| Notater |
- DAA 1897:78, 1962:3
DAA 1898, 79:
Gammel dansk Adelsslægt, hvis stamfader Gotskalk Brockenhuus nævnes 1318.
Birte Andersen: Adelig opfostring:
Rigborg Brockenhuus indkaldtes til tjeneste ved det kongelige hof 28 sept 1597
Aage Roussell: Danske slotte og herregaarde:
Lindved, Stenløse sogn, Odense herred:
Efter sit ægteskab med Elsebe Skram begyndte Ove Billes trængsler. Ikke blot blev ægteskabet velsignet med en meget stor børneflok, der bidrog til hans økonomiske vanskeligheder; men han kom også i strid med sin mægtige slægtning på Egeskov.
Da Laurids Brockenhuus' datter Rigborg efter den ulykkelige kærlighedshistorie med Frederik Rosenkrantz måtte flygte fra hoffet, fik hun husly hos sin moster på Lindved, og her fødte hun 1599 en søn.
Trods faderens harme beskyttede Ove Bille hende, indtil hun blev dømt til livsvarigt fængsel, og han måtte udlevere hende.
Egeskov, Kværndrup sogn, Sunds herred:
Og af de fem døtre, der nåede voksen alder, skulle Rigborg indlade sig i et forhold til Frederik Rosenkrantz til Rosenvold, da de begge som unge mennesker opholdt sig ved hoffet, hvor hun lærte ham at kende, "da hun var meget ung og maaske endnu ej kendte Kærligheds Magt. De kom hinanden saa nær, saa hun af en Hændelse nedkom med en Søn".
Faderen fremfór med al tidens strenghed, og hans voldsomme sind tog intet hensyn til, at det dog var hans egen datter. Der gik proces og dom i sagen. Rosenkrantz blev dømt til at miste to fingre og være æreløs. Hende skulle hendes værge "nu straks i hendes Livstid lade indsætte og hende uden al Vold i Fængsel forvare". Rosenkrantz foretrak at gå til udlandet, hvor han døde 1602, kun 28 år gammel.
Laurids Brockenhuus kunne være tilfreds, han havde fået hævn. Men også datteren forfulgte han til det yderste. Hun blev virkelig efter lovens påbud "indemuret", som det kaldtes. Det vil sige, hun blev spærret inde i et kammer, dog med en pige til opvartning, og maden blev rakt hende gennem et hul i den aflåsede dør. Her sad hun i 5 lange år til faderens død 1604. At moderen er gået i forbøn for hende, kan man slutte af, at næppe havde hendes mand lukket sine øjne på Bramstrup, før datteren blev løsladt af sit fængsel.
Efter at Karen Skram (moderen) var død 1625, fik den ulykkelige kvinde af sine søskende udlagt Nybøllegaard i Sallinge herred som arvepart, og her levede hun under navnet fru Rigborg, agtet af alle.
Hun døde først 1641.
Sønnen Holger, der var født på Lindved 1599, var selvfølgelig blevet taget fra hende.
Danske Kancelli: Fynske tegnelser 1596-1627, side 248. (RA)
Fru Karen Skram afgangne Lauritz Brockenhusis efterleffuersche fick bevilling, att mue tilstede hendis datter, Rigborrig Brokenhuss , att besöge hendis sognekircke, naar Prediken holdis /: och det formedelst den höigbaarne Frstinde Drotning Sophia hendis .... forböns skld:/ dog saa at hende ingen videre frihed tilstedes eller paa vforloffuede steder att komme beuilgis. Hafniæ 15 Junij Ao 1608.
Fynske tegnelser 1596-1627, side 248.
(Dronning Sophia 1557 - 1631)
Skalk, 1992:5:
Retfærdighedens vogter:
Christian 4. udviklede sig hurtigt til en streng dommer. I 1599 krævede Laurids Brockenhuus straf over den unge adelsmand Frederik Rosenkrantz, som havde haft et forhold til hans datter Rigborg, skønt de var ugifte. Der fødtes et barn, og familierne var nu skandaliseret. Også kongen følte sig krænket, da det usømmelige var foregået på hans eget slot.
Sagen endte med, at den unge Rosenkrantz måtte drage i landflygtighed; kongen afviste enhver bøn om benådning. Rigborg blev dømt til livsvarig indespærring på faderen gods Egeskov. Hun kom dog senere på fri fod.
|
1579 - 1641 (62 år)
