. november 1871 i Gentofte. Drachmann var meget betaget af sin unge muse, men endte alligevel med at svigte hende, da hun ventede deres første barn, datteren Eva Drachmann. De blev skilt 1878. Han havde i mellemtiden kastet sine øjne på en gammel flamme fra studentertiden, en datter af familien Culmsee på Havreholm. Det var en velhavende familie, der ejede en papirfabrik. Polly Culmsee var i mellemtiden var blevet gift og havde fået to børn, men kedede sig i sit ægteskab. Hun muntrede sig nu med Drachmann. De blev begge skilt, og forholdet fik følger, en lille pige. Drachmann havde da også regnet med, at de skulle giftes, men hun endte med at stikke af med sin læge, som hun i stedet giftede sig med.
Til gengæld trøstede Drachmann sig med hendes lillesøster, Emmy Culmsee, der ernærede sig som lærerinde. De blev gift den 17. maj 1879 i København. Emmy havde ikke søsterens erotiske udstråling, men gav ham i stedet familieliv og først og fremmest ro til at skrive i de næste 8 år, indtil den urolige herre igen søgte nye erotiske udfordringer.
Emmys forældre var begge født og opvokset i Roskilde, så familien havde en forbindelse til domkirkebyen. Drachmann kendte naturligvis også Roskilde. Efter Stændertiden var 1. sal i Palæet blevet indrettet til en stor lejlighed. Her havde marinemaleren Martin Melby boet sidst, men han var død i 1882. Med hjælp fra forlæggeren, direktør Frederik Hegel fra Gyldendal, der kendte Melbys enke, lykkedes for familien Drachmann at overtage den store lejlighed. Det var længe uafklaret, om de kunne få den. I den tid boede de på ”Hotel Prindsen”. Det var i november måned, hvor de var kommet fra et koldt og ubehageligt ophold på Skagen. Det var jo et barsk sted at opholde sig uden for sommersæsonen. Endnu den 3. december 1882 skriver Drachmann i et brev: ”Paa ”Palaiet” kommer vi nu ikke. Det viser sig dog at jeg havde en fin Sans. Snobberne har været på Spil, og jeg skulde naturligvis enten være ydmyget (paa Grund af min Naivitet) eller maaske indstillet til særlig ”Naade”. Nej, nu søger jeg om en mere borgerlig Bolig.” Han trøster sig med, at lejligheden ville have slugt en masse penge. Men ti dage efter afsendelsen af dette brev var familien – far og mor samt børnene Gerda, Kaj og Svend, i fuld gang med at flytte ind i gemakkerne i den store lejlighed. 3. juledag var der gæster til middag, nemlig forlæggeren Frederik Hegel, kollegerne Sophus Schandorph og Otto Borchsenius, alle med fruer. Den store herskabslejlighed indbød ligefrem til selskabelighed. Men den krævede også store møbler. Den 9. januar bebrejdede han sig selv i et brev, at han på ny havde måttet stifte gæld i forbindelse med indflytningen. Nu havde han lige glædet sig til at få arbejdsro, og så blev han overfaldet af regninger, husleje og lignende besværligheder. Han var også utilfreds med, at Det Gyldendal’ske Forlag ikke ville yde ham et tilstrækkeligt stort lån til at klare de midlertidige, pekuniære problemer. Brevet er også interessant, fordi det viser, hvilke litterære opgaver, han var i gang med. Dels var han lige begyndt på et stort anlagt nytårsrequiem i anledning af den franske politiker Léon Gambettas dødsfald. Han havde været det store nationale samlingsmærke for Frankrig i 1870 under krigen med Tyskland. Endvidere arbejdede Drachmann på en ny fri digtning, inspireret af det persisk-arabiske eventyr om ”Aladdin”, som skulle være færdig til efteråret.
- HOLGER DRACHMANN OG HANS FADER BREVE FRA A. G. DRACHMANN TIL SØNNEN 1875-90
Kilde :http://www.roskildesforfatterei1000aar.dk/holger-drachmann.html Brev :http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=100863
|
1846 - 1908 (61 år)
