| Notater |
- Valdemar Myhre var født i Svaneke og levede her hele sit liv. Af sin far, der var malermester, lærte han malerhåndværket og nedsatte sig som maler i sin fødeby; men snart lærte han fotografering og blev den første fastboede fotograf i Svaneke, og det er som "Fotograf Myhre” han blev kendt. Foruden personfotografering kastede han sig tidligt over fotografering ude i naturen, og da postkort blev almindelige, fremstillede han fotografiske postkort, der blev meget efterspurgt, og som sikkert stadig er til glæde for dem, der i sin tid har modtaget sådanne og gemt dem som de sjældne, smukke billeder af bornholmske egne de er. Myhre havde en udmærket evne til at se et godt motiv, og hans interesse for naturen gav sig også udslag i, at han nu og da malede landskabsbilleder.
I øvrigt gik han med liv og lyst op i arbejdet med de dilettantkomedier, som i stort tal spilledes i Svaneke i hans tid; intet stykke kunne tænkes opført uden ham. Han instruerede, han var sminkør, og han spillede selv med. I sine senere år læste han op i bornholmsk dialekt ved forskellige sammenkomster og blev derved kendt rundt om på øen.
Det blev naturligvis især partier i Svaneke, Myhre fotograferede, og ved disse billeder er minder om Svaneke, som byen var i 1890erne, bevaret i mange enkeltheder. Det var den tid, da byens idyl fremhævedes af de mange træer, der endnu den gang fik lov at stå og forskønne byen. De første større indgreb i træerne kom, da elektricitetsværkets luftledninger 1909 krævede beskæring af mange trækroner. Da fik mange af disse hæslige sår, og en del træer blev fældet. I de følgende år gik træfældningen frem med stadig forstærket fart. "Jul på Bornholm” har bragt mange af Myhres billeder af Svaneke omkring århundredskiftet. I nummeret i 1942 gengives bl.a. partiet ved Madvigs Minde, før byens beskedne, men nette anlæg ved byledet måtte vige for elektricitetsværket. Dernæst partiet med vippebrønden på "Hunjabakkajn”. Brøndvippens dage er nu talte; den måtte forsvinde på grund af en gadeudvidelse.
I ”Sommervers” fra Svaneke har Valdemar Rørdam foreviget
den; han boede en sommer i det hus, der kan skimtes som det andet til venstre i billedet.
I digtet ”Hanegal” hedder det:
Jeg hørte i Søvne, at Luften sang
og vaagner højt over Hav og By,
ser Genbobrøndens Vippestang
sort oprejst mod det kølige Gry
over Elmes tungsindige Klynger.
Men Luften sitrer, den synger.
Videre gaden i vigen, hvor valnøddetræet og kastanjetræet på
hver sin side af gaden forhøjer idyllen. Bakken med den eneste røgeriskorsten, Svaneke havde inde i byen; i 1942 blev dette smukke gadeparti ødelagt, skorstenen revet ned. Endelig partiet ved havnen, taget mens hylden blomstrer.
Når hylden blomstrede måtte Myhre ud med sit apparat, og mange skønne partier blev fæstnede på hans plader. Et andet tidspunkt, da Myhre var på færde for at gribe en kortvarig skønhed, var, når den nyfaldne sne skabte et felandskab af et kendt parti. Mange af hans snebilleder blev gengivet i Jul på Bornholm i 1930erne.
Havnen søgte Myhre som andre folk i byen tit til. Han fotograferede den, når den lå fredelig stille, og når der var travlhed med silden sommermorgener; når dampskibet samlede byens folk ved havnen, og når fiskerbådene sejlede i vrag. Det var før motorbådenes tid, og Myhre blev ikke træt af at fotografere sejlbådene, der mange i flok gik til
søs.
Et andet motiv, Myhre fotograferede gang på gang var stubmøllen.
Her gengives et af hans billeder af den.
En lille gruppe for sig af Myhres billeder fra Svaneke danner de fotografier, han tog den 31. december 1904, mens den stærke stormflod, der var begyndt om natten, endnu vedvarede. Derfra stammer de pragtfulde billede af bølgesprøjtet ved havnemolen, der sender en styrtregn ind over byen, så alle huse ved havnen den dag var glaserede med et islag. Billedet er gengivet på postkort og i blade og bøger og har i reglen betegnelsen ”Brænding ved Bornholm” eller ”Brænding ved Svaneke”. Og det er jo ganske rigtigt brænding ved Svaneke; men tror nogen at kunne opleve en så vældig brænding ved Svaneke Havnemole nu, bliver han skuffet. 1907 blev der bygget en bølgebryder uden for molen, og ved den brydes bølgernes kraft så stærkt, at sprøjtet ikke mere sendes så højt til vejrs, som billedet viser. Også før 1907 var så vældig en brænding et særsyn. Men der kan være høj brænding endda, når nordosten i en brandstorm står ind. Hør hvad Valdemar Rørdam digter om det:
Men kom saa i Storm!
naar Skummet flyver, saa Luften sortner,
og Grottekværnen i Dybet tordner,
og Brænding højt over Molen brager,
saa Graasten gøres til skøre Sager,
og Jern skifter Form;
og Kampraab lyder fra Mænd med Trosser
om Skuder, strandet i Stenbro-Gyder,
hvor Vandet fosser, og Vraggods flyder.
Det andet billede viser stormflodens voldsomhed inde i havnen.
I yderhavnen, hvor bassinet er overfyldt, så bølgerne går op over
dampskibskajen, rider en dæksbåd på sine trosser; den havde opholdt sig i rum sø i stormnatten, og det lykkedes den at søge havn op ad dagen og få forbindelse med land, så den kunne holde sig liggende ude i yderhavnen. I inderhavnen ligger en skonnert kæntret, skønt havneporten var lukket for at formindske vandets kraft derinde. Kajen neden for Hotel Østersøen er ganske overskyllet. Det tredje billede viser, hvordan både fra inderhavnen var kastet op på havnepladsen.
Der gengives også nogle billeder fra Paradisbakkerne, fra den tid, da lyngen endnu havde lov at brede sig ved Grydesø. Her skal billeder fra stien til Ypnasted, fra Salenebugten og fra Almindingen fortælle, at Myhre også fotograferede uden for Svaneke. Hans jagtdistrikt strakte sig over hele Nord- og Østbornholm med afstikkere til Almindingen. Sommetider tog han om morgenen med dampskibet fra Svaneke op til Allinge. Cyklen og en tung taske med mange plader havde han med. Så fotografrede han ved Hammeren og cyklede hjem til Svaneke ad Strandvejen med mange afstikkere under vejs for at ”tage” et parti snart her snart der. Østkystens klippepartier havde hans store kærlighed;
utallige er de billeder, han tog af brænding mod klipper. Traf han dyr på sine strejftog, får i tøjr fx eller køer på marken eller svaler på telefontråden, kom de med i hans kasse.
Fiskerlejerne Årsdale og Listed fik ofte hans besøg. Deres idylliske smågyder tiltrak ham; deres mange ejendommelige mennesketyper interesserede ham. Der var mange ypperlige natur- og folkelivsbilleder i hans taske, når han vendte hjem fra sine besøg der.
At Myhre har foreviget mange morsomme folketyper ses af hans mange billeder. Hvor finder man nu en fiskertype, som den gamle fisker med fiskatjivan på ryggen og væven med torskelinen i hånden! Og de to gamle koner, som får sig en sludder i den morsomme lille gyde oven Bykilden i Svaneke. Eller konen ved brønden.
Tekst Th. Lind. Fra Jul på Bornholm 1942.
Takket være fru Ada Myhre havde lektor på statsskolen i Rønne, og leder af Bornholms Museum 1930-1947, Th. Lind, som også var barnefødt i Svaneke, fået lov til at illustrere Jul på Bornholm i de år, han redigerede det populære juleblad.
|
1864 - 1916 (52 år)
[1] 
