Peter Marius Barfoed

1813 - 1889  (76 år)

• Navn	Peter Marius Barfoed
  Fødsel	1 maj 1813	Danmark, Randers Amt, Djurs Sønder Herred, Lyngby Sogn
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Præst
  Død	2 sep. 1889
  Person-ID	I124103	My Family Genealogy | Familen Ravnholdt & Hansen
  Sidst ændret	1 aug. 2018

  
  

  Far	Hans Peter Barfoed,   f. 15 feb. 1770, Danmark, Randers Amt, Djurs Sønder Herred, Tirstrup Sogn d. 14 nov. 1841, Danmark, Præstø Amt, Fakse Herred, Fakse Sogn (Alder 71 år)
  Mor	Marie Catharine Hjort,   f. 31 dec. 1776, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Vor Frelsers Sogn d. 17 jan. 1816, Danmark, Randers Amt, Djurs Sønder Herred, Lyngby Sogn (Alder 39 år)
  Ægteskab	24 jun. 1797	Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Vor Frelsers Sogn
  Familie-ID	F34675	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Elisa Catinka Petrea Ringsted,   f. 1 okt. 1812, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- d. 2 feb. 1889, Danmark, Frederiksborg Amt, Strø Herred, Lille Lyngby Sogn (Alder 76 år)
  Ægteskab	11 jul. 1840	Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Helligaand Sogn
  	Helligaandskirken
  Børn	1. Inger Marie Barfoed,   f. 13 maj 1841, Danmark, Præstø Amt, Fakse Herred, Fakse Sogn d. 13 jun. 1918 (Alder 77 år)   2. Hans Peder Faxe Barfoed,   f. 3 nov. 1842, Danmark, Præstø Amt, Fakse Herred, Fakse Sogn d. 14 mar. 1923, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg Sogn (Alder 80 år)   3. Karl Vilhelm Laurits Barfoed,   f. 25 dec. 1844, Danmark, Præstø Amt, Tybjerg Herred, Næstved Skt. Peder Sogn d. Danmark, Præstø Amt, Tybjerg Herred, Næstved Skt. Peder Sogn   4. Petrea Laurie Katinka Barfoed,   f. 30 nov. 1846, Danmark, Præstø Amt, Tybjerg Herred, Næstved Skt. Peder Sogn d. 7 apr. 1885, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- (Alder 38 år)   5. Gustav Oluf Valdemar Barfoed,   f. 16 apr. 1848, Danmark, Præstø Amt, Tybjerg Herred, Næstved Skt. Peder Sogn d. 12 mar. 1919, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg Solbjerg Sogn (Alder 70 år) + 6. Vitta Christiane Barfoed,   f. 4 feb. 1850, Danmark, Præstø Amt, Tybjerg Herred, Næstved Skt. Peder Sogn d. 15 maj 1891, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, København- (Alder 41 år)   7. Katinka Elise Andrea Barfoed,   f. 30 jun. 1851, Danmark, Præstø Amt, Tybjerg Herred, Næstved Skt. Peder Sogn d. 5 mar. 1886, Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Frederiksberg Solbjerg Sogn (Alder 34 år)   8. Nina Vilhelmine Barfoed,   f. 9 aug. 1853, Danmark, Sorø Amt, Øster Flakkebjerg Herred, Førslev Sogn d. 22 feb. 1929, Danmark, Aalborg Amt, Hindsted Herred, Rostrup Sogn (Alder 75 år)
  Familie-ID	F34676	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	1 aug. 2018

  
  

• Begivenhedskort		Fødsel - 1 maj 1813 - Danmark, Randers Amt, Djurs Sønder Herred, Lyngby Sogn Ægteskab - 11 jul. 1840 - Danmark, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Helligaand Sogn  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Notater

  Peter Marius Barfod mistede sin mor knapt 3 år gammel, men fik en god erstatning i Charlotte Christine Guldberg, som faderen giftede sig med. Fra 1822 blev Fakse hans barndomshjem og han undervistes af forskellige huslærere sammen med sin ældre bror Frederik og de sidste år blev han undervist af sin ældre bror Magnus Kruse Barfoed, der dimitterede ham til Universitetet i 1830. I København blev han også undervist på sin ældste "sammenbragte bror" Peter la Cours Institut. I sine studenterår påvirkedes han ligesom sin bror Frederik af den "forbedrede retskrivning", som var udarbejdet af Rask og N.M.Petersen. Denne Rasks metode forårsagede, at de tre brødre Frederik, Peter Marius og Immanuel alle bortkastede det "overflødige e" i slægtsnavnet ligesom også nogle af de andre brødres sønner fulgte eksemplet. Han blev cand.theol. den 30/11 1836. "Grundtvigs prædikener i Frederikskirken hørte han jævnligt, og han var desuden en stadig tilhører hos biskop Mynster. Det var vel nærmest den sidste, der blev hans åndelige vejleder, men Grundtvigs salmer elskede han. De var og blev for ham lige til hans død et åndeligt skatkammer og har vistnok bidraget væsentligt til at forme hans kristelige person." Den 12. maj, nogle dage efter at han var fyldt de 25 år, blev han udnævnt til kapellan hos sin far og ordineret den 27. juni i Frue Kirke af biskop Mynster. Som kapellan blev han bl.a. af sin far sat til i provstens sted at være formand og leder i fattigkommissionens møder. "Min far følte sig noget trykket ved denne "overordnede" stilling og udtalte det overfor den gamle provst. "Gør du blot din pligt, min dreng, og bryd dig om ingen ting", fik han til svar. I 1840 blev han gift med sit næstsøskendebarn Elisa Catinka Petrea Ringsted. Den 31. maj 1843 blev han ordineret kataket og førstelærer ved Borgerskolen i Næstved samt lærer ved Realskolen. Det var bevægende år i 40-erne med den vågnende nationale bevidsthed, der i disse år affødte et foreningsliv, som man ikke tidligere havde kendt. Næstved fik sit "Dansk Samfund", som vistnok væsentligt stiftedes og lededes af Peter Marius Barfod og Frederik Bojsen, der dengang var præst i Skørping. Her holdtes ofte foredrag af datidens ordførere og bl.a. af Grundtvig og Frederik Barfod. Han blev opfordret til at stille op til rigsdagsvalg, men da han så skulle tilslutte sig partiet "Bondevennerne" ville han ikke. Han var en hader af alt partivæsen. Den 21. marts 1850 blev han sognepræst til Førslev et stykke vej fra Næstved. Her havde han som folkekirkens forsvarer en kamp med "de hellige" fra Holsteinsborg-bevægelsen. "En mand som min far måtte absolut blive genstand for disse folks særlige opmærksomhed. Hans kraftige, vækkende prædiken kunne man vel bruge til en tid, men da man ikke kunne få ham helt over på sin side, når særmeningerne kom frem, men tværtimod fik en ganske særlig klar forestilling om at præsten var af en anden mening, så var det ikke sjældent at det endte med et brud." "Min far levede og åndede blandt sine sognefolk. Han var tidlig og silde på færde blandt dem. Han kunne ofte, ja undertiden flere dage i træk, gå hjemmefra om morgenen og gå fra hus til hus og vende hjem om aftenen efter at have besøgt alle de syge i særdeleshed og andre, som han følte sig tilskyndet til at gå ind til. På denne måde fik han et ganske usædvanligt nøje kendskab til sine sognefolk, især da han havde en ualmindelig god hukommelse og kunne huske navne, datoer og slægtskabsforhold." I 9 år, fra 1854 til 1863, var han forligelseskommissær i Øster Flakkebjerg herred indtil han den 14/7 1863 blev sognepræst til Lille Lyngby og Ølsted syd for Frederiksværk, og her var han i 12 år medlem af sogneforstanderskabet. Den 3. maj 1888 blev han Ridder af Dannebrog. De fik sammen 8 børn (XV,40-47). Kun én af dem blev præst.