| Notater |
- Christopher til Hersomgaard fik 17 Maj 1697 Bev. til at ægte Karen Hemmer, som han var beslægtet med i 2. Led, mod at erlægge 200 Rdlr. til Vor Frelsers Kirke. (D. K. Prot. Møde 17 Maj 1697, Nr. 35).
- 1698 var Christopher Rosenørn officer, men fra 1699 helligede han sig sine jordegodser i Himmerland, hvor han fra 1699 var ejer af Hersomgaard i Hersom sogn, hvor familien boede, fra 1705 tillige ejer af Hvolris i Bjerregrav sogn og fra 1721 ejer af Korsøgaard i Simested sogn.
Sønnen Peder Rosenørn overtog godserne Hersom- og Korsøgaarde.
Christopher var født 18. juli på Tvilumgaard i Tvilum sogn, søn af Peder Mathiesen (Madsen), 1672281, senere adlet Rosenørn, og hustru Anne de Hemmer.
Han døde 27. april 1745 på Hersomgaard, hvorom Hersom sogns kirkebog meddeler:
Fredagen den 7. maj blev velbyrdige Christopher Rosenørns afsjælede legeme nedsat i Hersom Kirke i sit alders 73. år.
Børn
Christopher Rosenørn og Karen de Hemmer fik 7 børn:
1. Christopher Rosenørn, 1700-1727, officer, ugift.
2. Anne Rosenørn, født 1701, ane 747.
3. Helene Rosenørn, 1703-1748, ugift.
4. Sidsel Cathrine Rosenørn, 1704-1742, ugift.
5. Anne Elisabeth Rosenørn, 1704-1767, tvilling med, 4, ugift.
6. Peder Rosenørn, 1706-1708.
7. Peder Rosenørn, 1708- 1775. Han var officer - major og sidst oberstløjtnant, overtog 1746 Hersom- og Korsøgaarde, som han ejede til sin død. Gift 1755 med Gertrud Marie de Juulson, 1735-1756, datter af Johannes Friedenreich de Juulson, hospitalsforstander i Aalborg og ejer af Lynderupgaard, og hustru Marie Cathrine Poulson.
Af disse 7 børn lever nu kun efterkommerne efter datteren Annes datter Sidsel eller Cecilie Busch og hendes mand Christen Bertelsen. - Peder Rosenørns eneste barn, en datter, døde 1 år gl.
Christopher Rosenørn
Ved et møde i Danske Kancelli allerede 12. maj 1697 bevilgedes283, at Christopher Rosenørn måtte gifte sig med Karen de Hemmer, som han var beslægtet med i 2.led - fætter og kusine, mod at erlægge 200 rdlr. til Vor Frelsers Kirke i København. - 15. juni samme år udstedtes den kgl. dispensation, men først to år senere i maj 1699 blev parret gift.
Christopher Rosenørn var i sin ungdom tilknyttet Hans Schacks gevorbne Infanteriregiment, hvor hans to år æ1dre bror Poul i 1696 var blevet udnævnt til sekondløjtnant og i 1698 til kaptajn284. - Christopher tjente som menig og senere som underofficer i det nævnte regiment, hvor han i 1698 blev sekondløitnant. Og samme år blev han adjudant ved Det norske gevorbne Regiment, men allerede samme år afskediget.
Umiddelbart efter giftermålet fik velædle og velbyrdige Christopher Rosenørn skøde 20. juli 1699, læst 23. august285, af kancelliråd Herluf Trolle til Eriksholm på hovedgården Hersomgaard med knap 22 tdr. hartkorn hovedgårdstakst og knap 110 tdr. hartkorn bøndergods for 41 rdlr. pr. td. hartkorn. Hersom gaard, som Christopher Rosenørn ejede til sin død, og som i hans ejertid brændte 1731, var kun den første af flere større og mindre erhvervelser, som Rosenørn efterhånden samlede sig i Rinds herred.
Af Christian Frederik Bille fik han skøde 17. december 1705, læst286 25. januar 1706, på hovedgården Hvolris (Neder Hvolris), dengang hørende til Bjerregrav sogn, og Havegaard med henholdsvis 10 og 4½ td. hartkorn (Havegaard var øde - fæsteledig - og blev dyrket under Hvolris), samt dertil 33 tdr. hartkorn bøndergods.
Dengang hørte både over Hvolris og den gamle adelige sædegård (Neder) Hvolris til Bjerre gray sogn, men Christopher Rosenørn fik sidstnævnte underlagt Hersomgaards hovedgårdstakst. Da Hersomgaard inkl. Hvolris -blev udstykket 1810287og Hvolris genskabtes som selvstændigt brug, forblev den under Hersom sogn.
I april 1721, læst288 22. april 1722, fik Christopher Rosenørn skøde af sit næstsøskendebarn ritmester Hans Benzon på hovedgården Korsøgaard i Simested sogn med 13½ td. hartkorn hovedgårdstakst samt mængder af bøndergods.
Fra 1720'erne var han således ejer af to hoved- eller herregårde, der begge var komplette med mere end 200 tdr. hartkorn bøndergods. - Hele godskomplekset Hersom- og Korsøgaarde blev efter Christopher Rosenørn død overtaget af hans eneste søn, officeren Peder Rosenørn, 1708-1775.
På auktionen 1775 efter hans død blev Korsøgaard med 45 tdr. hartkorn kirketiender og 270 tdr. hartkorn bøndergods købt af Conrad Jørgen Friis for 22.500 rdlr.289, mens Hersomgaard for 25.200 rdlr. blev købt af en af arvingerne, major Christian Rosenørn (Teilmann), der i 1797 solgte den for 40.000 rdlr. til Christian Ditlev Lüttichau til stamhuset Tjele290.
Som nævnt ovenfor uddøde Christopher Rosenørn gren af slægten i mandslinjen med sønnen Peder i 1775. - Christophers yngste bror Mathias Rosenørn var farfar til Hersomgaards nye ejer Christian Rosenørn-Teilmann, 1747-1872, ritmester og kammerherre. Han giftede sig 1777 med arvingen til stamhuset Nørholm ved Varde, mens hans søn igen Henrik Christian Rosenørn, 1782-1847, i 1820 giftede sig til baroniet Guldborgland og blev baron Rosenørn-Lehn; han blev altså stamfar til slægtens endnu levende hovedgren, baronerne Rosenørn-Lehn.
Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
Thomas Elkjær.
Noter:
281) Hans og konens fødsels- og dødsdatoer kendes kun fra stamtavlen over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Årbog 1932, 11, s. 147.
282) Hans og konens fødsels- og dødsdatoer kendes kun fra stamtavlen over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Årbog 1932, 11, s. 149.
283) Danske Kancellis protokol, møde 17.5.1697, nr. 35, Danmarks Adels Årbog 1941, 11, s. 115.
284) Hans og konens fødsels- og dødsdatoer kendes kun fra stamtavlen over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Årbog 1932, 11, s. 1 46-47.
285) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1699-1701, B.24-666, fol. 6b.
286) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1706-11, B .24-670, fol.9b.
287) Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 285.
288) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1720-24, B.24-676, fol. 280
289) Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s. 274
290) Samme, s.285.
- til Hersomgaard, Rinds H. (1699) der brændte 1731, Holris, Rinds H. (1705) og Korsøgaard (1721) -, tjente som Menig og Underofficer, 1698 Sekltnt. i Hans Schacks gev. Inf. Reg., Adj. ved det norske gev. Reg., s. A. afsk.
Arvede 1725 Kancellisekretær Georg Jørgen de Hemmer (sin hustrus bror).
|
1672 - 1745 (72 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet