Johannes kom i skomagerlære i Kirke Sonnerup, og blev efter en uddannelse som håndskomager ansat som lærer i skomageri på Flakkebjerg Ungdomshjem antagelig ved "systemskiftet" på hjemmet i 1907, da forstander Ludvig Beck (1907-1923) tiltrådte.
I bogen "Flakkebjerg Ungdomshjem 1836-1936" (Handelstrykkeriet, Slagelse 1836), skriver Jeppe Hansen om oprettelsen af etskomagerværksted i 1907 (side 38). Hjemmets formål var "forbedring af moralsk fordærvet ungdom".
I 1915 flyttede familien til Helsingør, hvor Johannes nedsatte sig som skomager med forretning Stjernegade 16. Her virkede han til sin død i 1941, hvorefter forretningen førtes videre af hans kone. I 1945 overdrog hun forretningen til sønnen Hans.
Ved ankomsten til Helsingør boede familien en kort tid til leje på førstesalen i en villa på Kongevejen, men flyttede snart til adressen Kongevejen 3, i en lav ældre bebyggelse, der senere er nedrevet. Omkring 1926 flyttede den til Svingelport 9c. Her blev Jensmine Rønne boende indtil 31 Okt. 1950, da hun flyttede til Sct. Annagade 58 a, der på det tidspunkt ejedes af sønnerne Tage og Hans. På grund af tiltagende svaglighed, ikke mindst et stærkt svækket syn, blev hun i foråret 1959 optaget på Sct. Vincent Søstrenes plejehjem, Nygade 8, Helsingør.
Johannes Rønne var en uhyre flittig mand. Han gik altid på værkstedet tidligt om morgen, længe før den øvrige familie var kommet på benene, og hustruen bistod ham fra tidlig formiddag til sen eftermiddag i forretningen med ekspedition af kunder. På den tid, familien flyttede til Helsingør, var arbejdsdagen meget lang. Fredag lukkede man først sent på aftenen , og om lørdagen sluttede arbejdsdagen først henad kl 22, selv om forretningen kun haved åbent til kl.21. Også søndag formiddag gik oftest med flittigt arbejde på værkstedet for at komme a jour med reparationerne.
Trods meget beskedne forhold var begge forældre altid meget omhyggelige med at give deres børn den bedst tænkelige uddannelse, og hjemmet var ofte vært for morbror-familien. Mange glade familiesammenkomst er kunne fejres i de små stueri Svingelport. Ved siden heraf var forældrene ivrige efter at oplade børnenes syn på naturen. Det blev til mange skovture til Julebæk, ikke mindst de tidlige pinsemorgener, før solen var kommet op, og de festlige Sct. Hans-Aftener, hvor der i Helsingør var tradition for at drage til skov og strand.
Johs. Rønne var stærkt interesseret i offentlige spørgsmål og deltog aktivt i Det radikale Venstres arbejde. Han var medlem af de radikales håndværkerudvalg for Frederiksborg Amt og medlem af Ligningskornmissionen.
En mild efterårsdag i oktober 1941 blev Johannes Rønne ramt af et hjertetilfælde og fik besked på at blive i sengen, men efter få dages forløb, en tidlig mandag morgen den 20 oktober, blev han ramt af endnu et hjertetilfælde, der bragte død en med sig.
Jensine Rønne døde på Sct. Vincent Søstrenes plejehjem i juleugen 1960, torsdag den 29 december.
Begge blev begravet på Helsingør Kirkegård, hvor gravestedet endnu i 1983 blev opretholdt af børnene. Afd.13, nr. 130.