Brev til søsteren Antoinette, gift med Berthelsen
S . T .: Madamme A:. S: Bertelsen, Hellerup, pr Odense.
Aalborg d. 26de Februar 1848.
Min kjære lille Anthoinette!
Det er nu saa længe siden, vi have hørt fra hinanden, at det sagtens er paa Tide at bryde Tausheden, og skeer det tillige nu for at jeg kan have den Glæde at lykønske Dig til Din Fødselsdag. Min lille Ane, Din Mand siger Du er en lille sød Kone, og det er bestemt ogsaa ligesaa vist, som Du er min egen kjære og gode søster, som jeg alletider har og bestandigen vil holde meget af, for Dit Vel sender jeg Dig de bedste Ønsker fra mit Hjertes Inderste; Gid Du og Din eiegode Mand maa leve længe sammen til gjensidig Glæde og Lykke, og at Din smukke raske Anthon maa voxe op, og som Dreng være Dig til Glæde og som Mand tillige være Din Stolthed.
Din Berthelsen takker jeg meget for hans sidste venlige Brev, dog maa jeg bemærke, at det er saare sjælden at jeg seer Noget fra ham; fra Dig min gode Anthoinette, ja det er en Raritet - imidlertid er jeg ganske overtydet om, at det ikke vil vare længe førend Du lader høre fra Dig. At Berthelsen sidste Aar har haft en god Høst glæder mig meget, dog glæder det mig dobbelt at I føre et saa inderligt og kjærligt Liv.
Tak for Invitationen for min Grethe og mig til at besøge Eder; iaar ville vi sagtens ikke kunne faae den Fornøielse, da vi ikke have isinde endnu at gifte os; der har været tale om det skulde skee til Efteraaret, Koefoeds vil det gjerne, og vi naturligviis ogsaa, dog der ere saa mange Omstændigheder at betænke, og Tiderne saa dyre, at det sikkert er det Fornuftigste at opsætte det; desuden staaer Bataillonen stærk i Fare for at blive forlagt til Kjøbenhavn eller maaskee til Slesvig, og saa kan det ikke lade sig gjøre. Min lille Grethe gruer stærkt for de Forandringer som dette Aar vil føre med sig; alle Auspicier til en Krig er forhaanden, og det lille søde Væsen hænger saa fast ved mig, at hun ikke kan afsee mig, om det og kun skulde være for nogen Tid. Grethe taler meget om Eder Alle, hun længes saa inderligt efter at gjøre Eders Bekjendtskab, og overbeviist er jeg om, at I Alle ville glæde Eder meget ved at gjøre hendes Bekjendtskab, hun er sød og god og aldeles fordringsfrie, ligesom hun er saa føielig og eftergiven, at det var en Umuelighed for mig blot at faae et lille Skjænderie med hende. Et bedre valg havde jeg aldrig kunde gjort, og mere lykkelig kunde jeg ikke være end jeg er. Min Grethe er nu igjen rask, og haaber jeg ogsaa at det vil vedblive; ogsaa jeg er rask og feiler aldrig noget.
- Som Du vel kan tænke Dig opholder jeg mig hos Grethe, naar min Tid tillader det, ogsaa spiser jeg der til Middag; jeg boer iøvrigt godt, har i Forening med Major v.Federspiel leiet en god Leilighed til 200 Rd. Apropos Federspiel erindrer at have seet en ung smuk Kone i Slesvig, der var fra Fyen, og gift med Ravens, hils hende, hvorledes har hun det, og hvorledes gaaer det i Hjemmet, fortæl om Moder, hvorledes hun har det og kan komme ud af det, ligeledes Søskende etc. Tanterne vare saa artige at skrive mig til, men jeg har ikke været saa høflig at svare dem, bring min Hilsen og Undskyldning, jeg vilde tidligere have sendt dem nogle Kartofler, som de klagede over der var Mangel paa i Byen, men for at finde nogle rigtig gode, blev det for sildig med Skipperen. Kartofler er der nok af her, nu koste de 7 Rbd. Td. Hils nu Alle kjære Ane, Din Mand og min Ven, kjære Lovise, hvorledes har hun det, Sophie R. og Hr. R, Plesners etc. skriv mig til om Familien og om Carls Forhaabninger. Lev vel vær hilset af den Dig hengivne
S e i e r