Carl Nicolaus Christian von Kühle

1748 - 1812  (63 år)

• Navn	Carl Nicolaus Christian von Kühle
  Født	13 okt. 1748	Vinger, Hedmark fylke, Norge
  Døbt	15 okt. 1748	Vinger, Hedmark fylke, Norge
  Køn	Mand
  Død	16 aug. 1812	Horsens Købstad, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark
  Person-ID	I123714	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	15 sep. 2018

  
  

  Far	Carl Gustav von Kühle,   f. 1714, Skåne eller Holsten ,   d. 30 dec. 1770, Frederiks Hospital, København (Staden), Københavns Amt, Danmark  (Alder 56 år)
  Mor	Agnesa Margaretha Kühle,   f. 1714,   d. 28 aug. 1751  (Alder 37 år)
  Familie-ID	F34581	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Birgithe Lykke Solberg,   f. 16 jan. 1762, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark ,   d. 27 mar. 1832, Sønderby Sogn, Baag Herred, Odense Amt, Danmark  (Alder 70 år)
  Børn	1. Carl von Kühle,   f. 17 maj 1780, Rungsted Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark ,   d. ca. 1815  (Alder 34 år)   2. Ane Marie Caroline von Kühle,   f. 9 nov. 1781, Blovstrød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark ,   d. 22 jan. 1864, Maarup Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Danmark  (Alder 82 år)   3. Agnesa Margrethe von Kühle,   f. 1783,   d. 1857  (Alder 74 år) + 4. Søren Anthon van der Aa Kühle,   f. 18 apr. 1784, Blovstrød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark ,   d. 17 apr. 1847, Assens Sogn, Baag Herred, Odense Amt, Danmark  (Alder 62 år) + 5. Frederik Henrik von Kühle,   f. 18 sep. 1785, Blovstrød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark ,   d. 18 feb. 1837, Bergen, Hordaland fylke, Norge  (Alder 51 år)   6. Emma Emilie von Kühle,   f. 1787,   d. 1787  (Alder 0 år)   7. Cathrine Elisabeth von Kühle,   f. 1788,   d. 1791  (Alder 3 år)   8. Peter Christian von Kühle,   f. 2 nov. 1789, Bergen, Hordaland fylke, Norge ,   d. 27 feb. 1861  (Alder 71 år)   9. Cay Frederik von Kühle,   f. 1791,   d. 1791  (Alder 0 år)   10. Emilie Cathrine von Kühle,   f. 1792,   d. 1801  (Alder 9 år)   11. Emma Johanne Emilie von Kühle,   f. 22 jun. 1794, Bergen, Hordaland fylke, Norge ,   d. 30 apr. 1881, Assens Sogn, Baag Herred, Odense Amt, Danmark  (Alder 86 år)   12. Charlotte Gustave von Kühle,   f. 27 dec. 1796,   d. 19 dec. 1871  (Alder 74 år)   13. Gustav Emil von Kühle,   f. 1799,   d. 1820  (Alder 21 år)   14. Frederik Wilhelm von Kühle,   f. 1 sep. 1802, København-, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark ,   d. 5 feb. 1866, Aalborg-, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark  (Alder 63 år)
  Sidst ændret	1 aug. 2018
  Familie-ID	F34580	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  Døbt 13.10.1748 i Vinger 1762 korporal ved faderens bataljon i Holsten. I 1763 på kadetskole. I 1769 Sekondløjtnant og premierløjtnant ved Kronprins Frederiks VI´s regiment. I 1779 Kaptajn i infanteriet. Købte jord i 1778, Lindved med ruinerne af Lindholm slot og Brännemölla i Svedala, Skåne (lige uden for Malmø). 1779 Medlem af St. Knuds Gilde i Malmö. 1781 købt Sandholmgård, Blovstrød. 1786 sælger gården og forflyttes til Bergen. Købte Stiftamtmandsgården. (På billedet ses rådhuset i midten og stiftsamtmandsgården til højre) Amatørteater 1791-94. Major 1794. Initiativtager til stiftelsen af "Bergen Dramatiske Selskab". Det foregik i huset til venstre. Kühle blev direktør til 1801 i dette "Bergens gamle Teater" fra 1800-1906. 1802 forlod familien Bergen. Tjeneste som Obertsløjtnant i Horsens, Århus, Æbeltoft og som Major til Fyn. Forfattede et æresteaterstykke for Kronprinsen på Horsens rådstue i 1807. Afsked 3.4.1810 - toldkasserer i Horsens. Mindefest i Bergen efter hans død. BIOGRAFI: Kilder: Slægten Kühle, dens oprindelse og historie. af Sejer Kühle 1919 Breve og andre Papirer vedrørende slægten Kühle af Sejer Kühle 1938 Carl Nicolaus Christian von Kühle var den eneste, der førte Slægten videre. Han er født i Vinger  i Norge 15/10.1748 blev han døbt i Vinger Kirke i Norge, og Fadderne var Oberst A.C.Helm, Kaptajn J.D.Frölich, Proviantmester J.A.Tandberg, Kommandantens Frue Baronesse M.M.S. Holck og Majorinde Rummelhoff. Militær uddannelse Allerede som Dreng (1762) blev han Korporal ved Faderens Bataillon i Holsten. Her tiltrak han sig General St. Germains Opmærksomhed, blev 1763 sendt paa Kadetskolen, hvor han fik gratis Undervisning, opnaaede i 1769 at blive Sekondløjtnant i Kronprins Frederiks (VI's) Regiment, og samme Aar forfremmedes han til Premierløjtnant. Der fortælles fra denne Tid, at han, den Dag Faderen døde, var Vagt paa Slottet, og da Struensee og Brandt i 1792 fængsledes, var han Vagt hos sidstnævnte, af hvem han fik en Sølvsnustobaksdaase, som han dog ikke fik Lov at beholde. 1775 blev han forsat til Livgarden til Fods som Premiereløjtnant, og 1779 fik han Udnævnelse som Kaptajn ved Infanteriet. - 1778-83 ejede han  Lindved i Skaane, paa hvis Jord Ruinerne af det gamle Lindholm Slot laa, og Bränne-mölla i Svedala Sogn (Skaane). De tidligere Ejere var Vicekronfoged Johannes Dahlmann (senere kaldet Lycke) og hans Hustru Friederica Estenberg, en Søster til førnævnte Hedvig Kühle, f. Estenberg. Møllen solgtes dog igen 1781, og 1783 overgik Gaarden til Hofretskommissær, Kronlensmand Peter Flinck. Nogen varig Forbindelse med Skaane havde Kühle næppe. Det vides blot, at han 1779 blev Medlem af St. Knuds Gilde i Malmø sammen med Frøken Stina Thott; Ægteskab I 1779 blev han gift med Birgithe Lykke Solberg [Soelberg], f. 16/1 1762 i Kbh., Datter af Kinakaptajn, Grosserer Søren Lykke Solberg (f. 17/8 1732 i Laurvik)[1] og Ane Marie Staal (f. 16/10 1728 i Kbh.)[2]. - Nævnte Kaptajn Solberg havde i 1779, faa Aar efter at Johannes Ewald havde boet der, købt Rungsted Kro med tilhørende Parceller og kaldt den derved dannede Gaard Rungstedlund, hvor siden Karen Blixen boede. Paa Sandholmgaard 1781-86 boede han i Nordsjælland på Sandholmgaard, hvis Hovedbygning var bleven opført af Slotsarkitekten Laurids de Turah, der ogsaa udvidede Haven, saa den blev paa 3 Tdr. land. Stuehuset, som brændte i 1834, var "indrettet til Bolig for en Familie af Stand", havde dobbelt Kvist og Taarn, og Stedet var efter Bygherrens eget Udsagn blevet "anseeligt deiligt og lystigt" .Sandholmgaard lå i Blovstrød Sogn ved den vestlige Ende af Sjælsø, og  saaledes boede de i hinandens Nærhed, medens Kühle desuden var nær ved Garnisonen, idet hans Kompagni laa paa Hørsholm Slot. - Desuden  ogsaa tæt ved den kendte herrnhutiske Præst i Blovstrød Niels Hansen Møller, der havde nær Tilknytning baade til Sandholmgaard og Rungsted.. Sandholmgaard havde tidligere været beboet af den berømte Bygmester, Oberstløjtnant (senere Generalmajor) Lauritz de Thurah, der havde bygget et nyt Stuehus, og senere af Sophie Magdalenes Hofpræst, Joh. Andr. Cramer.[3] Paa Gaarden fødtes nu hvert Aar et Barn, saa i 1785 var Børneflokken allerede paa fem Medlemmer - Men samme Aar skete det, at Kaptajn Solberg gik Fallit. Han havde udvidet betydeligt, havde købt de sidste tre Gaarde i Rungsted og havde desuden i 1784 købt Skovlunde. Vel blev han siddende ved Ejendommen, som han først i 1803 afhændede til den tredobbelte Pris af den, han havde givet, men Kühle solgte straks Sandholm og blev samme Aar ved den ny Hærordning forflyttet til Bergen. Bergen 1786-1802 Selvom hans Avancementsmuligheder herved forringedes, førte denne Forflyttelse dog noget godt med sig. - Bergen var dengang ikke nogen særlig kultiveret By. Henrik Steffens, der som ganske ung i 1794 var deroppe for at foretage geologiske Undersøgelser, fandt Tonen raa, hvilket for øvrigt var ret naturligt, da Byen paa det Tidspunkt befandt sig i stærk Udvikling, og Søfolk og nybagte Velhavere under Krigen gav Byen et stærkt Præg[4] Birgithes Bladvirksomhed Skønt Fru Birgithe stadig hvert Aar fødte et Barn, fik hun imidlertid mod til at gøre sit til Tonens Forbedring. I 1794-95 udgav hun Ugeskriftet »Provincial Lecture” hvis titel i høj Grad mindede om Claus Fastings bekendte »Provinzial-Blade« (1777-81) og »Provinzial-Samlinger« (1791), der ogsaa udkom i Bergen. - Bladet var efter vore Forhold meget ubetydeligt. Det var i Oktav med 8 Sider og udkom i 52 Numre. Hensigten var at skabe en Journal efter engelsk Mønster, og Indholdet var dels belærende Artikler (f. Eks. naturvidenskabelige), dels Noveller og Fortællinger. Bergens teater Adskilligt større Betydning fik dog den Indsats, Kühle ydede i norsk Teaterliv. Der havde i Bergen paa Sommersøndage været Koncerter (Musik og Sang) paa Engen bag Katedralskolen, Domkirken og Bispegaarden af Skolens Elever. Men i 1791 tog Kühle fat og arrangerede Skuespil i et lejet Lokale i Byen. Her opførtes først » Republikken på Øen« og senere »Einar Tambeskjælver«, et Par af daværende Kapellan, senere Biskop Nordahl Bruns betydeligste Arbejder. I disse Stykker, der opførtes væsentlig af forskellige militære med Fruer og Døtre, var Kühle og Hustru medspillende. Stykkerne blev senere genopført, og som Eksempel kan nævnes, at i 1793 var de rollehavende i førstnævnte Skuespil: Kaptajn Kühles Frue, Overauditør og Politimester Brandts Frue, Frøken Storm, Frøken Mecklenburg, Kaptajn Kühle, Kaptajn Grove, Doktor Monrad, Regimentsfeltskær Bull, Løjtnant Wiibe, Regimentskvartermester Schive og Løjtnant Castberg.[5] I 1794 sammenkaldte Kühle til et Møde, der blev afholdt 25. Februar; og her forelagde han, der dengang var forfremmet til Major(1799), for en betydelig Forsamling sin Plan om at danne et dramatisk Selskab. Til Lovene gav han da allerede et fuldt færdigt Udkast; Foreningen blev stiftet, og den fik straks 75 Medlemmer, blandt hvilke var Majorens nære Ven, Digteren Hauchs Fader, Stiftamtmand Hauch, Stiftsprovst Nordahl Brun, Ole Bulls Farfader, Regimentsfeltskær (senere Apoteker) Johan Storm Bull, Griegs Farfader John Grieg og dennes Fader, den skotsk-fødte Købmand Alexander Grieg og P.A.Heibergs Farbroder, Klokker Joackim Heiberg, hos hvem P. A. Heiberg havde boet i 1782-85. – Kühle blev Direktør, og allerede 24. Marts aabnedes Foreningens første Forestilling med Kotzebues: »Elskovsbarnet«; og efter den Tid gik adskillige tyske og engelske Skuespil og ikke faa dansk-norske som »Den politiske Kandestøber«, »Kærlighed uden Strømper«, »Gulddaasen« osv. Stadig var det forskellige af Byens Borgere og militære, der udførte Rollerne, og efterhaanden blev Foreningen saa stor, at Direktionen udvidede til 3 Direktører; Sekretær, Observatører samt Musik- og Balinspektør, og samtidig var der knyttet et efter Datidens Forhold ret betydeligt Orkester dertil. Vensskabet mellem Kühle og Nordahl Bruun udtrykkes i et digt om bestigningen af Lyderhorn. Derned var Grunden lagt til Norges første nationale Scene. I 1800 blev Skuespilhuset i Engen bygget, men Aaret efter trak Kühle sig tilbage fra Direktørposten og blev Selskabets Æresmedlem. – Medens Nordahl Brun havde været Hovedpoeten ved Teatret, havde i den forløbne Tid forskellige andre. udvist poetiske Evner, og blandt disse andre var Major Kühles Hustru. Bl. a. skrev hun til 25. Februar 1800 en Prolog, der blev fremsagt til Musik af Henrich Paulsen, og 29. Januar 1802 blev sunget en Kantate med Musik af Gotfred Bohr.[6]   Ikke alene Teatret viste Familien dogInteresse. Majoren havde i 1795 købt Stiftamtmandsgaarden, som indtil 1785 havde gjort Tjeneste som saadan, men derefter var gaaet over paa private Hænder og var bleven anvendt som Gæstgiversted, hvor Steffens boede i 1794, og hvoraf han har givet et Par Beskrivelser.[7] Denne Gaard, der hørte til Bergens anseligste Bygninger, blev ikke solgt igen før 1805. Da købtes den af Hofagent Herman Janson, fra hvem den i 1809 overgik til Svigersønnen, senere Stiftamtmand Edvard Hagerup, og ejes nu af Kommunen (Raadhusplads 9)[8]. Her samledes Bergens litterært interesserede, og herfra er det, Carsten Hauch fortæller om Danseøvelser, som en københavnsk Dansemester, Hr. Walke ledede i 1798, samme Aar som Familien Price besøgte Byen.  Digteren skriver netop: »Det Huus, hvori Dandseskolen holdtes, tilhørte dengang en Kapitain Kyhle, som var en god Ven af min Fader og ligeledes af Nordahl Brun, i hvis lyriske Digte hans Navn forekommer. Det var en stor Bygning med fremspringende Fløie nærved Raadstuen; den plejede at benyttes hver Gang omreisende Skuespillere kom til Byen, det var ogsaa der al Prices Familie havde givet sine Forestillinger. Den staar endnu gandske som i gamle Dage, og da jeg ved mit sidste Besøg i Byen kom forbi Raadhuspladsen, kjendte jeg den strax igjen« 4).[9] Mærkeligt nok fortælles her ikke i disse Barndomserindringer om det dramatiske Selskabs Forestillinger. Kun hører man om de Beretninger, der gives derfra af Præstefruen i Malmangers Søster; og ved Omtalen af et Besøg i 1866 fortæller han: »Theatret stod der endnu som i gamle Dage, men Skuespillerne, som havde leget min Barndomsleg med mig, vare alle døde, ikke een af dem fandt jeg levende i den hele By.« -- - Tilbage fra Bergen Kühle var allerede rejst bort i 1802, Under Krigen havde Byens Befolkning ofte mærket Uroligheder. Flere Gange, f. Eks. i Vinteren 1794-95, havde franske Flaadeafdelinger maattet søge Tilflugt i Havnen, og i 1801 foretoges betydelige Forsvarsforanstaltninger, under hvilke Kühle kommanderede Garnisons-bataillonen. Men Aaret efter, samme Aar som Hauchs Fader blev Stiftamtmand paa Sjælland, forflyttedes han. Familien sejlede til København, og paa Rejsen fødtes det sidste Barn, - Nummer 23 i Rækken. Han skriver et farvelbrev til sin Nordfjordske Bataillon. Det følgende Aar 1805 blev Kühle Oberstløjtnant ved 2. østjydske Landeværnsregiment og Toldkasserer i Horsens. Ogsaa i Jylland blev der foretaget Arbejder i Anledning af Krigen. I 1807, mens han var kommandant i Aarhus,  gennemførtes en Del Forsvarsforanstaltninger, og efter hans Plan og Tegning udbedredes det faste Batteri i Æbeltoft, der dog senere besattes af Engelskmanden. I 1807 kan man læse i Aarhuus Stiftstidende, at der stadig er en interesse for skuespilkunst. I 1808 skete Forflyttelsen til fynske Infanteriregiment med Station i Middelfart, mens tropperne var spredt langs Kysten, og der traf han lige før dennes Afsked en Ungdomskammerat, Major Carl Biehl, Charlotte Dorothea Biehls Broder, som han havde været sammen med som ung Løjtnant ved Kronprins Frederiks Regiment, og af hvem Familien har haft et Portrætmaleri, som senere er gaaet til Grunde.[10] Her døde Kaptajn Soelberg i 1810 og havde da intet andet tilbage end en Obligation i Rungstedgaard paa 10.000 Rdl.  Ogsaa Kühle var ved at blive træt. Han havde følt sig trykket under det langsomme Avancement, hvilket han havde udtalt ved Forfremmelsen til Major[11] og senere i 1800 i en Skrivelse til Kronprinsen. I et Brev til den tidligere Kammerat ved Garden, Gesandt i Neapel, senere Friherre Herman de Schubart, mindes han den Tid, da de to sammen med den unge Grev Knuth foretog Sejlture i Sundet. Han nævner alle Kammeraterne, hvoraf ikke mindre end seks efterhaanden blev Generaler. Ogsaa da er det med Vemod, han betragter sin Stilling[12]. Kort efter 3/4.1810 fik han sin Afsked som Oberstløjtnant, men Embedet som Toldkasserer beholdt han. I August 1811 fik han et Anfald af Nervesvækkelse, og et Aar senere døde han 16/8 1812. -Det blev der skrevet om i avisen.  I Bergens Theater blev holdt en Mindefest. Paa Scenen var rejst en Støtte med hans Navnetræk, og efter en Epilog blev afsunget en Mindesang, før Tilskuerne skiltes. - Fru Birgithe flyttede samme Vinter til Assens, hvor Sønnen Søren Anthon var Postmester; og hun døde i en Stiftelse i Sønderby 27/3 1832[13]     [1] En Stamtale over Slægten Solberg ventes i Serien: Norske Slægter. [2]  Sidstnævnte var, som det vil ses, født umiddelbart før den store Ildebrand, 20.-23. Oktober 1728. Hendes Moder tilbragte to Døgn med hende paa Volden, medens Faderen omkom i Flammerne. [3] C. Christensen: Hørsholm Historie. Kbh. 1879 S. 268-71 og 318. [4] H. Steffens: Was ich erlebte. Breslau 1841. Bd. 3. S. 39 o. flg. - Til Dels kan Steffens haarde Dom dog maaske skyldes den Sindsstemning, han kom i da de geologiske Undersøgelser forblev uden Udbytte, og da han desuden kom paa Kant med Befolkningen efter at have prædiket i Korskirken. Sidstnævnte Forhold drev ham endog saa vidt, at han afkrævede Stiftsprovst Nordahl Brun en Erklæring om, at der i Prædikenen intet fandtes, »som strider mod Religionen, mod offentlig Roelighed eller gode Sæder.. (Bergens Adresse-Contoirs Efterretninger 23. August 1794.) [5] Efterretninger fra Adresse Contoiret i Bergen 2. Febr. 1793. [6] J. A. Michelsen: Det dramatiske Selskab i Bergen 1794-1894. Bergen 1894. [7] H. Steffens: Was ich erlebte. Breslau. 1841, III, S. 39 o. flg. samt i »Walseth og Leith. (Tidsskriftet J Urdac II, Bergen 1842. S. 273). [8] Skrifter udgivne av Bergens historiske Forening. Nr. 19 (1913). S. 128 o. flg. [9] C. Hauch: Minder fra min Barndom og min Ungdom. Kbh. 1867. S. 73. [10] Major Biehl døde i Assens 15/6 1819 og nævnes i 1813 som Fadder til Oberstløjtnant Kühles ældste Sønnesøn. [11] Ho J. Barstad: Bergens Forsvar i 1801 og 1807-1814, Bergen 1887 So 33-34. [12] Schubatls Papirer, Pakke 24. (Rigsarkivet). [13] En Søster. Anna Caroline (*30/81767), overlevede hende vistnok. Hun var gift i Norge med Felttøjmester Niels Basse Møller (fø 30/3.1769, +10/12 1837), Søn af den tidligere Provst i Blovstrød. En Broder, Søren (* 5/11 1771), var efter at have været i dansk og derefter i russisk Tjeneste falden 1805 ved Austerlitz, og en anden, Hans (f. 8/12 1763), var gaaet i Luften med et Skib af den engelske Admiral Howes Flaade. Afskedsbrev fra Carl Kühle til nordfjordske Bataillon, da han var udnævnt til Oberstløjtnant i Jylland:  Kjøbenhavn 24. Juni 1803.  Mine Herrer!  Den ved Deres Godhed og besynderlige Forekommenhed angenem gjorte Pligt at besøge Dem aarlig er da forbi. Med Vemod siger jeg Dem Farvel og ønsker stedse, at erfare enhver Officiers Velgaaende og Lykkes Forfremmelse! Lettelig vil M' Hrr. faa en dueligere og mere vigilant Chef, men sjelden nogen, der havde mere ønsket for at se Kongens Tjeneste opfyldt med Lethed, med mulig Agrement ved den haarde og trættende MilitairStræben, med gjørlig Bidrag at se hvert Individ glad, og dog tør jeg med Dristighed sige, at aldrig blev nogen Pligt hos os forsømt, indbyrdes Kappelyst var hos os almindelig - med Virksomhed. Aldrig vil jeg kunne glemme den Glæde, jeg nød ved f. A.' s Samlinger inden den nordenfjordske Bataillons Grænser, og aldrig vil jeg kunne værdig nok takke M' Hrr. for Deres ædle Bestræbelser. Jeg havde ønsket, at Hs. Exeell. Hr. Generallieutn. Hesselberg, en Mand, der skjønner, hvad som er godt, havde seet Kompagnierne - jeg tvivler ingenlunde om, at han havde bevidnet dem sin Tilfredshed. Tillad, mine Herrer, at jeg maa anbefale mig i Deres venskabelige Erindring og at De ved næste samling i Efteråret ville takke Underofficererne og Kompagnierne for den Hørsomhed og Flid, de have vist i Hs. Maj.'s Tjeneste, med Ønske, at blidere Ti­der maa formilde de sørgelige Følger af det forgangne haarde Aar. Søndag Aften reiser jeg alene til Horsens, hvor jeg er bleven To1d- og Consumtions-Kasserer og Oberstlieutenant i det 2det østerjydske Landværns-Regiment. H. J. Barstad: Bergens Forsvar i 1801 og 1807-14. Bergen 1887, S.34. 19. Aug. 1807. Aarhuus. Byens Forsvars Anstalter paadrives med mueligste Hurtighed og Orden; 2de Batailloner af Landeværnet, ere under Commando af Hr Oberst-Lieutenant v Kyhle, som Commandoen i denne Bye er overdraget, i Gaar indrykkede, Byens talrige borgerlige Militaire, Kyst-Milicen, der overalt er i Bevægelse og det svære Artillerie Skyts, hvormed Byen er forsynet, sikkrer den for ethvert fiendtligt Angreb, ligesom Mod og Iver for Kongen, for Danmarks Frederik og for det elskte Fædreland, besieler hver Mands Bryst og giver det bedste Haab om den store Kamps heldige Udfald.     22, Okt. 1807. Aarhuus. Det forenede dramatiske Selskab her i Byen gav i forrige Uge en ligesaa skiøn som rørende Opmuntrings-Høitidelighed for de bevæbnede Fædrelandsmænd af 1ste jydske Infanterieregiment, det borgerlige Militaire-Landeværnet og Kystforsvarerne, som opholde sig i Aarhuus Byens elskede Stiftamtmand og alle Cheferne vare forud af Selskabets Direction skriftlig indbudne til at bivaane - tilligemed de dem underordnede Officerer og Krigere tilsammen omtrent 900 Mand - opførelsen af Fædrenelandsstykket: Niels Ebbesen. Da Rummet ikke tillod at modtage alle Tilskuerne paa en Aften blev Stykket givet 4 forskiellige Gange. Følelsen ved at see Niels Ebbesen kiæmpe saa modigen mod Landets mægtige Fiender, virkede, under Fædrenelandets nuværende lignende Stilling, stærkt paa det forsamlede Folk, og Enthusiasmen, at vove alt for Konge og Fædreneland forstærkedes end mere, da Oberstlieutenant v. Kühle Byens hæderværdige Kommandant, efter Selskabets Anmodning ved Stykkets Ende traadte frem og holdt en kort og kraft fuld Opmuntringstale til de forsamlede Krigere. Til Slutning blev afsiunget et Vers af en Krigssang og Stykket endtes med et enthusiastisk Udraab: Leve Kongen! Leve Kronprindsen: som ledsagedes af et tredobbelt Hurra. Anbefaling fra Generalmajor Sames Aarhuus den 24de January 1810 Efter Hr Oberstlieutenant von K ü h l e s Anmodning, at erholde mit Vidnesbyrd om hans Militaire Forhold under den Tiid, bemelte Hr Oberstlieutenanten haver staaet under min Commando nemlig fra. lste aug. 1808 - til 19de febr 1809, bevidner ieg med Sandhed, at Hr Oberstlieutenanten i bemelte Tiid som Bataillions Commandeur, og især under den Tiid han haver ført sit Commando i Ebbeltoft og Omegn, haver stedse viist megen Tienesteiver, Kundskab, og Activitet; samt opfyldt sine Pligter til min fuldkomne Tilfredshed. Ved S p e c i e l R e v u e n , som blev afholdt den l5de September 1808 -, over 3die Bataillon Fyenske Infanterie Regiment, udmærkede sig denne Bataillon fortrinligen ved dens gode militaire Anstand, Færdighed i Excercisen, samt gode Orden og Raskhed, hvorved Evolutionerne blev commanderet, udført og ved hvilken Leylighed Hr Oberstlieutenanten haver fortient den commanderende Generals Bifald; og tillige erhvervede sig ved denne Leylighed min særdeles Anbefaling for hans udviiste Fliid og Duelighed. ­ Da den Plan og Tegning Hr Oberstlieutenant v. Kühle haver indsendt, til den saa nødvendige Forandring og Forbedring af Ebbeltofts faste Batterie, hvilken uagtet de ringe Midler og store Vanskeligheder, blev saa vel, og hældig udført, og hvorved dette Batterie, er nu dannet til et Regelmæssig, stærkt og nyttigt militairt Anlæg, er en Prøve paa Kundskaber, og Virksomhed, saa fortiener dette Batterie ikke mindre at blive erindret ved denne Leylighed, Hr Oberstlieutenanten til Ære ­ Som herved bekræftes ved min Underskrift i C. E. Sames, General Major og Comandeur for No 7 Nordre Commando District. ­ Hyldestdigt til Kronprinsen Kühle havde ogsaa i sine sidste Leveaar  Interesse for Skuespilkunst. Det fremgaar af nogle Uddrag fra "Aahuus Stiftstidende": 11. Febr. 1807. I Anledning af Hs. Kongelige Majestæts og Hs. Kongelige Højhed Kronprindsens Fødselsdag, forsamlede sig paa Horsens Raadstue en talrig Forsamling af Byens og Omegnens Beboere, for højtideligt at bevidne deres Taknemmeligheds Følelser, for vores dyrebare Regierings vise Omsorg. Af den her ved det 2. østre Jydske Landværns Regiment staaende Oberstlieutnant von Kyhle, var følgende udtænkt, forfattet og ordnet. I Salen var anbragt en smagfuld Decoration, forestillende et Fredens tempel af norsk Marmor, paa en Forhøining af Bornholmsk Sand­steen; i Templet, et Alter med Transparent C 7 og F.; paa samme en Urne hvori Offerilden brændte, omkring Alteret stod: Offerpræsten, Præstinden, Vestaler og de 4 Stænder, hver i sin udmærkede Dragt. Ved hendes høifyrstelige Durchlauchtighed Prindsessen af Brunsvigs Ankomst, aabnedes Tempelportene; Offerpræsten traadde frem paa Forhøiningen og holdt en paa Dagen passende kort Tale, som blev afbrudt, i det Gudinden Freya lod sig see, tømmende sit Fyldhorn ved Alterfoden og ophøiede alles Glæde ved en høitidelig Sang: Aria Første stemme: Ei slavisk Frygt, for herskesyg Tyran, Anden stemme:Ei nedrig Træls fremtvungne vilde Glæder, Tredie stemme: Vanhellige Din Dag vor Christian!  To stemmer: Til dette Sted os hellig Varme leder. Duet::     Din Kierlighed et Tempel bygget har,               Som vore Hierter stedse for Dig bar.  Ved Krandsningen af Myrte og Eeg.               Recitativ. Offerpræsten: Lev Christian! Dit Folkes Held og Hæder: Vestalerne:  En Myrtekrands vi offre Dig. Præstinden: Og Frederich Du (Begge) som kroner vore Glæder: Nyd varig Held: vær lykkelig: De 4 Stænder: Modtag den Krands, o prinds: med Velbehag;                         Af Eeg (Vestalerne falde ind) og Myrte vi dig bandt i Dag, Chor: Skiøn er den Krands! med Velbehag, O elskte Prinds: modtag Du den i Dag!!! Tempeldørene lukkedes, og Dandsen begyndte. Under Maaltidet blev afsjunget Sange, som andre Barder,  passende til Dagens Høitid havde forfattet, og de Høie Personers Skaale under Glædesraab tømmede. Brev til Schobart, Generalindtendant i Italien, gammel soldaterkammerat på Baronesse Louise Gyldencrones fødselsdag fra Carl von Kühle 26. august 1709 Cantonnements Qvtr. Middelfarth                  Baronesse Louise (Knuths) Frue Guldencrones Geb.Dag.   Modtagelsen af Deres Brev af 4de dennes gav mig sand Glæde, og ved Gienemlæsningen, indgiøds Ungdoms-Ild i de gamle Aarer - alle glade Erindringer kom tilbage - det fortroelige Haand i Haand paa Slotspladsen, medens vi ventede paa Afmarchen og ei ønskede at see paa vor Capitains snusede Næse - vi søgte sammen, saa ofte vi kunde paa Land og Vand - selv vor Sejljolle, hvor ofte morede ikke den, naar v:i. kastede Garder Chabraquet og :i. Selskab med Knuth giorde en Tour - nogle enkelte Gange har jeg truffet ham siden. I hele Garden findes nu ikke et eneste Individ fra vor Tid ­ undtagen Sergeant Larsen, som er Justice Gevaltiger ­v.d. Lühe og Normann vare de sidste - N. har nu 3die Jydske Regiment. Roepsdorff er død, Haxthauen ligesaa, Undall har og recomanderet s:i.g, Romling er endnu i Eutin, Lowzow har et Regiment i Norge, Schrodersee søger endnu Pigerne og lader Munden løbe, Kardorff har en Batl. Skarpskyttere, Moltke er endnu i Ribe, Schu­lenburg har Marine-Kbhavns Infanterie Regiment og er Overfører for Drabant Corpset, Staffeldt som studerede Jura og vilde den civile Vej, er GeneralMajor og Chef for det Norske Jæger Corps. Gyldenskiold død og Rantzou Søe og Land Krigs Commissair i Holsteen. Om Forladelse! Capt. Beck - Gener.Major og Chef for Norske Liv-Regt. - jeg meener at have erindret dem alle. Vor Bane, har været meget forskiællig - Det skiønne Italien og det barske Norge! hvilke Contraster!saaledes og vor Skiæbne - min Kone har haft 23 Børn, De ingen, men jeg har og maattet træde mangt et tungt Fied i Selskab med min gode Birgithe, som troelig hialp mig at bære svare Byrder, uden hvis Ledsagelse jeg havde siunket - Deres Kaar have været milde, bliide - en Schubart fortiente dem. Efter ønske slap De af det Militaire, jeg har endnu 4 Maaneder tilbage, saa er jeg 50 Aar - deri. Saavidt Samligning! No.1. Tak! Tusinde Tak for min Carl! Denne raske Gut ville jeg ønske bliidere Skiæbne - Krigen har stoppet ham i hans Fart, at ligge 2 Aar med et Skib paa fremmed Plads uden Rhederes Assistance er haardt. Kan min Ungdoms Ven som General-Handels-Intendant være ham nyttig i hans Vej, er jeg overbeviist om, at De giør det. Deres ædle Hierte er mig Borgen derfor. 2. Datter Caroline er hiemme og har den sieldne skiøndt byrdefulde Lykke at passe gamle Bedstefader - Capt. Solberg, som er contract paa venstre Side i 5 Aar ­ min Kone kom i rette Tid og reddede ham fra Bombardementet, en engelsk Bombe faldt siden ned, just paa det Sted hans Seng stoed, i dette Foraar blev han meget syg, og denne Sygdom har saaledes afkræftet ham, at han endnu bestandig ligger og ikke taaler at være oppe l Qvarteer ad Gangen, ellers er han munter og glad. 3. Agnesa Margretha er gift i Paris med en Direeteu Henrion.                               4. Anthon er premier Lieutenant i min Bataillon af Fyenske Inf. Regiment , blev ved 3de Skud i venstre Arm contraet 1803 (sic) i                                 Claussens-Have, han faldt efter at have sendt 14 Modstriidende i den anden Verden. 5. Fritz Henrieh er Artillerie Officeer og comanderer paa 3 Kroners Batterie. 6,. Christian er Land-Cadet. 7. E:mma er hjemme 8. Charlotte er hjemme 9. Gustav er hjemme 10. Friderich Wilhelm er hjemme De øvrige er alle døde. Hidtil har jeg været heldig med mine Børn, jeg har ingen Sorg, at de ved slet Opførsel have skiændet sig, hvilket jeg anseer for en Belønning, for det usigelige Meget, jeg i en uendelig trang Forfatning, har udstaaet med dem. Allbestyreren tilstoed Dem gode Ven ingen Børn; men Deres interessante, ædelsindede med Kundskaber og Behageligheder udrustede Dame, i hvis Yndest jeg beder mig anbefalet, vil erstatte Dem Tabet eller rettere savnet af Arvinger. Min Kone er til min Held endnu munter, og har efter alt det Udstandne end taaleligt Helbred, hun er det sieldne Fruentimmer, Som med ualmindeligt Mod og  Kiekhed, veed at modstaae og formilde Gienvordigheder. Jeg er nu gammel, men man bruger mig end. Her er efter venskabelig og forekommende Anmodning aflagt fuldkommen Beretning over mig og Mine. Min Birgithe forbeholder sig den tredie Side, og jeg udbeder mig det Venskab fortsat, som 1774 blev stiftet, omfavnende Dem af Hiertet, som Landsmand, Ven og gamel Krigskamerat.                                             .              Kühle . Han er død, ia Han er død! af J. L. Sandberg. Horsens, 21de August 1812. i Iversens fyenske Avis 31. august 1812 Ak! en talrig Familie beklager, han er ei mere, den redelige Mand, den kjerligste Fader, sin Konge troe, Fædrelandet hengiven, saaledes var han Carl Nicolaj Christian v, Kühle, Oberst Lieutenant og Toldkasserer i Horsens. Kuns sielden findes disse Dyder forenet; men at Du havde disse Dyder med flere, kan Dine Fiender, om Du havde nogle, ikke nægte Dig. Betragte vi Dig som Embeds-Mand. Hvem tør maale sig med Dig i Redelighed? Salige Henfarne, Din Familie-Forfatning viser, Du aldrig sveg Din Konge, skjønt der ofte gaves leilighed i sligt et Embede - ja med Varme talte Du altid mod Embeds-Svig. Da Din Konge bød Dig at følge Ærens Fane, hvor besielet blev Du da for Din Konge og Land. Dyre Tider, og ubetydelige Indkomster ved sit Embede - var Du dog aldrig den knorvorne og misfornøjet Mand og Fader, nei ædle Henfarne, Du var den ømme Ægtefælle, den gode og kjerlig Fader. derfor vædes ogsaa Taarer ved Din Grav, og denne Trøst! vi samles hisset. Fred omsvæve Din Urne. K ü h l e s Minde-Epilog fremsagt i det dramatiske Selskab i Bergen d. 25.Febr. 1813. Scenen forestillede en norsk Fjældegn. I Midten var rejst et bekranset Monument med Indskriften: KÜHLE, og paa Soklen stod: 25. FEBR. 1794, det dramatiske Selskabs Stiftelsesdag. Fr. Bøschen traadte frem og fremsagde først: Paa denne Dag vi kalde glad i Minde En Rad af mange blidt hensvundne Aar; Held os! naar Livets Vaarsol monne svinde, Erindrings stjerne venligen opgaaer. Paa mangen Blomst saa inderlig den smiler, Som Vennehaand i Fordumstid os gav, Og stundom trøstelig dens Straale hviler i Dødens tause Have paa en Grav. Hist staaer et Monument  - og Hjertets Stemme Os siger: det vor ædle KÜHLES er ­ O! Kunde ham en større Kreds forglemme, Hans Navn skal dog med Ømhed nævnes her. Ham skylde vi saa mangen ædel Glæde, Som ved Thalias Alter her vi fandt, Den første Led i vores Samfunds-Kjæde, Den første Krands til Alteret han bandt. Han var min Ven - men Avind selv skal sande, At uden Kunst han Hjerter til sig drog, Saa aabent var hans Hjerte som hans pande, Hans Tanke Liv, og Ynde var hans Sprog. Ham elskede den Ringe, som den Høie, Thi mandig, jevn, godmodig var hans Færd; Den Arme saae en Taare i hans 0ie, Den havde meer end Guld for Hjertet Værd. Saa mangen Storm i Støvets Dal sig hæver, Ak! tit han stod i den, men stod som Mand. Tilsidst han sank - o nei -den Ædle lever I Fredens lyse lykkelige Land. Fred med hans støv! og Hæder om hans Minde! Hans Hjerte, som saa ofte miskjendt leed, Det kjendte vi - thi skal vort Selskab binde Den Krands, som Sandhed ei vil blive ved.  Derefter sang et Kor af Mænd og Kvinder: Ei ved hans Grav vor Sang kan tone, I fjerne Egn den dølger sig; Omsnoet af Skjæbnens Tidselkrone staaer Urnen der saa sørgelig. Ei paa hans støv et Blomster lever Fra Fjeldet i hans Fædreland; Men her hans Bautasteen sig hæver I Skyggen af den ranke Gran. See Kunstens hulde Musa binder En Krands af Granbær eviggrøn, Og sukker, medens Taaren rinder: Fred med dit Støv min Yndlingssøn! Frem Norrigs djærve Kjæmpe stander Sig lænende paa trofast Sværd; Med hendes han sin Taare blander ­ O! den forhøier Krandsens Værd. Til dem en Huldgudinde træder; Hun flætter de Kjærminder blaa ­ Det Venskab er - saa rørt hun græder, og monne dem tiltale saa: I Eders Krands og Taare tindre Hans lyse Aand, hans Heltemod; Min Krands skal Vandreren erindre, At han var vennesæl og god. De tvende Krandse tæt sig klynged` Omkring den stolte Bautasteen; De i hinanden huld sig slynged', og nu blev begge Krandse een. I den har Kraft og Venskabs Dyder, Og Musers Blidhed sig foreent; Bi nogen Mindesteen der pryder En Krands, som mere var fortjent.   "Det dramatiske Selskab i Bergen 1794-1894", Bergen 1894, S. 58f..