| Notater |
- Ole voksede op som efternøler. Jytte var 7 aar ældre og Allert 9 aar ældre. Som 12 aarig mistede han sin fader, som han var stærkt tilknyttet. Han husker især en fin blaa frakke med brun pelskrave, som hans fader syede til ham. Han var overladt en del til sig selv, da faderen døde og moderen maatte have 2 jobs for at forsørge dem. Naar han kom hjem fra skole laa der sedler med tegninger, som viste hvor han skulle handle ind - en tegnet flaske som viste Mejeriet osv.
Familien holdt aldrig ferie sammen, men han blev sendt til Bogense paa Fyn som feriebarn hvert aar. Her havde han rigtig mange gode oplevelser paa bondegaarden, som havde heste, køer, marker mv. Desuden havde familien en jævnaldrende søn. Jytte og Allert cyklede paa besøg om sommeren. Han besøgte sidenhen familien, hvor gaarden var overgivet til sønnen.
Selvom det var en haard opvækst, husker han tydeligt hyggestunderne sent om aftenen med sin moder, der bestod i, at hun tog en leverpostejmad med ind paa sengen, hvorpaa de hyggede sig.
Naar han løb og legede i gaarden (var omgivet af etageejendommene, med en port, hvor haandtaget sad i voksenhøjde), blev der altid holdt øje med børnene af de hjemmegaaende husmødre. Ole blev ofte inviteret til pandekager hos en af legekammeraternes moder, der forkælede ham, nu hvor han var overladt en del til sig selv. Han naaede sjældent ned at lege efter aftensmaden, idet moderen var sent hjemme og han derfor først fik mad ved 19 tiden. Det var kun fantasien som satte en begrænsning i gaard legene. Man brugte eks. 2 lange bjælker, som blev sat skraat op paa vaskepladsen, hvorpaa man skovlede sne op, og havde dermed sin egen kælkebakke i gaarden. Naar der blev leget med legetøjsbiler, tog man en saks og klippede smaa veje i græsset. I hver ende af gaarden stod nogle banke-stativer (til dyner og tæpper). Disse blev brugt som fodbolds maal. Man var delt op i gaardhold og havde hjemmebane i den ende, som man boede i. Naar man fandt paa drengestreger var det klemmer paa cyklerne, saa de kunne larme. Eller, man hældte tændbart væske paa en klud og satte den nederst i et afløbsrør - tændte ild - og løb. Røgen steg ud længere oppe og viceværten blev tilkaldt af beboerne, der troede der var opstaaet brand i bygningen.
Spejderbevægelsen var "in" i Oles ungdom, hvilket han profiterede af og deltog i spejdernes ture. Han var medlem af F.D.F.K.9 (frivilligt drenge forbund kreds 9).
Ole fik sin første violin af sin barnepiges mand, da han fyldte 5 aar og ved sin konfirmation modtog han af samme person en ”ægte” violin. Han fik i mange aar, dengang 20 minutter, ene-undervisning om ugen. Hvis der ikke lige var 20 øre til en sporvogn, maatte han gaa hele vejen ud til Valby fra Jagtvejen/Guldbergsgade. Han spillede i sine ungdomsaar under Radioens symfoniorkester. Sidenhen blev det dansen - ”jiggerbug” - der fyldte hans fritid. Her mødtes en masse daværende/sidenhen kendte musikere og han udvidede sin musikinteresse og kontakter. Han interesse for især Jazz har fulgt ham igennem livet. Han har (tror jeg) alt, dvd og cd indenfor denne genrer plus andre kunstarter. Han deltager jævnligt til koncerter rundt om i Europa, men mest London, hvor datteren Bibbi er bosiddende (2009).
Han kom tidligt ud at tjene som bud hos købmanden og for bageren.
Ole blev oversergent i militæret efter 2 aar. (Trods at han ofte faldt i søvn under undervisningen og som straf blev stillet op ad døren i undervisningstiden) Militærtjenesten foregik i Vordingborg under "Teknisk korps" (senere kaldt ingeniørtrupperne) Pga. hans haandværkerevner ville man sende ham til Oxbøl, i Jylland, hvilket ikke passede ham. Han øverste foreslog ham og en anden kammerat, at de blot skulle pjække et par dage fra militæret, hvorefter de ville blive indkaldt af militærpolitiet og faa en disciplinær straf - et par dage i brummen. Dette ville ”plette” deres papirer saaledes at de ikke ville blive taget i betragtning til Oxbøl. Som sagt saa gjort - og hermed slap Ole ud af militæret.
Da han var udlært, tog han ud at sejle nogle aar som maskinmester (Chef elektriker/elektromekaniker), bl.a. til syd Afrika.
Sejlturen var fra Helsingør til Finland, Kotka (hentede papir), til Las Palmas, Bahiha (billig olie), til Rio de Janeiro, til Paraguay (bunden af Brasilien), Monte Medeo. til Argentina, Bornesajas (diktator styrtet), opad floden La Plata i 3 dage til Rosaja; retur til Bahiha (kaffe ombord), til Lissabon over Las Palmas (hentede kork), til Finland, Helsingfors.
Da skibet passerede ækvator, blev der holdt stor fest. Skibet blev derved kun passet af styrmandseleverne, som blev paa broen. Resten deltog i daaben af personalet som for første gang sejlede over ækvator/nulstregen. Ole fik sin daab den 10. sep. 1955. Skik følger, hvorved man døbes i sirup og efterfølgende smides ned i et stort badekar. Der tages billede - dog er det ketchup, som kommer udad dette. Neptun og dronningen styrer daaben under store festligheder.
Ved hjemkomsten flyttede han hjemmefra og boede paa et værelse i et kvarter, hvor hans første kone ogsaa boede med sin søster og forældre. Dette ægteskab varede kun nogle aar, hvoraf han fik sønnen Per.
Oles møde med Ingrid.
Ole arbejdede i Jylland i en periode (normalt at man blev udstationeret langt hjemmefra).
Ingrid arbejdede i receptionen og hendes kæreste var vicevært i den ”virksomhed”, hvor Ole reparerede elevatorer i 1964. Ingrids søn Per Simon sad en dag fast i elevatoren og fingrene var kommet i klemme.
Ole blev hurtigt tilkaldt - Ingrid var nærmest gaaet i chok, trods at hun var uddannet sygeplejerske.
Resolut band Ole en stram klud om den 7 mdr. gammel drengs fingrer. Satte drengen ind i sin bil og kørte moder og søn til hospitalet. Herefter opstod et tæt sammenhold, der udviklede sig.
Ingrids kæreste accepterede ikke situationen og jagede Ole med en jernstang gennem bebyggelsen.
Kæresten blev stillet en fyring i sigte hvis han fortsatte med at genere Ole. Han blev senere fyret af andre grunde. Hanne, Oles ægtefælle fandt snart ud af situationen og Ole maatte finde sig et værelse at bo paa, hvilket blev hos en kollega i Ganløse Parken. Senere flyttede en god ven af Hanne ind i stedet for Ole.
Ole og Ingrid flyttede til en lejlighed i Kyndby ved Issefjorden. De fik yderligere 3 børn. Bibi er født i Kyndby. I Kyndby boede de gratis mod at Ole hjalp landmanden som ejede jorden. Dvs. at Ole arbejde som elevatormontør om dagen og herefter som hjælper ved landbruget. Her fik de desuden en meget tæt kontakt til den lokale præst, hvis motto var, at ens naboer ogsaa var ens familie.
De flyttede senere til et stort rækkehus i Maaløv med badeværelse i baade stueetage og paa 1. sal, og hvor der desuden var 4 værelser. Da Søren skulle døbes ville ”lille” Per ogsaa døbes, hvilket han aldrig var blevet. Maaløv præsten nægtede derimod at døbe ham, da han mente at det blot var blevet et mode-fænomen. De tog kontakt til deres gamle præst i Kyndby, der straks tilbød dem ceremonien. Ikke nok med det, saa havde præsten efterfølgende arrangeret spisning for dem i forsamlingshuset som overraskelse.
Da Ingrid og Ole blev skilt (havde erfaret at hustruen ”laa i” med hans kammerat), maatte han betale en pæn portion børnebidrag; ogsaa til sin adapterede søn.
Han har altid været knyttet til dyr (kat/hunde). Hans hunde er alle blevet opdraget og veltrænet sammen med børnene. Han deltog bl.a. i et fjernsyns program (”Poul Thomsens” dyre program) pga. af hans enestaaende opdragelsesmetoder. Desværre lærte han noget ved forkerte dispositioner undervejs. Som ung, synes han at hans hund fik rørt sig for lidt og tog den med, naar han skulle køre en tur paa sin motorcykel. Den løb efter motorcyklen. Resultat: Poterne paa den stakkels hund var fuldstændigt ødelagte og dernæst fik han en ”røvfuld” af storebror for sine ubetænksomme handlinger. Han havde saa stor kontrol over sine hunde, at naar han standsede sin bil og aabnede døren, - ja saa blev de ved ham. Uheldigvis traadte én af hundene en dag baglæns, samtidig med at en lastbil passerede. Endnu en meget dyrt betalt erfaring. Saa selvom Ole har haft mange glæder har der ogsaa været mange sorger.
Han bibeholdte et nært forhold til sine tidligere ægtefæller, som begge døde af brystkræft. Han fik dog først et ordentlig forhold til sin 2. kone efter at hun var blevet syg - og først efter at sønnen havde pointeret overfor moderen, at hun maatte acceptere Oles indblanden, da hendes fremtidsudsigter saa sorte ud. Hun fik dog en del aar at leve i og de fandt en fælles traad vedr. børnenes opvækst. Han boede paa Ingrids stue, paa Herlev hospital, de sidste 14 dage af hendes liv.
Ole har det meste af sit liv haft dobbelt arbejde. Hovederhvervet var elevatormontør (blev sidenhen selvstændig) og bierhvervet var landbrug (i sine yngre dage).
I 1979 købte Ole huset på Orehøjvej 12 i Værløse og fik det moderniseret.
Han har brugt meget tid på at renoverede sit hus, som ligger lige op af Ganløse skov. Ole er den perfekte gør-det-selv-mand. Kan det hele. Som tidligere omtalt er Ole meget musikalsk og spillet i Jazzbands i sine unge dage. Hans yngste datter, Bibi, synger den dag i dag paa engelske pubber i sin fritid - ogsaa Jazz. Ole har altid været meget knyttet til Bibi, som han besøger i London og omvendt, men har ogsaa meget fin kontakt til de øvrige børn, som han er meget stolt af.
Ole har altid været den glade positive personlighed. Derfor var han elsket af alle. Selvom de stærke temperamenter rasede i familien og der opstod fjendskab mellem hans søskende, var Ole altid paa talefod med alle og blev ligesom bindeled mellem familiemedlemmerne.
- Julekort 1992 fra Ole til boder, Allert:
Hej!
Jeg håber i har det godt.
Her går det sådan nogen lunde, man er jo ikke 25 mere, det må jeg indrømme.
I øjeblikket er her lidt kaos. Ingrid har kræft i udbrud, så der jo noget og nogen at tænke på.
Ellers går det godt. Jeg går og hygger mig med hund og 2 katte, så jeg har det godt.
I ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Ole
- Julekort 1993 fra Ole til boder, Allert:
Hej i to.
Her er en lille hilsen fra mig.
Her går det næsten som det plejer, man kan godt mærke at alderen trykker, men jeg knokler derudaf.
Familien trives. Bibi er blevet tolk og Søren er lige blevet færdig som soldat.
Helbredet er som en 60 årig.
Nå, men jeg ønsker jer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Ole
- Julekort 1994 fra Ole til boder, Allert:
Kære Aller og Hanne.
Ja, her er så en lille hilsen fra mig.
Håber i har det godt på jeres gamle dage, uden alt for mange skavanker.
Alderen trykker jo, man løber jo ikke så stærkt mere, man kan heller ikke tage så hårdt fat mere, så får man ondt i ryggen og benene.
Nå, men man kan jo bare se på min gamle hund, han bliver 12 år. Han sover mere og han gider heller ikke gå langt; men sine lange ture vil han ha´, så han holder ”den gamle” i gang.
Her går det ellers godt. Familien har det godt. Jeg bygger om her. ”Stalden” er ved at blive værksted. Jo, for selvom jeg er blevet 62 år, så er jeg lige startet for mig selv, ja det er rigtigt.
Din lillebror har startet et elevator firma. Det ser ud til at lykkes, foreløbigt har jeg arbejde til 14 dage om måneden, så det kan lige løbe rundt. Gider jeg ikke lave noget en dag, ja så bliver jeg hjemme og det har jeg det godt med.
Nå, men jeg må hellere slutte for denne gang.
Kan i ha en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Ole
|
1932 - 2017 (84 år)
[1] 
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet
