| Notater |
- Kaptajn, Postmester i Assens
Født 18.4.1784 på Sandholmgård ved Blovstrød
skolegang i Bergen
Premiereløjtnant 1809. Afsked 1812 p.g.a. invaliditet, en skade i venstre skulder efter at være blevet såret ved udfaldet i Classens have 1807. Fik i 1809 Dannebrogskorset for sin heltedåd - overrakt af hans far.
Udnævt til kaptajn efter tjenesteophør.
1812 Postmester i Assens.
Gift 1812 m. Wilhelmine Sophie Schmidt.
Bolig i Provstigården i Assens. Han var medejer.
Senere boede han i Havnegade.
- BIOGRAFI:
Slægten Kühle, dens oprindelse og historie. af Sejer Kühle 1919
Breve og andre Papirer vedrørende slægten Kühle af Sejer Kühle 1938
Søren Anthon van der Aa.
Han var født 18/4.1784 paa Sandholmgaard. Fadderne ved Daaben var: Jomfru Anna Cathrine Soelberg, Assessor Krefting, Grosserer Søren Lykke, Kaptajn Søren Lykke Soelberg og Carl Lykke.
Militæret
Han kom i Skole i Bergen, oplevede de store Begivenheder under Krigen og vilde være Officer ligesom Faderen, Bedstefaderen og Oldefaderen. Han blev i 1807 ved Udfaldet fra Classens Have, efter at have sendt »14 Modstridende i den anden Verden«, saaret ved tre Skud i venstre Skulder og blev taget til Fange af Englænderne. 10/1.1808 blev han Sekondløjtnant ved nordsjællandske Landeværnsregiment, blev kort efter forsat til Norge, men samme Aar kom kan til Fyn, hvor han af Faderen som overordnet modtog Dannebrogskorset, hvorved han blev en af vore første Dannebrogsmænd. 24/4.1809 forfremmedes han til Premierløjtnant, men paa Grund af sin Invaliditet fik han sin Afsked 16/4.1812 og fik samtidig Udnævnelse som Postmester i Assens. - To Aar efter blev han ogsaa Vejer og Maaler, og derefter fik han Karakter som Kaptajn. Kühle var dermed inde i den Stilling, han bevarede hele sit Liv. I 1814 blev han tillige Vejer og Maaler, og i 1816 fik han paany sin Afsked fra Militæretaten som Kaptajn og blev senere Krigsraad.
Imidlertid var han i Marts 1811 bleven forlovet og l3/5 1812 gift med Wilhelmine Sophie Schmidt (f. 23/3.1791), en Datter af Købmand i Willemoes' By, Assens, Hans Storm Schmidt (f. i Assens 3/3.1758, + 14/11.1806 og Charlotte Lovise Schmidt) (* 20/10.1761, + 15/7.1854).
Der fandtes paa den Tid i Assens kun faa større Købmænd, af hvilke kan nævnes Billedhuggeren Jens Adolf Jerichaus Fader og Landskabsmaleren Dankvart Dreyers[1]; men Schmidt var vistnok den mest velstaaende. Han ejede 6 Skibe, der sejlede i udenrigsk Fart, og ikke faa Huse i Assens By; men da han i 1806 var død, paaførtes der Forretningen meget store Tab ved Krigen og særlig blev Velstanden medtaget ved Statsbankerotten. - Derfor var det under temmelig smaa Kaar, Postmesterfamilien kom til at leve, da den havde nedsat sig i den saakaldte Provstigaard, hvoraf han blev Medejer. Her var Postgaard, Klublokale og Beværtning, stor Have og i en Del Aar Bolig for Sognepræsten, Konsistorialassessor Blædel, og for Toldinspektør Sessing.
Hovedpostruten var Nyborg-Odense-Assens-Aarøsund. paa Landevejen kørte Postvognene med Breve og Passagerer. I en Del Aar anvendte man Kugleposten til Brev- og pengeforsendelser, der var indlagt i godt 2 Alen lange Lædersække. En Karl bragte Brevene i Byen. Han benyttedes ellers til forskelligt Hjemmearbejde. F. Eks. satte han Themaskinen paa Bordet, vaskede Knive og Gafler og pudsede Metalgenstande. Til hele Oplandet afhentedes Posten af private, som Regel gamle Landposter, som ogsaa havde andet Ærinde i Byen. Over Bæltet førte ikke blot Ruten til Aarøsund, men en Del Skibe gik til andre Havne. Som en enkelt Begivenhed, der satte Byen i Oprør, kan nævnes, at 25/7.1838 saa man i Assens den første Dampskib »Maagen«, som derefter kom til at sejle paa Ruten til Aabenraa.
Livet i Assens var ikke meget afvekslende. Man tog om Sommeren, naar Søndagen skulde fejres, med »Fodermændene« ud til Frederiksgave, og engang imellem saa langt som til Ensomhed i Heden Sogn, hvor »Onkel Warberg«[2] var Godsforvalter under Grevskabet Muckadell. Senere fik ogsaa Hellerup og efter 1863 Nislevgaard ved Otterup saa megen Interesse, at man tog dertil. -
For Børnene mærkedes de økonomiske Vanskeligheder snart. For de ældste havde der været Raad til Huslærer, men senere maatte man opgive det, og det kneb med at faa Sønnerne paa Kadetskolen. Den næstældste, Seier, lykkedes det at faa ind, men den yngste, Wilhelm, følte sig allerede tidligt saa usikker, at han følte, at han selv måtte tage affære. Paa Frederiksgave havde Kronprins Christian (VIII) Ophold nogle Somre i og efter hans Tronbestigelse kom Kronprins Frederik (VII) i Aarene 1841-47. Her var det Wilhelm Kühle opsøgte Prins Christian. Drengen anmodede om at blive »hans kongelige Højheds Kadet«, og da Prinsen senere ved en Gymnastikpræsentation lagde Mærke til ham, lovede han ham at afholde Udgifterne paa Landkadetakademiet.der derefter hjalp ham ind paa Landkadetakademiet,
På Frederiksgave kom desuden Antoinette som ung Pige kørende til Prinsebal med Litsenbroder paa Bukken.
Omgangskredsen i Assens var væsentlig de derboende Embedsmænd. Foruden den gamle Major Biehl og førnævnte Kancelliraad Nellemann med Familie kan nævnes Familien Bülow. Af denne var Oberst Friedrich Chr. Mosting v. Bülow, der var Søn af den tidligere Toldinspektør i Assens, Toldkasserer til sin Død 1838 Han var Broder til Frederik VI 's nære Ven, General og Ordensrnarskal Frantz v. Bülow, som vi allerede har omtalt som Fadder til Postmester Kühles yngste Broder. Efterhaanden forsvandt dog den Kreds af Embedsmænd, der var fremgaaet af Militæret. Kühles Svaghed tog til. To Gange fik han apoplektiske Anfald, og kort før Krigen døde han 17/4.1847 og oplevede saaledes ikke at høre om Sønnernes Krigsbedrifter. Hans Hustru levede endnu i adskillige Aar i Assens, hvor hun boede sammen med Døtrene Othilia og Emma, hvoraf førstnævnte dog ca. 1876 kom i Graabrødre Kloster i Odense. - Endnu i en høj Alder var Fru Kühle rank og statelig og døde, omtrent 100 Aar gammel, 7/3.1890[3].
Senere flyttede Kühle om i Havnegade, og i 1865-74 havde Othilie v Kühle Skole i Provstigaarden, men boede hos Moderen og hertil kom yderligere, at Børneflokken blev stor. Kühles Moder og særlig den gamle Fru Schmidt boede i mange Aar hos ham, og desuden var Provstigaarden stadig Hjem for flere af Postmesterens førnævnte Søstre.
Af Børn efterlod hun sig adskillige, om hvilke vi skal fatte os i Korthed, idet vi i øvrigt vedrørende de sidste Slægtled henviser til »Slægtshaandbogen« ved Th. Hauch-Fausbøll.
Wilhelm, der blev over 3 Alen høj, blev af Faderen altid kaldt Savdak (en Forkortelse af Navnene Søren Anthon van der Aa Kühle), mens Ludvig i sine Drengeaar blev kaldt Balkan (til Minde om Russernes Overgang over Balkan i den russisk-tyrkiske Krig).
Kühle døde allerede 17/4 1847, Dagen før hans 63aars Fest kunde have været afholdt.
[1] Kammerraad Andreas Conrad Warberg, f.1796, t 11/5. 1871, gift med Wilhelmine Kühles Søster, Christine Marie Storm Schmidt, * 14/8.1800, + 16/1.1882.
[2] Schmidts Søster Agnes Hedvig (f. 19/4.1761, + 16/2.1791) havde været gift med Kunstmaler Dreyers Fader.
[3] Assens Avis 1890. Nr. 61.
- Oberstløjtnant Carl Kühles Tale i Middelfart til 3die Bataillon af det fynske Inf. Regiment i Anledning af sønnen, Løjtnant Søren Anthon van der Aa Kühles Udnævnelse til Dannebrogsmand den 28de Januar 1809:
Kjært, meget kjært er det mig første Gang at see den Deel af Kommando Distriktets Forsvarere som Tjenesten vil tillade samlet.
Det vil stedse være mig en hellig Pligt i ethvert Livs Tilfælde, saavidt min Alder og medtagne Kræfter tillade det - at fortjene og erhverve Deres Yndest og Tillid, jeg har den Ære at kommandere; og da ville! da kunne vi! med foreenede Kræfter gjøre os værdige til de poster, os ere betroede.
Enhver retmæssig Mangel og Klage fra Mandskabet - frembragt gjennem Deres nærmeste Foresatte skal jeg høre - og efter Ævne søge at afhjælpe.
Vore Fædres Særmærke var - Tapperhed. En Dyd som egner Soldater! En Dyd som yndes af alle Nationer! Ikke er denne Dyd alle medfødt - men en ædel Tænkemaade - Lyst til at gavne - Fædrenelandskjærlighed - er Dyder som avle Mod, og ved disse blive vi Helte.
Vor Konge: Vor dyrebare Frederik paaskjønner og hædrer Fædrenelandets kjække Sønner.
Efter Allerhøieste Befaling ere vi i Dag her opstilte (her oplæste Adjutanten det kongelige Brev samt Dagens Ordrer).
Herr Lieutenant A n t h o n K ü h l e behager at træde frem.
I Hans Majestæts Kongens Navn har jeg som Deres Foresatte - som Fader den sjeldne Lykke at overlevere Dem dette Hæderstegn - Dannebrog Ordenen - som et Beviis paa Hans Majestæts Allernaadigste Velbehag.
Bær det med Ære.
Lad det fremdeles være Dem en Opmuntring til ædel Daad – til tappre Handlinger - til Hengivenhed for Kongen og Fædreneland - og da vil denne Selvfølelses Aand blive Dem fuldkommen Erstatning for en qvæstet Arm og
saaret Legeme.
Jeg ønsker Dem til Lykke
Giv Agt! - Presenteer Gevæhr.
længe leve vores gode Konge - Hurra!
- Horsens den 3die April 1811. Carl Kühles brev til Søren Anthons forlovede.
Til Jomfrue Wilhelmine Sophie Schmidt i Assens.
Da Forlovelsen er skeet, tør ieg betitle Dem,
Kiære Svigerdatter!
Intet kunde være mig angenemere, end at min A n t h o n er bleven forbunden, med en Person som jeg fra Begyndelsen har baaret Agtelse for - Første Gang ieg saae Dem, troede jeg, det blev saa, og nu min oprigtige Lykønskning - min faderlige Velsignelse har De mine Forbønner for Deres Vel, skal stedse følge Dem. Lev lykkelig og elsk min kiære Anthon.
Det smiggrede min Kone og mig meget at kaldes Forældre af Dem - Hils Deres fortreffelige Moder, jeg reiser i Morgen til Aarhuus, for at erfare de nærmere Omstændigheder ved Anholtstouren, hvoraf Følgerne er et disværre Tab, af 800 Mand brave Krigere, som i et Øyeblik paa en Niddingsmaade, ved Kartesher bleve nedskudte, uden at faae Leilighed at værge sig.
Tør ieg umage Dem kiære Svigerdatter med, at hilse Assenske Bekiendte og anbefale mig og Mine i Deres kiærlige Erindring
Deres forbundne
Carl Kühle
I stor Hast
- Kaptajn og Postmester Søren Anthon v.d.Aa Kühle
17. marts 1835
Efterat Undertegnede fra Aaret 1792 havde tjent deels som Underofficer i den Bergenhuusiske Regiment, deels 1801 som frivillig Artillerist paa et Flydebatterie ved Bergen, som da udholdt en Attaque af en engelsk Fregat, blev jeg i Aaret 1803 ansat som Fricorporal ved Livgarden til Fods og forrettede Tjeneste i Aaret 1807 som Underofficeer ved sammes Skarpskyttere. Her fik jeg efterat have deltaget i alle Udfaldene, i det sidste af disse i Claussens Hauge, 4 Blessürer, nemlig først en Kugle gennem venstre Arm, som derved er bleven lam og ubrugelig; derpaa en Kugle i den venstre Side, hvilken har efterladt sig hyppige Smerter i Maven, og siden erholdt jeg en Kugle i den højre Hæl. Disse betydelige Saar svækkede mig saa meget, at jeg segnede om og laae uden Bevidsthed som død paa Valpladsen. Men da jeg efter nogen Tids Forløb atter kom til mig selv og følte mig stærkere, stod jeg op, og forsøgte paa at springe over en i Nærheden værende Vandgrøft, for om mueligen igjen at kunne naae byen; men Kræfterne havde forladt mig, og jeg blev siddende i Grøften i 10 Timer til over Halsen i det kolde Vand og i den hjælpeløseste Tilstand, da det ikke var mig muligt ved egen Kraft at komme op igjen. Endelig kom 2de fjendtlige Soldater forbi, hvilke drog mig op af Vandet, gjorde mig til Fange og paa deres Geværer bragte de mig forbi de engelske Linier til sammes Lazareth. Her forblev jeg, indtil Freden var sluttet, da jeg igjen udleveredes og blev nu under omhyggelig Pleie, taget under Kur paa det Danske Hospital, hvor det opdagedes, at jeg, i min Bevidstløshed, havde endvidere faaet et Bajonetstik i det ene Laar. Længe varede det, inden jeg saae mig istand til at kunne forlade Sygeleiet, da der var gaaet Koldbrand i Saarene, som gjorde mit Liv meget tvivlsomt. Da jeg imidlertid, i Aaret 1808 forlod Hospitalet, blev jeg udnævnt til Lieutenant ved daværende Norske Livregiment og det næste Aar forsat til Fyenske Infanterie Regiment 3. Bataillon.
Den 28de Januar 1809 benaadedes jeg med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og, da mit svækkede Helbred nødsagede mig til at forlade den militaire Bane, blev jeg i Aaret 1812 ansat som Postmester her paa Stedet. I Aaret 1815 erholdt jeg en nye Afsked af Krigstjenesten som Kapitain med Tilladelse fremdeles at bære Armeens Felttegtn.
(Uddrag om Ansøgning til Kommissionen for Understøttelse for de Kvæstede)
Distrikslæge Baumann meddeler, at Musketkuglen havde ramt 4 Tommer over Albuen. Muskler, Sener og Overarmsknoglen var beskadiget. Kühle gik stadig med sammentrukken Haand.
Pastor Blædel betegner ham "som en meget øm og kjerlig Huusfader, som en særdeles retskaffen og brav Mand i alle Forhold"
Tanker ved Kapitain og Postmester v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847.
Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er Mindet ei forsvundet hos den ældre Slægt om disse Danmarks Modgangs Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arnested og Nationalære, hvilke da lagdes for Dagen.
Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Agtelse og sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig, ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den trofaste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære!
W.M.
“Hempels Avis" 29. April 1847.
- Tanker ved Kapitain og Postmester v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847.
Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er Mindet ei forsvundet hos den ældre Slægt om disse Danmarks Modgangs Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arnested og Nationalære, hvilke da lagdes for Dagen.
Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Agtelse og sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig, ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den trofaste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære!
W.M.
“Hempels Avis" 29. April 1847.
- Fra http://www.kyhle.dk/kildeskr__soren_anthon.htm#Kaptajn_og_Postmester :
17. marts 1835
Efterat Undertegnede fra Aaret 1792 havde tjent deels som Underofficer i den Bergenhuusiske Regiment, deels 1801 som frivillig Artillerist paa et Flydebatterie ved Bergen, som da udholdt en Attaque af en engelsk Fregat, blev jeg i Aaret 1803 ansat som Fricorporal ved Livgarden til Fods og forrettede Tjeneste i Aaret 1807 som Underofficeer ved sammes Skarpskyttere. Her fik jeg efterat have deltaget i alle Udfaldene, i det sidste af disse i Claussens Hauge, 4 Blessürer, nemlig først en Kugle gennem venstre Arm, som derved er bleven lam og ubrugelig; derpaa en Kugle i den venstre Side, hvilken har efterladt sig hyppige Smerter i Maven, og siden erholdt jeg en Kugle i den højre Hæl. Disse betydelige Saar svækkede mig saa meget, at jeg segnede om og laae uden Bevidsthed som død paa Valpladsen. Men da jeg efter nogen Tids Forløb atter kom til mig selv og følte mig stærkere, stod jeg op, og forsøgte paa at springe over en i Nærheden værende Vandgrøft, for om mueligen igjen at kunne naae byen; men Kræfterne havde forladt mig, og jeg blev siddende i Grøften i 10 Timer til over Halsen i det kolde Vand og i den hjælpeløseste Tilstand, da det ikke var mig muligt ved egen Kraft at komme op igjen. Endelig kom 2de fjendtlige Soldater forbi, hvilke drog mig op af Vandet, gjorde mig til Fange og paa deres Geværer bragte de mig forbi de engelske Linier til sammes Lazareth. Her forblev jeg, indtil Freden var sluttet, da jeg igjen udleveredes og blev nu under omhyggelig Pleie, taget under Kur paa det Danske Hospital, hvor det opdagedes, at jeg, i min Bevidstløshed, havde endvidere faaet et Bajonetstik i det ene Laar. Længe varede det, inden jeg saae mig istand til at kunne forlade Sygeleiet, da der var gaaet Koldbrand i Saarene, som gjorde mit Liv meget tvivlsomt. Da jeg imidlertid, i Aaret 1808 forlod Hospitalet, blev jeg udnævnt til Lieutenant ved daværende Norske Livregiment og det næste Aar forsat til Fyenske Infanterie Regiment 3. Bataillon.
Den 28de Januar 1809 benaadedes jeg med Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og, da mit svækkede Helbred nødsagede mig til at forlade den militaire Bane, blev jeg i Aaret 1812 ansat som Postmester her paa Stedet. I Aaret 1815 erholdt jeg en nye Afsked af Krigstjenesten som Kapitain med Tilladelse fremdeles at bære Armeens Felttegtn.
Uddrag om Ansøgning til Kommissionen for Understøttelse for de Kvæstede:
Distrikslæge Baumann meddeler, at Musketkuglen havde ramt 4 Tommer over Albuen. Muskler, Sener og Overarmsknoglen var beskadiget. Kühle gik stadig med sammentrukken Haand.
Pastor Blædel betegner ham "som en meget øm og kjerlig Huusfader, som en særdeles retskaffen og brav Mand i alle Forhold"
Tanker ved Kapitain og Postmester v. Kühles Død i Assens den 18. April 1847.
Saa er da atter vandret hen til de evige Boliger en Dannemand af første Rang, en sand Hædersmand, en af de faa overlevende uforsagte Krigere - Classens Hauges, Kjøbenhavns og Fædrelandets kjække Forsvarere mod Engellands uventede Anfald ved Vaabenmagt for 40 Aar siden! - End er Mindet ei forsvundet hos den ældre Slægt om disse Danmarks Modgangs Dage, og om de ærefulde Bedrifter af dets djærve Sønner - hvoriblandt den nu salige Afdøde - der strede og blødte for Arnested og Nationalære, hvilke da lagdes for Dagen.
Men eiheller forglemmes af en yngre Slægt, hvilken Agtelse og sand Værd der tilkommer den Hedengangne som Menneske, som kjærlig Ægtefælle, øm Familiefader og Forsørger, som retskaffen, uegennyttig, ubestikkelig, tjenstagtig og stedse høflig Embedsmand, som den trofaste, grundærlige Ven, en talrig Families Hoved, som dens Ære!
W.M.
“Hempels Avis" 29. April 1847.
- Brev fra Birgithe Kühle til sønnen Anthon, postmester i Assens efter Carls død.
Horsens 1. september 1812
Kiereste Anthon!
I gaar Eftermiddags havde ieg den Glæde efter 13ten Aars forløb at omfavne Din ældste Broder, og hans Kone. - Han har nu i Sinde at blive i Dannemark hos sin Familie og føre Skib herfra - end nu havde han det Uhæld at det Skib hvormed han og Isabella vare Passagerer blev taget af Engelskmanden - Lykkelig og vel slap mine Børn fra Dem efter at Carl havde drukket dem fuld på got Engelsk - desserterede han og Kone i en lille Baad. Men denne rejse har kostet dem over 1000 rdl. - Kunne det nu skikke sig saaledes at Du fik Værelser til os i Assens - ville vi gierne have et Værelse i samme Huus for vor lille gode Belle - jeg venter ufortøvet Svar; thi kan vi ikke komme til at boe på Fyen - maa vi søge os et andet Stæd - og Tiden er kanp.
Hils Vilhelmine Moer, Sødskende og Gustav fra os alle. Lev vel min gode Anrthon.
Birgithe Kühle
|
1784 - 1847 (62 år)
