| Notater |
- Skanserne
Svenskeskansen i Tønballe Skov er formentlig opført under svenskekrigen i 1658. Det siges at de fyrretræer der vokser på skansen i dag, nedstammer fra frø som soldaterne uvidende havde medbragt i deres udstyr. Svenskeskansen beskyttede effektivt indsejlingen til Horsens, men var ikke særlig godt befæstet mod indtagelse fra landsiden.
De 2 kanoner, der er opstillet på skansen, stammer fra linieskibet Christian VII, der i vinteren 1787 forliste i en storm ved Anholt. Gustav Glud købte skibskanonerne på en auktion i 1906.
Lille Batteri ved Hesteodde menes at være det ældste anlæg. Kong Frederik d. 2. udstedte i september 1566 et åbent brev til bønderne i Bjerre Herred om, at de under kommando af "Os elskte Holger Rosenkrantz" til Boller skulle opkaste en skanse ved indsejlingen til Horsens fjord. Bønderne blev i brevet befalet at stille med heste, vogne, værktøj og mandskab og "holde ud" til arbejdet var tilendebragt. Lille Batteri er i dag overpløjet og ødelagt.
Store Batteri ved Hundshage formodes opført under Englandskrigen (1807-14). Det var det største skanseanlæg ved fjorden, udformet som en 5-strålet bastion med dybdegrave og høje volde, et solidt blikhus, mandskabsbarakker, krudttårn og brønd. På Horsens museum kan man se en kopi af anlægget. Til at lede forsvaret forestod justitsråd Poul Glud, Jensgaard, og der var tilknyttet varslingstjeneste med bavner (klargjorte bål) på Hundshage, Hesteodde, Borg, Bjergelide og Boller. Hverken batteri eller varslingstjeneste kom i brug.
Store Batteri er i løbet af de sidste 50 år ædt af havets bølger, og materialerne kastet op i strandvolden foran Tønballe Skov.
Kilder: Bjerre Herreds Bogen 1963, Glud-Hiarnø Sogns Historie 1948, og Jan Tidemand.
Senest opdateret 16-07-2008 af SNS - Trekanstområdet
Øvrigt
- Gabriel Holgersen
Søn af Holger Ottesen Rosenkrantz og Kirsten Nielsdatter
Gabriel Holgersen blev den af børnene, der kom til at føre slægten videre på den privilegerede Egebjerggaard, han måtte flere gange i sit lange liv - han blev næsten 100 år- føre processer mod sognets tiendeejer Kjeld Brochenhuus på Lerbæk, han kunne ikke forstå, at Gabriel Holgersen kunne slippe for at betale tiende af sin gård, hvad alle hans standsfæller måtte, men han blev hver gang frifundet, alene på grundlag af hans mors kongelige privilegium fra 1565.
Gabriel Holgersens ægteskabelige forhold er lidt uklare. Han synes første gang at have været gift med en datter af Erik Pedersen i Kørup, som var af den adelige slægt Gjødesen på Rask. I dette ægteskab havde han mindst tre børn, nemlig sønnen Holger Gabrielsen, der først var præst i Stouby, senere i Hylke, sønnen Erik Gabrielsen, som førte slægten videre på Egebjerggaard, samt en datter Anne Gabrielsdatter, som var gift med Jens Ottosen i Eldrup.
I 1623 var Gabriel Holgersen gift med Maren Hansdatter, som var forstanderinde for Børnehuset i København. Hun indsendte d. 11. september 1623 en klage til Kongen over, at hendes mand og ægtehusbonde Gabriel i Egebjerg i Stjernholms len „ligger i et slemt og forargeligt levned med en løsagtig kvinde ved navn Anne Albrits (muligvis datter af Albrecht Christoffersen) en adelsmand, hvis enke Bodil Munk i1616 boede på Raadvedgaard i Hansted sogn, og at de havde avlet børn sammen“
Lensmand Laurits Ebbesen fik derefter befaling om at undersøge sagen, og dersom det virkelig forholdt sig som anført, skulle han rejse tiltale mod dem begge og tage dom over dem og lade dem straffe. Ifald det skulle vise sig, at Anne Albrits havde større skyld end Gabriel, skulle han sende hende til tugthuset i København og i øvrigt lade ham straffe, som det sig hør og bør.
Det ser ud som der i dette forhold har været i hvert fald 2 sønner, nemlig: Anders Gabrielsen, som i 1650 var nærværende ved skiftet efter faderen, og som i 1682 boede i Egebjerg, og en søn Otto Gabrielsen, som i 1685 var bosat i Serritslev.
Hvornår Maren Hansdatter døde vides ikke, men efter hendes død, da Gabriel Holgersen selv var i en fremskreden alder, giftede han sig med Kirsten Nielsdatter, med hvem han vist ingen børn havde.
I 1641 skødede han 1/3 af Egebjerggaard til sønnen Erik Gabrielsen, som allerede nogle år havde været gift med Anne Sørensdatter, der var søster til Clemen Sørensen ridefogden på Boller, som siden kom til at varetage mange af slægtens interesser
Allerede i året 1648 døde Erik Gabrielsen, og Anne Sørensdatter giftede sig kort efter med Jens Knudsen på Hjordebjeggård, hvortil hun flyttede med sine små børn.
Gabriel Holgersen siges at have overlevet sønnen Erik Gabrielsen, men hvor længe er vanskeligt at afgøre. Han siges endelig at have levet endnu i 1656 og da at have været til stede på Viborg landsting, da hans halvbroder Otto Christopher Rosenkrantz stod frem og forsvarede sin slægtnings privilegier, men dette kan dog ikke være tilfældet, idet samme kilde et andet sted oplyser, at Gabriel Holgersens enke Kirsten Nielsdatter giftede sig igen med Niels Nielsen på Rodvedgård og i dette ægteskab fik 2 døtre. Altså må Gabriel Holgersen være død meget hurtig efter sin søn.
|
1559 - 1648 (89 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
