Rigsr?d og kansler.
En af de 4 herrer, som 1588-1594 forestod regeringen under Kristian IV's mindre?righed. Ugift.
Han fik 1567 af Frederik II jus patronatus til Taarup kirke og prµstegaard. Taarupgaard gik efter hans d°d over til broders°nnen Gjord Kaas. G
ravskriften over Niels Kaas i Viborg domkirke:
Epitaph.
Generosis Herois Dni. Nicolai Kaas Regni olim Daniµ Cancellarii et Senatoris.
Herunder forvares hans Legeme, hvis sjµl hviler i Guds Haans den µdle og Velbr: Hr. Niels Kaas til Torupgaard, fordum to Kongers i Danmark tro Mand, Raad og Cantzler, en meget skarpsindig og dybttµnkendes, trofast og oprigtig Mand. Efterat hand sig i 18 ?r her i Riget og i Tyskland, Nederland og Frankrige i Bogelig konster og andre Adelige °velser ber°mmelig havde forfremmet, er siden, af H°ylovl. Kong Frederich den Anden til °verst Secreterer forordnet 1560 og samme Bestilling udi 10 aar tillige med mange andre h°yvigtige Legationer haver forrettet. Udi vor naadigste Konges, Kong Christian den Fjerdes umyndige Aar haver hand med 3 andre Rigens Raad begge disse Kongerigers Regjering forvaltet og i alle bemeldte h°ye Bestallinger sig et h°ylovligt ber°mmeligt og µvigt Nafn udi begge Kongeriger efterladt. Salig i Herren hensov 1594 den 28de Iuni. Venter med alle Udvade en glµdelig Opstandelse til det µvige Livs µrefulde Fuldkommenhed.
Marm. dan. VL. p. 199)
Han gik i skole i Viborg og blev 1549 sendt til K°benhavn hvor han kom i huset hos Niels Hemmingsen. 1554 rejste han udenlands, blev samme ?r immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og studerede derefter i Frankfurt an der Oder og i L÷wen. Efter sin hjemkomst blev han ansat i kancelliet og benyttedes til flere diplomatiske hverv. I 1573 blev han kongelig kansler og blev 15/4-1588 valgt til medlem af det regeringsr?d, der skulle styre riget til Christian IV var blevet myndig. Samme ?r forlenedes han med Lekkende og 1592 tillige med Thistedgaard.
_________________________
Niels Kaas
Kansler. f. 1534 p? Staarupg?rd ved Skive, d. 29.6.1594, s°n af Niels Kaas til Staarupg?rd og Taarupg?rd og hustru Anna Bj°rnsdatter Bj°rn.
I Viborg skole til 1549, derefter i huset hos teologen Niels Hemmingsen i K°benhavn, studerende historie og statsret ved Wittenbergs universitet i Frankfurt a.d. Oder og Louvain 1554-60, sekretµr i kancelliet 1560, kst. i kanslerembedet ved Johan Friis' d°d dec. 1570, aflagde kanslereden 1571, udnµvnt 1573, tillige °verste leder af K°benhavns Universitet s.m. to andre rigsr?der, medl. af formynderstyret for den umyndige Chr. IV efter Fr. II's d°d 1588.
Virkede som kansler sµrlig inden for kirke- og skolevµsenet og i udenrigspolitikken , deltog i en rµkke grµnsem°der med svenskerne i ?rene 1572-91, gennemf°rte bl.a. Odenseforliget 1579 om de slesvigske hertugers lenspligt, fastholdt sin fredspolitik udadtil og optr?dte indadtil som mµgleren i stridighederne mellem formynderstyrelsen og enkedronning Sophie. Skaffede K°benhavns Universitet det f°rste professorat i historie og st°ttede tidens st°rste videnskabsmand Anders S°rensen Vedel og Tycho Brahe samt bl. a. teologen Hans Poulsen Rosen og matematikeren Thomas Fincke.
Fik flere husbesiddelser, bl.a. Skt. Knuds kloster i Odense 1573, Asmild kloster i Jylland 1577 og Lekkende i Sydsjµlland 1588.