| Notater |
- Christopher de Hemmer
Både han og hans hustru Magdalena von Ginchel var børn af borgmestre i Aalborg, men Christopher blev hverken rådmand eller borgmester i byen, hvor han dog efterhånden blev uhyre velhavende. - Flere steder (3) an føres, at Christopher de Hemmer var assessor i Kommercekollegiet, men dette passer ikke. Sønnen af samme navn nævnes 1686 ved sit giftermål som assessor, ligesom han ved skiftet efter stedfaderen og svigerfaderen
Tøger Lasson nævnes som assessor; i et moderens dokumenter fra 1692 nævnes han som assessor i Kommercekollegiet.
Som velhavende købmand kunne Christopher de Hemmer låne penge ud til omegnens adelige og andre. - 11. marts 1677, læst 28. marts (4), udstedte Anna Teklen (Tekla) v. Baumgarten, salig Peter Rislers til Buderupholm et pantebrev til ærlig mand Chrisopher de Hemmer, borger udi Aalborg, på 600 rdlr. med pant i Buderupholm gods.
15. maj 1678, læst 9. oktober (5), udstedte Elsebe Axelsdatter Biørn, salig hr. Gert Nielsen Bech, fordum sognepræst i Hjørring hans efterleverske på egne og Laurids Nielsen Bech, forpagter på Kærsgaard, på sin salig brors umyndige børn, nemlig Niels og Henrik Gertssønner, deres vegne skøde til ærlig mand Christopher de Hemmer, indvåner og handelsmand i Aalborg, på en gård i Jelstrup by og sogn, for 200 sldlr. 3 mk. 10 sk., som var fordret af boet efter salig dr. Hans de Hemmer efter obligation af 8. marts 1672. - Christopher de Hemmer og broderen Hans var fætre til brødrene Bech, hvis far Niels Lauridsen Bech var bror til den gamle borgmester Christopher de Hemmers hustru Karen Lauridsdatter (Sur).
22. marts 1679 (6) udstedte centraladministrationen åbent brev om, at Christopher de Hemmer, indvåner i Aalborg, måtte for sig, hustru og ægte børn og descendenter eller efterkommere nyde det gods, han nu eller herefter tilforhandlede sig, med samme rettigheder som adelen eller Københavns indvånere efter 4. artikel i stadens privilegier.
Denne kgl. bevilling fik han hurtig brug for, idet Christopher de Hemmer, borger og købmand i Aalborg, 29. marts 1679, læst 31. marts (7), fik kommissionsudlæg i salig jomfru Maren Seefelds gods, nemlig herregården Refsnæs i Komdrup sogn (egl. Nr. Kongerslev sogn) med 56 tdr. hartkorn hovedgårdstakst og meget bøndergods for 40 rdlr. pr. td. hartkorn til ialt 4.596 rdlr. - Umiddelbart herefter samlede han endnu yderligere bøndergods sammen, som før havde hørt under Refsnæs i Maren Seefelds tid.
29. oktober 1679, læst 6. november (8), fik han skøde af dr. med. Niels Jespersen i Aalborg på en gård i Svanfolk i Skibsted sogn, ligesom Eske Lauritsen, født i Hobro, men residerende på Lundsgaard, samtidig solgte sin nævnte gård Lundsgaard i Lyngby sogn til ærlig, højagtbare og velfornemme Christopher de Hemmer til Refsnæs, vonhaftig udi Aalborg.
Ove Juul til Villestrup overdrog ved skøde af 20. november 1679, læst 17. december (9), til Christopher de Hemmer jordegods i Nr. Kongerslev sogn, som tidligere havde tilhørt Maren Seefeld.
11. marts 1680, læst 24. marts (10), udstedte Torben Nielsen, residerende på Hammelmose, et pantebrev til Christopher de Hemmer, indvåner i Aalborg, på 1.000 rdlr. med pant i gods i Vendsyssel. - Og 13. marts 1680, læst 24. marts (11), solgte borgmester Jacob Urbansen i Aalborg en gård i Skibsted by og sogn til Christopher de Hemmer, der 15. marts 1680, læst 24. marts (12), fik skøde af Laurids Lassen Aalborg på gods i Haverslev by og sogn i Hanherred.
Claus Svan, borger i Vejle, solgte ved to skøder af 18. og 19. marts 1681, læst 22. marts (13), gods i Skibsted, Nr. Kongerslev og Komdrup til ærlig og velfornemme mand Christopher de Hemmer, indvåner i Aalborg-, ligesom Claus Unger til Sø ved skøde af 30. marts 1681, læst 14. april (14), solgte gods i Korndrup og Nr. Kongerslev til ham.
Endelig overdrog Rasmus Rasmussen, residerende på Bjørum i Vend syssel, ved skøde af 24. februar 1683, læst 14. marts (15), gods i Nr. Kongerslev til Christopher de Hemmer til Refsnæs.
I de sidste fem år af sit liv fra 1679 var Christopher de Hemmer ivrigt optaget af at fe bøndergods samlet under Refsnæs, så godset kunne blive komplet med 200 tdr. hartkorn bøndergods indenfor 2 miles afstand. - Han måtte have fæstebønder for at få gården drevet, thi uden hoveri var dette utænkeligt (16).
Samlingen af godset var også væsentligt, om end ikke helt, lykkedes for ham, inden han døde 1684. Han vedblev - også som godsejer - at bo i Aalborg, men holdt en bestyrer ude på Refsnæs. Folkeholdet var 1682 syv karle og to piger; karlenes antal var forholdsvis stort, fordi fuldt hoveri foreløbig ikke kunne ydes. Da var gårdens besætning på 5 heste og hopper samt 4 føl, 80 kreaturer over fire år, 11 stude fra to til fire år, 6 yngre nød og kalve, 7 kvier, 44 får og væddere og 8 svin.
På Refsnæs findes endnu en mægtig 100 m. lang stråtækt lade af svært bindingsværk fra begyndelsen af 1600-tallet (17).
I Aalborg by ejede Christopher de Hemmer efter grundtaksten 1682 (18) 30 gårde og huse, så han var den største grundejer i byen - efterfulgt af Herman Werchmester og Jacob Panch med henholdsvis 16 og 13 ejendomme. - Peter Riismøller har udregnet, at gennemsnitsværdien af byens 800 lejligheder var 12 rdlr., men de 52 lejligheder, som de Hemmer ejede, var kun vurderet til gennemsnitligt 9 rdlr. - Hans egen gård var vurderet til hele 300 rdlr., byens værdifuldeste gård, efterfulgt af Tøger Lassons gård ved Østerå til 280 rdlr., nemlig hjørnegården ved Østerå og Stranden hvorfra den kendte "Aalborgstue" på byens museum stammer (19).
Christopher de Hemmers iboende gård beskrives i takseringen 1682 som liggende langs stranden til tre gader, mens den i skiftet 1684 (20) nævnes med huse, gårdsrum og haver ned til fjorden, vurderet til 5.000 sldlr.
Peter Riismøller (21) identificerede Christopher de Hemmers hovedejendom ved fjorden med Kjellerups eller Klingenbergs gård mellem Jomfru Anegade, Grotumsgade og Vesteraagade; gården er nu flyttet til Den gamle By i Århus - Aalborggården eller Jacob Kjellerups gård. - Men denne identifikation kan vist ikke passe, idet Kr. Værnfelt og Svend B. Olesen samstemmende (22) oplyser, at Christopher de Hemmers hovedejendom var byens største købmandsgård mellem Jomfru Anegade, Stormgade, Lauget og fjorden - senere kaldet Spritgaarden.
Af denne gård - den største af alle Aalborgs købmandsgårde - står intet tilbage (23). I 1930'erne blev fløjen mod Stormgade nedbrudt for at udvide denne gade, siden er hele komplekset jævnet med jorden, og på stedet ligger nu den kontorbygning, der rummer Nordjyllands amtsadministration. - Af gården, hvoraf de ældste dele var opført omkr. 1600 eller før, er en enkelt to-stokværks lagerbygning genrejst i Den gamle By i Århus, hvor den er ramme om dette museums brændevinsbrænderi.
I 1682 ejede Christopher de Hemmer bl.a. den store gård ved Østeraa, Østeraagade 23-25, som hans kones morfar Jørgen Olufsen havde bygget 1616(24). - Iørgen Olufsens gård kaldes nu fejlagtigt Ellen Marsvins hus. - Gården bestod af den grundmurede gavlhus, vurderet til 126 rdlr. og udlejet til Peter Harding, mens langhuset af bindingsværk, vurderet til 83 rdlr., var lejet af Morten Thrane.
Desuden ejede Christopher de Hemmer tre vandmøller i Aalborg (25), nemlig Gammel Mølle, Miels eller Kiers Mølle og Stampemøllen syd for Miels Mølle; mens han havde arvet de to første efter svigerfaderen Christen van Ginchel, havde han købt den tredje af fru Vibeke Thott.
Skiftet efter ærlig, højagtbare og velfornemme nu salige Christopher de Hemmer, fordum borger og fornemme handelsmand i Aalborg, blev påbegyndt 15. juli 7684, men først sluttet året efter, er indført i to tykke læderbind og fylder i hundredvis af sider.
Arvingerne var hans efterleverske, den hæder lige, dydædle og meget Gudelskende matrone Magdalene von Ginchel, der mærkeligt nok ved skiftemødet 14. januar 1685 var myndig uden lavværge og selv påtog sig værgemålet for sine tre yngste børn. - Børnene var:
Christopher de Hemmer i 22. år, Jørgen de Hemmer i 20. år, Bente Marie de Hemmer i 16. år, Karen de Hemmer i 12. år og Christian von Ginchel de Hemmer i 5. år.
Det store skifte indledes med en vurdering af boets ejendomme:
Den salig mands hovedejendom, som han selv iboede, med alle tilhørende huse, gårdsrum og haver ned til fjorden vurderedes til 5.000 sldlr.
Den anden ejendom næst sønden til Jens Thiels ved Østerå, som Peter Harding nu iboer (Jørgen Olufsens gård) til 1.650 sldlr. En ledig plads østen til åen ved Slotsgraven til 50 sldlr. Dertil kom bl.a. en ejendom i Rykindgyde og en i Bispensgade m.fl. ialt 36 ejendomme i Aalborg, i alt vurderet til 12.723 sldlr.
I fællesskab med Hans Pedersen Naschouf ejede han et skib - nemlig en kreje - og en pram til ialt 2.350 sldlr., hvoraf boet altså ejede halvdelen 1.175 sldlr.
Dertil kom mængder af værdigenstande såsom guldsmykker - en del med diamanter - for 579 sldlr., hvoraf det dyreste var en guldkæde på 35½ lod til 426 sldlr. og en guldring med 72 små og 1 stor diamant til 36 sldlr. Desuden var der forgyldt og almindelig sølv til ialt 1.341 sldlr. - bl.a. en forgyldt pokal på 120 lod til 97 sldlr. og en ud- og indvendig forgyldt kande på 95 lod til 77 sldlr.; der nævnes ialt 58 sølvkander og pokaler.
Af husgeråd vurderedes kobber for 288 sldlr., malm for 47, messing for 90 og tin for 212 sldlr. - Der var lindklæder, bl.a. to 8 alen lange damaskduge, til ialt 485 sldlr., samt sengeklæder for 338 sldlr., spærlagner, sengedækkener, borddækkener og bænkedyner og hynder for i alt 373 sldlr.
Omfattende registreing udeladt - se Slægtsbog.
Boets fine bibliotek bestod af hele 282 værker, som blev vurderet til 98 sldtr.; - fordelingen på formaterne folio, kvart, oktav og duodecimo var henholdsvis 30, 88,74 og 90. - Mange af bøgerne var religiøse med både Christian IIIs og Frederik IIs bibel i spidsen sammen med både en tysk bibel og en huspostil.
Der var værker på dansk, tysk, hollandsk, engelsk og fransk samt latin og italiensk. Saxo Grammaticus på latin, en hebræisk og italiensk grammatik, samt en hollandsk matematikbog viser spændvidden sammen med frisiske, tyske, danske og norske lovbøger. - Desuden nævnes et gammelt søkort.
Masser af møbler - store udskårne skabe m.v. nævnes i hovedgårdens mange rum, enkelte på Refsnæs. Til købmandsgården hørte flere pak- og kramboder med varer, samt en del korn såsom 159 tdr. malt til 298 sldlr., 60 tdr. rug til 150 sldlr. samt ialt 580 tdr. havre. - Desuden kornet på Refsnæs.
I gården i Aalborg var der en besætning på 2 par heste, 2 køer og 2 små svin, mens der på Refsnæs - foruden mange fedestude - nævnes 10 køer og 60 får, samt heste.
Refsnæs med 72 tdr. hartkorn blev vurderet til 3.240 sldlr., mens gårdens bygninger blev ansat til yderligere 600 sldlr. - Godset Refsnæs med tilhørende bøndergods blev vurderet til ialt 11.609 sldlr.
Desuden nævnes en smule strøgods i Kær herred, Vendsyssel, Hanherred og i Thy, samt masser af tilstående gæld - bl.a. en obligation på 1.740 sldlr. udstedt af Kongen.
Da boet blev gjort op, blev der 75.162 sldlr. til deling mellem enken og børnene.
Efter halvandet års enkestand giftede Magdalena von Ginchel sig i efteråret 1685 med den ligeledes velhavende assessor Tøger Lasson til Rødslet og Vester Ladegaard, hvortil han i 1680'erne føjede herregården Klarupgaard i Klarup sogn syd for Aalborg (26). - I Aalborg ejede Tøger Lasson bl.a. hjørnegården ved Østeraagade og Stranden med den kendte panelstue - "Aalborgstuen" (27).
Men allerede 1689 døde Tøger Lasson, hvorpå Magdalena atter var enke. - Først 12. august 1690 (28) påbegyndtes det 337 sider lange skifte efter Tøger Lasson til Rødslet, assessor i Kammerkollegiet og landkommissær, mellem arvingerne, nemlig enken, den velædle og velbyrdige frue, fru Magdalena von Ginchel og den salig mands børn: De ædle seigneurer Hans, Laurids og Peder Tøgersønner Lassønner, såvel som velædle madame Maren Tøgersdatter Lasson, velædle assessor Christopher Christophersøn de Hemmers kæreste, og ædle mø Elsebeth Tøgersdatter Lasson.
Til stede var tillige enkens lavværge, sønnen sekretær George de Hemmer, der sammen med broderen Christopher var født værge for deres søskende ædle Karen de Hemmer og ædle Christian von Ginchel (datteren Bente Maria og svigersønnen Frands Reenberg nævnes mærkeligt nok ikke, men det var vel også kun de umyndige børn, der havde arv til gode i boet).
På skiftet blev bl.a. fremlagt et testamente oprettet 27. maj 1687 mellem Tøger Lasson og hans velædle kæreste, fru Magdalena von Ginchel, hvoraf det fremgår, at ægtefællerne havde særeje.
Desuden fremlagdes en kontrakt affattet 1. juli 1690, fordi der på trods af testamentets bestemmelser alligevel var blevet stridigheder mellem de to kuld børn. - Heri bestemtes, at enken forlods skulle have 224 tdr. hartkorn, nemlig Klarupgaard samt dele af Refsnæs, hvorimod hendes stedbørn skulle have hendes iboende gård i Aalborg, som hun ellers efter testamentet selv skulle have haft.
Af aktiver, der angik familien de Hemmer, nævnes Kongens obligation af 11. juli 1678 til Christopher de Hemmer på 1.000 rdlr., samt 515 rdlr. i renter der af, og desuden baron Fuirens obligation af 11. marts 1.685 til Magdalena von Ginchel på 4.000 rdlr. med 480 rdlr. i rente.
Tøger Lassons økonomiske forhold var - til trods for de store jordegodser - ikke alt for gode ved hans død; hjørnegården på Øster Aagade, hvor familien boede, var ikke i god stand og blev forgæves sat på auktion 1697, hvorefter Magdalena først i 1693 fik den solgt.
Som enke flyttede Magdalena von Ginchel til sin herregård Klarupgaard, hvor hun opholdt sig, da hun 11. marts 1692, læst 30. marts (29), til Hans Benzon til Skærsø transporterede sin obligation, som baron Diderich Fuiren friherre til Fuirendal havde udstedt til hende 11. marts 1685 på 4.000 rdlr. - Dokumentet blev underskrevet til vitterlighed af hendes sønner Christopher de Hemmer, assessor i Kommercekollegiet, og Georg de Hemmer, sekretær i Danske Kancelli.
Til kirken i Klarup skænkede hun en gitterdør af smedejern med sine initialer - døren adskiller nu kirkens skib og våbenhus (30).
Ved skøde af 11. marts 1695, læst 27. marts (31), overdrog Magdalena von Ginchel, salig assessor Thøger Lassens efterleverske, sine andele af hovedgården Refsnæs til sin søn Christopher de Hemmer. Han blev eneejer af godset, da han ved skøde, dateret Aarupgaard 30. juni 1702, læst 29. juli (32), erhvervede sig broderen Christian (von Ginchel) de Hemmers andele af Refsnæs.
Klarupgaard ejede Magdalena von Ginchel til sin død 1703, men hun synes ikke at have været eneejer deraf, idet hendes afdøde mand Tøger Lassons arvinger samt Peder Hofmann ejede andele af gården til 1705. -
Den del af gården, som svigersønnen Frands Reenbergs børn arvede efter hende, deres mormor, overdrog Frands Reenberg ved skøde af 4. april 1705 til Hans Benzon til Sohngaardsholm m.m., som 4. maj 1705 læst 17. juni (33), transporterede dels sine egne andele, dels Tøger Lassons arvingers og Peder Hofmanns andele til oberst Heinrich Rosenauer sammen med de andele af godset, som var arvet af salig assessor Christopher de Hemmers søn Christopher de Hemmer til Refsnæs (arveladerens sønnesøn) og madame Rosenørn (datteren) og Georg de Hemmer (sønnen).
Ifølge Hofmanns Fundationer (34) testamenterede Magdalena von Ginchel 100 rdlr. til Vor Frue Kirke i Aalborg, samt 100 rdlr. til de fattige i fattighuset udenfor Vesterport, men legaterne er mærkeligt nok dateret 22. marts 1709 - seks år efter stifterens død.
Noter (xx):
1. Danmarks Adels Aarbog 1951, II, s.111-13.
2. Ehrencron-Mi.illers Forfatterlexikon, bd.6, 1929, s.430.
3. Fra standardværket Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg v. Tauber og A. H. Nielsen, 1879-80, s.101, har fejlen bredt sig.
4. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1677-78, B.24-645, fol. 10b.
5. Samme 1678-79, B.24-646, fol.117.
6. Kronens Skøder 1648-88, bd. 2, 1908, s.470.
7. Kilde 5, fol.338.
8. Samme 1679-81, B.24-647, fol.146 og 146b.
9. Samme, fol. 178.
10. Samme, fol.269b.
11. Samme, fol.268b.
12. Samme, fol.268.
13. Samme, 1681-83, B.24-648, fol.66 og 66b.
14. Samme, fol.92.
15. Samme 1683-84, B.24-649, fol.64.
16. Alexander Rasmussen: Kondrup Sogns Beskrivelse og Historie, s. 209, i Fra Himmerland og Kjær Herred 1925, s.173ff.
17. Trap: Danmark, 5. udg., Aalborg amt, 1961, s.1084.
18. P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.2, 1932, s.88ff, samt Peter Riismøller: Aalborg - Historie og Hverdag, 1942, s.151-52.
19. Riismøller: Et Hjørne af Aalborgs Historie, 1948.
20. Aalborgs originale skiftebreve 1684, B.37-550, nr.119.
21. Riismøller i note 18, s.152, samt Svend B. Olesen: Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd. 2, Aalborg-bogen 1973, s.65-66.
22. Kr. Værnfelt: Ved hestemarked og søboder (s.24) i Fra Himmerland og Kjær Herred 1962, s.21ff, og Svend B. Olesen: Thøger Lassen (s.96) i Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd.1, Aalborg-bogen 1972, s. 91ff.
23. Svend B. Olesen: Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd.2, Aalborgbogen 1973, s.87, samt Trap: Danmark, 5. udg., Aalborg Amt, 1961, s. 868 og 74.
24. Riismøller i note 19, s.50, samt Olesen i note 22, s.38ff.
25. Knudsen i note 18, s.27.
26. Kilde 17, s.1016.
27. Kilde 19, s.50-51, samt Olesen i note 22.
28. Aalborgs originale skiftebreve 1690, B.37-555, nr.218.
29. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1692, B.24-656, fol.55b.
30. Kilde 17, s.1015.
31. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1694-96, B.24-660, fol. 108b.
32. Samme 1702-05, B.24-668, fol.128b.
33. Samme, fol.502b.
34. Hiort-Lorenzen og Salicath: Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark, bd. 5, 1899, s.22 og 39.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
- Christopher de Hemmer II (1634-1684) var assessor i Kommercekollegiet og ægtede 13. oktober 1661 Magdalene von Ginchel, der ligesom han selv nedstammede fra en til Aalborg indvandret hollandsk slægt og var datter af borgmester Christen von Ginchel. Den 22. marts 1679 fik han for sig, hustru, ægte børn og descendenter ret til at nyde det gods, han nu eller herefter tilforhandler sig, med samme rettigheder som adelen eller Københavnsborgere efter den 4. artikel i stadens privilegier. Samme år købte han hovedgården Refsnæs sammen med det gods, som Seefeldernes kreditorer havde levnet. Ved hans død 1684 havde han stort set fået samlet godset igen. Han vedblev, også som godsejer, at bo i Aalborg, men holdt en forvalter på Refsnæs.
Da Christopher de Hemmer var død, skiftede enken Magdalene von Ginchel med sine børn: Sønnerne Christoffer (døbt i Aalborg Budolfi Kirke 26. oktober 1662), Georg og Christian von Ginchel de Hemmer samt døtrene Bente Marie og Karen, hvorpå hun giftede sig anden gang med assessor Thøger Lassen til Rødslet og Klarupgård, som imidlertid døde allerede 1689
- CITAT:
Så er det endelig lykkedes mig at finde frem til, hvorfra stamfaderen til den danske de Hemmer-slægt, Henrik de Hemmer kommer.
Det viser sig at Peder Dyrskjødt ikke tog helt fejl, kun delvis. Han skrev:
"Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod, hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven Konge fra England; hans Afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor Slægt. Derfra er Hemmer i Aalborg kommen hid i Købmandshandel."
Den danske de Hemmer-slægt stammer utvivlsomt fra Nederhemert, som ligger i nærheden af Heusdan i Holland mellem floderne Wall og Maas. Her ligger Kasteel Nederhemert, som tilhørte slægten van Hemert.
Slægten van Hemert er en uradelig Holland slægt, hvis stamfader er Gijsbrecht de Cock van Hemert, Lord of Nederhemert. Kasteel Nederhemert tilhørte van Hemert-slægten indtil 1546, hvorefter den overgik til Torck- slægten. Det kunne tyde på at Henrik de Hemmer drager til Danmark umiddelbart herefter. Han søger borgerskab i Aalborg d. 26/9 1586, men har givetvis været i byen tidligere end det.
Gijsbert de Cocq-van Nijenwaal, der var en nær slægtning til Gijsbrecht de Cock van Hemert, var søn af Mabelia von Arkel Von Heukelom og Willem I de Cock van Weerdenburg. Moderen var datter af Otto von Arkel (von Der Lede) 1225—1283, hvis far var Otto, heer van Heukelom en Asperen. Hans forslægts historie lægger sig op af Peder Dyrskjøts beretning om slægten de Hemmer.
Ottos forældre var, ifølge hollandsk slægtsforskning, Herbaren II van Der Lede og Alveradis van Heusden. Herbaren II var søn af Floris Herbaren van der Lede (ca.1170 - ca.1207), som blev dræbt af lejesoldater indsat af kongen af England og Greven af Holland. Floris er nævnt i Gelderland krønike fra 1204.
Ottos mor Alveradis van Heusden var datter af Jan (Johan) I van Heusden og Aleydis Perseyn. Floris var altså beslægtet med Jan I van Heusden, men blev vist ikke dræbt der.
I bund og grund burde man efterse Peder Dyrskjødts originaltekst, da gamle tekster tit er blevet fejllæst. Men med udgangspunkt i den tekst vi kender, kan man sige, at Dyrskødt meget præcist forklarer, hvor De Hemmerslægten kom fra, mens det historiske element kun inkluderer en del af sandheden.
Dels blev Hemmerts Fæste - eller Kasteel Nederhemert – nær Heusden ikke opført af en fordreven Konge fra England, men efter alt at dømme af Gijsbrecht de Cock van Hemert, der var i slægt med Floris Herbaren van der Lede, som blev dræbt af en Engelsk konges lejesoldater.
Nederhemert byvåben svarer overens med den danske slægt de Hemmers adelsvåben, og det samme gør adelsvåbene for Hous of Cock:
http://nl.wikipedia.org/wiki/Nederhemert
http://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Coats_of_arms_of_the_House_of_Cock
VH Annette Damgaard
|
1634 - 1684 (49 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet