Født i Slotshusene i Holbæk. Døde 1978 på Eliaskirkens hjem for gamle, Sdr. Boullevard 22, København V.
Ugift og barnløs.
Koppeindpodningsattest oplyser, Julie Rønne blev vaccineret i Holbæk 21.6.1882. Skudsmålsbog af 1.11.1895 (beror hos Erling Højberg) oplyser, at Julie blev døbt 14.8.1881 i Holbæk Kirke, og at hun blev vaccineret her 6.10.1895.
Inger Julie kom hurtigt ud at tjene, og skudsmålsbogen fortæller om alle disse tyendepladser. Siden flyttede hun til København, hvor hun fortsatte som tjenende ånd i en række familier, hos nogle af dem i adskillige år.
I sine sidste mange leveår blev hun optaget på Eliaskirkens Hjem for Gamle. Hun var meget optaget af at skrive sine erindringer fra "gamle dage", og en del artikler blev optaget i Holbæks aviser.
Dødsannonce i Berl. Td. 24.05.78.
(Følgende er afskrift fra Inger Julie Rønne's skudsmålsbog.) Inger Julie Rønne, datter af Jens Christian Rønne og hustru Ane Kirstine Hansen, er født i Slotshuset i Merløse sogn 24-5-1881. Døbt 14-8-1881 i kirken
og konfirmeret i Holbæk kirke 6-10-1895.
Tilmeldt 1.11.1895
Inger Julie Rønne er fæstet af mig fra 1.11.1895 til 1.11.1896. Halvårlig løn 32 kr.
Holbæk 1.4.1896
N. P. Krag
*******
Inger Julie Rønne er fæstet af mig fra 1.11.1897. Halvårlig løn, 40 kr.
P. Hansen
Holbæk i august 1897
*******
Inger Julie Rønne har tjent os fra 1.11.1895 til dato.
Holbæk d. 1.11.1897
N. Krag
*******
Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.11.1897 til dato.
Holbæk 1.11.1898
P. Hansen
*******
Afgang til København 3-12-1898
Tilgang til København 5-12-1898
Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.12.1898 til 1.4.1899
København Adelgade 47, Emilie Berg
*******
Afgang til Holbæk 19.6.1899
Tilgang til Holbæk 24.6.1899
Afgang til Svinninge 1.11.1899
Tilgang til Svinninge 22.11.1899
Meldt afgang fra Svinninge til Vedbæk 8.11.1900
*******
Inger Julie Rønne har været i min tjeneste fra 1.11.1899 til 1.11.1900
Svinninge kro 1.11.1900
Carl Sonne
Tilgang vedbæk 15.11.1900
*******
Inger Julie Rønne har tjent mig som understuepige fra 1.11.1900 til 1.11.1901
Fru J. Fonnesbech-Sandberg
" Padra Nouva"
Vedbæk 1.11.1901
*******
Afgang til København
Vedbæk 1.11.1901
*******
Inger Julie Rønne er fæstet til sygehuslæge Schad, Nykøbing Sj. fra 1.1.1902
A. Schad
*******
23/1902 tilgang
Boghaverinden angiver ikke at have haft tjeneste siden i Nov. sidste år.
11.4.1902
*******
Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.1.1902 til 1.11.1903
A. Schad, sygehuslæge
Nykb. S. 1.11.1903
*******
172/03 Afgang til Holbæk 2.10.1903
200 Meldt tilgang 7.11.1903
Til Hillerød 31.12.1903
Foranstående påtegning anulleres da boghaverinden må melde afgang til København, hvor hun har taget ophold.
5.2.1904
Tilgang København 11.2.1904
*******
Inger Julie Rønne har tjent mig fra 1.2.1904 til 1.8.1904
Fru Johanne Møller
Ultinsgade 2
Inger Julie Rønne har været i mit hus fra 1.9 til 1.10 under en anden piges sygdom og tager nu tjeneste hos min datter Fru Gerda Schlegel.
Fru Entreprenør Hansen
Toldbogade 15 st.
Julie Rønne har tjent mig fra 1.10.1904 til 1.10.1905
Gerda Schlegel
Bredgade 69 I.
Julie Rønne har været hos mig fra 1.11.1905 til 1.11.1908. Hun er meget villig og tro og laver madlavning på egen hånd.
Emma Clausen
Willemoesgade : 4 sal.
Julie Rønne har tjent mig fra 1.11.1908 til 1.11.1909
Terese Pedersen
Colbjørnsgade 3 II.
- Nu er jeg 89 år, ser man fremad er det mange år men tilbage, hvor er de blevet af.
I 1970 siger man det er velfærdsstat. Tænker jeg tilbage p?a min barndom, i 1880, var der megen fattigdom, men naboerne hjalp hinanden. Dengang skulde de ikke ? med pengene i hovedet som idag 1970. Min far blev syg, da jeg var 5 år, så mor måtte søge fattighjælp, 3 kr om ugen til 5 . Vi børn
kom så i asylet og nabokonen passede mine små søskende når hun kom fra arbejdet. Asylet blev holdt af byens borgere, men vi lærte bogstaver at skrive ?, drengene at regne og de mindste pillede klude ud der blev spundet til garn ?, at strikke med. Min moder gik i roerne og på høstarbejde og vi børn pillede ars som moer rensede og kom til mølle, hvor vi fik mel, gryn brød derfra. Og mid moer kartede og spandt til vanter og strømper, alt syede hun i hånden. Bukser til drengene og kjoler til os. Jeg beundrer hendes flid og dygtig til madlavning. Drikkevandet måtte vi bærer langt da der ikke var brønd ved huset.
-Så kom skoletiden, der flyttede vi ind til byen. Min far passede kreaturer og fik 10 kr. om ugen. Dengang havede næsten alle købmænd deres, men det blev efterhånden udstykket, men når jeg tænker tilbage til 1880 hvor usle lejlighed de bød fattigfolk, så i dag 1970 hvor mange er utilfredse, og
dog har de nemt med alle hjælpemidler, der skulde de se et køkken. Åben ? til at sætte gryder på. Toppede brosten og ? udenfor. Vandet hentede vi ved gadeporten og bar det igennem. ? et slid når der skulde vaskes.
Da jeg var 11 år fik jeg byplads. Tidlig op og til bageren og hente gammel brød. Og i bypladsen kl. 7 morgen. Der skulde bæres brændsel og og til bageren. og haved så pladsen til jeg blev konfirmeret og der søgte moder legat til mig; ? vi var 4 piger 4 drenge. Kjolen skulde være lang og gammeldags . Flade sko, 2 chemiser 2 par hjemmestrikket uldne strømper. En snore.... linned syede vi i håndgerningstimen. O strikkede et dejligt uldent sjal, som jeg havede megen gavn af, salmebog og testamente, som jeg har endnu, nu får de en seddel, så kan de selv vælge tøjet.
- Så kom jeg ud at tjene som barnepige. 32 kr på et halvt år. Så skulde jeg have klædeskab. Det kostede 20 kr. og det betalte jeg af 2 gange, så der
var ikke meget tilbage til jul. Tøj til en bomuldskjole og et tørklæde; Der lærte man at være nøjsom og spare på tøjet. Så kom jeg i et andet hjem,
for at lære husgerning; op halv 6 ned hos bageren og hente et 4 øres franskbrød til the om morgenen, ligge på knæ og vaske gulve og dengang skulde køkkenbordet og vasken skures med halmvisk og ler. Og fruen købte en træske til mig at spise med. Hvor jeg kom fra, havede de kun sølvtøj og det måtte jeg ikke bruge.
Så syntes min moder og moster, jeg kune få en god plads i København da min kusine skulle giftes, men da jeg haved været der i 3 måneder blev jeg syg og lå 3 måneder p?a hospitalet. Lægerne sagde, jeg var overanstrengt) Skrevet på den anden side.
Så tog mine forældre mig hjem den sommer. Men så fik moder besøg af en Frue, som der havede et lille landhotel, og der fik jeg det godt. Fik lov at lære madlavning og lærte godt der. - Der gik så et år, så skulde min søster også være der et år og lære.
Så tog jeg plads som understuepige i et stort hjem, men der var meget at bestille; jeg skulle hjælpe jomfruen i køkkenet og derved lærte jeg den fine madlavning, borddækning og opvartning, der var mange selskaber, så benene blev dårlige.
- Så kom jeg i et lærehjem et par år. Jeg var sammen med 3 husbestyrinder og der var travlhed, så skulde jeg have været gift, men det gik over styr. Så fik jeg en plads i København. Når jeg havede fri og herskabet tog ud, var der ikke mad i huset, så jeg kunde tage lidt, inden jeg gik og ingen måtte besøge mig, så det kunde jeg ikke tag. Barnet skulde sove inde hos mig. Så skulde man jo have en vognmand til at flytte skabet og mange steder var pigeværelser så små, at der ikke var plads til det. Et sted måtte det stå på 5 sals loftet, et sted i en vognport. Et sted skulde fruen have sidt skab i
pigeværelset, så kakkelovnen var fjernet; men kolde køkkener og ikke varme på værelserne, vi kunde sidde inde i en halvkold spisestue. - Jeg tog over engang til en præstegård, men det skuffede mig. Jeg var lig gammel med datteren, og så måtte jeg ikke end om aftenen sidde i et koldt køkken, måtte ikke fyre på værelset, kun om søndagen. Det var ikke altid muntert at være pige dengang.
- Så tog jeg et kursus i syning og syede 7 år, men mine fingre blev dårlige, så jeg holdt op.
Så tog jeg ud som husbestyrinde. Et sted var madamen lige død af spansk syge. Der var 3 børn; et på 1 år og 2 der gik i skole. Der var jeg, til herren giftede sig igen.
Så tog jeg og passede min moder; men blev selv syg og gik et par år og ikke kunde bestille noget. - Pladserne var ikke altid gode; et sted kom døtrene hjem og var syge og kom på ? begge to, senere fik jeg en god plads ved Ballen ved Horsens. Der var jeg i 7 år, så døde manden pludselig, og den yngste søn var hos mig i 2 år. Så fulgte jeg med ham til Helsinge og passede hjemmet der. Da drengen skulde i lære belv hjemme opløst. Herren flyttede i pension, så kom jeg til en dyrlæge, men uha: over gården, op ad en trappe, hen over loftet til værelset, koldt køkken.
Engang tog jeg plads hos en præstefrue, det frøs 8 grader og måtte ikke fyre i kakkelovnen, ikke varme lidt vand til at vaske gulve med, ingen kakkelovn på værelset Uha!
- Så passede jeg en evnesvag herre i 4 år. Han døde og hjemmet belv opløst. Men jeg måtte søge ? for at få mit tilgodehavende, trods broderen arvede 100.000, han vilde ikke af med pengene.
- Så fik jeg endelig en lille lejlighed, så jeg kan sige: nu er jeg mig selv, dejligt og fik min aldersrente, der boede jeg i 19 år, men så kom sygdommen
(balancen) doktoren sagde jeg skule søge ?.
Elias Kerkus hjem, Sander Boulevard 22, her har jeg nu boet i 10 år og en har det så godt. En var forstanderinde, då det var så hjemligt.
Nu er jeg fyldt 89 år og undskyld skriften
d: 2/6-1970