Børge Rønne blev efter flere måneders cykeltur til Spanien i 1930 (kronikker i Helsingør Dagblad 27.9.30 - 02.02.1931) ansat som journalistelev ved dagbladet "Nordsjælland" fra 1. feb. 1931. Fra 7.03.1933 til 1.11.1933 gjorde han tjeneste i Søværnet, først ved flyvevæsnet (første flyvetur) senere på inspektionsskibet "Hvidbjørnen" under togt til Grønland og Island.
I årene derefter virkede han free lance som fotograf og korrespondent til Berl.Tid., B.T., og Berl. Aftenavis. 1934 deltog han forhyret som messedreng på et togt med Kap York Peters skib, en tremastet motorskonnert, der skulle til Thule, for at afvikle Knud Rasmussens dødsbo. En kort periode vikariat på Helsingør Dagblad. I 1935-36 ramtes han af lungehindebetændelse og tilbragte ca. halvandet år på Fakseringe Sanatorium. Fra 1940 til 1946 filial-redaktør i
Helsingør for Frederiksborg Amts Avis med kontor Sct. Annagade 4,1.sal.
Søsteren, Grethe, fortalte dette om Børges flugt:
Han var efterlyst af tyskerne med mistanken om at han var bagmand for at hjælpe jøderne over sundet.
en dag i 1943 mødte tyskerne op på redaktionen - spurgte efter Rønne. I forlokalet sad broderen og svarede at det var ham. Tyskerne arresterede broderen, men samtidig udviklede der sig et drama.
Børge som faktisk var til stede i baglokalet, smuttede ubemærket væk af en bagdør. Hjem til familien og havde nu den opgave at få dem i sikkerhed til Sverige. De havde en nyfødt baby (Jannik) og dette var et problem, idet babyen kunne afsløre dem under flugten, hvis han græd/skreg. Han fik derfor indsprøjtet et sovemiddel. Blev pakket ned i en kasse påtrykt et eller andet med madforsendelse/haster til Sverige.
Pakken blev varsomt overladt til postforsendelsen over Sundet. Familien blev i mørket transporteret over sundet og kunne spændt afvente deres pakke. Risikoen var stor, for havde den nyfødte overlevet forsendelsen? Jo, det havde han.
Broderen blev senere løsladt - han hed trods alt også Rønne til efternavn og selv om Tyskerne brugte mange beskidte trick, turde de ikke gøre broderen noget, da de ingen beviser havde og familien var trods alt en respekteret og kendt del af byen
Fra slutningen af januar 1944 til juni 1945 ophold som flygtning i Helsingborg, bopæl Haæaæid 26, og virkede her for den illegale transportorganisation "Øresundstjenesten" og for Dansk Pressetjeneste i Stockholm.
En beretning om den illegale tid er nedfældet i en artikel i Helsingør Bymuseums årbog 1980, side 49-84. 8. juli 1946 - 30 jun 1950 journalist på Ekstrabladet under mærket "Niels".
Eget bureau fra 1950, Dagbladet Information i tre måneder i 1952, derefter redaktionssekretær ved månedsskriftet "Det Rigtige" og senere Københavns-redaktionen af Sorø Amtstidende og Lollandstidende til 1954,
Redaktionssekretær ved "Det ny Magasin" 1954. Pressesekretær ved Nordisk Film 1955-1957 samt Dyrehavsbakken, fra 1.8.1957 ansat ved ugebladet "Femina" med talrige rejser i ind-udland, bl.a. en flere måneders rejse til det fjerne Østen i foråret 1964. 1965 ved Ritzaus Bureau, 1967 Frederiksborg Amts Avis, Hillerød, 1968 Fyns Tidende i Odense, fra 16.05 1969 til pensionering i 1978 pressesekretær ved Landbrugsrådet på Axelborg i København.
1970-78 redaktør og udgiver af tidsskriftet "Møntsamlernyt", fra 1979 til 1981 alene redaktør.
1978- tillige redaktør af Dansk Numismatisk Forenings tidsskrift "Numismatisk rapport".
Bopæl 1947: Vesterbrogade 110, sommeren 1949: Spurveskjulsbakken 26 (nu kongestien), Virum, derefter Haderslevgade 4,3, Vesterbro, og herfra til
Maglegårds allé 19.1 i Søborg. 27.9.1958 flytet til Grønnevej 253 13.1, 2830 Virum.
Marie kom til København 28.6.1947 efter invitation fra Børge. De havede truffet hinanden på en rejse, som Børge havede gjort til Czekoslovakiet.
Rejser tilsammen: Czekoslovaliet 1948, Spanien-Portugal med bus 1950, 1970 Irland rundt med landbrugsjournalisterne, 1971 tilsvarende tur Frankrig rundt,
Madeira 1974, Tyrkiet 1975, Kreta 1976, Malta 1977, Italien Rom-Sorrento 1978, Julen 78 Tenerife, Jugoslavien 1979, Acaba i Jordan dec. 79, Israel 1980,
Sicillien rundt 1981, Sri Lanka samme år i dec., Ægypten 1982, Thailand dec. 1982, Tunesien foråret 1983.
Biografier af Børge i "Danske Journalister" 1950 og følgende udgaver med 5 års mellemrum. "Helsingør Syklub" og det illegale arbejde i 1943-44 med transport af jøder over sundet omtalt i en lang række dagbladsartikler.
Beretning om Helsingør syklub i Helsingør Bymuseums årbog 1980.
Børge blev bisat fra Sorgenfri Kapel torsdag den 21 juni 2001.
Bisættelsen blev holdt i stilhed med kun familie og nærmeste venner tilstede.
Sange ved højtideligheden: Hvor smiler fager den danske kyst og Danmark, nu blunder den lyse nat.