Hanne Gudrun Schönemann
1934 - 1996 (62 år)-
Navn Hanne Gudrun Schönemann Født 24 jun. 1934 Anna Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark 
[1] Adresse:
Jægersborggade 8Døbt 2 jun. 1935 Anna Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark [2] Køn Kvinde Fysisk beskrivelse Rødhaaret Beskæftigelse Naadlerske Død 29 jun. 1996 Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark - Lillekær 5 (i hjemmet)
Begravet 5 jul. 1996 Rødovre Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark - Rødovre Kirkegaard
Person-ID I124008 My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen Sidst ændret 18 okt. 2024
Far Axel Andreas Marius Schönemann, f. 31 okt. 1905, Fredericia Trinitatis Sogn, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark , d. 27 okt. 1969, Glostrup Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 63 år) Mor Ellen Gertrud Annie Rønne, f. 10 apr. 1909, Flakkebjerg Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark , d. 2 maj 1982, Hvidovre Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 73 år) Familie-ID F34654 Gruppeskema | Familietavle
Familie Allert Hyrup Christensen, f. 1 maj 1923, Sundby Sogn---, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark , d. 8 aug. 1997, Draaby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt, Danmark (Alder 74 år) Gift 4 dec. 1954 Helligkors Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Børn 1. Nulevende + 2. Nulevende Sidst ændret 18 okt. 2024 Familie-ID F34652 Gruppeskema | Familietavle
-
Begivenhedskort 
Gift - 4 dec. 1954 - Helligkors Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark 
= Link til Google Earth Kort forklaring 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
-
Notater Hanne var et "svagt" barn. Led af bronkitis, hvorfor hun ofte blev sendt til Norge på skoler for børn med et særligt behov. Alle holdt af hende, altid glad og frejdig. Hun var lille, fregnet og helt rødhåret. "Prinsesse Guldhår", blev hun kaldt. Hun fortalte tit om sine ferier, som hun holdt i Helsingør hos bedsteforældrene. Her var kusiner og fætre ofte sammen.
Efter Hannes konfirmation, fik hun 3 måneders ferie hos sin moster Grethe oppe i Norge.
Dagen efter Hannes ankomst døde Grethes svigermoder, så ferien blev uforudsigelig.
Hun fik ikke lov til at læse videre pga. trange kår. Skolen gav hende dog et stipendium, så hun fik et år længere i skole end forældrene havde råd til. Stod i lære som Nådlerske hos skotøjsfabrikken K.J.D. i perioden 15.10.1949-14.10.1952. Modtog UG til aflagt prøve. Som ung var Hanne meget aktiv som spejder, sidenhen i vandrelauget. Modtog Dansk vandrelaugs diplom d. 25.5 1952.
Hanne mødte Allert som 17 årig og flyttede ind til ham som 18 årig - dvs. i udlejningsværelset ved siden af, idet man jo ikke dengang uden ægteskab, flyttede sammen. (De opnåede 45 års samliv) Hun havde meget svage ankler, hvilket senere hen resulterede i, at fødderne også blev medtaget, så hun kun kunne gå i "praktiske" sko. Allert havde svært ved at acceptere, at hun ikke kunne klæde sig "ordentlig", hvis de skulle i byen. Han var en rigtig mandschauvinist. Konen skulle pynte ude, aldrig sige manden imod, opdrage børnene, holde hjemmet mv. Jeg oplevede tit som barn, hvordan min far skældte ud, hvis mor ikke havde højhælet sko på, eller hvis kjolen ikke fremhævede hendes barm - for så kunne hun da stoppe vat ind i BHén! Han skældte ud hvis maden ikke var perfekt og bebrejdede hende, at hun aldrig var sendt på husholdningsskole af hendes forældre. Ole, Allerts bror, fortæller, at pga. Allerts dominerende adfærd, måtte han besøge Hanne, når Allert var på arbejde; ellers fik hun aldrig mulighed for at snakke uden at han kommanderede rundt med hende.
Ægteskabet var absolut ikke en dans på roser for min mor. Hun skulle blive hjemme i lejligheden og masse sine børn, mens far rejste i provinsen som telefonmekaniker. Hun fik en depression og sundhedsplejersken prøvede at overtale dem til at sende os børn i vuggestue. Men det ville far ikke acceptere. Da hun ikke magtede at passe 2 børn, blev sønnen John (ved hjælp fra sundhedsplejersken) sendt i pleje hos en kvinde i København et stykke tid. Da Allert opdagede dette, blev der ballade. John kom hjem igen, men mor vedblev med at føle sig alene. Til sidst flyttede hun hjem til sine forældre og udbad sig skilsmisse. Far mødte op hos min mormor, hvorved der opstod uro, og efter sigende slog han min mormor. Denne episode var nok årsag til at der altid sidenhen var kold luft imellem min fader og mormor. Allert fik en advokat, som også blev Hannes, da ægtemanden jo havde pengene. Resultatet blev, fik min mor oplyst at børnene ville blive tildelt faderen, da hun led af en depression. Men, hun kunne vælge at flytte tilbage. Det blev hun nødt til, men fik nu lov til at komme ud på arbejdsmarkedet og vi børn kom i institution som 3-4 årige. Det blev hårde dage for min moder.
Hun tog hjemmefra kl.6 og skulle derefter købe ind, hente børn, lave mad, sy tøj til os (ingen penge). Skoene kunne hun selv reparere, da hun havde værktøjet og var udlært i faget. Kaffen skulle stå klar, når far kom hjem og maden være parat. Alligevel blev hun konstant bebrejdet, og det endte med flere indlæggelser pga. depressioner. Det var svært at styre to livlige børn og det endte med at John fik udskrevet beroligende piller, så han blev medgørlig. Det var meget normalt dengang, dette ville aldrig være foregået i vores dage. Det fik mors dag til at hænge mere sammen, men stadig altid bange for bebrejdelser og bange for at far skulle slå os børn, hvilket var normalt. Hun fik 20 kroner om dagen af far til husholdningen. Morgenmaden kostede 5-10 kroner. Så der skulle altid spares. Det var far som fik mad først og så var det os børn. Ofte spiste mor intet. Mor snød sig til at købe en sodavand til os en gang imellem, uden at far vidste det. Selvom hun altid, meget naturligt, var træt - var mor altid positiv overfor os børn. Hun interesserede sig for hvordan vi havde det, var meget kærlig. Læste godnathistorie eller sang en vise, mens vi blev puttet. Først når hun troede vi sov, satte hun sig ud i køkkenet og græd. Hun kæmpede virkelig en hård kamp for familien. Fabriksarbejdet gav hende ødelagte lunger. Igennem flere år, havde hun arbejdet med farlige produkter uden udluftning. Det medførte "stenlunger", senere dårligt kredsløb, dårligt hjerte. Modtog arbejdsskadeerstatning omkring 4.4.1981 på 200.000 kr. - en af datidens højeste udbetalte erstatninger. Hun fik invalidepension i 1986. Der var hun faktisk totalt nedslidt også af sygdommen. I 1993 blev der konstateret småcellede cancer i lungerne, og hun fik iltapparat i hjemmet. Selvom hun var så hårdt ramt blev hun ved med at være positiv. Hun elskede at have børnebørnene med i sommerhuset. Selvom hun ikke havde mange kræfter hentede hun og far børnene (Jessie og David) fra skole; passede dem et par timer eller tog dem med i ferier til Norge eller Lalandia-vandland. Efter børnebørnene blev født, ændrede deres ægteskab karakter.
De var nu bedsteforældre og fandt en ny rolle i livet. De blev mere (især far) harmoniske, måske fordi begge nu fik pension. De sidste år af mors liv, havde ændret hendes psyke. Der var kun få minutter af gangen man kunne føre en samtale med hende. Hun havde kæmpet imod livet i mange år og der var intet kraft tilbage. Hun vidste da hun skulle dø. Jeg var på besøg inden min familie skulle til Norge og her sagde mor "Sussie, jeg skal dø", jammen mor, det har vi tit snakket om, svarede jeg. Denne gang sker det, fastholdt mor og kiggede mig dybt i øjnene. Vi rejste, men samme aften som vi var ankommet til Norge, ringede far. Mor havde insisterede på at han skulle tage i sommerhuset, og da han kom hjem var hun død. Hun havde selv taget sine ringe af og lagt på reolen. Det skal siges, at hun havde været meget dårlig i lang tid. Endelig fik hun fred. Sorgen slog hårdere på far end vi havde regnet med, han døde året efter og hjemmet bar præg af et langt liv sammen i med -og modgang. Tiden: I midten af halvtresserne flyttede far og mor til Lillekær i Rødovre. Det var en kommune i udvikling. Fra at være en mindre provinsby var etagebyggeriet i udvikling. De flyttede ind i en ikke helt færdigbygget ejendom med ca. 10 opgange, 3 etager og 6 lejligheder i hver opgang. Vores lejlighed bestod af et køkken; de første år isskab (man lagde en isblok ind i skabet), hurtigt kom køleskabet til. Komfuret havde ingen ovn i starten, så stegen blev stegt hos bageren. Det ændrede sig også hurtigt. Der var et lille badeværelse med bruser, en stue, et kammer og et værelse. Der var ikke meget plads. Da vi blev ca.14-15 år fik John værelset og jeg sov i stuen. Omgivelserne bestod af græsplæner en lille legeplads, lidt skov og en cementgård, der kunne skøjtes på om vinteren og spilles bold i om sommeren. Der var et udendørs svømmebad i nærheden, senere en indendørs. De startede med en lille folkevogn, dvs. jeg kan altid huske at bilen har været nødvendig for fars arbejde. Fjernsynet var i 10 år sort/hvid (indtil ca. 1968), og så kom farvefjernsynet, men det var ubetaleligt i starten. De havde en radio, en spole båndoptager, en grammofon. Videoen kom først 20 år efter til vores hjem. I sommerhuset var der intet varmt vand, ingen bad og i starten intet toilet, men en spand man tømte i et nedgravet hul. Mor gik altid med kjole og først i slutningen af 60érne blev det normalt med lange bukser for hende. Det var også først her at nylonstrømpebukser blev indført. EDB maskinen blev først udbredt efter at de var blevet pensioneret. Biltelefonen nåede Allert at bruge i et par år. Telefonen var normal i vores hjem, med drejeskive; i starten ringede man en telefondame op. Men det var pga. far beskæftigelse, for min mormor fik ikke telefon før i 70érne.
-
Kilder - [S595] Anna Sogn, https://www.danishfamilysearch.dk/sogn559/churchbook/source523/opslag2076963 (Troværdighed: 3), 1927-1937 / Opslag Nr. 225.
- [S595] Anna Sogn, https://www.danishfamilysearch.dk/sogn559/churchbook/source523/opslag2076963 (Troværdighed: 3), 1927-1937 / Opslag Nr. 225.
Anna Kirke
- [S595] Anna Sogn, https://www.danishfamilysearch.dk/sogn559/churchbook/source523/opslag2076963 (Troværdighed: 3), 1927-1937 / Opslag Nr. 225.