| Notater |
- http://www.e-poke.dk/blicher.asp
Sognepræst i Vium-Lysgaard 1779-1795
http://runeberg.org/dbl/2/0379.html
Avtobiografi i hans Topographie over Vium S. 278 ff.
Erslew, Forf. Lex
Blicher, Niels, 1748-1839, Præst, Søn af Jens Nielsen B. (f. 1711 d.1765) og Pouline Thomasine f. Gantzel, er født 21. Avg. 1748 i Starup i Vejle Amt, hvor Faderen var Præst; denne døde saa uformuende, at hver af Børnene kun fik 10 Rdl. i Arv; Farbroderen, Laurids Blicher i Bjerregrav, tog sig da af deres Opdragelse. Niels Blicher gik i Odense Skole, hvor han især viste Anlæg til en stærk og levende Imagination. Han blev Student 1770, Kandidat 1773. Efter at have været Huslærer hos Kammerherre Lüttichau paa Tjele blev han 1779 af Etatsraad Steen de Steensen kaldet til Sognepræst for Vium og Lysgaard i Aarhus Stift, og det følgende Aar ægtede han Christine Marie Curtz (f. 1753 d. 1820), en Datter af Præsten Hans C, i Darum; foruden 3 andre Børn fødte hun ham 11. Okt. 1782 Sønnen Steen Steensen B. (se ndfr.). I Vium havde han 1793-94 «et Miskjendelsens Aar», da adskillige Uvenner søgte at trække ham ind i den ene Proces efter den anden, og selv hans Venner miskjendte ham. 1796 forflyttedes han til Randiev og Bjærgager, ligeledes i Aarhus Stift. Her var Sønnen Steen Steensen Forpagter af Præstegaardsjorden 1811-19. I Aaret 1822 tog han sin Afsked; men da den ældre Broder, J. G. Blicher i Vorning, var svagelig, fungerede han for ham i 3 Aar, til ogsaa han tog sin Afsked. Der fra flyttede han til Sønnen, der var bleven Præst i Spentrup og Gassum, hvor han døde 10. Marts 1839.
Niels Blicher har skrevet adskillige mindre Skrifter og især en stor Mængde Artikler om de forskjelligste Æmner i Tidsskrifter. Han roses i Malthe Møllers Repertorium som en agtværdig religionslærer; men det er intet Under; thi han havde tilskrevet Udgiveren et Brev, hvori han glæder sig over, «at der i Repertoriet haves Overopsigt med Lærerne, og at der vækkes og rettes saa kraftigen ved vore snorksovende og forargeligen levende Brødre». Selv hørte han ogsaa til de fremmeligste af sin Tids Præster; han vandt 1786 Landhusholdningsselskabets Guldmedaille, vaccinerede flere Aar igjennem og var en af de første, der sluttede en Tiendeakkord; men den var saa uheldig, at han maatte ansøge om at faa den omgjort igjen. Han søgte forgjæves at faa den evangeliske Salmebog indført i Randlev. Da han paaviste Sognefolkene det forargelige i den megen Omtale af Djævelen, om «at rives af ham» og «at kives med ham i Dødens Elende», svarede de, at da Djævelen gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge, vil han vel ogsaa især holde sig til, naar vi skulle dø. Niels Blicher kunde ikke sætte sin Sag igjennem; men i «Iris og Hebe» 1802 gav han interessante Oplysninger om den evangeliske Salmebogs Hændelser i Nørrejylland. Som Forfatter hørte han til den i Slutningen af forrige Aarhundrede temmelig talrige Klasse, der mente, at et lyst Hoved og en god Portion Selvtillid vare tilstrækkeligt Grundlag for at kunne tale med om alle mulige Anliggender. Hans theologiske Anskuelser undergik som saa mange af hans samtidiges ikke liden Forandring i Tidens Løb; i Slutningen af sit Liv skrev han flittig i Grundtvigs og Rudelbachs theologiske Maanedsskrift og Lindbergs Maanedsskrift for Kristendom og Historie .Han har skrevet mange latinske Digte og udgivet en Topografi over Vium Præstekald (1795).
http://www.wikisilkeborg.dk/index.php5/Niels_Blicher
Niels Blicher blev født 21. august 1748 i Øster Starup, død 10. marts 1839 i Spentrup. Var i nogle år huslærer på Tjele, inden han af Steende Steensen på Aunsbjerg ansattes som præst i Vium og Lysgaard 1779. Året efter blev han gift med Steensens søsterdatter, Christine Marie Curtz. Fra 1796 til 1823 var han præst i Randlev og Bjerager ved Odder.
Niels Blicher var en af oplysningstidens præster, og han interesserede sig for meget andet end sin præstegerning. Han skrev blandt andet om moral, om dyrlægekunst, om landøkonomi og om undervisning, og han uddannede selv en række lærere. Digte har han også skrevet. Han var blandt de første i landet, som vaccinerede mod kopper ? flere tusinde børn vaccinerede han. I 1795 fik han udgivet Topografi over Vium Præstekald, som er en indgående beskrivelse af Vium og Lysgård sogne. Her fortæller han blandt andet indgående om boligindretning, om bøndernes påklædning, og hvad de spiser. Der er også prøver på egnens dialekt. Interessant er også hans optælling af læsekundskaberne blandt sognets beboere: foruden præst og degn kan 16 skrive mens 5 kun kan læse. Sådanne beskrivelser fra tiden omkring landboreformerne er der ellers ikke mange af i Danmark.
Hans mange og forskelligartede interesser har været af stor betydning for hans søn, Steen Steensen Blicher. De boede sammen i præstegården i Randlev fra 1811-1820, hvor Steen Steensen Blicher var præstegårdsforpagter, og igen i Spentrup fra 1826 til Niels Blichers død der i 1839.
|
1748 - 1839 (91 år)