| Notater |
- Stud. 1797 priv., 11.05 1798 jur. Forberedelsesexam. (adm.); rejste 1801 udenlands; besad senere en Landejendom i Nøddeby. Forfatter, Digter, 11.06 1853 Rd. af Db.
Kilde: Bogen Jørgen Bangs efterkommer
Bang, Balthasar Nicolai, 1779-1856, Skuespilforfatter. Balthasar B. er en Søn af ndfr. nævnte Konferensraad Oluf Lundt B. (d. 1789) og dennes anden Hustru og fødtes 18. Juli 1779 i Kjøbenhavn. Han er en Fætter til H. Steffens og N. F. S. Grundtvig. 1797 blev han ved privat Dimission Student og tog det følgende Aar juridisk Forberedelsesexamen. Efter at have skrevet et Par Skuespil og en Roman i Breve gjorde han en længere Udenlandsrejse gjennem Tyskland, Schweits og Frankrig. I Berlin besøgte han den af ham højt beundrede Iffland og i Weimar Schiller, hvis kjærlige Farvel var ham uforglemmeligt (se «Troldkysset» i B.s Selvbiografi S. 52). -- Efter sin Hjemkomst ægtede han (1803) sin forlovede, den for sin Skjønhed og Godhjærtethed bekjendte Birgitte Sofie Horneman, Datter af Professor theol. Claus Frees H. -- B., der var formuende, realiserede nu sit Lyksalighedsideal; kjøbte en Landejendom i Nøddebo, ikke alene for Egnens Skjønheds Skyld, men fordi Navnet paa Stedet klang ham saa godt i Øret. Her vilde han leve som Landmand og Digter med sit Hjærtes udkaarede til sin Dødsdag. Dette Held blev ham ogsaa beskaaret, selv om hans Lykkes Himmel ikke var uden Skyer. At hans Høst undertiden slog ham fejl, at Landets forvirrede Pengeforhold efter 1813 formindskede hans ikke store Kapital, var ikke det værste for ham. Mere til Hjærte maa det have gaaet den æresfølende og menneskevenlige Mand, at hans dramatiske Arbejder ofte bleve modtagne med Kølighed eller Mishag af Publikum, næsten altid med Ringeagt af de kunstforstandige. Den danske Nationalscenes Historieskriver Thom. Overskou kan ikke finde dømmende Ord, der ere for stærke til at mærke B.s Forfatterskab, og B.s samtidige synes heri at være enige med ham. Pram udtalte en knusende mundtlig Dom over B. s Lystspil «Lystspillet» (1809), og Baggesen kaldte hans «Uglspil eller Fastelavnsmandag» (1812) «en Hoben Fjællebodsspilopper, der til den danske Thalias Græmmelse» blev opført paa hendes Scene. B.s Sørgespil «Kriminalprocessen», der antoges af Theaterdirektionen (1823), var nær ikke gaaet over Scenen, da Ryge i den ellevte Time frasagde sig Hovedrollen, fordi den i sin æsthetiske Modbydelighed indvirkede deprimerende paa hans Helbred. Mere Lykke gjorde B.s Sørgespil «Laura» (1817), men kunde dog ikke i Længden holde sig i Publikums Gunst. Grunden til B.s ringe Held som Skuespildigter maa dels søges i hans Talents Begrænsning og Mangel paa Kjendskab til Scenens Fordringer, dels i den Omstændighed, at hans Mønster, det Kotzebueske Drama, alt var i Færd med at falme, da B. begyndte at skrive for Scenen. B., der samme Aar, som Oehlenschlagers smagsfornyende Digtsamling gjorde sin Runde blandt det læsende Publikum, var draget ud til sin landlige Idyl, kunde i sin Isolation ikke forstaa, at Tiden var løbet fra ham, og dette voldte den brave Mand mange bitre Timer. Det ene Stykke af ham efter det andet blev forkastet af Theaterdirektionen. Men til Gjengjæld for sit Forfatteruheld kunde B. trøste sig med i høj Grad at være agtet og elsket af sine Medbeboere af Nøddebo. Her have han og hans fortræffelige Hustru sat sig et uvisneligt Minde ved deres Godgjørenhed, Hjælpsomhed og Venlighed: tit gave de, skjønt de saa selv maatte mangle. Heller ikke i Litteraturen vil B. blive glemt. Ingen uden Litteraturforskeren vil vel bryde sig om at læse hans Skuespil; men hans Selvbiografi, der efter hans Død udgaves af hans Ven Dr. Otto, fortjener at kjendes af alle dannede danske. Den tegner sit Æmne, som han var, et saare elskværdigt Barn af sin Tid, naturbegejstret og sværmende for Humanitetsidealet (undertiden til Overspændthed) og hyldende sin Hustru endnu paa hendes ældre Dage, som var han en ung, enthusiastisk Elsker. -- B. modtog paa sin Guldbryllupsdag i Juni 1853 Danebrogskorset. Han døde i Nøddebo 14. Okt. 1856, og hans Hustru fulgte ham i Graven paa Byens Kirkegaard 7 Aar efter (d. 24. Maj 1863). B.s Selvbiografi, 1867. Zeuthen, Et Par Aar af mit Liv. Overskou, Den danske Skueplads IV-V. Erslew, Forf. Lex.
H. Schwaneflügel. Kilde: Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle side 473 og 474.
|
1779 - 1856 (77 år)
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet